En klassiker med det samme
"An instant classic" ville jeg have skrevet om denne plade, hvis jeg skrev på engelsk. Nu skriver jeg så på dansk, og må nøjes med den mindre smarte vending: "En klassiker med det samme".
Abbey Lincoln pladedebuterede i 1956 og var i de efterfølgende år i studiet med flere af datidens mest progressive jazzmusikere. En af dem, Max Roach endte hun med at blive gift med.
Abbey Lincoln er både sanger, tekstforfatter og komponist. Det er alle tre elementer der er i kog på den nye plade Abbey sings Abbey. Hun har udvalgt en stribe sange fra hendes eget bagkatalog, og har sammen med nogle fænomenale musikere genskabt numrene. Hun synger som en astmatisk Billie Holiday. Der er den samme udstråling af ægthed og smerte i hendes udtryk som hos Holiday, men stemmen er ikke ligeså stor som Holidays og det klæder faktisk Abbeys egen musik! Den er kraftfuld og effektiv, hun mener det hun synger.
Roots, blues, country og jazz er elementerne på den meget organisk lydende plade. Guitaristen Larry Campbell der spiller på slideguitar, styrer bandet og har skabt en meget laid back stemning.
Har man en svaghed for nutidens singer-songwriter musikere, er der ingen vej uden om denne store udgivelse.
fredag, maj 25, 2007
torsdag, maj 24, 2007
Aktuelle Jazzudgivelser
Vienna Art Orchestra: 30 years 3CD (Emarcy)
Silje Neergaard: Darkness out of the blue (Universal)
Paolo Fresu: Rosso, verde, giallo e blu (Blue Note)
Tord Gustavsen Trio: Being there (ECM)
Bushman's Revenge: Cowboy music (Jazzaway)
Sonore: Only the devil has no dreams (Jazzwerkstatt) med Brötzmann, Gustafsson, Vandermark
Michael Brecker: Pilgrimage (Emarcy)
Roberto Gatto: Traps (Cam Jazz)
Dave Douglas: Meaning and mystery (Green Leaf)
Paul Motian: Trio 2000 + two Live at The Village Vanguard vol. 1 (Winter & Winter)
Fredrik Ljungkvist: Badaling (Caprice)
Roy Haynes: Whereas (Dreyfus)
Trondheim Jazz Orchestra & Maria Kannegaard Trio: Live in Oslo (MNJ Records)
Trio Töykeat: Live in Tampere (Blue Note)
Bobby Hutcherson: For sentimental reasons (Kind of Blue)
Joel Harrison: Harbor (High Note)
Paolo Fresu/Richard Galliano/Jan Lundgren: Mare Nostrum (ACT)
Billy Hart: Quartet (High Note) med Mark Turner, Ethan Iverson, Ben Street
Ultralyd: Conditions for a piece of music (Rune Grammofon) med Kjetil Møster
Un-x-pected Pleasure: Informal talking (Kopasetic) med Anders Banke
Abbey Lincoln: Abbey sings Abbey (Verve)
The Bad Plus: Prog (Heads Up)
(((POWERHOUSE SOUND))): Oslo/Chicago (((Breaks))) (Atavistic) med Vandermark, Nilssen Love, Flaten
Christina Gustafsson: Moments free (Prophone)
Understrøm: Unge mand med gammelt hjerte (Gateway)
Chick Corea & Bela Fleck: The enchantment (Stretch)
Joshua Redman: Back east (Nonesuch)
Attaboy: Slow jogging (ILK)
Laaangsom jogging
Attaboy udgav for et par år siden debutpladen Oværkliga saker. Den blev nomineret til en Danish Music Award i kategorien årets nye jazznavn.
I oktober 2006 var kvartetten, der består af Qarin Wikström (sang), Thomas Caudery (trompet/kor), Erik Olevik (Bas/kor) og Ulrik Brohuus (trommer/kor), udvidet med tre strygere på en turné, hvorfra materialet på den nye plade Slowmotion Jogging stammer. De er nært beslægtede med andre dansk/skandinaviske bands som Tys Tys og Sekten i deres fordomsfrie opfattelse af jazz, men har alligevel en mere let tilgængelig stemning. Qarin Wikström der også er medlem af Sekten synger både på engelsk og svensk, hun er istand til at arbejde med stemmen, så den både kan være intim og nærmest kælen, til at være på randen af et hysterisk udbrud. Jazz, Björk, Burt Bacharach, punk, kammermusik og svensk visesang er noget af det man tænker på når man hører Attaboys musik på denne plade. Den ikke helt almindelige sammensætning med trompet, bas, sang og trommer træder på smukkeste vis frem, når den iklædes strygerne. Thomas Caudery der har lavet pophøjdepunktet Long lost dreamer er en ferm melodisnedker. Wikström og Brohus står for de mere sprælske indslag på pladen.
Pladen udgives af ILK records.
Bonusinfo:
Attaboy+Strings kan i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival opleves på Docken d. 7. juli og 12. juli på Litteraturhaus.
Attaboy: www.attaboy.dk
Attaboy udgav for et par år siden debutpladen Oværkliga saker. Den blev nomineret til en Danish Music Award i kategorien årets nye jazznavn.
I oktober 2006 var kvartetten, der består af Qarin Wikström (sang), Thomas Caudery (trompet/kor), Erik Olevik (Bas/kor) og Ulrik Brohuus (trommer/kor), udvidet med tre strygere på en turné, hvorfra materialet på den nye plade Slowmotion Jogging stammer. De er nært beslægtede med andre dansk/skandinaviske bands som Tys Tys og Sekten i deres fordomsfrie opfattelse af jazz, men har alligevel en mere let tilgængelig stemning. Qarin Wikström der også er medlem af Sekten synger både på engelsk og svensk, hun er istand til at arbejde med stemmen, så den både kan være intim og nærmest kælen, til at være på randen af et hysterisk udbrud. Jazz, Björk, Burt Bacharach, punk, kammermusik og svensk visesang er noget af det man tænker på når man hører Attaboys musik på denne plade. Den ikke helt almindelige sammensætning med trompet, bas, sang og trommer træder på smukkeste vis frem, når den iklædes strygerne. Thomas Caudery der har lavet pophøjdepunktet Long lost dreamer er en ferm melodisnedker. Wikström og Brohus står for de mere sprælske indslag på pladen.
Pladen udgives af ILK records.
Bonusinfo:
Attaboy+Strings kan i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival opleves på Docken d. 7. juli og 12. juli på Litteraturhaus.
Attaboy: www.attaboy.dk
onsdag, maj 23, 2007
Dalia Faitelson: Spring Alliance (Calibrated)
Dalia Faitelson på nye eventyr
Dalia Faitelson har siden 1994 udgivet 5 plader og nu kommer den sjette, Spring alliance på Calibrated Records. Denne gang har hun allieret sig med de to amerikanere Jay Anderson på bas (har bla. spillet med Lynne Arriale, Bob Mintzer og Maria Schneider) og Adam Nussbaum på trommer (har bla. spillet med Uffe Steen, John Scofield og Dave Liebman) samt den noget yngre Christoffer Møller på piano og keyboards. Dalia Faitelson der er guitarist og sanger har ofte taget udgangspunkt i etnisk inspireret jazzmusik. Denne gang er det nærmere singer-songwriter genren der har inspireret. Selvfølgelig kan hun ikke løbe fra sin interesse for etnisk musik, men hun har faktisk lavet sit tidligere band Common Ground om til to projekter, den ene hedder Pilpel og er et new world/folk projekt og det andet er Spring Alliance, som hun præsenterer på denne plade, hvor musikken er moderne vokaljazz med inspiration fra den nyere singer-songwriter musik. Det lidt pudsige er at musikken gennemgående akustisk, men indimellem smides der en fuldfed synthsolo indover, som var vi i 80'erne. Det er både modigt, men også lidt hmmm??!
Dalia Faitelson: www.daliafaitelson.com
Dalia Faitelson har siden 1994 udgivet 5 plader og nu kommer den sjette, Spring alliance på Calibrated Records. Denne gang har hun allieret sig med de to amerikanere Jay Anderson på bas (har bla. spillet med Lynne Arriale, Bob Mintzer og Maria Schneider) og Adam Nussbaum på trommer (har bla. spillet med Uffe Steen, John Scofield og Dave Liebman) samt den noget yngre Christoffer Møller på piano og keyboards. Dalia Faitelson der er guitarist og sanger har ofte taget udgangspunkt i etnisk inspireret jazzmusik. Denne gang er det nærmere singer-songwriter genren der har inspireret. Selvfølgelig kan hun ikke løbe fra sin interesse for etnisk musik, men hun har faktisk lavet sit tidligere band Common Ground om til to projekter, den ene hedder Pilpel og er et new world/folk projekt og det andet er Spring Alliance, som hun præsenterer på denne plade, hvor musikken er moderne vokaljazz med inspiration fra den nyere singer-songwriter musik. Det lidt pudsige er at musikken gennemgående akustisk, men indimellem smides der en fuldfed synthsolo indover, som var vi i 80'erne. Det er både modigt, men også lidt hmmm??!
Dalia Faitelson: www.daliafaitelson.com
tirsdag, maj 22, 2007
Liebman/Beirach/Hart: Redemption (HatHut)
Schweiziske hattekunster
Det schweiziske jazzpladeselskab Hathut har eksisteret siden 1975 og har med deres hatOLOGY serie sat fokus på avantgarden og den friere jazz under overskriften Jazz, electroacoustic and improvised music. På lidt over 10 år har de udgivet næsten 150 plader af meget høj standard. Man finder både lokale schweiziske kunstnere og europæiske og amerikanske kunstnere.
Blandt de nyeste udgivelser er Land Tides med den australske debutant Jackson Harrison. En pianist der med trio præsenterer sine egne kompositioner. Den 26 årige australier har tilbragt en del tid New York og har suget inspiration til sig. Hans spil er åbent og ekspressivt. Han maler med den store pensel og giver sig tid til at fortælle sine musikalske historier. Hans to medspillere er amerikanerne Dan Weiss på trommer og Thomas Morgan på bas.
En anden udgivelse er med Quest, kvartetten bestående af Dave Liebman (sax), Richie Beirach (piano), Ron McClure (bas) og Billy Hart (trommer). De har ikke spillet sammen i 15 år, men var så i efteråret 2005 på en lille europatour. Liebman og Beirach har spillet sammen siden '73 og i '84 begyndte de at spille sammen med McClure og Hart. Pladen Redemption indeholder 6 numre, bla. to numre som var klassikere på deres repertoire, Monks Round midnight og Colemans Lonely woman. Kvartetten er i topform og det tyder på, at den lille turné var en lykkelig genforening.
Hathut Records distribueres af Naxos.
Bonusinfo:
Hathut Records får økonomisk støtte fra bla. Nestlé Fondation pour l'Art.
Hathut Records: www.hathut.com
Det schweiziske jazzpladeselskab Hathut har eksisteret siden 1975 og har med deres hatOLOGY serie sat fokus på avantgarden og den friere jazz under overskriften Jazz, electroacoustic and improvised music. På lidt over 10 år har de udgivet næsten 150 plader af meget høj standard. Man finder både lokale schweiziske kunstnere og europæiske og amerikanske kunstnere.
Blandt de nyeste udgivelser er Land Tides med den australske debutant Jackson Harrison. En pianist der med trio præsenterer sine egne kompositioner. Den 26 årige australier har tilbragt en del tid New York og har suget inspiration til sig. Hans spil er åbent og ekspressivt. Han maler med den store pensel og giver sig tid til at fortælle sine musikalske historier. Hans to medspillere er amerikanerne Dan Weiss på trommer og Thomas Morgan på bas.
En anden udgivelse er med Quest, kvartetten bestående af Dave Liebman (sax), Richie Beirach (piano), Ron McClure (bas) og Billy Hart (trommer). De har ikke spillet sammen i 15 år, men var så i efteråret 2005 på en lille europatour. Liebman og Beirach har spillet sammen siden '73 og i '84 begyndte de at spille sammen med McClure og Hart. Pladen Redemption indeholder 6 numre, bla. to numre som var klassikere på deres repertoire, Monks Round midnight og Colemans Lonely woman. Kvartetten er i topform og det tyder på, at den lille turné var en lykkelig genforening.
Hathut Records distribueres af Naxos.
Bonusinfo:
Hathut Records får økonomisk støtte fra bla. Nestlé Fondation pour l'Art.
Hathut Records: www.hathut.com
fredag, maj 18, 2007
2000 underskrifter mod at jazzen smadres på DR
På en uge er det lykkedes, at indsamle over 2000 underskrifter til fordel for, at redde Jazz Live på DR's P2. Man kan stadig skrive sig på listen på hjemmesiden www.jazzliveredningsaktion.underskrifter.dk
Underskriftindsamlingen er startet af de to Holbæk jazzformænd Flemming Højmann Hansen og Erik F. Andersen, som en protest mod, at Jazz Live indgår i DR' s multimillion spareplaner.
Danske legender prisgives
-eller rettere gives priser. Alex Riel modtager d. 8. juni ved Danish Music Awards Jazz arrangementet i Vega, pladebranchens Life time achievement award for, at have sat sit præg på det danske jazzliv. Listen over danske musikere som han har spillet med er længere end lang. Men det er da værd at nævne at han siden 1959 har spillet med stort set alle i dansk jazz. (Her er en for jazznørderne: Kan du nævne et dansk jazzpladeselskab som aldrig har udgivet noget med Alex Riel? Det skal selvfølgelig være et selskab der har mere end et par plader på samvittigheden) Idag spiller han i så forskellige sammenhænge som med Benjamin Koppel, Niels Lan Doky, Carsten Dahl, Santa Cruz og i sin egen trio med Heine Hansen og Jesper Lundgaard. Desuden har han været igangsætter for både Marilyn Mazurs og Stefan Pasborgs trommekarrierer.
Ved European Youth Jazz Orchestras koncert i Copenhagen Jazzhouse d. 24 maj fik Erik Moseholm overrakt Ben Webster prisen 2007. Moseholm der for nylig fyldte 77 år var oprindelig bassist, men han er mere kendt som igangsætter, arrangør, pædagog, radiomand, orkesterleder, organistor og så videre.
Bas digte
Bassisten Henry Grimes, der var forsvundet fra musikbranchen i 30 år, skrev bla. digte da han var væk fra musikken. Forlaget Buddy's knife udgiver nu disse digte i bogen Signs along the road: Poems.
Buddy's Knife udgiver også en bog med digte og essays af bassisten William Parker. Parker er en af den amerikanske avantgardejazz's frontmænd. Bogen Who owns music? samler nogle af William Parkers musikpolitiske tanker og idéer.
Buddy's Knife: www.buddysknife.de
Afgangskoncerter på Rytmekons
Rytmisk Musikonservatorium præsenterer i dagene 30. maj til 7. juni afgangskoncerter. Det bliver til fem dage hvor der hver gang præsenteres 5-7 elever. Kigger man ned over listen over elever der er færdige i år, er der nogle stykker som helt sikkert vil interessere jazzfolket.
Pianisten Morten Schantz er nok den, der har fået mest gang i sin karriere, han spiller både med Jazzkamikaze og den nye Morten Schantz Trio -der har en plade i støbeskeen, til afgangskoncerten.
Anders Provis, trommeslager præsenterer Textil ved sin afgangskoncert, de udgav deres debut cd for nogle måneder siden.
Saxofonisten Jeppe Skjold fra Slaraffenland vil spille spontan og gennembearbejdet kompostion. Det vil sige: musik opført og udført til lejligheden af et dertil berettiget 'Arkestra'!
Jakob Holm, guitar tager en anden guitarist med i afgangsbandet; Bjarne Roupe der sammen med Steinar Nickelsen på hammond og Anton Eger på trommer spiller hybridblues.
Josefine Lindstrand fra Sekten bruger lejligheden til, at præsentere musikken fra den plade, som hun lige har indspillet med et ni-mand stort band. Hun håber at hun kan udsende pladen til efteråret. 2 dage før hendes afgangskoncert står hun på scenen i Rom, sammen med Uri Caine, i hans nye projekt The Othello Syndrome.
Du kan læse mere om tidspunkter og de forskellige koncerter på RMC's site: www.rmc.dk
Helle Hansen: On the verge of falling (Gateway)
Helle Hansen stiller sig op på kanten
Helle Hansen har efterhånden i mange år været en aktiv del af den danske jazzscene, som sangerinde og sangskriver. Den 1. juni er hendes ottende plade på gaden. Den hedder On the verge of falling og er nok hendes mest ambitiøse plade til dato. Hun maler med den store pensel, og har ingen hellige genregrænser og har heller ikke holdt sig tilbage i forbrug af musikere. Det passer godt til hende. Hun laver popmusik, pop der kan tåle at blive udsat for soul, gospel, tango, latin, klassisk og selvfølgelig jazz. Helle Hansen skriver al materialet selv, og når det kan kaldes pop, er det i betydningen tilgængelighed og melodi. Helle Hansen har til gengæld ikke valgt at gøre det på den nemme måde. Musikken er gennembearbejdet og intet virker tilfældigt. Der er tænkt over arrangementerne og teksterne er tydeligvis meget personlige. Musikere er udvalgt til bestemte opgaver, derfor finder man mange forskellige typer musikere. Der er selvfølgelig dem som vi kender fra jazzverdenen; Hans Ulrik, Steen Hansen, Per Gade, Jesper Bodilsen, Henrik Gunde etc. Derudover er der blevet plads til strygere, bla. The Paizo Quartet og flere backingsangere.
Helle Hansen har styr på stemmen og bruger den effekt- og stemningsfuldt. Den er i det mørke leje og kan til tider minde om Cassandra Wilson. Helle Hansen har lavet en popplade med benene plantet i jazzen og udsyn til mange andre genrer.
Bonusinfo:
Helle Hansen afholder releasekoncert på Copenhagen Jazzhouse d. 1. juni, og kan også træffes på Riverboat Festival i Silkeborg d. 29. juni.
Helle Hansen: hellehansen.dk
My Space: www.myspace.com/hellehansen
Helle Hansen har efterhånden i mange år været en aktiv del af den danske jazzscene, som sangerinde og sangskriver. Den 1. juni er hendes ottende plade på gaden. Den hedder On the verge of falling og er nok hendes mest ambitiøse plade til dato. Hun maler med den store pensel, og har ingen hellige genregrænser og har heller ikke holdt sig tilbage i forbrug af musikere. Det passer godt til hende. Hun laver popmusik, pop der kan tåle at blive udsat for soul, gospel, tango, latin, klassisk og selvfølgelig jazz. Helle Hansen skriver al materialet selv, og når det kan kaldes pop, er det i betydningen tilgængelighed og melodi. Helle Hansen har til gengæld ikke valgt at gøre det på den nemme måde. Musikken er gennembearbejdet og intet virker tilfældigt. Der er tænkt over arrangementerne og teksterne er tydeligvis meget personlige. Musikere er udvalgt til bestemte opgaver, derfor finder man mange forskellige typer musikere. Der er selvfølgelig dem som vi kender fra jazzverdenen; Hans Ulrik, Steen Hansen, Per Gade, Jesper Bodilsen, Henrik Gunde etc. Derudover er der blevet plads til strygere, bla. The Paizo Quartet og flere backingsangere.
Helle Hansen har styr på stemmen og bruger den effekt- og stemningsfuldt. Den er i det mørke leje og kan til tider minde om Cassandra Wilson. Helle Hansen har lavet en popplade med benene plantet i jazzen og udsyn til mange andre genrer.
Bonusinfo:
Helle Hansen afholder releasekoncert på Copenhagen Jazzhouse d. 1. juni, og kan også træffes på Riverboat Festival i Silkeborg d. 29. juni.
Helle Hansen: hellehansen.dk
My Space: www.myspace.com/hellehansen
Etiketter:
anmeldelse,
Danmark,
jazz,
pop,
vokal
Kullhammar/Osgood/Vågan: Andratx (Moserobie)
Nordisk jazztopmøde
På Mallorca ligger der en lille landsby der hedder Andratx. Indbyggerne kan glæde sig over det behagelige klima, som mange af os nordboere ofte misunder dem. Andratx er også navnet på en nordisk supertrio bestående af Jonas Kullhammar fra Sverige på sax, Ole Morten Vågan fra Norge på bas og Kresten Osgood fra Danmark på trommer. De tre musikere er mestre i at skabe en stemning, så man får lyst til, at være det hvor musikken spilles. Jonas Kullhammar er gjort af det samme entreprenante stof som Kresten Osgood. Han står bag pladeselskabet Moserobie Records, som har udgivet pladen. Den er blevet til efter, at de tre musikere var turné sammen i 2005. Alle tre har bidraget med kompositioner til pladen. Derudover har de gravet den gamle Keith Jarrett komposition Days and nights waiting frem. Der er ligeledes blevet plads til musik af Anette Peacock og Carla Bley. De tre musikere er i et groovy hjørne og de formår at få det til at svinge som bare...
Bonusinfo 1:
Jonas Kullhammar spiller i mange forskellige sammenhænge, bla. Nacka Forum, JKQ og Kullrusk, der alle tre har vakt berettiget opsigt i Sverige, men såmænd også i USA.
Bonusinfo 2:
Ole Morten Vågan spiller bla. i Maria Kannegaard Trio og Bugge Wesseltofts New Conception of Jazz.
Moserobie Records: www.moserobie.com
Suveræne billeder fra trioens koncert på Glenn Miller Café i Stockholm i 2005, taget af Heiko Purnhagen: www.fet.uni-hannover.de/~purnhage/pictures/andratx20050308/index.html
På Mallorca ligger der en lille landsby der hedder Andratx. Indbyggerne kan glæde sig over det behagelige klima, som mange af os nordboere ofte misunder dem. Andratx er også navnet på en nordisk supertrio bestående af Jonas Kullhammar fra Sverige på sax, Ole Morten Vågan fra Norge på bas og Kresten Osgood fra Danmark på trommer. De tre musikere er mestre i at skabe en stemning, så man får lyst til, at være det hvor musikken spilles. Jonas Kullhammar er gjort af det samme entreprenante stof som Kresten Osgood. Han står bag pladeselskabet Moserobie Records, som har udgivet pladen. Den er blevet til efter, at de tre musikere var turné sammen i 2005. Alle tre har bidraget med kompositioner til pladen. Derudover har de gravet den gamle Keith Jarrett komposition Days and nights waiting frem. Der er ligeledes blevet plads til musik af Anette Peacock og Carla Bley. De tre musikere er i et groovy hjørne og de formår at få det til at svinge som bare...
Bonusinfo 1:
Jonas Kullhammar spiller i mange forskellige sammenhænge, bla. Nacka Forum, JKQ og Kullrusk, der alle tre har vakt berettiget opsigt i Sverige, men såmænd også i USA.
Bonusinfo 2:
Ole Morten Vågan spiller bla. i Maria Kannegaard Trio og Bugge Wesseltofts New Conception of Jazz.
Moserobie Records: www.moserobie.com
Suveræne billeder fra trioens koncert på Glenn Miller Café i Stockholm i 2005, taget af Heiko Purnhagen: www.fet.uni-hannover.de/~purnhage/pictures/andratx20050308/index.html
Thomas Clausen Trio: Back to basics (Stunt)
Thomas Clausen tager tilbage i tiden
Pianisten Thomas Clausen har lavet mange forskellige ting som både pianist og komponist, men der er to spor som er tydeligst i hans professionelle musikliv. Det brasilianske spor og standardsporet. Det er sidstnævnte spor det drejer sig om på den nye trioplade Back to basics, som netop er udgivet af Stunt Records. I 2001 kom My favorite things og i 1988 var det She touched me og helt tilbage i 1980 var det den japanske udgivelse Matrix, hvor Clausen var på standardsporet. Der kan næppe være nogen tvivl om, at der er rigtigt mange som er glade for den nye udgivelse. Thomas Clausen er herhjemme i en klasse for sig selv. På den ene side er hans spil præget af jazzhistorien, men det fremstår alligevel friskt og frodigt.
Thomas Clausen har sneget to af sine egne kompositioner med på pladen, resten er en blanding af kendte og mindre kendte standards, lige fra Milestones og Round midnight til that old black magic og I'll remember april.
Thomas Clausens nye trio består Thomas Fonnesbæk på bas og Karsten Bagge på trommer. De holder sig begge elegant i baggrunden og understøtter på smukkeste vis Clausens romantiske men ikke sukkersøde klaverspil.
Bonusinfo:
Thomas Clausen Trio spiller d. 6. juli i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival på Borups Højskole kl. 20.00
Thomas Clausen: www.thomasclausen.com
Pianisten Thomas Clausen har lavet mange forskellige ting som både pianist og komponist, men der er to spor som er tydeligst i hans professionelle musikliv. Det brasilianske spor og standardsporet. Det er sidstnævnte spor det drejer sig om på den nye trioplade Back to basics, som netop er udgivet af Stunt Records. I 2001 kom My favorite things og i 1988 var det She touched me og helt tilbage i 1980 var det den japanske udgivelse Matrix, hvor Clausen var på standardsporet. Der kan næppe være nogen tvivl om, at der er rigtigt mange som er glade for den nye udgivelse. Thomas Clausen er herhjemme i en klasse for sig selv. På den ene side er hans spil præget af jazzhistorien, men det fremstår alligevel friskt og frodigt.
Thomas Clausen har sneget to af sine egne kompositioner med på pladen, resten er en blanding af kendte og mindre kendte standards, lige fra Milestones og Round midnight til that old black magic og I'll remember april.
Thomas Clausens nye trio består Thomas Fonnesbæk på bas og Karsten Bagge på trommer. De holder sig begge elegant i baggrunden og understøtter på smukkeste vis Clausens romantiske men ikke sukkersøde klaverspil.
Bonusinfo:
Thomas Clausen Trio spiller d. 6. juli i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival på Borups Højskole kl. 20.00
Thomas Clausen: www.thomasclausen.com
fredag, maj 11, 2007
Danskere nr. 1 på sydkoreansk hitliste
Den koreanske jazzsangerinde Youn Sun Nah hitter lige nu med pladen Memory Lane i Sydkorea. Pladen er indspillet i Københavnske Focus Recording Studio og produceret af Niels Lan Doky der også spiller piano, desuden medvirker Mads Vinding (bas), Alex Riel (trommer), Mikkel Nordsø (guitar) og Xavier Dessandre Navarre (percussion). Nah's vokal er dog indspillet i Seoul. Pladen er en dobbelt CD, med en koreansk sproget og engelsk sproget version.
Du kan høre musikken her: blog.get9.net/503
Hvem spiller i Århus?
Programmet til Århus international jazzfestival er endnu ikke afsløret, men derfor skal du ikke snydes for at få hvisket lidt ind i øret om hvem der kommer. Der er selvfølgelig nogle gengangere fra Copenhagen Jazzfestival. Bla. Tomasz Stanko med Tim Berne, Anders Jormin og Stefan Pasborg! og Lars Møllers Brazilian Big Band. I den udenlandske afdeling kan man også møde Eliane Elias Group, Shining fra Norge, Dino Saluzzi Group, Horacio "El Negro" Fernandez, Edson Cordeiro/Klazz Brothers, Burnt Friedman & Jaki Liebezeit og Bill Laswell & Nils Petter Molvær.
Blandt de danske kunstnere finder vi Simon Toldams Uniform, Jakob Bro Nonet, Tchicai/Munch-Hansen/Müller/Osgood, Berne/Bjerg/Mehlsen, Bandapart, Ridin' Thumb, Marilyn Mazur Percussion Paradise, Badun og Kirsten Ketsjer The Rockband.
torsdag, maj 10, 2007
Det swinger på den jyske hede
Saxofonisten Lars Møller er også komponist, arrangør og dirigent. Det nyder et hold yngre toptunede europæiske jazzmusikere godt af for tiden. Lars Møller står i den musikalske spids for projektet, der går under navnet European Youth Jazz Orchestra. Der øves, spilles og ind imellem lægges instrumenterne til side for at der istedet klappes og trampes i gulvet. Jo, Lars Møller agerer pædagog og lærer efter den danske model, hvor der skal være plads til det skæve og til det sjove. Men tag endelig ikke fejl, kravene fra læreren er ubønhørligt høje, nogle af hans kompositioner er ikke musikerpleasere, der skal arbejdes hårdt og det bliver der!
Der bliver mulighed for, at høre og genhøre kompositioner af Møller, når de drager på turné. Lars Møller har siden han kom frem i slutningen af 80'erne været tiltrukket af big bands, hvor han med The Orchestra har skabt et af de vigtigste danske big bands. Til sommerens jazzfestivaller kan man opleve Lars Møller i spidsen for en special edition af The Orchestra, hvor de danske blæsere i bandet er skiftet ud med brasilianere. Lars Møller er også med i DR Big Band, og skaberen af Radioens Big Band, Erik Moseholm er samtidig skaberen af Swinging Europe, der står bag EYJO.
Moseholm har siden 1998 trukket i de kunstneriske tråde, hvor han i samarbejde med EBU's jazzproducergruppe finder frem til de musikere som skal spille i orkesteret. Den tidligere leder af Kulturhuset Remisen i Brande Birgit Vinge er den finansielle tovholder, der nærmest naturstridigt, år efter år får budgettet til at hænge sammen. EU støtter projektet med en stor pose penge, og det er vel at mærke det eneste danske kulturprojekt der får EU støttepenge.
I år er der 18 musikere med fra ligeså mange lande, fælles for dem alle er, at de er i gang med at skabe en professionel karriere indenfor jazzen. Standarden er meget høj. Tenorsaxofonisten Chet Doxas fra Canada har allerede medvirket på over 80 plader, den svenske basunist Magnus Wiklund spiller i Fredrik Norén Band, den finske pianist Aki Rissanen spillede i Warp! der i 2003 vandt den finske Young Nordic Jazz Comets, sådan kunne man blive ved orkestret, der uden tvivl kommer til at imponere, de steder hvor de kommer frem. Læg mærke til trompetsektionen, den er vildt stærk i år. Den er i stand til til at levere den ordentlige omgang blæsersmæk, som det kræves af Lars Møllers arrangementer.
Fra d. 7. maj og fire dage frem er musikerne samlet fra morgen til aften for at øve med Lars Møller på Skarrildhus ude midt på heden, syd for Herning, inden det går løs med den første koncert i Klovborg Kino, hvorefter der følger koncerter i Danmark og Tyskland. D. 18. maj står big bandet på scenen i Beijing i Kina, hvor yderligere 2 koncerter skal spilles. De slutter turnéen af i Danmark med koncert i Jazzhouse, Herning Musikskole og Remisen i Brande. Koncerten i Herning sendes af DR P2's Jazzlive (vi må nyde det, sålænege de er på banen) d. 25. maj.
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk
Underskriftindsamling for at redde Jazz Live
I forbindelse med DRs spareplaner er det fremover slut med at optage jazz på spillesteder, ved koncerter, events og festivaler uden for DR.
Jazz Live står til at blive nedlagt fuldstændigt. En beslutning af stor kulturpolitisk betydning for den levende musik og formidlingen heraf i Danmark.
Jazz Live, der sendes hver torsdag og fredag aften på P2, har som en af sine hovedopgaver, at afspejle hvad der sker på den danske jazzscene - præsentere nye navne og tendenser - og fokusere på musik, som ikke i forvejen er dokumenteret på CD.
Det bliver umuligt at klare nu, når DR ikke kommer derud, hvor musikken spilles.
Formændene for jazzforeningerne i Holbæk, Flemming Højmann Hansen og Erik F. Andersen har startet en underskriftindsamling på http://www.jazzliveredningsaktion.underskrifter.dk/ som et forsøg på at redde en kulturinstitution.
Støt det gode initiativ, ligesom Fredrik Lundin, Jesper Bodilsen, Katrine Madsen, Niels Jørgen Steen og undertegnede allerede har gjort.
søndag, maj 06, 2007
Plateaux Techniques: plateaux Techniques (Creative Copenhagen)
Natteagtig electronica med jazz i
Mads B.B. Krog havde i nogle år opereret indenfor den kommercielle dancegenre, med krav om levering af 12 hitpotentielle numre til EMI i Tyskland om året. Det var til sidst for hårdt. Han vendte bøtten, solgte det meste af udstyret og genfandt glæden ved, at lave musik. Et af grundinstrumenterne var en Sid Station, der er bygget på 8 bit Commodore 64 teknologi (der var en lækker hjemmecomputer for 25 år siden!). Det startede for 4 år siden og siden da er der bygget en masse på, samples af hverdagslyde, analoge trommemaskiner, vokalbidder og en masse akustiske instrumenter.
Nu ser projektet dagens lys, under navnet Plateaux Techniques har han lavet en meget original plade. Musikken er collageagtig, der er klistret en masse ovenpå hinanden -i et nummer er der brugt næsten 100 spor. Musikalsk og genremæssigt lander den et eller andet sted mellem David Byrne og Brian Eno's My life in the bush of ghosts fra 1981 og nutidig jazzet electronica. Altså ikke lige det man er vant til fra en dansk musiker.
Der er to musikalske scoops på pladen, den ene er Palle Mikkelborgs medvirken på 4 numre og den anden er Peter Rosendal. Peter Rosendal kender de fleste som pianist. Her spiller han mest på flugabone. Rosendal er med til at præge musikken. Mads B.B. Krog får trukket det organiske og skæve ind ved hjælp af Rosendal.
Pladen byder også på et enkelt covernummer, Phil Collins' In the air tonight, hvor det eneste der næsten er brugt er trommebeatet fra det oprindelige nummer.
Plateaux Techniques er et spændende bekendtskab, med mange lækre og kantede musikalske historier. Der er en lidt dyster natteagtig tone over musikken, og det er nok der musikken fungerer allerbedst; om natten.
Albummet med Plateaux Techniques udkommer d. 29. maj på Creative Copenhagen/Bonnier Amigo.
Bonusinfo 1:
På Chris Minh Dokys elektroniske plade fra sidste år, The Nomad diaries stod Mads B.B. Krog for programmering på de fleste numre. Doky medvirker også på Plateaux Technique's singleudspil Doorbeller.
Plateaux Techniques: www.plateauxtechniques.com
My Space: myspace.com/plateauxtechniques
Mads B.B. Krog havde i nogle år opereret indenfor den kommercielle dancegenre, med krav om levering af 12 hitpotentielle numre til EMI i Tyskland om året. Det var til sidst for hårdt. Han vendte bøtten, solgte det meste af udstyret og genfandt glæden ved, at lave musik. Et af grundinstrumenterne var en Sid Station, der er bygget på 8 bit Commodore 64 teknologi (der var en lækker hjemmecomputer for 25 år siden!). Det startede for 4 år siden og siden da er der bygget en masse på, samples af hverdagslyde, analoge trommemaskiner, vokalbidder og en masse akustiske instrumenter.
Nu ser projektet dagens lys, under navnet Plateaux Techniques har han lavet en meget original plade. Musikken er collageagtig, der er klistret en masse ovenpå hinanden -i et nummer er der brugt næsten 100 spor. Musikalsk og genremæssigt lander den et eller andet sted mellem David Byrne og Brian Eno's My life in the bush of ghosts fra 1981 og nutidig jazzet electronica. Altså ikke lige det man er vant til fra en dansk musiker.
Der er to musikalske scoops på pladen, den ene er Palle Mikkelborgs medvirken på 4 numre og den anden er Peter Rosendal. Peter Rosendal kender de fleste som pianist. Her spiller han mest på flugabone. Rosendal er med til at præge musikken. Mads B.B. Krog får trukket det organiske og skæve ind ved hjælp af Rosendal.
Pladen byder også på et enkelt covernummer, Phil Collins' In the air tonight, hvor det eneste der næsten er brugt er trommebeatet fra det oprindelige nummer.
Plateaux Techniques er et spændende bekendtskab, med mange lækre og kantede musikalske historier. Der er en lidt dyster natteagtig tone over musikken, og det er nok der musikken fungerer allerbedst; om natten.
Albummet med Plateaux Techniques udkommer d. 29. maj på Creative Copenhagen/Bonnier Amigo.
Bonusinfo 1:
På Chris Minh Dokys elektroniske plade fra sidste år, The Nomad diaries stod Mads B.B. Krog for programmering på de fleste numre. Doky medvirker også på Plateaux Technique's singleudspil Doorbeller.
Plateaux Techniques: www.plateauxtechniques.com
My Space: myspace.com/plateauxtechniques
Etiketter:
anmeldelse,
Danmark,
electronica,
jazz
fredag, maj 04, 2007
Hvad skal der på den nøgne iPod?
Skal man købe MP3 musik, bliver iTunes nævnt igen og igen. Det er der en god grund til. Den er nem at bruge, den er dog handicappet af, at man stadig anvender kopibeskyttelse. Dog ser det ud til at det er på vej væk, og branchekendere spår, at kopibeskyttelsen -også kaldet DRM, af MP3 filerne er væk indenfor det næste år.
Er man til den mere nørdede side, og elsker at finde ny og spændende musik fra uafhængige pladeselskaber -dem er der jo mange af i jazzen, kan man ikke komme udenom www.emusic.com. Prisen er, selvom den har fået et hak opad, stadig okay. Desuden er det uden kopibeskyttelse, og filerne kan anvendes på alle afspillere.
Allaboutjazz.com har lige startet deres egen downloadservice. De har gennem længere tid lagt et nyt gratis MP3 nummer på hver eneste dag, som regel med fuldstændigt ukendte kunstnere. I deres MP3 shop er det musik fra uafhængige pladeselskaber, feks. svenske Ayler Records, her i starten ser det ud til, at de satser på bla. at kunne tilbyde ikke tidligere udgivet musik. De har ligesom emusic ingen DRM beskyttelse på numrene.
Det var de gode tips....
Det danske initiativ musik.digidi.dk tilbyder også musik der kan downloades, hold da kæ.. hvor er den ringe. De sørger ihvertfald for, at der ikke kommer nogen som helst forbi sitet og downloader musik. Hvem kan huske den adresse, når man kommer hjem efter en glad aften, hvor man fik at vide, at der kunne man downloade den nye med Bentzon Brotherhood?
I det hele taget er der intet pænt at sige om Digidi, udover musikerne som har tilmeldt sig servicen. Det er primært musikerne selv der har tilmeldt sig Digidi, og er altså ikke styret særligt meget af pladeselskaber, hvilket jo både er godt og skidt. Godt fordi så har alle en chance for, at få udgivet sin musik. Skidt fordi så har alle en chance for, at få udgivet sin musik. Man kan ikke browse på sitet, man skal vide hvad man går efter, og det er jo svært når man ikke ved, hvad der er tilgængeligt, det er jo ikke højt profilerede kunstnere som David Sanborn eller Niels Lan Doky der kan findes her. Musikken er dog genreinddelt, så trykker man på jazz, kommer der lidt frem. Man kan se de 30 nyeste albums, de mest downloadede albums og de mest downloadede tracks. Det er her man begynder, at mistænke servicen for aldrig nogensinde at have været brugt. Jens Jefsen er nr. 1 på de mest downloadede tracks med melodien Balsam fra albummet Interval fra 1988, herefter følger Vagn Leick på 2. og 3. pladsen. Ikke et ondt ord om Jens Jefsen, han er en fin fyr, men jeg tvivler altså meget på, at han har fået et kulthit med det nummer. Vagn Leick aner jeg ikke hvem er? På den ikke genrebestemte liste over de mest downloadede finder man iøvrigt to juleplader. Hmmm, det er vist noget tid siden, at der er nogen som har downloadet noget derfra.
Digidi sørger dog også for, at MP3'erne bliver tilgængelig på andre musiksites, bla. iTunes. Ialt er musikken tilgængelig på 61 sites, også i udlandet, samt på Bibliotekernes netmusik, hvor man jo kan låne musikken, men ikke se noget som helst af hvad de har på hylderne.
Hvis Digidis eget site er elendigt, er bibliotekernes horribelt, man kan ikke søge på andet en kunstnernavn, album eller sangtitel. Musikken er ikke genreinddelt. Man kan ikke browse. Der er ingen anbefalinger eller noget som helst. Jeg kan næppe forestille mig, at der er ret mange bibliotekarer, som er stolte af det site. Udvalget er måske stort, men det er svært at vide hvad udvalget er.
Emusic: www.emusic.com
All About Jazz: shop.allaboutjazz.com/shop
Digidi: musik.digidi.dk
Bibliotekernes Netmusik: www.bibliotekernesnetmusik.dk
Paul Motian: Time and time again (ECM)
Motian/Frisell/Lovano igen & igen
Trommeslageren Paul Motian, saxofonisten Joe Lovano og guitaristen Bill Frisell spillede først sammen på kvintetpladen Psalm fra 1981, og siden har de bevaret de musikalske venskab, og haft deres trio i 23 år. Paul Motian er den gamle mester der har været på jazzscenen i over 50 år, Frisell og Lovano har ikke været med ligeså længe, men fælles for alle tre er, at de står som nogle af de mest lysende musikere på dagens internationale jazzscene. De er alle meget individuelle i deres tonesprog, men er ikke uden respekt for historien. De har endnu en gang været i studiet for ECM. Pladen Time and time again består overvejende af kompositioner af Motian. Kompositionerne virker som guidelines for musikerne, der undervejs undersøger, piller, samler, splitter ad og hvad der ellers falder dem ind. Resultatet er blevet til et meget iørefaldende fritfabulerende udspil i topklasse.
Trommeslageren Paul Motian, saxofonisten Joe Lovano og guitaristen Bill Frisell spillede først sammen på kvintetpladen Psalm fra 1981, og siden har de bevaret de musikalske venskab, og haft deres trio i 23 år. Paul Motian er den gamle mester der har været på jazzscenen i over 50 år, Frisell og Lovano har ikke været med ligeså længe, men fælles for alle tre er, at de står som nogle af de mest lysende musikere på dagens internationale jazzscene. De er alle meget individuelle i deres tonesprog, men er ikke uden respekt for historien. De har endnu en gang været i studiet for ECM. Pladen Time and time again består overvejende af kompositioner af Motian. Kompositionerne virker som guidelines for musikerne, der undervejs undersøger, piller, samler, splitter ad og hvad der ellers falder dem ind. Resultatet er blevet til et meget iørefaldende fritfabulerende udspil i topklasse.
tirsdag, maj 01, 2007
Buffalo Age med Speed
Spørger man den yngre generation af danske jazzmusikere, om hvem der har inspireret dem, vil man helt sikkert få mange forskellige svar. Men der er specielt to musikere som har betydet meget. Den ene er trommeslageren Jim Black og den anden er saxofonisten og klarinetisten Chris Speed, der har spillet med flere danske musikere, feks. Jakob Bro og Jacob Buchanan. I 2004 var han inviteret til København af Jazzclub Loco i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival, hvor han hele ugen spillede med forskellige danske musikere.
Nu er han med i endnu et dansk samarbejde. Trommeslageren Peter Bruuns Buffalo Age. Bruun har allieret sig med to stærke musikalske personligheder, Kasper Tranberg på trompet og Nils Davidsen på bas.
Umiddelbart er det Tranberg og Speeds spil der står i forgrunden, men der hersker ingen tvivl om, at det her er Peter Bruuns plade. Han har komponeret og arrangeret al musikken, hvor der sker hele tiden noget. Peter Bruun spiller dynamisk. Et nummer som Vibra slap er meget beskrivende for hans spil, fremadrettet og dog alligevel lidt slæbende. Løst men alligevel tight. Musikken er beskidt, Nils Davidsen spiller med en dejlig grim baslyd, der passer godt til Tranbergs småhidsige trompetspil, det er Speed der bringer det "pæne" ind igen med sin soli, der bygges op til småeksplosioner.
Kvartetten turnerede i september sidste år i Danmark, og fik da spillet sig ind på hinanden.
Pladen udgives af ILK Records.
Bonusinfo:
Peter Bruun spiller bla. I Radar, WBZ Trio, Sara Lewis Sørensen Trio og Mold.
My Space: www.myspace.com/buffaloage
Spørger man den yngre generation af danske jazzmusikere, om hvem der har inspireret dem, vil man helt sikkert få mange forskellige svar. Men der er specielt to musikere som har betydet meget. Den ene er trommeslageren Jim Black og den anden er saxofonisten og klarinetisten Chris Speed, der har spillet med flere danske musikere, feks. Jakob Bro og Jacob Buchanan. I 2004 var han inviteret til København af Jazzclub Loco i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival, hvor han hele ugen spillede med forskellige danske musikere.
Nu er han med i endnu et dansk samarbejde. Trommeslageren Peter Bruuns Buffalo Age. Bruun har allieret sig med to stærke musikalske personligheder, Kasper Tranberg på trompet og Nils Davidsen på bas.
Umiddelbart er det Tranberg og Speeds spil der står i forgrunden, men der hersker ingen tvivl om, at det her er Peter Bruuns plade. Han har komponeret og arrangeret al musikken, hvor der sker hele tiden noget. Peter Bruun spiller dynamisk. Et nummer som Vibra slap er meget beskrivende for hans spil, fremadrettet og dog alligevel lidt slæbende. Løst men alligevel tight. Musikken er beskidt, Nils Davidsen spiller med en dejlig grim baslyd, der passer godt til Tranbergs småhidsige trompetspil, det er Speed der bringer det "pæne" ind igen med sin soli, der bygges op til småeksplosioner.
Kvartetten turnerede i september sidste år i Danmark, og fik da spillet sig ind på hinanden.
Pladen udgives af ILK Records.
Bonusinfo:
Peter Bruun spiller bla. I Radar, WBZ Trio, Sara Lewis Sørensen Trio og Mold.
My Space: www.myspace.com/buffaloage
Abonner på:
Opslag (Atom)