torsdag, maj 10, 2007

Underskriftindsamling for at redde Jazz Live


I forbindelse med DRs spareplaner er det fremover slut med at optage jazz på spillesteder, ved koncerter, events og festivaler uden for DR.
Jazz Live står til at blive nedlagt fuldstændigt. En beslutning af stor kulturpolitisk betydning for den levende musik og formidlingen heraf i Danmark.
Jazz Live, der sendes hver torsdag og fredag aften på P2, har som en af sine hovedopgaver, at afspejle hvad der sker på den danske jazzscene - præsentere nye navne og tendenser - og fokusere på musik, som ikke i forvejen er dokumenteret på CD.
Det bliver umuligt at klare nu, når DR ikke kommer derud, hvor musikken spilles.
Formændene for jazzforeningerne i Holbæk, Flemming Højmann Hansen og Erik F. Andersen har startet en underskriftindsamling på
http://www.jazzliveredningsaktion.underskrifter.dk/ som et forsøg på at redde en kulturinstitution.
Støt det gode initiativ, ligesom Fredrik Lundin, Jesper Bodilsen, Katrine Madsen, Niels Jørgen Steen og undertegnede allerede har gjort.

Ingen kommentarer: