Kjølby's marguerit-ruteDet er snart 3 år siden at Mads Kjølby udsendte sin fine solodebut U Turn. Nu har han lavet en værdig opfølger Detour, igen med materiale fra egen hånd. En enkelt afstikker på omvejen er det dog blevet til. Det er i form af Beach Boys klassikeren God only knows. Her spiller han på akustisk guitar og fremfører den så smooth, at man kommer til at tænke på Earl Klugh i en afdæmpet udgave. Den fine gennemjazzede pianosolo midt i nummeret er med til at føje noget passende surt til det ellers velsmagende søde.
På pladen bakkes Kjølby op af bassisten Morten Ankerfeldt, trommeslageren Snorre Kirk og den svenske pianist Fabian Kallerdahl, der i 2006 blev kåret til årets Jazz i Sverige-artist. Han spiller både på klaver og Rhodes
Kjølby er en vanvittig dygtig guitarist, der lever af at spille musik, han spiller bla. en del teatermusik og som sideman i diverse projekter. Det giver nok mindre plads til jazz, men når han så går jazzvejen, er det til gengæld så velkvalificeret at man glædes.
Kjølby indleder pladen med nummeret So you claim, der sender tankerne mod midthalvfjerdsernes Pat Metheny. Umiddelbart kan man dog ikke indramme Mads Kjølby med en bestemt inspirations-ramme, dertil er han mere sammensat. Dog er det svært at komme uden om en vis inspiration fra Wes Montgomery og tidlig George Benson. Kjølby er groovy og nedtonet funky.
En af Kjølbys store forcer er den ro, han lader sive gennem strengene. Han presser ikke noget frem, men giver sig tid til at lade musikken, melodierne og improvisationerne vokse frem. De tre medmusikanter passer fint til den ro. Ankerfeldt på bassen bevæger sig rundt under de andre, mens Kirk på trommerne spiller med afdæmpet power. At Kallerdahl spiller Rhodes på mange af numrene er en fed bonus der lige giver pladen det sidste skub.
My Space: www.myspace.com/madskjolby
Ingen kommentarer:
Send en kommentar