Det svenske pladeselskab Kopasetic Productions har fået to af deres udgivelser nomineret til den svenske prisoverrækkelsesfest Manifest Galan; Sveriges uafhængige musikpris. Det drejer sig om pladerne Origo med Plunge/Bobo Stenson og Inertwined med The Opposite, der har på bloggen blev kaldt henholdsvis Svensk super-impro og Nutidig svensk jazzrock. De er oppe mod Jonas Kullhammar's massive otte dobbelte CD-boks The Half Naked Truth 1998-2008 og Bengt Berger's Beches Brew
www.manifestgalan.se
Der er lige udkommet en fem dobbelt DVD med Elvis Costello's musikalske talkshow Spectacle. Hele første sæsons 13 afsnit med en bred vifte af spændende musikere. Han interviewer i hvert show nogle forskellige folk, som Bill Clinton, Elton John, The Police, Tony Bennett, Lou Reed, Herbie Hancock og Diana Krall. De spiller selvfølgelig også musik. Undervejs dukker der musikalske gæster som Pat Metheny/Charlie Haden og Bill Frisell op. Det hele er optaget på det legendariske Apollo Theatre i Harlem.
Sæson to kører lige nu på amerikansk tv.
www.spectacleelviscostello.com
Det er uvist om debatten om musikprogrammet på Jazzhouse, som Jesper Bodilsen startede i efteråret har haft en indflydelse på Jazzhouse-musikchefen Lennart Ginmans programlægning.
Men det lugter gevaldigt meget af jazz i hytten i den kommende tid. Jesper Thilo sammen med Magnus Hjorth Trio, Klüvers Big Band med Donny McCaslin og Eivør Palsdottir der fortolker jazzstandards i selskab med Carsten Dahl Trio er blandt de programsatte kunstnere.
Herudover starter projektet med kuratorer der har sammensat et program. Pierre Dørge præsenterer Anders Banke, Jacob Anderskov, Petter Eldh og Peter Bruun der skal fortolke Fats Waller.
På den lille ny intimscene Herluf præsenterer 3. års studerende fra Rytmekons original og nyskabende samtidsmusik kurateret af de studerende. De to første er August Rosenbaum og Mads Forsby. Rosenbaum er iøvrigt selv pladeaktuel i foråret 2010 med debut-albummet Beholder med Jakob Bro, amerikanske Thomas Morgan på bas og Dan Weiss på trommer.
www.jazzhouse.dk
Hos Giant Steps i Svendborg er man også med i det landsdækkende Vinterjazz Festival koncept. D. 21. januar åbner de med en koncert med Dørge/Becker/Carlsen feat. Benita Haastrup og Jullie Hjetland, der blev kåret som årets sangerinde ved Danish Music Awards Folk sidste år. Herefter er der koncerter med BandAne, Looter Beats og Mads Vinding/Jacob Karlzon.
Resten af foråret byder bla. på pladeaktuelle Sidsel Storm, Mads la Cours ny band Im Beruf med bla. Magnus Hjorth og Niels Lyhne Løkkegaard, Steen Rasmussen feat. Josefine Cronholm, Schneeweiss Und Rosenrot, Band Au Neon, Bandapart og Anderskov Accident. D. 3. juni er der 10 års jubilæumsfest med Big Band galla. Kresten Osgood og Hvad er klokken indtager scenen sammen med bla. Kira Skov, Carsten Dahl, Niclas Knudsen, Mads Hyhne, Jesper Løvdal og Elena Setien.
www.giantsteps.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar