Æstetisk støjEr pulsen søvndyssende lav? så er norske Erik Nylanders Orkesters plade nok den mest effektive måde - hvor jeg uden at røre mig overhovedet - har fået pulsen langt over hvileniveau. Sikke da en omgang larm! - eller noise, hvis man skal holde sig indenfor en mere gængs genrebetegnelse. Erik Nylander er nordmand og spiller trommer i et band der på pladecoveret og med albumtitlen giver indtryk af at være et brasiliansk inspireret jazzband. Intet kunne være mere forkert.
Æstetisk støj, skramlende feedback og andre ikke umiddelbart identificerbare lyde fylder godt i et band eller orkester der ellers er traditionelt besat med guitar (Petter Vågan), stemme (Hanna Gjermunrød), trompet (Eivind Lønning), saxofon (Espen Reinertsen), bas (Ole Morten Vågan) og altså Nylander ved trommerne.
Den interessante er at midt i alt det, der umiddelbart fremstår som et infernalsk kaos, er en rytmisk puls og velafbalanceret instrumentering. Det er grunden til, at pladen holder 100% og gang på gang overrasker og viser sider der både pleaser og kradser. Inspiration fra Sigur Ros og Jim Black er noget som Nylander selv fremhæver. På et nummer som Drum, as in acylinder spinning fungerer det perfekt. Skramlende, sløve, marcherende trommer i fornemt samspil med elbas, sax og trompet, hvor en simpel figur gentages og tilføjes detaljer som stemme og effekter. På et nummer som See You falder det bevidst næsten fra hinanden, nummeret minder om noget af det Audun Kleive lavede i 2004 på pladen Ohmagoddabl.
Elegant, æstetisk, rockrytme, jazzimpro med lækker støj.My Space: www.myspace.com/nylandererik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar