Flere stjerner til CJF 2011

Copenhagen Jazz Festival er ikke færdig med at offentliggøre de store internationale jazznavne der kommer til årets festival. I dag er endnu en række af de helt store navne føjet til programmet. Ligeledes har CJF lanceret nogle nye temaer udover den kendte Giant Jazz.
I Pressen er temaet det temaet The Sound of Africa der hersker. Her kommer den vestafrikanske vokaldronning Oumou Sangaré fra Mali kommer på scenen. Abdullah Ibrahim og septetten Ekaya præsenteres ligeledes på den scene.
Ved Kulturhuset Islands Brygge kan musikken opleves under åben aftenhimmel. Her er det temaet Jazz By The Sea der gør sig gældende. Trioen Medeski, Martin & Wood medbringer Bill Evans og Randy Brecker, hvor selv en kølig dansk sommeraften må blive varm. Bassisten og publikumsfavoritten Richard Bona medbringer guitaristen Raul Midon.
Mens den altid populære vibrafonist Gary Burton, kultsaxofonisten Bunky Green og Joshua Redman & Brad Mehldau kan opleves ved koncerter andre steder i byen.

jazz.dk

ELEkTRO feat John Tchicai (Blackout)

Tillykke! John Tchicai
John Tchicai fylder 75 år i dag og ved samme lejlighed udkommer dette album. Her er den danske avatgardejazzlegende i selskab med gruppen ELEkTRO, der ledes af bassisten Lars Winberg. De flankeres af Lars' sønner Adam på trommer og Tobias på laptop og guitar, der begge overvejende har erfaringer fra rock og hiphopmiljøet. Mens det sidste medlem af kvintetten, trompetisten Mads la Cour er et velkendt navn for de fleste læsere af denne blog.
Tchicai har et flagrende og uoverskueligt bagkatalog - ikke sådan at forstå, at det er dårligt - han har bare medvirket på så mange forskellige albums, der som regel er udkommet på små selskaber rundt omkring i verden, at det er svært at få et overblik over hans karriere. En karriere hvor han siden starten af 60'erne har sat sit præg på både den amerikanske og europæiske jazzscene. 

Tchicai har ikke holdt sig tilbage for at spille finurlig og til tider svært tilgængelig jazz. Med ELEkTRO er der en mere direkte tilgængelighed, hvilket helt sikkert skyldes det underliggende rockgroove med bas, guitar og trommer. Det er en fornøjelse at Lars Winberg har parret Tchicais personlige og identificerbare saxtone med la Cours indlevende trompetspil der placerer sig understøttende i forhold til Tchicais sax. Lars Winberg har en sans for de enkle åbne kompositioner, der giver musikerne frie hænder. Lars Winbergs bas er fremme i lydbilledet og støtter det enkle. Tobias Winberg føjer sfærisk støjende elektroniske elementer til. Mens Mads la Cour har fundet inspiration i at spille med en af avantgardens frontløbere.
Musikken er mesterligt indspillet i Ninth World Music af PO Jørgensen, der ofte har spillet med Tchicai, bla. i All Ear Trio. Kombinationen af det enkle rockgroove, Tchicais avantgardesax og la Cours empatiske trompetspil er betagende og kan anbefales.
Bonusinfo:
ELEkTRO spiller på Roskilde Festivalen.
Lars Winberg: larswinberg.dk

Marius Neset: Golden Xplosion (Edition Records)

10'ernes saxofonhelt
Han er kun 25 år - men har allerede markeret sig i væsentlige jazzgrupper som Jazzkamikaze og People Are Machines. Han er uddannet fra Rytmekons i København, hvor han bla. er med i professor Django Bates' stoRMChaser. Saxofonisten Marius Neset føjer med sit andet soloalbum Golden Xplosion nye dimensioner til sit CV. Her er et album der kan gøre Marius Neset til 10'ernes nye saxofonhelt.
Der er en Michael Brecker'sk vitalitet i Neset's saxofonspil. Det udadvendte og den melodiske vildskab har de tilfælles. Hvor Brecker fandt energien i funken finder Neset den snarere i rocken. Han forsøger heller ikke løbe fra sit norske ophav, hvor der flere steder som på udgangsnummeret Epilogue er en rød tråd til Jan Garbarek. Marius Neset er både som komponist og musiker yderst original. Der findes elementer af klassisk musik i arrangementerne som bliver blandet med poppet melodiøsitet og freejazzet løssluppenhed. Neset formår at sammensætte musikken, så udtrykket alligevel bliver ensartet på trods af de forskellige inspirationskilder.
Det er nogle stærke musikere som Neset har samlet omkring sig og som er med til understøtte originaliteten. Django Bates på keyboards er en stor oplevelse. Han spiller ukonventionelt, uhæmmet og opfindsomt på sine keyboards. Det er ikke uden grund at han er professor på rytmekons, hvor han netop har været en betydelig mentor for Nesets musikalske udvikling. Bassisten Jasper Høiby fik et seriøst gennembrud i britisk jazz sidste år med trioen Phronesis. Herfra er også trommeslageren og Jazzkamikazekollegaen Anton Eger. Phronesis og Neset deler også pladeselskab, det seriøse engelske Edition Records.
Marius Neset har skabt et album der kommer til holde længe. Lyt f.eks. til Angel of the north og du bliver overbevist.
Bonusinfo:
Marius Neset scorede sjældne 5 stjerner i Guardian's anmeldelse af pladen: www.guardian.co.uk/music/2011/apr/21/marius-neset-golden-xplosion-review?INTCMP=SRCH
My Space: www.myspace.com/mariusneset
Edition Records: www.editionrecords.com

KortJazzNyt uge 17 2011

Montmartre årets jazzspillested
Torsdag d. 5. maj kåres Jazzhus Montmartre som årets jazzspillested. Det sker et år efter at det legendariske spillested genåbnede i St. Regnegade. Det er de danske jazzmusikere der via brancheorganisationen JazzDanmark står bag kåringen. Prisen på 35.000 kr overrækkes ved en fest på spillestedet d. 5. maj kl. 19.00.
Et stort og velfortjent tillykke herfra til det fremragende initiativ!
www.jazzhusmontmartre.dk

Lars Fiil Kvartet drager i maj måned på en mindre Danmarksturné, hvor der bliver mulighed for at høre et af de mest roste unge danske jazzbands lige nu. De besøger bla. Jive i Vejle, Christiania Jazzklub og Tante Olga i Randers.
www.myspace.com/larsfiilkvartet

For andet år i træk afholder Benjamin Koppel jazzfestival i kulturhuset Prøvehallen i Valby. I år afholdes endnu engang tyve koncerter i løbet af ti dage og Benjamin Koppel håber, at blandingen af kendte danske sangerinder og amerikanske jazzhovednavne vil få lige så mange til at lægge vejen om ad Valby Langgade i år. De to første dage står Marie Carmen Koppel på scenen med bror Benjamin og en flok erfarne ræve fra New York; Kenny Werner på piano, Scott Colley på bas og Jonathan Blake på trommer. Annisette kan opleves med de samme musikere et par dage senere, hvor Anders Koppel er tiføjet på orgel. Trompetisten Dave Douglas kommer også spiller sammen med Koppel, Werner, Blake og bassisten Jonathan Weidenmueller. Det bliver hedt i Valby!
valbysummerjazz.dk

Marilyn Mazur Group: Tangled temptations & The Magic box (Stunt)

En skramlende rose
Jeg har ikke lyttet længe til Marilyn Mazur's nye album før inspirationen fra den sene Miles Davis skinner igennem. Men det varer kun kort så pibler alle mulige andre elementer frem på et overdådigt dobbeltalbum. Elementer fra en karriere der ikke har stået stille siden hun stod på en scene første gang. Marilyn Mazur spiller grundlæggende jazz, i en af dens mange afarter. Mazur har spillet med nogle af de største og vigtigste jazznavne. Her er specielt samarbejderne med Miles Davis og Jan Garbarek med til at understøtte, at Marilyn Mazur er et af de største danske jazznavne nogensinde.
På dette album der er delt op i to dele, benytter hun de samme musikere hele vejen. Husbonden Klavs Hovman er med på bas mens Fredrik Lundin spiller sax og Krister Jonsson spiller guitar. Den ene plade Tangled temptations er med musikken fra en teaterforestilling og nyfortolkning af Tigger Operaen. På trods af at musikken har været bundet op på en handling fremstår den absolut interessant og høreværdig uden kendskab til forestillingen.
Den anden plade Magic box er med musik skrevet af Mazur. Det er overvejende ny musik skrevet med tanke på gruppen. Fredrik Lundin har tidligere i sin karriere vist at han er en af få saxofonister, der kan eksperimentere og manipulere med saxofonens lyd uden at det ødelægger hans personlige touch og udtryk. Krister Jonsson er en guitarist der kan noget af det samme. Men det er Marilyn Mazur der som den alt dominerende svæver, flyder, hopper og skærer sig ind i musikken.
Bonusinfo:
Til juli udkommer albummet Celestial circle med Mazur på ECM Records. Her får hun musikalsk hjælp af Josefine Cronholm (vokal), John Taylor (piano) og Anders Jormin (bas).
Marilyn Mazur: www.marilynmazur.com

Hjorth/Eldh/Ikenaga: Plastic moon (Cloud/Stunt)

Svensk jazz i Japan
Det er trioens andet udspil, den første var et livealbum der kun udkom i Japan. Mens det andet også først kun skulle udgives i Japan men så kom det omkring Magnus Hjorths danske pladeselskab Stunt, der mente at det også skulle udgives i vesten. Pianisten Magnus Hjorth har allerede lavet et par meget roste trioplader med bassisten Petter Eldh og trommeslageren Snorre Kirk. I den aktuelle trio er Kirk skiftet ud med den japanske trommeslager Kazumi Ikenaga. 

Magnus Hjorth har stille og roligt forfinet sit udtryk. I denne sammenhæng er det som den afklarede og roligt pianist, at Hjorth viser sit udtryk.
Pladen er ikke plastret til med standards som de fleste japanske jazztrioplader. I stedet er de 6 af de 9 numre fra Hjorths hånd. Han er ikke bange for at bruge sit romantiske sindelag. Vist er der en snert af det nordiske i Hjorths pianospil. Men han er først og fremmest rundet af den amerikanske jazzpianotradition. Det er med stor stilsikkerhed at han sidder ved pianoet. Den faste basmakker Petter Eldh er her i sit rolige og afbalancerede hjørne. Et passende match til Hjorths spil.
Bonusinfo:
Trioen turnerer i Japan fra d. 2. juni. Ved samme lejlighed udgives det næste Magnus Hjorth Trio album også. Det har fået titlen Gershwin.
slowboattocloud.blogspot.com

Suzanne Brøgger & Jan Kaspersen: Jiving in Kalamazoo (Bang Forlag)

Litterærjazz
Suzanne Brøgger har skrevet teksterne og Jan Kaspersen har skrevet musikken. Men her stopper det ikke. Brøgger synger også selv sine tekster mens Kaspersen mindre overraskende sidder ved pianoet. Det er ikke første gang at forfatteren Suzanne Brøgger synger på plade. I 2006 udkom Blå biografi, hvor Brøgger blev akkompagneret af flere forskellige pianister, heriblandt også Jan Kaspersen. Pladen efterlod et blandet udtryk, bla. fordi der var så mange forskellige musikere ind over projektet.
Det forholder sig anderledes med Jiving in Kalamazoo, hvor det er de samme fire musikere der er følger Brøgger hele vejen. Jan Kaspersen er en jazzpianist med sans for det litterære og en forrygende evne til, at underbygge og fange stemningen i Brøggers tekster. Der hersker en natblå balladestemning, hvor nat bliver til morgen inden vi finder i seng. Suzanne Brøgger er ikke nogen stor jazzsangerinde. Men det spiller ikke den store rolle. Hendes personlighed er intakt. Det der høres er ren og uforfalsket "Suzanne Brøgger". Hun brænder i højeste grad igennem. Brøgger synger med en stemme der lyder som en dansk forfatter der synger som Billie Holiday.
Altsaxofonisten Christina von Bülow har en god indflydelse på pladen, hendes behagelige og afdæmpede saxtone smyger sig om Brøggers vokal. Daniel franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer leverer en stilsikker bund. Pladen lever i kraft af en modig forfatterinde der sætter sin personlighed på højkant med jazzen som indsats. Jan Kaspersen fører Brøgger sikkert hjem.
Bonusinfo:
Musikken kan opleves ved koncerter i Utzon Center i Aalborg d. 29. april og i Christians Kirken i København d. 30. april.
Bang Forlag: bangforlag.dk
Jan Kaspersen: jankaspersen.dk

DJ 2-Tone Jones: Shaolin Jazz 37th Chamber (free download)

Must have for jazzfreaks med smag for hip hop
Hip hoppen har set bedre tider påstås det. Andre har sagt det samme om jazzen. Hvad sker der så hvis man tager elementer fra de perioder der traditionelt set anses for at være genrenes mest frugtbare perioder? Hip Hop kollektivet Wu Tang Clan, der kom fra Shaolin, Staten Island NYC regnes af mange for en af de vigtigste hip hop grupper overhovedet. Nu har DJ 2-Tone Jones mixet en lang række vokalspor fra Wu Tang Clan med jazzmusik.
Det er det mest geniale mix af jazz og hip hop jeg har hørt siden Guru's første Jazzmatazz plade fra 1994! Det står rystende stærkt. Idéen lyder på tankeplanet OK. Men i virkeligheden fungerer det endnu bedre. Mange af jazzmelodierne er fundet i kassen med de funky toner - det er vel at mærke den store kasse. For der er langt mellem Ramsey Lewis' og Three Sounds' swinging jazz og Miles Davis' Bitches Brew og Coltrane's Equinox ud-af-kroppen jazz. Derudover møder vi Herbie Hancock, Mulatu Astatke, Pharaoh Sanders, Grover Washington jr, John Klemmer, Donald Byrd, Lonnie Liston Smith, Bobbi Humphrey og Ahmad Jamal fra den funky jazzafdeling.
Pladen kan ikke købes men kan downloades gratis. Albummet er opstået som en udløber af et interview Gerald Watson lavede med kunstneren Logan Walters. Walters havde lavet en række pladecovers, hvor han blandede Wu Tang Clan og Blue Note's klassiske pladecovers - kaldet Wu Note. Watson spurgte Walters om han ville lave et cover til et album med jazz og Wu Tang. Det ville han selvfølgelig gerne og Watson kontaktede DJ 2-Tone, der kastede sig ud i projektet med krum hals.
Takket være DJ 2-Tone's store overblik og sans for både Wu Tang's hip hop og jazzen er der kommet et album ud af det, der på det kraftigste kan anbefales til jazzfreaks med smag for hip hop og omvendt. Det er ganske enkelt et must-have.
Gratis download her: www.mediafire.com/?umwgcb7c6561j

Fusk: do. (WhyPlayJazz)

Mere åben end lukket
Hvis du kan støve albummet So ein ding muss ich auch haben med den fynske kvartet Quartz op, så køb den. Jeg skrev pænt om den i 2007, den holder stadig og vil sandsynligvis gøre det i lang tid endnu. Hvorfor skriver jeg nu om den? Jo for her kommer der et band og en plade der er en udløber af kvartetten. Quartz's trompetist Mads la Cour lavede i 2008 albummet á la Cour, hvor Quartzbassisten Andreas Lang medvirkede. Her var den tyske saxofonist Phillipe Gropper også med. Quartz trommeslageren Kasper Tom Christensen har gennem flere år haft kvartetten Fusk, hvor netop Lang og Gropper er medlem. Det sidste medlem er tyskeren Rudi Mahall der spiller på basklarinet.
Fusk er nu aktuelle med deres debutalbum, der er byder på trommeslageren Kasper Toms kompositioner. Avantgardejazzen har sat sit præg på kvartetten der også trækker på elementer fra den frie jazz. Jeg får associationer til en kammerjazzversion af Ornette Coleman. Samspillet mellem Gropper på saxen og Mahall på basklarinetten præger gruppens ekspressive udtryk, hvor Langs heftige basspil får det til at flagre. Kasper Tom styrer gruppen og musikken og er den samlende enhed. Han får med sit rytmiske flow og sans for præcision skabt bunden der åbner mere end den lukker.
Fusk: whyplayjazz.de/fusk

Jazznyt fylder 7 år

Det er nu syv år siden at Jazznyt opstod. En af de første nyheder handlede om en tjeneste hvor man lovligt og mod betaling kunne downloade musik. Heriblandt jazz fra pladeselskabet Cope. Siden hed musik.dk og eksisterer ikke længere. Til gengæld er der sket en masse på det område. TDC har lanceret Play og Telenor har Wimp. Den meget omtalte Spotify er endnu ikke i Danmark men kan anvendes hos vore svenske naboer. Alle tre har det til fælles at de er streamingstjenester. iTunes er nok fortsat nummer 1 når det gælder køb af MP3-numre. Men der findes mange flere muligheder. Personligt har jeg brugt eMusic i mange år og har gennem den fundet mange spændende sager.
Det jeg egentlig bare ville sige var, at jeg om syv år endnu en gang kan skrive at der er sket rigtigt meget på den måde musikken distribueres ud til lytterne. Hvordan vi så får musikken ind i ørerne om syv år ved jeg ikke. Men i forhold til denne blog er det jo også ligegeyldigt. Så længe der udgives musik der lugter lidt af jazz vil der være behov for Jazznyt. Der vil altid være emner, tendenser og andet spændende der skal indfanges og udbredes til interesserede.
Keep on jazzin' in the free world.

Benjamin Koppel & Thommy Andersson: The suddenness of inventivity (Cowbell)

To legekammerater
Her er to gamle legekammerater der har fået noget kvalitetstid sammen. Der er ikke er nogen mor der kommer og forstyrrer. Her gælder samfundets vanlige konventioner og regler ikke. Det er kun det de to bliver enige om, der gælder. Det er ikke noget der behøver at blive diskuteret. Det er ikke nødvendigt. De er gamle legekammerater og kommunikerer på et interpersonelt plan der ikke umiddelbart forståes af andre.
Mor ved godt at Benjamin og Thommy en gang i mellem går over til grusgraven, men de kommer altid hjem igen. Hun ved at de passer på hinanden. Benjamin plejer kun at røre ved saxofonerne - dem har han så mange af, mens Thommy har det bedst med bassen - den er også så stor. Men de kan ikke lade være med at prøve hinanden af og prøve ting af. Så selv om de ikke må, spiller de alligevel begge to lidt på trommesættet og klaveret.
Komposition er frossen improvisation sagde Igor Strawinsky. Men improvisation kan også være pludselig opstået kompostion. Koppel og Andersson er begge erfarne ud i den kunst. De har begge en udpræget æstetisk sans for musik. De besidder kombinationen af at have overblik for så samtidig at kunne lade sig rive med af fuldstændig fortabelse. De har ingen problemer med at lande musikken og få den ud til os lyttere. Der er både fejende flotte melodier og mærkelige mystikstykker.
www.cowbellmusic.dk

Nordic Connect: Spirals (ArtistShare)

Groovy by heart
Nordic Connect ledes af trompetisten Ingrid Jensen. De udgav i 2005 Flurry, hvorefter de i løbet af de følgende 3 år turnerede i Canada, USA og Skandinavien. Det førte frem til indspilningen af albummet Spirals, hvor Ingrid Jensen så igen forenede bandet med lillesøsteren Christine Jensen på alt- og tenorsax, den tidligere skolekammerat fra Berklee, pianisten Maggi Olin, Ingrids mand trommeslageren Jon Wikan og den svenske bassist Matias Welin.

Der er hele tiden en underlæggende groovy stemning i musikken. Kompostionerne lægger op til kompleksitet indeholdende mange lag og skift. I kraft af bandets sammenspillethed bæres de avancerede kompositioner flot ud til lytteren. Maggi Olin har komponeret 5 af pladens 9 numre. Olin spiller overvejende på Fender Rhodes. Men det er Ingrid Jensens flotte trompet og flygelhornspil der en af de store attraktioner på denne plade. Musikerne har alle vikingeblod i årene, hvilket dog er mindre hørbart end den svale nordiske tone, der hele tiden befinder sig et eller andet sted i musikken.
Bonusinfo:
Pladen er produceret af Torben Waldorff sammen med Maggi Olin.
Ingrid Jensen: www.ingridjensen.com

The Cookers: Cast the first stone (Plus Loin)

Er suppen mon kogt ind?
Det er en flok meget erfarne herrer der udgør The Cookers. De har været med meget længe og har gennem årene holdt jazzgryden i kog. Spørgsmålet er om suppen efterhånden er fordampet og der kun ligger nogle indtørrede grøntsager og kødstykker tilbage? The Cookers har en blæserfront bestående af Billy Harper på tenorsax, Eddie Henderson på trompet, David Weiss på trompet og Craig Handy på altsax. Rytmegruppen består af George Cables på piano, Cecil McBee på bas og Billy Hart på trommer. De fleste af dem dukkede op på den amerikanske jazzscene i 60'erne, hvor der var fart på jazzens udvikling og musikernes evner. 

De har spillet sammen på kryds og tværs i mange forskellige sammenhænge, hvor navne som Herbie Hancock og Lee Morgan bla. dukker op. De har også stor erfaring fra selv at lede orkestre.
Den i denne sammenhæng unge trompetist David Weiss er kunstnerisk leder af orkestret, hvor der sværges til en play-hard-and-mean-it æstetik. Orkesteret har taget sit navn fra det legendariske Blue Note 1965-album Night of The Cookers med Freddie Hubbard og Lee Morgan i line-uppet. The Cookers er et velspillende, kompetent og stilsikkert orkester der lever i kraft nogle musikere der spiller fordi de ikke kan lade være.

www.plusloin.net

John Scofield til Århus og Sonny Rollins til København

Udmeldinger om spændende jazzkoncerter i den kommende tid i Danmark står lige nu i kø.

Copenhagen Jazz Festival har overraskende føjet saxofongiganten Sonny Rollins til programmet. For nylig var det Keith Jarrett der kom på programmet. Der skal vist ikke føres videnskabelige beviser for, at de to navne objektivt set er de to største jazznavne man kan lave en koncert med i 2011. Rollins spiller d. 3. juli på det Kgl. Teaters Gamle scene sammen med sin nye kvintet, der fik store roser får Europaturen sidste efterår. Bob Cranshaw er med på bas, så det er ikke alt der er nyt i kvintetten. Forsalget er startet. Der er allerede udsolgt til Keith Jarrett.

jazz.dk

Jazzhus Montmartre er også klar med festivalprogrammet. Her er trommeslageren Adam Nussbaum en af de gennemgående musikere. Han kan bla. opleves sammen med Søs Fenger og Bo Stief. Mads Vinding spiller med den nye trio bestående af Jean Michel Pilc på piano og Billy Hart på trommer. Desuden står de unge jazzmusikere Jonathan Bremer på bas og Niclas Bardeleben på trommer for natjamsesssions.

jazzhusmontmartre.dk

Bremer og Bardeleben kan også opleves i Tivolis koncertsal d. 1. juli sammen med Niels Lan Doky, hvor David Sanborn og Gino Vanelli er special guests. I koncertsalen kan man dagen efter opleve Sing The Truth med Agelique Kidjo, Dianne Reeves & Lizz Wright der også optrådte på Copenhagen Jazz Festival i 2009 i DR Koncerthuset.

Herudover spiller Chris Minh Doky & The Nomads på Plænen, hvilket de mindre kendte navne Jesper Agesen Trio og (mine favoritter) Kiss Kiss Bang Bang også gør. Kira Skov og Cæcilie Norby kan hver for sig opleves i Glassalen.

http://www.tivoli.dk/composite-5079.htm

John Scofield spiller d. 31. august på Atlas i Århus sammen med Klüvers Big Band. Koncerten bliver med udgangspunkt i arrangementer af Scofield's egne kompositioner. Han medbringer trommeslageren Bill Stewart. Så er aftenen vist sikret for sultne guitar- og trommeafficionados.

Musikhuset i Århus er igen med i Jazzfestivalen i Århus. Her kan man opleve en god blanding af gratis koncerter med danske navne om eftermiddagen: Uffe Steen Trio, Mads Tolling Quartet, Besiakov/Gigna/Franck, Kwella Embrace og Mette Juul Trio og aftenkoncerterne der skal betales for: Curtis Stigers, Eliane Elias, Cæcilie Norby og Palle Mikkelborg & BSD'n'B Big Band

http://www.musikhusetaarhus.dk/kalender?month=7&year=2011

I Charlottenborgs store hvide rum. Helt alene med publikum helt tæt på. Ingen scene, kun en lampe, instrumentet og musikeren med sit publikum. Ingen højtalere, mikrofoner, forstærkning eller kabler. Helt enkelt, akustisk. Stærkt intenst og meget meget tæt på. Ren improvisation. Det er nogle kodeordene når man kan møde fire stærke jazzpersonligheder på Charlottenborg over fire aftener.

Kunstnerne er selv kuratorerne.  Lotte Anker har inviteret perkussionisten Marilyn Mazur til en solo performance. Den franske guitarist Marc Ducret, der for tiden delvist bor i København, har inviteret norske Sissel Vera Pettersen. Endelig kan Jakob Bro opleves solo og i duo sammen med bassisten Nicolai Munch Hansen. Afslutningsvis kommer vokalensemblet IKI, der ved samme lejlighed udgiver sit debutalbum.

Programmet ser således ud: 29. April Marc Ducret & Sissel Vera Pettersen, 5. Maj Lotte Anker and Marilyn Mazur, 10. Maj Jakob Bro and Nicolai Munch Hansen og 20. juni IKI. Koncerterne starter kl. 20.30

John Tchicai spiller d. 2. juli på Roskilde Festival sammen med ELEkTRO, der består af Mads la Cour (trompet), Adam Winberg (trommer), Tobias Winberg (guitar, laptop) og Lars Winberg (bas). De udsender deres album d. 28. april, hvor den gode saxofonist fylder 75 år.

Trioen Winther/Illerhag/Mogensen har netop overstået en turné der bla. bragte dem til Struer, Odense, Berlin, Stockholm og Albany i USA. I Albany var National Public Radio på pletten og optog koncerten.

De er på farten igen i maj, hvor de sammen med saxofonisten Jerry Bergonzi kan opleves ved tre koncerter i København. Ved samme lejlighed skal de også i studiet.

http://www.myspace.com/mogensenwintherillerhag

Anders Holst: Echoes illuminating the dark (Blackout)

Han er som katten  
Om natten er alle katte grå, er der et ordsprog der siger. Hvorfor de er grå ved jeg ikke - men jeg er jo også farveblind. Måske er det fordi de forsvinder så hurtigt i mørket, at man ikke når at se farven ordentligt. For de fleste af dem er jo ikke grå, vi bilder bare os selv ind at det forholder sig sådan.

Anders Holst har lavet en plade, hvor musikken lyder grå som natten. Der sker ikke ret meget, det er meget tyst eller lavmælt. Anders Holst har lavet en plade sammen med Kresten Osgood og den underspillende bassist Eske Nørrelykke (hvis jeg skulle beskrive danske jazzbassisters spillestil på et to-dimensionelt plan gående fra det impressive til det ekspressive, ville jeg lave en streg der starter med Eske Nørrelykke og slutter med Peter Friis Nielsen). Nørrelykke har en evne til næsten ikke at være til stede. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det kunne høres hvis han ikke var der. Kresten Osgood tager sig af trommerne. Han er løs, til tider flagrende. Men frem for alt flyder han empatisk under Holst's guitar, der mere er timekeeper end Osgood er.

Der er noget besættende over Holst's plade, der gang på gang har sneget sig på afspilleren. Musikkken er stemningsfyldt og filmisk, hvor nummeret Naught får mig til at smelte. Men der er også de skarpe kanter der som nummeret It's on gør, at pladen aldrig går hen og bliver pyssenysselig. Der er elementer i Holst's spil der kan minde om Jakob Bro - når Bro eksperimenterer - men tag det kan som en vejledning. For Holst er som katten, sin egen. Han er yderst original og bruger feks. fanatsifuldt og passende effekter spredt ud over pladen. Det bliver aldrig overlæsset.

Bonusinfo:
Pladen udkommer d. 13. april, hvor trioen spiller til releasefest på Wray på Christianshavn
My Space: http://www.myspace.com/andersholsttrio

Tomasz Licak/Artur Tuznik Quintet: do. (Blackout)

På polsk
Polsk jazz er for de fleste ikke-polske jazzfans forbundet med Krzystof Komeda og Tomasz Stanko og til nød også pianisten Marcin Wasilewski. Når de så er nævnt, stopper de flestes viden om polsk jazz her. Men der er selvfølgelig flere og endda nogle der har været omkring Danmark. På konservatoriet i Odense har der i nogle år spøgt flere polske jazzfyre. Vi møder hele tre af slagsen på dette album der blev optaget under en turné i Polen. De havde medbragt danskerne Andreas Lang på bas og trommeslageren (og deres lærer fra konservatoriet) Anders Mogensen. At de medbragte sidstnævnte er et oplagt valg. Anders Mogensen kan om nogen spille ekspressivt, åbent og vildt dynamisk - hele tiden sammenhængende. Hold da k... hvor er der gang i ham her.
Tomasz Licak på tenorsax og Artur Tuznik på piano står i spidsen for kvintetten og har stået for kompositionerne. De var på en længere turné i Polen, hvor de var i studiet og fik indspillet musikken der nu to år senere udkommer på plade. Undervejs er de blevet godt sammenspillet. Sammen med den sidste polak, trompetisten Tomasz Dabrowski har de skabt et homogent udtryk der efterlader respekt. De spiller også Miles Davis' Nardis samt Anders Mogensens Off to Tokyo, der var med på Mogensens 2006-album Live & Beyond. I den polske udgave er der åbnet mere op for ventilerne og klapperne.
My Space: www.myspace.com/licaktuznikquintet

ASA trio: Plays the music of Thelonious Mink (Sunny Sky)

Monk og Hammond på Island
Indenfor gastronomien kender man også til fænomenet med at blande to velkendte ingredienser, der ikke normalt optræder sammen, for så at vise sig at det smager himmelsk. Det er det samme fænomen som optræder her. Endda to ingredienser der blandt årsagerne til at jeg overhovedet er vild med jazz. Thelonious Monk havde spøgt flere gange i mit unge liv, der var noget tillokkende over hans musik. Men jeg faldt først i Monkgryden en aften, hvor jeg hørte Jan Kaspersen Trio (med Ole Rømer og Peter Danstrup) spille Monk en hel koncert. Nogenlunde samtidig blæste der friske vinde fra den engelske acidjazz-bølge ind over mit stereoanlæg, her var der bla. inspiraion fra souljazzen og Blue Note's mange hammondplader. Et indtil videre uafbrudt kærlighedsforhold til hammond-orgelet i jazzen var indledt.
At kombinere Monk og Hammond havde jeg ikke lige tænkt som en god idé, men det har den islandske trio ASA-trio så heldigvis tænkt. For hulan da, hvor det fungerer godt! Den amerikanske trommeslager Scott McLemore der bor på Island er i selskab med guitaristen Andres Thor og organisten Agnar Már Magnússon, hvor de fortolker 9 Monk-kompositioner. Her finder man Bemsha Swing, Criss Cross, Green Chimneys og Straight no chaser blandt dem. Andres Thor har på guitaren en formidabel evne til at omsætte Monk's velkendte skæve tilgang til swing. McLemore og Magnússon interagerer suverænt med Thor om en plade der helt efterlader en stor lyst til at opleve dem live - men indtil da vil pladen blive nydt med stor fornøjelse.
Bonusinfo:
Monk-albummet er det første regulære album med trioen. På deres site er det muligt at hente to gratis albums. Den ene er deres fortolkning af Coltrane-klassikeren A love supreme og den anden er en koncertindspilning med en blanding af egne og andres kompositioner.
ASA Trio: www.asa-trio.com

Ole Mathiessen: Past and present (Stunt)

Naturligt møde mellem fortid og nutid
Hvis der er en stilart der hedder sen-bop (som i den sene periode) så har jeg sjældent hørt et mere tydeligt eksempel på den stilart fra en dansk jazzmusiker. Jazz som den blev spillet i 60'erne med inspiration fra beboppen, men hvor der kom en masse delelementer ind. Miles Davis kvintetten er et eksempel - inspirationen derfra er ikke så tydelig her. John Coltrane's kvartet er et andet eksempel. På denne palde er det mere Horace Silver og de musikere der placerede sig omkring hardboppen - der har givet inspiration.  

Ole Mathiessen er om nogen manden der har været med til at bringe jazzen ud til folket - bare ikke som musiker - men som ihærdig producer på Danmarks Radio i alle de vigtige år. Ole Mathiessen er også som komponist og pianist formidabel til at videreformidle jazzen. Klaveret er nærmest hele tiden til stede under de andre musikere. Det træder selvfølgelig også frem som soloinstrument, hvor Mathiessen spiller med en tydelig klarhed som en McCoy Tyner.

Henrik Bolberg på trompet og flygelhorn, Bob Rockwell på tenorsax og fløjte, Lis Wessberg på trombone, Jesper Lundgaard på bas og Kresten Osgood udgør det fine team af musikere som Mathiessen styrer elegant gennem 12 kompositioner hvor blues og plads til improviation er nogle af kodeordene. Bolberg spiller stærkt og tydeligt, Osgood er i Elvin Jones-hjørnet mens Rockwell spiller med looseness og farve. Fortid og nutid mødes i Ole Mathiessens musik på den mest naturlige facon. Et flot album!

Sunna Gunnlaugs: The dream (Sunny Sky)

Islandsk drøm
 Nogle gange er jeg er helt tom for forventninger til den musik jeg skal til at lytte til. Det var også tilfældet med den islandske pianist Sunna Gunnlaugs' album The Dream. Men måske var jeg alligvel ikke så tom endda, for så var jeg nok ikke blevet så overrasket som det var tilfældet. Jeg blev blæst bagover og var indfanget med det samme! 

Her var en pianist der - som så mange andre før hende - har taget sit udgangspunkt i den Jarrett/Evans'ske pianoskole. Men Sunna er islænding og befinder sig på kanten af norden, hun har boet i Brooklyn i en årrække og er nu tilbage på Island. Man hører lyden af den åbne organiske jazz, som Bobo Stenson og Jon Balke også besidder i hendes spil. 

I selskab med Loren Stilman på altsax, Eivind Opsvik på bas og (ægtemanden) Scott McLemore på trommer er der sikret en suveræn backing til Gunnlaugs' 13 kompostioner der bevæger sig smukt mellem det lyriske og melodiske. Mellem vulkaner og storby. Der hersker en ro og afklarethed i hendes musik der forplanter sig. Sunna Gunnlaugs er en pianist som Jazzhouse burde sætte på programmet når der bliver en mulighed for det. Jeg vil gerne komme.
Bonusinfo:
Besøg Sunna Gunnlaugs gode og informative site der flyder over med goodies som f.eks. gratis MP3-downloads.
Sunna Gunnlaugs: www.sunnagunnlaugs.com

Nikolaj Bentzon: 12 songs for mature lovers (Do it again Records) >> Allan Bo: The Quintet (Storyville)

Lyde fra herreværelset
Pianisten og komponisten Nikolaj Bentzon var i en årrække pianist og orkesterleder for DR Big Band. For nogle år siden var der ikke plads til ham længere. Det har bla. betydet at han har fået mere tid til at lave sin egen musik. På dette album er han helt alene med klaveret og 12 meget personlige sange, for Bentzon synger nemlig også på albummet. Det er blevet til 12 sange om kærlighedslivet for en moden gift mand med fire børn på samvittigheden. I pressematerialet nævnes Harry Connick jr. og Curtis Stigers som dem tankerne ledes i retning af, når man hører Bentzon. Jeg kommer også til at tænke på Jimmy Rowles. Bentzons sangstemme er rå og upoleret mens klaverspillet flyder ubesværet afsted. En modigt modent udspil fra en voksen mand med noget på hjerte.

Allan Bo er også en voksen mand der synger. Bassisten og sangeren er i selskab med nogle garvede drenge på en plade der byder på et afvekslende repertoire. Finn Odderskov på sax, Aage Tanggaard på trommer, Bjarne Roupe på guitar og Ole Kock Hansen på piano giver Allan Bo kvalificeret back up. Mens sange som That lucky old sun, You don't know me, Unchain my heart og Watching the river flow er med til at sætte humøret højt. Allan Bo er ikke en stor sanger men glæden og entusiasmen brænder igennem. Helt sikkert en kvintet der gør sig godt på koncertscenerne.
Nikolaj Bentzon: nikolajbentzon.com