Egentlig er det lidt af en musikalsk rodebutik, den svenske trækbasunist og sanger Nils Landgren disker op med. Han begynder med trio-formatet, som efterhånden vokser sig stort til NDR Big Band, sangere og Stockholm Philharmonic Orchestra. Og med gæstemusikere som pianisten Joe Sample, sanger og guitarist João Bosco, harmonikaspillen Richard Galliano og vores egen Cæcilie Norby. Fordi han havde lyst til at lave en plade, hvor hans instrument og sangstemme præsenterede sig i forskellige sammenhænge.
Godt så. Hans stemme er ikke verdens største; lyrisk til den lidt sødladne side. Og det ville være ufatteligt nemt at sige: Landgren, bliv ved din basun-læst. For han spiller en rigtig god trækbasun, svenskeren. Men på en forunderlig måde gør det ikke noget: Ja, det er til den bløde side. Ja, det er balladeland, vi tager bad i. Men på en november-tirsdag, der aldrig rigtig besluttede sig til at vågne, er blandingen af en lettere sentimental stemme, blød trækbasun og dygtige musikere ikke det værste. Joe Sample er for eksempel en nydelse på det ene nummer, han medvirker på; "Joes Moonblues", og harmonikaens drømmende lyd, som den bliver frembragt af melankoli-mester Galliano flyder fint ned ad "Moon River". Det er ikke noget helstøbt værk, men en rar plade.
Godt så. Hans stemme er ikke verdens største; lyrisk til den lidt sødladne side. Og det ville være ufatteligt nemt at sige: Landgren, bliv ved din basun-læst. For han spiller en rigtig god trækbasun, svenskeren. Men på en forunderlig måde gør det ikke noget: Ja, det er til den bløde side. Ja, det er balladeland, vi tager bad i. Men på en november-tirsdag, der aldrig rigtig besluttede sig til at vågne, er blandingen af en lettere sentimental stemme, blød trækbasun og dygtige musikere ikke det værste. Joe Sample er for eksempel en nydelse på det ene nummer, han medvirker på; "Joes Moonblues", og harmonikaens drømmende lyd, som den bliver frembragt af melankoli-mester Galliano flyder fint ned ad "Moon River". Det er ikke noget helstøbt værk, men en rar plade.
Anmeldt af Henrik Sejerkilde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar