Tør det grin af dit fjæs..
Sådan sang schlager-dronningen Gitte Hænning engang - og det var
den, der randt mig i hu, da jeg så omslaget til sangerinden Signe Juhls
debutplade, som hun har skabt sammen med pianisten Nikolaj Bentzons Trio. Og det er netop hans smil på omslaget - og en meget kontant
omklamring, der generer øjet. For pladen er hamrende god!
Der er unægtelig masser af jazzsangerinder - også gode iblandt. Så
det skulle nok være umådeligt svært at komme direkte fra eksamensbordet
på Syddansk Universitet - hvor Bentzon var censor - og skabe en
karriere. Men -
Bentzon var så fascineret af Signe Juhls stemme; både den tekniske
kunnen og hendes følelse, at sms'erne begyndte at køre mellem de to
allerede i toget hjem fra universitetet. Og det er altså foreløbig endt
med en pladeudgivelse, hvor Juhl synger så forskelligt materiale som Love me Tender, Walter Becker og Donald Fagens Steely Dan-klassiker Hey 19 og Moody's Mood for Love og Midnight Sun fra det mere
klassiske jazzrepertoire. Og man sidder med hjertet i skødet og frygter
det værste for Elvis-numrene - der er også Are You Lonesome Tonight,
men selv om det bestemt ikke er de mest uforglemmelige numre på pladen,
slipper Signe Juhl fra det med integriteten i behold. Og Hey 19 er
altså stadig et lækkert nummer.. Også for kvindestemme.
Og at Nikolaj Bentzon faldt for Signe Juhl, er der ikke noget at
sige til. Hun er en af de der superdygtige talenter - nej, ikke dem fra
tv! - som behersker hele registret, både stemmemæssigt og
følelsesmæssigt. Det kunne med andre ord blive grusomt kedeligt - men
det er det ikke! Det er en rar plade med lækker sang og flot
akkompagnement af Daniel Fredriksson på trommer og ikke mindst Kasper
Tagel på bas. Og så kapelmester Bentzon, der selv har sneget to egen
numre med - hvor Elias Källvik supplerer på guitar på det ene.
Stemmemæssigt minder Juhl om en behagelig hybrid mellem danske Malene
Mortensen og svenske Rigmor Gustafsson. Og det er ikke en dårlig
cocktail på en mørk vinterdag. Det er lækkert uden at være for glat,
talentfuldt uden at være uden profil. Den skal hun nok finde, Signe
Juhl, med tiden. Ingen tvivl om, at hun kan finde sin plads blandt navne
som Sinne Eeg, Malene Mortensen og Katrine Madsen. Og at hun bestemt
ikke er den ringeste af dem...
PS. Og når nu man lige kommer til at lade et ord falde om omslaget,
må den medfølgende pressemeddelelse også lige holdes i ørerne - selv om
pladekøberne heldigvis slipper. Jeg krummer tæer - dem alle - over
formuleringen "Danmarks nye ægte supervokal". Jojo, der er da en del
uægte i diverse talentshows osv. Men en ordentlig og seriøs kunstner på
vej frem burde ikke have klistret sådan en lokalbetegnelse på sig. Hun
taler for sig selv.
Anmeldt af Henrik Sejerkilde
1 kommentar:
Hørte release koncerten på Montmartre - fremragende!
Send en kommentar