For et par år siden skulle han demonstrere en transistorradio for en ven og stillede radiofrekvensen ind på Radio Jazz. Her var der et indslag med jazztrioen KunTakt der havde udsendt deres debutalbum. Einar blev tændt på musikken og kontaktede trioen for at lave noget sammen med dem. Det udviklede sig og gik hen og blev til koncerter. Jeg hørte dem i foråret, hvor mine forventninger ikke var høje. De blev så sandelig gjort til skamme. MC Einar indtog scenen, gav sig 100 procent og lavede et show der gjorde de mange kritikere til skamme. Alle de kritikere der siden gruppen MC Einars ophørte havde haft så travlt med at nedgøre Einar Enemark. Han havde også været en vigtig ingrediens i gruppen MC Einars succes.
Nu er der gået mange år og den danske rapscene er blevet til en hiphopscene. MC Einar genfødes heller ikke som hiphopper. Han er tilbage som en blanding af rapper, spoken word kunstner og skuespiller.
Hvis alle numrene på pladen havde været som nummeret Einar 2.0 med vanvittig god tekst af Per Vers og musik af Mingus, så havde pladen været en seks-stjernet oplevelse. Men som Einar selv siger, så skal han ha' en coach. Eller skal han? Han er en skæv personlighed, der ikke skal blive alt for lineær. Jeg må ha´en coach er selvfølgelig en ironisk kommentar til det omkringsiggribende coacheri i samfundet. Ville det være en god idé at Einar fik en coach? Så var pladens indledningsnummer Reality på reality ihvertfald ikke kommet med. Det er pladens svageste nummer i et fjollet pop-setup. Teksterne på pladen leveres primært af Rune T. Kidde og her er der nogle forrygende oplevelser som feks. Kloakdæksler klapper og Tågedansernat.
KunTakt med Anders Bast på sax og diverse, Jens Kristian Andersen på bas og Thomas Præstegaard på trommer er et forbavsende fint match til Einar Enemark. En underholdende og underfundig plade med groovy jazzbas, loose trommespil og jazzsax.
Nu er der gået mange år og den danske rapscene er blevet til en hiphopscene. MC Einar genfødes heller ikke som hiphopper. Han er tilbage som en blanding af rapper, spoken word kunstner og skuespiller.
Hvis alle numrene på pladen havde været som nummeret Einar 2.0 med vanvittig god tekst af Per Vers og musik af Mingus, så havde pladen været en seks-stjernet oplevelse. Men som Einar selv siger, så skal han ha' en coach. Eller skal han? Han er en skæv personlighed, der ikke skal blive alt for lineær. Jeg må ha´en coach er selvfølgelig en ironisk kommentar til det omkringsiggribende coacheri i samfundet. Ville det være en god idé at Einar fik en coach? Så var pladens indledningsnummer Reality på reality ihvertfald ikke kommet med. Det er pladens svageste nummer i et fjollet pop-setup. Teksterne på pladen leveres primært af Rune T. Kidde og her er der nogle forrygende oplevelser som feks. Kloakdæksler klapper og Tågedansernat.
KunTakt med Anders Bast på sax og diverse, Jens Kristian Andersen på bas og Thomas Præstegaard på trommer er et forbavsende fint match til Einar Enemark. En underholdende og underfundig plade med groovy jazzbas, loose trommespil og jazzsax.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar