Titlen Jungle Money er en let omskrivning af et af jazzens allerstørste trioalbums. Nemlig Ellington/Mingus/Roach’s Money Jungle fra 1962. Med pianisten Jan Kaspersen i en af hovedrollerne giver det særdeles god mening. Han har aldrig lagt skjul på Ellington-fascinationen og inspirationen. Det er også ret væsentligt at notere sig de to medspillere. Bassisten Peter Friis Nielsen - som Kaspersen spillede sammen med fra 1965 til 1972, hvor deres veje skiltes. Peter Friis Nielsen spillede fra 1970 sammen med trommeslageren Claus Bøje i Coronarias Dans-trioen. Her var det freeform der var på menuen. Det er det også for de tre danske jazzveteraner på denne plade.
Det er impro og free. Det er tre musikere der kommunikerer på et helt unikt sæt efter over 40 års musikalsk adskillelse. Jan Kaspersen har kastet sig over Rhodes og keyboard og minder ikke en pind om Monk eller Dollar Brand - som han så ofte har gjort på forbilledlig og personlig vis. Kæmpe respekt for et sporskifte af den karat! Den 66 årige Kaspersen har lavet meget forskelligt i løbet af karrieren - både rock og klassisk. Men Jungle Money er en overraskelse af de fede. Peter Friis Nielsen er på hjemmebane. Han er en kende mindre abrupt i sit el-basspil end han plejer at være, uden at det på noget tidspunkt bliver flydende. Det er stadig Friis Nielsen on the loose. Kaspersen spacer til tider ud med nogle syge lyde på keyboardet. Det er både med til at irritere og fornøje. Claus Bøje spiller imponerende frit. Han indfanger de to individualisters stemninger og får dem til at hænge sammen. Jungle Money er på alle måder en positivt overraskende plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar