Oh Yeah! Sådan skal et åbningsnummer lyde på en trioplade. Titelnummeret Blue Pearl er et melodisk mesterstykke, der bygger videre på den jazzklavertradition som Bill Evans var med til at forfine fra starten af 60’erne. Pianisten Rasmus Ehlers lavede i 2009 pladen Trinity, som jeg ikke tøvede med at kalde en af de bedste danske jazzplader det år. På den nye plade har Ehlers samlet en ny trio med Kasper Tagel på bas og Morten Hæsum på trommer. To yderst stabile og erfarne herrer. Men det er Ehlers’ show og han folder sig ud på Blue Pearl.
Han har selv skrevet 6 af pladens ni numre og supplerer så med van Heusen’s Like someone in love, George Harrison’s Here comes the sun og Whiting’s My Ideal (bl.a indspillet af Tony Bennett). Det er klangfyldt og melodisk jazz, der flyder fra Rasmus Ehlers. Der er måske ikke så meget nyt på tapetet. Men det er alt for sjældent at vi hører en dansk pianist folde sig så kompromisløst smukt ud som Ehlers gør på Blue Pearl. Det er jazz, der får hjertet til at bevæge sig roligt i takt med musikken. Jazz med spændinger og dynamik. Jazz der er så overskudsfyldt velspillet, at Ehlers placerer sig i særklasse herhjemme. Here comes the sun starter med en basintro, hvor Tagel åbner op og lader Ehlers tage over med fokuseret impro og respekt for originalen. Kasper Tagel har flere gode soli strøet ud over pladen, der er bl.a. en kraftfyldt solo i nummeret Skrjabin de bleu. Jeg vil endnu en gang på det varmeste anbefale en Rasmus Ehlers’ trioplade. Der er varme, nærvær og masser af velspillet jazz hele pladen i gennem.
Bonusinfo:
Trioen spiller d. 4. juli i Kvarterhuset på Amager i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar