Alene indenfor det sidste års tid har den norske trommeslager Paal Nilssen-Love (kendt fra bl.a. Atomic og The Thing) lavet duoplader med James Plotkin, Ken Vandermark, Mats Gustafsson, Masahiko Satoh, Joe McPhee og Arto Lindsay. Sidstnævnte spiller han med om et par uger på Roskilde Festival. Indenfor kort tid har jeg modtaget to nye duoplader med den meget aktive trommeslager.
Den første er udgivet af det dansk-japanske pladeselskab Jvtlandt og er en optagelse fra d. 4. maj sidste år på Copenhagen Jazzhouse. Her spillede han sammen med den japanske guitarist Otomo Yoshihide, der bl.a. spiller i den japanske gruppe Emergency! som Jvtlandt udgav en liveplade med for nogle år siden. Nilssen-Love og Yoshihide arbejdede også sammen via The Thing for 4-5 år siden, hvor de spillede et par koncerter i Danmark. Yoshihide er en ekstrem guitarist med impro, noise og distortion i blodet. Nilssen-Love er som en fisk i vandet, når der serveres den slags for ham. Yoshihide er som en japansk sci-fi udgave af Jimi Hendrix, der taktløst angriber guitaren med opfindsomhed og nerve. Der er det forfinede og det brutale. I løbet af de 33 minutter som musikken varer kommer de to gennem flere stemninger. Det er som en samtale mellem to mennesker, hvor de på tværs af geografiske og sproglige grænser, konverserer fordybende og intenst - og fuldstændig som ved andre interessante samtaler, skal du spidse ører og høre efter.
På det andet duo-album er Nilssen-Love sammen med pianisten Sten Sandell - der også er Roskilde Festival aktuel sammen med Fire! Orchestra. De spillede sammen på Kongsberg Jazzfestivalen i Norge sidste år. Igen er det impro og free jazz på et højt plan. Sandell er en helt anden musiker end Yoshihide. Det rå er skiftet ud med en nysgerrig og avantgardistisk tilgang. Nilssen-Love og Sandell mødes jævnbyrdigt i den musikalske samtale. De har spillet sammen i andre sammenhænge siden 1999. Kendskabet til hinandens svagheder er styrken. De presses til kanten af komfortzonen. De er selv med til, at vove sig derhen - mens den anden i lige så høj grad er med til at skubbe på. Både Sandell og Nilssen-Love er ikke bange for, at søge til grænser uden, at tænke på konsekvenserne af deres handlinger. Det er kunstnerisk ekstremt modigt. For freaks med hang til free jazz er det særdeles inspirerende at lytte på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar