Det er den lette treer. Eller er det den svære? Når man laver noget enkelt og ganske veldefineret i udtrykket, hvor meget skal der så fyldes på?. Da Bremer/McCoy for første gang landede på min pladespiller for snart tre år siden, var det en glædelig overraskelse af de helt store. Mødet mellem roots reggae og den nordiske tone var en velfungerende, ny og original blanding. Jeg har hørt pladen rigtigt mange gange siden, da den udmærker sig ved at være en brugsplade, som man sætter på, når der er brug for lidt velsignende musikalsk ro. Pladen opstod ud fra et spontant samarbejde mellem jazzmusikeren og reggaemusikeren, der havde kendt hinanden siden de var børn. De havde bare aldrig spillet sammen. Albummet Enhed blev så vellykket, at de er fortsat med at samarbejde.
Enkelheden. Det rene udtryk. Melankolien. Modaljazzen. Roots reggaen. Det hele er der stadigvæk. Hvor det første album Enhed var spontant og upoleret i kanterne, begyndte de på det næste album Ordet, at tænke mere over hvad de ville. Når jeg nu lytter til deres tredje og nye album Forsvinder, så fremstår toeren som en mellemstation. De er tro mod deres musikalske idealer og udgangspunkt. De har forfinet deres unikke udtryk. Morten McCoys skitseagtige og enkle spil på piano, rhodes og wurlitzer smelter sammen med Jonathan Bremers smukke bastone. De mødes på lige vilkår og fylder lige meget. Udtrykket er energisk beroligende.
De spiller lækre melodier, der passer med det samme. A siden åbner med nummeret Fortæl os om begyndelsen, mens B siden åbner med nummeret Ny begyndelse. Og det er albummet Forsvinder, en ny begyndelse. Lyt med. Det er aldrig for sent at blive fan af Bremer/McCoy. Pladen er analog hele vejen rundt, hvilket er meget atypisk for dagens udgivelser. Det har en betydning for lyden, men også for udtrykket, der er i god tråd med duoens organiske og menneskelige musik.
Forsvinder understreger Bremer/McCoys unikke position på dagens musikscene, hvor jeg håber at endnu flere opdager dem og får gode musikalske oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar