Intentionen har været at lave et impro-jazz album, der ikke var som andre. Det kan gøres på mange måder. For selv om jazz kan give sig ud for at fri og ubundet af traditionerne, så er der nogle traditioner der er uløseligt forbundet med musikken
I den eksperimenterende ende af jazzen, hvor løse strukturer og nyskabende impro skabes, har pianisten Lars Fiil lavet det syv mand store ensemble Fiil Free. Under hans ledelse fremfører de dybt original musik. Der er flere genistreger på denne plade. Den allerstørste er den helt geniale sammensætning af ensemblet. Det er ikke "the usual suspects" fra en bestemt gruppering på den danske impro jazz scene. Bevares, de har alle stor og bred erfaring fra eksperimenterende felter indenfor dansk jazz. Sammensætningen er bare ikke set før.
Mikrostøjguitarien Henrik Olsson og vibrafonisten Martin Fabricius er begge med til, at skabe den helt særlige lyd. Det er blæserne Tomasz Dabrowski på trompet og Henrik Pultz Melbye på saxofon og klarinet også. Det er sanseligt og følsomt. Rytmegruppen med Fiil ved pianoet, Casper Nyvang Rask på bas og Bjørn Heebøll på trommer er en spændt fjeder i musikken.
Et af numrene You should say I, viser den samling som Lars Fiil skaber med musikken. Martin Fabricius’ vibrafon tager teten med beroligende smukt spil, der afbrydes af Dabrowski’s trompet. Her er hele ensemblet på igen. Det samme kan siges om de fleste andre numre på pladen. Musikerne veksler mellem hinanden. Åbner op og lukker ned. Med Everything is a translation har Lars Fiil lavet et album, der efterlader et indtryk, der har international karakter og klasse. Det er et berøringsvenligt improjazz album, der er stærkt anbefalelsesværdigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar