Da de fik en Danish Music Award for årets bedste vokaljazz udgivelse i 2013, var det en overraskelse for mange. En spoken word plade eller jazz’n’poetry plade, hvor den eneste vokal, var digteren Søren Ulrik Thomsens stemme, der på trods af fortiden i et tidligt punkband ikke sang, men kun talte. Det var altså ikke Caroline Henderson eller en anden sangerinde der vandt prisen, som det ellers var for vane.
Det er ikke kun 3 år der er gået siden de fik prisen. Der er også sket nogle ændringer i bandet Det Glemte Kvarter, der skaber musikken under, omkring og ved Søren Ulrik Thomsens stemme. Jazzmusikerne Terkel Nørgaard og Jesper Thorn er f.eks. ikke med længere. Men det er ikke den eneste grund til, at Power er blevet et helt andet album end forgængeren Rystet Spejl.
Power er ikke jazz. Power henter bl.a. musikalsk inspiration fra 80’ernes synthesizerblå klange. Det skyldes at flere af teksterne er hentet i 80'erne fra Søren Ulrik Thomsens mest kendte digtsamling City Slang, som Lars H.U.G. løftede ud til et endnu større publikum med albummet af samme navn. Desuden er der også digte med fra de andre digtsamlinger fra firserne, Under samme måne, Mit lys brænder og Nye digte.
Power er ikke isnende postpunktoner som hos H.U.G. Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter tager sammen digtene tilbage og gør dem til deres. Musikken er sine steder det rene synthpop, hvor et navn som Pet Shop Boys ikke er langt væk. Det er et modigt træk som Det Glemte Kvarters primære komponist Mikkel Grevsen har taget. Han har arbejdet med musikken i et par år. Præsenteret den på scener og er efterfølgende gået i studiet, hvor der igen er arbejdet indgående med indspilningerne. Det er en blanding af sang og spoken word. Enkelte gange går det ikke så godt, som på Kun 1 dag, der lyder som et dansk poprock nummer fra 1985, Rocazino er ikke langt væk.
Den store attraktion er som altid, Søren Ulrik Thomsens nærværende, altomfavnende og meningsgivende stemme. Kompleksiteten får vinger i digterens mund og svæver ligefremt ind i mit hjerte. Hjernen forstår og opfatter digtene på nye måder, når der sættes musik på og Søren Ulrik Thomsen fortæller at Jeg er så træt af rockmusikken. Der er også kommet tre tekster med fra den helt nye essay-samling En hårnål klemt inde bag panelet. Her er han Ikke blot i sand særklasse. Søren Ulrik Thomsens skarpe vid og iagtagerevne er spændt til det yderste i teksterne. Og det bruges.
Power er ikke den logiske overbygning til Rystet spejl. Det er til gengæld en modig satsning, der giver Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter nyt liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar