Dissing, Timing & Bro
Povl Dissing: That lucky old sun (Stunt)
Sidste sommer spillede Povl Dissing sammen med Jakob Bro Trio i Pressen ved Copenhagen Jazzfestival. Her hyldede de Louis Armstrong, som var det store forbillede for Povl Dissing, da han var ganske ung og spillede på kornet. Povl Dissing er nu blevet 72 år og har gennem en menneskealder beskæftiget sig med visesang i alle dens afskygninger, men altså ikke med noget af det der startede det hele for den purunge Dissing, nemlig fascinationen af Louis Armstrong. Dissing har lavet en plade med nogle af de sange som Armstrong excellerede i.
Vaskeægte travere som Blueberry Hill, St. Louis Blues og Beale Street Blues er blandt de numre som Dissing sammen med Jakob Bro Trio har kastet sig ud i at fortolke. Det er en på alle måder overraskende plade, fordi den lyder så umiskendeligt meget af både Povl Dissing og Jakob Bro Trio. Det er en fænomenal idé at sætte dem sammen.
Povl Dissings stemme er kendt af enhver og der er heller ingen tvivl her. Hans velkendte måde at synge på, kombineret med den hans fede timing passer perfekt sammen med Jakob Bro Trio. Trioen består udover Bro på guitar af Anders AC Christensen på bas og Jakob Høyer på trommer.
Trioen får masser af plads og rum til at spille. Feks, indledes On the side sunny side of the street med et over 1 minut langt forspil, der bygger op til at Dissing starter med at synge suppleret med det mest underspillede blæsertrio (bestående af Dinesen, Hyhne og Tranberg) jeg endnu har hørt på det nummer, det er genialt!
Bonusinfo:
Dissing og Bro Trio kan opleves sammen flere gange i løbet af sommeren.
Jakob Bro: myspace.com/jakobbro
Ingen kommentarer:
Send en kommentar