At hun har en fortid i et talentshow og dansk melodi grand prix, er nok ret underordnet for læserne af denne blog, det er vel nærmest diskvalificerende. Men så kan man trække "Malene Mortensen-kortet". Hun startede i et talentshow og floppede senere big time ved melodi grand prix. Hun har siden skabt sig en flot karriere i jazzen. Det kan med andre ord godt lade sig gøre, at forsøge sig i jazzen. Selv om man ud fra et traditionelt "jazzmiljø-synspunkt" startede med nogle karrieremæssige forhindringer, hvis man vil betragtes som en "seriøs" jazzmusiker.
Kendra Lou har selv skrevet det meste af materialet på pladen To the end of the world, hvor Søren Siegumfeldt har været inde over som arrangør og producer. Det er ikke noget dårligt valg når der skal laves en klassisk lydende jazzplade med indladende poptendenser. Det fungerer ganske effektivt på To the end of the world. Tekster der kredser om kannibalisme, selvmord, ensomhed, undertrykt vrede, ensomhed og jalousi lyder som noget der er meget trist. Det er det ikke i Kendra Lou's mund. Det hele leveres med et skævt smil. Der hersker en afslappet stemning, hvor man ikke tager det hele alt for alvorligt.
Jakob Holm på guitar, Simon Linnert på piano og rhodes, Kasper Tagel på bas og Janus Templeton på trommer leverer en sikker bund, til en plade der uden problemer kunne blive et godt soundtrack på en café. Mads Hyhne, Peter Fuglsang og Kasper Tranberg supplerer med blæs. Pladen passer stilistisk på hylden mellem Madeleine Peyroux og Melody Gardot. Den er ikke til for at revolutionere noget som helst. Det er i stedet en underholdende plade med en sangerinde der tør stå ved det.
My Space: www.myspace.com/kendraloumusic
Ingen kommentarer:
Send en kommentar