En solobasplade med Adam Pultz Melbye skal starte med knirkende lyde, som var det et gammelt træskib der kastet anker i en bugt. Her ligger vi så. Vinden piber, solen brænder og der er momentvis oprørte vande. Pladen er indspillet over et par dage i Koncertkirken i København. Pultz Melbye bruger fingrene og buen til at frembringe lyde, klange, toner og musik fra kontrabassen. Det er tænksom musik, hvor øjeblikkets reflektioner kaster glans over et levet liv. Pultz Melbye graver sig ned i følelserne og kommunikerer med bassen og lader den fortælle historien.
Adam Pultz Melbyes basspil er radikalt og grænsesøgende. Hans stønnen og hvislende hvæsen høres i ophidset samklang med bassen under de vildere udladninger på bassen. Det er givetvis ikke musik for et stort publikum. Det er musik der er med til at udvide forståelsen og billedet af en vores mest originale bassister herhjemme. Det er ikke kun modigt på grund af radikalismen. Det er også modigt i det nøgne og følelsesmættede solospil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar