“Shall we listen to it?” spørges der til sidst på pladen, “‘cos I have no idea what that’s gonna sound like?” fortsætter Cameron Browne. Ordene kommer efter en afsluttende zenbuddhistisk fortælling om øjeblikket og det enkelte menneskes uafhængighed af hvad der sker. Is that so? som der spørges. Det er også passende blevet titlen på det tredje album som den danske saxofonist Niels Vincentz har lavet sammen med bassisten Cameron Brown og trommeslageren Billy Hart. Denne gang er trompetisten Tom Harrell desuden inviteret med.
Det er ikke overraskende at det fungerer godt med den nye fjerdemand. Harrell spiller med sin velkendte afdæmpede vildskab, der passer godt ind i Niels Vincentz’ musik. Vincentz har skrevet hovedparten af musikken suppleret med et enkelt af Brown og Tadd Dameron’s Hot House. Mens pladens sidste nummer med fortællingen stikker ud i med sin freeformstil, er resten af musikken sprællevende nutidig jazz. Vincentz lægger op til at give plads til de enkelte musikere i hans kompositioner. Der er nærvær og sammenspillet bliver intenst. Det er vanvittigt velspillet. Pladen er en sund fortsættelse af Gravity der kom sidste år og var blandt mine favoritter. Vi får en fortættet og tør lyd på pladen. Det passer perfekt til musikken. Is that so? er et anbefalelsesværdigt album til alle seriøse jazzfans.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar