Omkring år 2000 var jeg til koncert med Thomas Clausen på Fermaten i Herning. Her var den daværende leder blevet træt af det opretstående piano og de løbende udgifter der var til at det skulle stemmes etc. I stedet blev der anskaffet et elektrisk stage-piano, der "næsten" lød som et rigtigt klaver. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Kunstnerne fik at vide at der var et el-klaver på stedet og ikke et akustisk. Det fik mange jazzpianister til, at trække sig. Men ikke Thomas Clausen. Han spillede ellers udelukkende akustisk i den periode og havde ikke rørt et el-klaver i mange år. Men han var alligevel så sulten efter et job, at han kastede sig over el-klaveret. Jeg husker at Thomas nævnte, at det var som at vende tilbage til noget han havde lavet tidligere. Det var ikke en ubetinget succes med det stagepiano for at sige det pænt. Thomas Clausen var slet ikke sporet ordentligt ind på de elektrisk frembragte klange. Gudskelov fik det nye Fermaten et flygel i 2008. Her var Thomas Clausen pudsigt nok på besøg igen. Men denne gang skulle han slet ikke bruge flygelet. Han havde sit eget gamle elektriske Rhodes-klaver med. Han spillede i trommeslageren Jacob Roveds Return to Forever tribute-projekt. RTF var netop kendetegnet ved at Chick Corea spillede på Rhodes. Thomas Clausen havde ikke længere problemer med at spore sig ind på det elektriske klaver i det projekt. Hvorfor nævne det i forbindelse med en anmeldelse? Den primære grund er at Thomas Clausen nu supplerer flygelet med Rhodes.
Thomas Clausen var på en lille turné med baslegenden Steve Swallow i august/september 2013. Informations daværende anmelder Niels Christensen var på plads, den første aften på Montmartre. I anmeldelsen nævnes flere fejl i løbet af koncerten. Det skal i den sammenhæng nævnes at de kun havde øvet sammen om eftermiddagen inden koncerten. De efterfølgende koncerter har skærpet de to musikeres samarbejde inden de er gået i studiet. Det er nemlig noget ganske andet og mere modent vi præsenteres for på pladen end det Niels Christensen beskrev i Information. De mødes over 10 kompositioner, hvor fem er fra Clausens hånd og tre er fra Swallows hånd. Det bliver bl.a. til et genhør med Como en Vietnam som Swallow skrev til Keith Jarrett og Gary Burton albummet Throb fra 1970. Det er et af jazzens gyldne øjeblikke og tåler så absolut en genindspilning med mesteren selv på bas. Clausen trakterer Rhodes-klaveret helt præcist og lækkert. Pladen er indspillet i det svenske Nilento Studio i Sverige, hvor de har har et Steinway D. Det benyttes heldigvis også på pladen. Thomas Clausen er i samme melodiske og smukke hjørne som han var på de to plader han lavede med Gary Burton i starten af 90’erne. Tiden må vise om denne plade er gjort af samme langtidsholdbare stof. Lige nu er jeg tilbøjelig til at mene det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar