Cool jazzens vinde blæste med succes ind over Europa i 50’erne, hvor bl.a. Jørgen Ryg i Danmark og Lars Gullin i Sverige lod sig inspirere af de umådeligt lækre toner. I Tyskland indfangede de også tonerne. Barytonsaxofonisten Helmut Brandt havde hans eget band - eller Combo som han kaldte det - i 50’erne. Berlin-pladeselskabet Sonorama, der excellerer i historisk jazz, har fundet en stribe uudgivne optagelser fra 50’erne frem med Helmut Brandt Combo. En af de gennemgående musikere er trompetisten Conny Jackel, der passer godt ind i Brandt’s Miles Davis- og cool inspirerede univers. De to første numre på pladen indikerer også en anden inspirator. Brandt har skrevet den indledende Nordlicht mens Jimmy McHugh’s I can’t belive er blevet til Salute to Lars Gullin. Brandt er en skarp arrangør og komponist. Berlin Calling er inspirerende dejlig europæisk 50’er-jazz.
En anden musiker fra Berlins jazzscene i den periode var bongospilleren, percussionisten og sangeren Toby Fichelscher. Sonorama har sammensat en plade med musik fra tre film som instruktøren Hansjürgen Pohland lavede i 1960. Herudover er der et nummer fra 1957, der hedder On Chano’s track. Det er Fichelscher’s tribute til den cubanske percussionist Chano Pozo, som Fichelscher var voldsomt inspireret af. Fichelscher spillede selv med i Pohland’s film, bl.a. den semi-biografiske Tobby. Fichelscher var en cool beatnik, der passede godt ind i tidens optagethed af eksistensialisme og hvad der ellers hørte til. Fichelscher’s engelsk udtale er til gengæld mildest talt ringe. Med nutidens ører bliver sangene ufrivilligt komiske. Det ændrer dog ikke på, at der er en masse lækkert afrocubansk inspireret hardbop på pladen. Fichelscher spillede med vibrafonisten Manfred Burzlaff’s band, der også indeholdt den unge trommeslager Joe Nay.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar