Fire! Orchestra Koncert på Atlas, Aarhus d. 14. januar 2014

På vej ud fra koncerten er jeg gået i den massive merchandisebod for at købe vinyl. Her går bandets lydmand forbi i samme øjeblik. Der udveksles hurtigt et par ord mellem ham og merchandisemanden. "Bästa konserten hittills!" siger de nærmest i munden på hinanden. "Vet du värför? Vi spelade inte in!" Det er nok primært noget jazzmusikerovertro, der får dem til at tro, at den manglende indspilning var derfor de spillede så fedt. Jeg tror at det hang sammen med at de var begyndt at blive sammenspillede, som man nu kan være når man har taget en god portion frihed med ind i musikken.  

Forventningerne til koncerten var høje. De tre århusianske musikforeninger Phonognom, Ljud og Sunship var gået sammen med spillestedet Atlas om koncerten med storbandet Fire! Orchestra. Mange lokale musikere fra den eksperimenterende del af jazzen var mødt frem for at høre koncerten. De vidste at det ville blive et gyldent øjeblik.

Der er ikke bare 28 medlemmer i bandet. Der er også så mange individualister og bandleadere, at der var nok til en festival. Det kom vi til at mærke allerede fra starten, hvor vi fik tre små indledende koncerter med forskellige bandmedlemmer. Pianisten Steen Sandell afsluttede med en forrygende keyboard/vokal-præstation - der til tider lød som en vinylplade der blev kørt baglæns.

Fire! Orchestra er et dreamteam og det ved dirigenten og indpiskeren Mats Gustafsson. Han bruger det uhæmmet. Han gik på scenen med ordene: "Hallo Danskjävlar" og stirrede olmt på os. Han var tændt! Han styrede sammen med de to andre medlemmer af trioen Fire! de musikalske begivenheder. De udnyttede orkestrets mange individuelle ressourcer. De tre vokalister havde hver især deres store øjeblikke. Det ny ankomne medlem Simon Ohlsson der kommer fra rockmusik havde et følsomt og spændt cry med Iggy Pop-spasmer. Sofia Jernberg havde et soloimprostykke med lyde frembragt af halsen. De kom fra dybet, både emotionelt og helt konkret. Mariam Wallentin fra Wildbirds & Peacedrums tonede rent flag med en smuk sang der indledte koncerten.

Fire! medlemmet Andreas Werliin sørgede for et heftigt rockgroove fra fronten af scenen, hvor han sad med trommerne med freejazztrommelegenden Raymond Strid ved sin side. Det nye medlem Martin Hederos på Rhodes og diverse støjskabende elektronik havde fået en fremtrædende rolle i Fire! Orchestra. Flere gange i løbet af koncerten bragte han ordentlig uorden ind i musikken. Blæsersektionen er enhver messingafhængig musiklytters våde drøm. I saxsektionen sad Jonas Kullhammar bag den store bassaxofon, Fredrik Ljungkvist på klarinet og Elin Larsson på tenorsaxen der gav en forrygende solo. Herudover er der barytonsax, basklarinet og altsaxofon. I midten tuba og trombone. Blæsersektionen flankeres af fire trompeter, der udover at flippe ud også bruges som knive der skærer sig gennem de seje rockgrooves. Alle instrumentsektioner får deres afdelinger i løbet af koncerten.

Fire! Orchestra blev den kollektive udladning jeg havde håbet på. Mats Gustafsson havde som dirigent  overblik og styr på kaos. Om det var jazz, noise, impro, free, rock og meget andet er helt ligegyldigt. Det var Fire! Orchestra og de er noget af det mest spændende på den skandinaviske jazzscene lige nu. De spillede deres 6. koncert på turnéen i Aarhus og slutter i aften på Copenhagen Jazzhouse. Ilden brændte hele aftenen. Jeg er stadig varm og vil varme mig ved tanken om, at de også skal spille på dette års Roskilde Festival.