Postrocken har gode kår i det norske. Astro Sonic spiller instrumental rock med elementer af electronica, indierock, eksperimenterende musik og jazz. Der er en overvægt af lyde og klange fra retrosynthesizere. Det giver et lydbillede der placerer min sjæl mellem 70’ernes tyske krautrock og nutidens mere eksperimenterende elektroniske toner. Musikken er selvfølgelig indspillet analogt. Der fornemmes tydeligt en organisk tilstedeværelse i musikken. Trioen med Erlend Slettevoll, Rune Nergaard ogf Gard Nilssen har lavet et fedt album, hvor jeg kommer til at tænke på Henrik Sundh’s band Autofant, der for snart ti år siden lavede albummet Family, der er et af de bedste danske electrojazz-albums ever. Hør Astro Sonic’s Analogue Karma og du ved hvad jeg mener.
I de tidlige firsere lavede Simple Minds (i den version der har ikke meget med Don’t You forget about me at gøre) et par suveræne instrumentalplader. Det var et angstpræget og næsten modløst neonoplyst soundtrack til skotsk ungdomsarbejds- og rodløshed. Jeg tror ikke at norske Cakewalk er direkte inspireret af tidlig Simple Minds - men jeg kommer alligevel til at tænke på Simple Minds, når jeg hører musikken. Der er dryppet noget dystert og mere brutalt i den norske trios musik. Bassen trækker på den samme pumpende puls som i Simple Minds. Cakewalk lader musikken vokse frem af lange improviserede grooves. Synth klangflader, rocktrommer og den pulserende bas fremkalder billeder af en modløs vintermørk Oslo-forstad. Ikke opløftende - men effektivt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar