Danske big band-plader er ofte defineret ud fra en medvirkende gæstekunstner. Der er selvfølgelig enkelte undtagelser. Selv i det lys er det ret opsigtsvækkende at svenske Ann-Sofi Söderqvist for andet år i træk har lavet et big band album i eget navn. Hun har både komponeret, arrangeret musikken og står tilmed i spidsen som dirigent. Hun er rundet af den big band-tradition der har fostret giganten Gil Evans og siden Maria Schneider. Det er gennemkomponeret musik hvor der både er tanke og sjæl i musikken. Hun lader sig ikke begrænse af inspiration og breder sig mere ud end til Evans og Schneider traditionen. Ann-Sofi Söderqvist har både funk og klassisk musik inde under huden og bruger dem som redskaber i musikken, ligeså vel som f.eks. folkemusik. Hun viser et kæmpe overblik og overskud i musikken.
På de to albums har hun på trods af, at der halvandet år mellem indspilningerne holdt fast i den samme besætning. Undervejs hører vi fine soli fra bl.a. Karin Hammar (trombone), Karl-Martin Almqvist (tenorsax), Alberto Pinton (barytonsax), Karl Olandersson (trompet) og ikke mindst sangerinden Lena Swanberg. Hun står i front på flere numre, hvor hun med en lækker og indladende tone rammer perfekt ned i Söderqvists musik. Ann-Sofi Söderqvist Jazz Orchestra eller ASJO spiller knivskarpt og veloplagt. Der er både storladne klangflader og fortættede stemninger. Der er pop og moderne kompositionsmusik. Hvis ASJO er standarden for jazzens big band-tilstand. Så ser det fantastisk ud. Dejligt at der er nogen der formår at skabe nutidig big band-musik med respekt for tradition og håndværk. Vigtigst af det hele er at det aldrig bliver kedeligt. Det er svært at fremhæve det ene album fremfor det andet. De hænger meget godt sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar