I den forgangne weekend har der været Modern Jazz Days i Køge. For tredje gang var der festival på Søndre Havn omkring spillestedet Tapperiet. Fire scener, vanvittigt godt vejr og en smittende afslappet stemning var på agendaen. Jeg var inviteret af Modern Jazz Days, hvor lederen af festivalen Jakob Baggesen havde fået idé om, at jeg sammen med Niels Christian Cederberg fra P8Jazz skulle spille plader lørdag aften. Fra en sofa skulle vi snakke om musikken og spille favoritter. Jeg tog afsted dagen før. Så jeg kunne høre Bremer/McCoy og Kresten Osgood og Hvad er Klokken?
Jeg havde set frem til at høre Bremer/McCoy spille live. De skulle spille i caféen, hvor scenen har vinduer vendt ud mod en skaterbane, der blev brugt flittigt under koncerten. Bremer/McCoy havde ikke spillet live siden udgivelsen af deres plade sidste år. Lokalet var pænt fyldt og sikkert med en del, der ikke vidste hvem Bremer/McCoy var. De to musikere indtog tændt scenen. Pianisten (inkl. Rhodes og keyboard) Morten McCoy har stor erfaring fra reggae/dancehall scenen sammen med Raske Penge og Klumben og Jonathan Bremer har været fast sideman i Niels Lan Doky’s trio de senere år. Nu er de selv i fokus med deres egen musik. McCoy smider hjemmevant skoene under keyboardet. Lige fra den første tone sendes afsted lukker han øjnene og lever sig 100 % ind i musikken. Der er tilstedeværelse og nærvær. Kontakt med det de laver. Han snurrer rundt mellem piano, keyboard og Rhodes. Musikkens rytme forplanter sig i kroppen på McCoy. Han vipper med hele kroppen. Musikkens enkle melodier fænger. De blander jazz, reggae og nordiske toner på en skøn og naturlig måde. Det er ukompliceret og ren musik. Det fornemmes i cafélokalet, hvor musikken på trods af blippen fra dankortmaskine og hidsig damp fra espressomaskinen, får det aldersmæssigt blandede publikum til at svømme væk i de lækre klange.
Vejret er suverænt og udenfor på den lille loungescene spiller saxofonisten Magnus Thuelund med sin nye trio med Graig Earle på bas og Jonas Johansen på trommer. Det er jazz med afsæt i den klassiske bebop-prægede saxotriojazz. Der er et potentiale i Thuelunds trio, som jeg desværre kun får hørt en smule af, da aftenens “hovednavn” Kresten Osgood og Hvad er Klokken? feat. Teitur og Mads Mouritz spiller indenfor på Tapperiets scene.
Udgangspunktet for den koncert er Randy Newman - sangeren og sangskriveren der både har lavet Disneymusik og intellektuel singer-songwriter pop. De starter ud med Short People - en herlig humoristisk antiracistisk sang. De er meget tro mod originalen. Kresten Osgood springer frem til mikrofonen og fortæller om, at kærligheden til Randy Newman opstod, da Newman medvirkede i Muppet Show. Pludselig får Osgood impulser til at spille sangen Worms fra Muppet Show, et nummer som de slet ikke har indøvet. I løbet af kort tid får han sat bandet bestående af Thomas Vang på bas og Jesper Løvdal på sax og publikum sat ind i, hvordan nummeret skal spilles og synges. Det er godt eksempel på, hvordan Osgood’s anarkistiske og improvisatoriske tilgang til hvordan en koncert skal afvikles, er helt særegen. Koncerten byder både på Mike Sterns' gamle "hit" Chromazone, freejazz, Teitur’s følsomme singer-songwriterpop og Mads Mouritz’ humoristiske lejlighedssang om Randy Newman. Publikum bliver godt underholdt, provokeret og får stof til eftertanke. Fredag aften lukkes festivalen ned med Wonderbrazz, der med vanlig veloplagthed spiller deres udadvendte New Orleans grooves.
Modern Jazz Days har en særlig profil, hvor de sørger for at have ung jazz på programmet. Således også om lørdagen, hvor Ewé Ensemble spillede og præsenterede deres nye EP. Kort efter var det guitaristen Per Møllehøj, der spillede musik fra sin kommende CD. Det blev velsignende smuk jazz spillet i lørdagens fantastiske solskin. Møllehøj havde medbragt Nils Davidsen på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Det er klassisk jazz fra den øverste skuffe. Jazz der sender mine tanker i retning af Jim Hall. Møllehøj er en formidabel guitarist, der er værd at tjekke at ud. Saxofonisten Jesper Løvdal er atter på scenen i Tapperiet om lørdagen. Denne gang er det med hans egen musik. Han får stjerneopbakning i form af Aaron Parks på piano, Klavs Hovmann på bas og Marilyn Mazur på percussion. Det er Aaron Parks første koncert i Danmark i forbindelse med det to en halv måned lange artist in residence ophold i Danmark. Jesper Løvdals musik åbner op for et til tider mesterligt sammenspil mellem Mazur og Parks. De rammer hinanden og det gnistrer. Der er lidt ufærdigt udtryk over koncerten, hvor jeg håber at de får mulighed for at bygge videre på det de skabte på Tapperiets scene. Løvdal kan skære lyriske melodier. Parks er suveræn til at omsætte dem. Mens Mazur med hendes dansende percussion og trommespil giver musikken spænding og kant.
Senere på aftenen sidder jeg ved pladespilleren sammen med Niels Christian Cederberg og spiller fede jazzvinyler. Vi udfordrer hinanden venskabeligt med sjælden vinyl - men vigtigst af alt med fed jazz. Vi hygger os storartet. Det gør publikum vist også - de bliver i hvertfald hængende. Så Jakob Baggesens idé var nok slet ikke så tosset. Det er en af de store kvaliteter ved Modern Jazz Days. Baggesen er god til, at få idéer og føre dem ud i livet. Derfor er flere koncerterne ved Modern Jazz Days også unikke projekter. Baggesens eget band, hip hopjazzerne Doktor Doktor spillede sammen med Albertslund Big Band og Ploug/Skovbakke/Osgood/Vincents spillede en Charlie Parker-tribute. Festivalen bød også på koncerter med Jazzkamikaze, Girls in Airports og Emil de Waal. Modern Jazz Days er en unik jazzfestival placeret på havnen i Køge. Et besøg kan i allerhøjeste grad anbefales. De afprøver idéer og går nye veje i forbindelse med afviklingen af en jazzfestival.
