I oktobernummeret af Jazz Revy i 1967 har Jens Jørn Gjedsted skrevet en artikel om jazzstævnet på Magleaas Højskole. Der var mange udfordringer i forbindelse med afviklingen af stævnet. Bl.a. var der tilmeldt 9 tenorsaxofonister på Ray Pitts’ hold for big band sammenspil. På trods af udfordringerne afvikles der stadig jazzstævner, nu hedder de bare Summer Sessions og foregår Vallekilde Højskole. Gjedsted skriver også at ugens højdepunkt var mandag aften, hvor der var TV-optagelse af en koncert for eleverne med Dexter Gordon, Kenny Drew, NHØP og Al Heath. Danmarks Radio kendte der besøgelsestid og rykkede ud for at optage Long Tall Dexter sammen med Montmartre-kvartetten, der i den periode havde fået den amerikanske trommeslager Albert “Tootie” Heath med i stedet for Alex Riel (det lyder forkert at kalde det en forstærkning, de gør det begge godt på hver deres måde). Optagelsen er selvfølgelig tilgængelig på Youtube, men har aldrig været udgivet på vinyl før nu.
Det engelske pladeselskab Gearbox er eksperter ud i analog musik. I et studie der ikke er voldsomt afhængig af digitalisering er musikken overført til vinyl. Det er mildest talt meget vellykket og elegant gjort. Lyden bærer selvfølgelig præg af at være fra et videobånd. Det går dog ikke ud over dynamikken. NHØP’s bas når dybder, som det sort/hvide TV’s små højttalere ikke kunne genskabe i slutningen af 60’erne. Drew’s klaverlyd er lidt mere udfordret uden at det generer. Det vigtigste er dog Dexter Gordon og saxofonen der stråler om kap med solen. Dexter Gordons tid i Danmark er på ingen måde underdokumenteret. Alligevel kommer denne indspilning ganske belejliget. Det er en forbilledlig vinyludgivelse i et flot cover med en mat kachering. Vinylen er af 180 grams typen, der tungt smyger den sig ned på pladetallerkenen. Tiden er moden til den slags eksklusive udgivelser, hvor man bremser op og bruger lidt kvalitetstid på at sætte pladen på, nyde lyden, musikkunstværket og lader tiden køre afsted med 33 1/3 omdrejninger i minuttet.
Der er tre numre på pladen. Det solbeskinnede titelnummer Soy Califa, hvor “Tootie” danser på trommerne. The Shadow of your smile, hvor Dexter spiler den smukkeste balladesaxofon. Side B er helliget Sonny Stitt/Gene Ammons nummeret The Blues up and down. Dexter’s spil er kraftfyldt og eksplosivt. Han er outstanding. Pladen med veloplagte linernotes af Henrik Wolsgaard-Iversen er en meget anbefalelsesværdig udgivelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar