Bach’s Goldberg Variations er for mange klasssiske pianister mesterstykket. The music to end all music. Det har det også været for Carsten Dahl i en lang årrække. Han har kæmpet med musikken. Musikken fra 1700-tallet var skrevet til datidens foretrukne tangentinstrument cembaloen. Det er en ikke helt ubetydelig sidebemærkning i forbindelse med Carsten Dahls album. I dag kender vi bedst Goldberg Variationerne spillet på et flygel. Der er flere fortolkere der har lavet referenceskabende indspilninger, bl.a. ungarske Andras Schiff og canadiske Glenn Gould, mens en dansk fortolker som Katrine Gislinge også har lavet en version, der står stærkt i feltet blandt de mange foltolkere. Derfor ville endnu en fortolkning indenfor den klassiske musiks snævre og mere konservative rammer ikke give mening, når der er tale om Carsten Dahl, der har skabt sig en karriere som improvisator af guds nåde. Han er endda professor i rytmisk samtidsmusik. Hvorfor beskæftiger han sig med så indgående med musik, hvor rytme og samtid ikke er en del af dagsordenen? Eller er den måske alligevel det?
Hvad spiller han på? Han kalder det prepared piano - som avantgardisten John Cage også excellerede i. Carsten Dahl har brugt stålwiren fra lilletrommens seiding - den der normalt sidder under lilletrommen og giver trommen ekstra fylde og klang. Han har lagt stålwiren på klaverets strenge og tilføjer dermed en ukontrollabel lyddimension på klaveret. Hvad lyder det som? Et forvrænget cembalo? Har der samlet sig en klump støv omkring pickupnålen? Overstyrer mikrofonen? Det er ved første gennemlyt provokerende. Det lyder ikke som noget jeg kender. Ved andet gennemlyt begynder der at ske noget. Jeg har accepteret lyden, der er som et kalejdoskop. Den tager mange former undervejs. Lige fra lyden af en heavyguitars distortionpedal til en banjo på afveje. Det er dog ret underordnet. Det der er interessant og gør Carsten Dahl Goldberg Variationer til et mesterværk, er klangene der med fylde af ekstra-terrestriale dimensioner blæser mig omkuld. Det er stort! Det er stort fordi Dahl bringer Goldberg Variationerne på afveje og skaber et nyt og nutidigt værk af opsigtsvækkende karakter. Han er helt inde i Goldberg Variationerne, som han flere steder også improviserer mere over end en klassiske pianist ville have gjort. Carsten Dahl skriver i pladens covernoter, at han har brugt over 10 år på, at komme frem til dette. Fra min trygge lænestol skal der lyde en stor tak til Carsten Dahl, fordi han rykker i konventioner og dogmer på en både anarkistisk og respektfyldt måde.
Bonusinfo:
Pladen er udgivet af forretningskæden Tigers pladeselskab. Derfor koster pladen på vinyl også kun 50,- og 30,- på CD i Tiger butikkerne, hvilket ikke har noget med kvaliteten af indspilning og det færdige produkt at gøre, men udelukkende er et udtryk for en anden forretningsform end den der kendes fra musikbranchen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar