Den herboende norske sangerinde Live Foyn Friis debuterede i 2012 med albummet Visible under navnet Foyn Trio. Det skabte så megen opmærksomhed at hun blev nomineret i Årets danske jazzvokaludgivelse-kategorien ved Danish Music Awards. Nu er det kun hendes navn der pryder coveret, men det er næsten de samme musikere hun er sammen med. Guitaristen Alex Jønsson og bassisten Jens Mikkel er blevet suppleret med trommeslageren Andreas Skamby. Stilen kan vel nærmest betegnes som broken beat møder artpop. Jeg vil nødig sige noget om, at det ikke er jazz det her. Men det giver altså bedre mening, hvis man holder musikken op mod kunstnere som Fallulah eller Oh Land for, at forstå hvad det er. Live Foyn Friis er rundet og opdraget af jazzen, hvilket også kan høres - det er bare ikke det mest tydelige. Hendes sang er mere og andet end det.
Så når jeg skriver om hende her på Jazznyt, er det selvfølgelig fordi jeg har fået pladen tilsendt. Men også fordi Live Foyn Friis bevæger sig i jazzmiljøet og bl.a. var en af de danske kunstnere der blev præsenteret ved Jazzahead i Bremen tidligere. Her havde hun en strygerkvartet med og et mere “jazzet” udtryk end det der præsenteres her. Der er flere gode numre på den aktuelle plade, som f.eks. Dementor og Can You Live. Det er bare ikke musik der hører naturligt hjemme på f.eks. P8 Jazz. I stedet ville det være bedre hvis musikken blev spillet på P6 Beat, det er her publikummet til den musik vil lytte. Ligesom en anmeldelse på Soundvenue og Gaffa ville være bedre en det jeg har skrevet her på min blog. Det ændrer dog ikke på, at det er en god popplade, når der lyttes med jazzører.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar