Triple Bass Fantasy: A secret sign (Kopasetic)

Bas(al) kærlighed

Det her er den svenske saxofonist Cennet Jönssons fantasi om, hvordan tre bassister og en saxofon lyder. Undervejs fra idéen opstod, hvor Jönsson skrev musikken og videreudviklede idéen, tilføjede han percussion. Tak for det, Cennet!
Det er danske Lisbeth Diers der tager sig af "slagværket". Hun er kommet i passende selskab med fire svenske mænd, hvor hendes poetiske, følsomme, lette og dynamiske percussion er den perfekte ledsager. Hun kan sige så meget og fylde en masse, med hendes percussion uden at buldre løs.
De tre bassister Mattias Hjorth, Hans Andersson og Johnny Åman spiller skiftevis rytme, groove, lead og hvad man nu ellers kan forestille sig på bassen. Det er et af den slags eksperimenter der er meget smukkere i virkeligheden end man kan forestille sig. Cennet Jönssons lyriske og enkle saxspil på skiftevis sopran og tenor klinger flot sammen med basserne.
Pladen er fyldt med numre man forelsker sig umiddelbart i. Six days er et af den slags numre, måske fordi basintroen minder så meget om Jan Johanssons velkendte Visa från Utanmyra. På andre numre som First run og Afro jive er det savannejazzen der er med til, at tænde en ild i højttalerne. Cennet Jönsson har sammen med de tre bassister og den ene pecussionist lavet en original og medrivende plade. En plade der både bringer godt humør og ro til eftertanke.
Hvis du kender Stanley Clarke, Victor Wooten og Marcus Miller's funky el-bastrio S.M.V. så kommer du nok ikke længere væk fra det, end med Cennet Jönsson's Triple Bass Fantasy.
Bonusinfo:
Triple Bass Fantasy kan høres i Jazzkælderen i København d. 2. februar
You Tube: www.youtube.com/watch?v=wgm2pqgskW0

KortJazzNyt nr. 4 2010

Vinterjazzen er godt i gang i det ganske land. Det betyder at der kan høres kvalitetsjazz rigtigt mange steder.

Den fransk/norsk/danske trio You Had Me At Hello med danske Christian Skjødt ved trommerne er på tur med den legendariske hollandske musiker Ab Baars som gæst. Det sker op til den dobbelte pladeudgivelse d. 1. marts. De spiller hos Sunship i Århus d. 27. jan, Jazzklub Limbo i Ålborg d. 28. jan. og Jazz Club Loco på M/S Stubnitz d. 29. jan.
www.myspace.com/ihaveseenthefuture

Barefoot Records har indtaget Jazzkælderen i København, hvor de hver aften under vinterjazzen præsenterer et af deres bands. Morten Pedersen/Lisbeth Diers, Maria Faust, Mighty Mouse og EstherOrkester er blandt de optrædende.
www.barefoot-records.com

Det kan anbefales at gå ind på vinterjazz.dk hvis du ikke aner, hvad du skal fylde dit liv op med. Her finder du løsningen med de mange vinterjazz-koncerter der holdes i hele landet. Mikkel Ploug Trio i Vanløse, Emil de Waal og Spejderrobot i Herning, Christina Dahl Trio i Fredeiksværk, Palle Mikkelborg & Blood Sweat Drum N Bass Big Band i Århus og Swinstyrke 7 i Sønderborg er et lille udpluk af de mange koncerter.
Ses vi derude?

The Scale of Grey-The Tone of Black er titlen på Niels Lyhne Løkkegaards 3. plade i eget navn, der udkommer til marts. Med så fine folk som Christoffer Møller, Lennart Ginman, Jeppe Gram, Jeppe Kjellberg, Carsten Skov og Lisa Lindskov er der allerede på papiret lagt op til en spændende udgivelse, der skal følge op på en af de bedste danske jazzplader fra det forgangne tiår, nemlig Light Airborne.

Sidsel Storm: Swedish lullaby (Calibrated)

Helstøbt toer
 Det er den svære toer for Sidsel Storm. Da hun i 2008 debuterede, erobrede hun hurtigt en masse jazzlytteres hjerter. Hun fik en Danish Music Award for årets bedste vokaljazzplade og jeg havde havde den på min liste over årets bedste jazzplader. Så forventningerne er naturligt nok store til opfølgeren Swedish lullaby.
På den nye plade udbygger hun noget af det hun startede med den første. Hun er bare blevet mere sikker og stringent. Pladen er mere sammenhængende og helstøbt end den første. Sidsels stemme er både pæn og kontrolleret, men som det vigtigste også inderligt oprigtig. Det ender ikke i fersk pænhed, hun føjer både de bitre - og de salte tårer i sangene. Hun har skrevet fem af sangene i samarbejde med den svenske pianist Lars Jansson, der har indtaget pianoet i stedet for Jakob Karlzon. Ellers er det de samme musikere som på debutpladen; Jesper Thorn på bas og Morten Lund på trommer og de uundværlige gæstemusikere Gunnar Halle på trompet og Alexander Kraglund på mundharmonika og violin.
Pladen balancerer fint på kanten mellem den pæne polerede pop og den komplekse, detaljerede nordiske jazz. Det lykkedes fordi Sidsel bakkes kompetent op af en stærk trio, der med Lars Jansson i spidsen spiller udfordrende sikkert. En enkelt gammelkendt jazzstandard som All or nothing at all blæses der en masse positiv energi ind i. På nummeret Secret game spiller Jansson på Rhodes, det passer fint til den groovy tilgang som er valgt til det nummer. Sådan er der mange eksempler på stemningspassende måder at tilgå sangene på, som feks. også Alexander Kraglunds solo med kromatisk mundharmonika på Playing my heart.
Swedish lullaby er et værdigt forsøg for Sidsel Storm på, at finde en ledig plet på en danske jazzscene, hvor der er mange sangerinder. Her kan hun indtage en plads mellem Malene Mortensen og Sinne Eeg.
Bonusinfo:
Sidsel tager på turné den sidste uge af februar i Thailand.
Sidsel Storm: sidselstorm.dk
My Space: myspace.com/sidselstorm

Pat Metheny: Orchestrion (Nonesuch/Warner)

Pat alene i verden
Pat's rumsterestang kunne man vittigt kalde det monstrum som Metheny sætter igang, når han alene spiller som et helt orkester og det skal vel at mærke forstås bogstavligt. Han spiller på en testosteronpumpet Storm P indretning, indeholdende en masse instrumenter, tilsluttet diverse mekanismer der via et sindrigt system kan betjenes af Pat, alene. Han går med sit nye projekt i den stik modsatte retning af, hvad der der er sket indenfor musikteknologien de sidste 30 år, der er ikke sequensere, samplere eller protools indblandet i det her. Han har i samarbejde med en række opfindere lavet indretningen som kan høres den nye plade, der lyder umiskendeligt meget som en Pat Metheny-plade.
Man må gå ud fra at Metheny synes at det her er spændende, mens vi som lyttere hægtes noget af, der er mindst 10 Metheny-plader der er bedre end den her. Hvorfor skal vi have en Metheny-plade der lyder som en Pat Metheny Group plade, hvor Group bare ikke er med? Problemet er at man sagtens kan høre, at musikken er meget mekanisk i sit udtryk. Lyden af feks. percussion er stiv og statisk - og sådan skal det jo være når instrumentet er mekanisk. Men for hulen da! Metheny spiller ellers normalt sammen med nogle af verdens bedste musikere; feks. Cuong Vu, Christian McBride og Antonio Sanchez. Så bliver det altså en tynd kop te, at lytte til mekanik-Metheny.
Jeg bliver dog alligevel fascineret af, at han ganske irrationelt og utidigt arbejder med musikmekaniske instrumenter, indspiller en plade og ved gud også tager på turné med hele pivetøjet. Pladen kan som sådan ikke stå alene, men bliver først interessant når man med øjnene ser hvad der sker. Det havde været en passende bonus, hvis der havde været en DVD med.
Bonusinfo:
Pat Metheny spiller i Konserthuset i Stockholm d. 5. feb. og i Tivolis koncertsal d. 7. feb. med Orchestrion-projektet.
You Tube: www.youtube.com/watch?v=9VymAn8QJNQ
Pat Metheny: www.patmetheny.com

Søren Dahl Jeppesen: Route one (Dog Day Music/Gateway)

Flydende, vævende og snoende
Dette er guitaristen Søren Dahl Jeppesens debutplade. Han har tidligere spillet med Pauseland og Cowboy Passion. På debutpladen er han gået sammen med den fænomenale trio med Jakob Bro på guitar, Anders AC Christensen på bas og Jakob Høyer på trommer, suppleret med den islandske saxofonist Óskar Guðjónsson. Pladen er indspillet på samme tidspunkt, som da Bro/AC/Høyer trioen var hustrio på Jazzhouse og spillede standards med Tom Harrell, Joe Lovano og Lee Konitz. Her spilles der dog udelukkende materiale af Dahl Jeppesen.
Jakob Bro's velkendte rolige flydende univers er ikke langt væk. Guitaristerne har taget hver deres kanal og Guðjónsson på saxen har placeret sig i midten. Guðjónsson har tidligere bla. spillet med Skuli Sverrisson og Mezzoforte. Hans rolige og melodiske let støvede tone passer perfekt ind i mellem de to guitarister.
Søren Dahl Jeppesen's plade Route One placerer sig meget tæt op ad Jakob Bro's plade Balladeering. Nu er det selvfølgelig ikke så underligt, da Bro også medvirker her. Hvor Bro på sin plade spiller med en af sine mentorer, Bill Frisell, har han på Dahl Jeppesens plade istedet fået mentorrollen. Óskar Guðjónsson på saxen spiller roligt og tålmodigt som Lee Konitz, men ikke med den samme skrøbelige tone.
Søren Dahl Jeppesen har tidligere i Pauseland vist sin musikalske interesse og evne, for den jazz der flyder, væver og snoer sig op, ud og ind ad hinanden. Det får han udbygget på Route One og valget af de medvirkende musikere er på den ene side oplagt, da specielt Bro er kendt for noget af det samme. Det er dog ikke et Bro-projekt, men helt og holdent Dahl Jeppesens, der med denne plade forhåbentlig får en masse fortjent opmærksomhed.
Bonusinfo:
D. 28. januar spille Søren Dahl Jeppesen i Studenterhus Århus og d. 29. januar er det i Jazzkælderen i København.
Søren Dahl Jeppesen: sorendahljeppesen.dk
My Space: www.myspace.com/dalaidahl

Søren Bebe Trio: From out here (Your Favourite Jazz)

Trio med egen lyd og stil
Søren Bebe er ikke ukendt med Keith Jarretts pianospil, som det specielt kendes fra standardtrioen med deJohnette og Peacock. Det lyriske og eftertænksomt frie spil har de langt hen ad vejen til fælles. Det ville dog være hul i hovedet af Bebe at planke stilen fra Jarretts trio. Det er en trio, som mange jazzglade musiklyttere har et meget nært forhold til, da Jarretts spil er uforligneligt stort.
Bebe gør sig faktisk også umage med at fjerne sig fra Jarrett. Han spiller ikke standards, men sit eget materiale. De to andre musikere i trioen har heller ikke meget til fælles med Jarretts triomusikere. Anders Mogensen på trommer er ikke så meget oppe på bækkenerne som deJohnette. Mogensen viser istedet sit kendte følsomme, men også kraftbetonede og til tider urolige spil. På bassen er det Niels Ryde, der er en af de få jazzbassister herhjemme der konsekvent kun spiller på el-bas.
Trioen debuterede i 2007 med den fine plade Searching. Den nye plade bygger videre på det samarbejde. Bebe står for 7 af pladens ni numre, hvor Ryde og Mogensen deles om de to sidste. Numrene er præget af en stærk melodisk sans, med nummeret Wheeling som pladens skæve outsider. Pladen indeholder flere rigtigt gode numre, som Bebe's Song for Andrea og Mogensens Unresolved love, som var med på hans 2006-plade Live and Beyond.
Søren Bebe Trio er en original trio med en egen lyd og stil, der med held tager afsæt i Jarrett'ske trioskole.
Søren Bebe: www.sorenbebe.dk
Band Camp: sorenbebetrio.bandcamp.com

KortJazzNyt nr. 3 2010

Med udgangspunkt i nordjylland huserer JazzNord Ensemble. De tager i starten af marts på turné med workshops og koncerter i det nordjyske, hvor de bla. spiller på Huset i Aalborg og Det Musiske Hus i Frederikshavn.
Koncerterne holdes under titlen Canopus. Bla. medlemmerne af det ni mand store ensemble er pianisten Søren Møller, der medtager den amerikanske saxofonist Dick Oatts, som Møller har lavet to duoplader med tidligere.
www.jazznord.org

Jomi Massages og Lars Møllers samarbejde går efterhånden flere år tilbage. Nu føjer de nye kapitler til samarbejdet, når de sammen med nordmanden Geir Lysne og den samiske sanger Johan Sara går sammen under navnet Nordic voices orchestra. Medlemmerne af det tyve mand store mand store orkester kommer fra Lars Møllers The Orchestra og Geir Lysnes Listening ensemble. Saxofonisterne Kasper Wagner, Jan Harbeck og Tore Brunborg, trompetisterne Jesper Riis og Mårten Lundgren, basunisterne Helge Sunde, Jakob Riis og Klaus Löhrer og trommeslageren Morten Lund er at finde blandt medlemmerne.
De kan høres i Frederiksværk (22. jan), Ålborg (23. jan), Lyngby (24. jan) og Århus (25. jan).

Mads Kjølby: Detour (Music Mecca)

Kjølby's marguerit-rute
Det er snart 3 år siden at Mads Kjølby udsendte sin fine solodebut U Turn. Nu har han lavet en værdig opfølger Detour, igen med materiale fra egen hånd. En enkelt afstikker på omvejen er det dog blevet til. Det er i form af Beach Boys klassikeren God only knows. Her spiller han på akustisk guitar og fremfører den så smooth, at man kommer til at tænke på Earl Klugh i en afdæmpet udgave. Den fine gennemjazzede pianosolo midt i nummeret er med til at føje noget passende surt til det ellers velsmagende søde.
På pladen bakkes Kjølby op af bassisten Morten Ankerfeldt, trommeslageren Snorre Kirk og den svenske pianist Fabian Kallerdahl, der i 2006 blev kåret til årets Jazz i Sverige-artist. Han spiller både på klaver og Rhodes
Kjølby er en vanvittig dygtig guitarist, der lever af at spille musik, han spiller bla. en del teatermusik og som sideman i diverse projekter. Det giver nok mindre plads til jazz, men når han så går jazzvejen, er det til gengæld så velkvalificeret at man glædes.
Kjølby indleder pladen med nummeret So you claim, der sender tankerne mod midthalvfjerdsernes Pat Metheny. Umiddelbart kan man dog ikke indramme Mads Kjølby med en bestemt inspirations-ramme, dertil er han mere sammensat. Dog er det svært at komme uden om en vis inspiration fra Wes Montgomery og tidlig George Benson. Kjølby er groovy og nedtonet funky.
En af Kjølbys store forcer er den ro, han lader sive gennem strengene. Han presser ikke noget frem, men giver sig tid til at lade musikken, melodierne og improvisationerne vokse frem. De tre medmusikanter passer fint til den ro. Ankerfeldt på bassen bevæger sig rundt under de andre, mens Kirk på trommerne spiller med afdæmpet power. At Kallerdahl spiller Rhodes på mange af numrene er en fed bonus der lige giver pladen det sidste skub.
My Space: www.myspace.com/madskjolby

Indra: Indra (Gateway)

Særdeles velklædt
Når man hører denne sangerinde, som alene er i selskab med bas og saxofon bliver det så nøgent og intimt, at man næsten bliver rød i hovedet. De gemmer sig ikke bag noget, men er alle helt fremme og meget synlige. Det kunne meget let blive særdeles pinligt på en afklædt måde. Men kejserinden og hoffet er i stedet særdeles velklædte.
Det drejer sig om sangerinden Indra Rios-Moore's debutplade. Hun er i selskab med saxofonisten Benjamin Trærup og bassisten Thomas Sejthen, der suppleres på enkelte numre af Uffe Steen på guitar, Jacob Buchanan på trompet og Rani Arbo på sang og violin.
I 2006 mødte Indra saxofonisten Benjamin Trærup på Manhattan, de forelskede sig og bor i dag i Århus. Det kan vi glæde os over idag. Ikke nok med at de klæder hinanden hjemme i privaten (forhåbentlig), så klæder Trærup's støvede, skrøbelige og afdæmpede saxtone så fint Indra's personlige stemme, der både trækker på inspiration fra Sarah Vaughan og Eva Cassidy. Hun har en af den slags stemmer, som man falder for med det samme. Hun synger qua sit ophav, selvfølgeligt på et perfekt amerikansk. Der er en flot skrøbelig skønhed over stemmen, uden at man er bange for at der er noget der går i stykker. Dertil er hendes klædelige selvsikkerhed alt for stor.
Sangene på pladen er mestendels velkendt materiale, taget fra den store amerikanske sangbog. Den indledes med Cry me a river og undervejs kan man høre kendinge som I'll be seeing You, Teach me tonight og Like someone in love. Men også numre som Mil Besos og Faun Fables' Eternal er med på pladen.
Bonusinfo 1:
Indra spiller i Musikhuset i Århus d. 30. januar kl. 13.00, sammen med Uffe Steen.
Bonusinfo 2:
Indra Rios-Moore's far er bassisten Don Moore, der i 60'erne bla. spillede med Archie Shepp, John Coltrane, John Tchicai og medvirkede på Rahsaan Roland Kirk's klassiske københavnske indspilning Kirk in Copenhagen.
Indra: www.indra.dk

Ed Thigpen er død

Trommeslageren Ed Thigpen er død, han blev 79 år. Han døde d. 13. januar. Allerede som 20 årig i 1948 blev han professionel musiker hos Buddy Collette. Han bosatte sig i 1972 i Danmark, hvor hans indflydelse på den danske jazzscene og hos danske jazzmusikere blev stor. Både som musiker og underviser. Hans spil med viskere er specielt berømt. Så meget at han har lavet undervisningsbøger og DVD om at spille med viskere.
Thigpens diskografi er imponerende. Selvfølgelig er hans medvirken på Oscar Petersons Night Train i særklasse, da den har åbnet ørerne hos mange vordende jazzlyttere. Han spillede sammen bassisten Ray Brown hos Oscar Peterson fra 1959-1965, i en periode hvor trioen var ekstremt produktiv.
I Danmark lavede han i eget navn bla. pladerne Action-re-action sammen med bla. Palle Mikkelborg og Mads Vinding i 1974, Resource i 1973 sammen med Svend Asmussen. Herefter plader sammen med bla. Thad Jones og Ernie Wilkins Almost Big Band.
I de senere år lavede han feks. plader med Rhythm Features og Scantet, hvor han også sammen med de medvirkende danske musikere, bla. Jesper Bodilsen og Carsten Dahl også turnerede i USA.
Ed Thigpen: www.edthigpen.com
Mindegruppe på Facebook

KortJazzNyt nr. 2 2010

Det svenske pladeselskab Kopasetic Productions har fået to af deres udgivelser nomineret til den svenske prisoverrækkelsesfest Manifest Galan; Sveriges uafhængige musikpris. Det drejer sig om pladerne Origo med Plunge/Bobo Stenson og Inertwined med The Opposite, der har på bloggen blev kaldt henholdsvis Svensk super-impro og Nutidig svensk jazzrock. De er oppe mod Jonas Kullhammar's massive otte dobbelte CD-boks The Half Naked Truth 1998-2008 og Bengt Berger's Beches Brew
www.manifestgalan.se
Der er lige udkommet en fem dobbelt DVD med Elvis Costello's musikalske talkshow Spectacle. Hele første sæsons 13 afsnit med en bred vifte af spændende musikere. Han interviewer i hvert show nogle forskellige folk, som Bill Clinton, Elton John, The Police, Tony Bennett, Lou Reed, Herbie Hancock og Diana Krall. De spiller selvfølgelig også musik. Undervejs dukker der musikalske gæster som Pat Metheny/Charlie Haden og Bill Frisell op. Det hele er optaget på det legendariske Apollo Theatre i Harlem.
Sæson to kører lige nu på amerikansk tv.
www.spectacleelviscostello.com
Det er uvist om debatten om musikprogrammet på Jazzhouse, som Jesper Bodilsen startede i efteråret har haft en indflydelse på Jazzhouse-musikchefen Lennart Ginmans programlægning.
Men det lugter gevaldigt meget af jazz i hytten i den kommende tid. Jesper Thilo sammen med Magnus Hjorth Trio, Klüvers Big Band med Donny McCaslin og Eivør Palsdottir der fortolker jazzstandards i selskab med Carsten Dahl Trio er blandt de programsatte kunstnere.
Herudover starter projektet med kuratorer der har sammensat et program. Pierre Dørge præsenterer Anders Banke, Jacob Anderskov, Petter Eldh og Peter Bruun der skal fortolke Fats Waller.
På den lille ny intimscene Herluf præsenterer 3. års studerende fra Rytmekons original og nyskabende samtidsmusik kurateret af de studerende. De to første er August Rosenbaum og Mads Forsby. Rosenbaum er iøvrigt selv pladeaktuel i foråret 2010 med debut-albummet Beholder med Jakob Bro, amerikanske Thomas Morgan på bas og Dan Weiss på trommer.
www.jazzhouse.dk

Hos Giant Steps i Svendborg er man også med i det landsdækkende Vinterjazz Festival koncept. D. 21. januar åbner de med en koncert med Dørge/Becker/Carlsen feat. Benita Haastrup og Jullie Hjetland, der blev kåret som årets sangerinde ved Danish Music Awards Folk sidste år. Herefter er der koncerter med BandAne, Looter Beats og Mads Vinding/Jacob Karlzon.
Resten af foråret byder bla. på pladeaktuelle Sidsel Storm, Mads la Cours ny band Im Beruf med bla. Magnus Hjorth og Niels Lyhne Løkkegaard, Steen Rasmussen feat. Josefine Cronholm, Schneeweiss Und Rosenrot, Band Au Neon, Bandapart og Anderskov Accident. D. 3. juni er der 10 års jubilæumsfest med Big Band galla. Kresten Osgood og Hvad er klokken indtager scenen sammen med bla. Kira Skov, Carsten Dahl, Niclas Knudsen, Mads Hyhne, Jesper Løvdal og Elena Setien.
www.giantsteps.dk

Jacob Anderskov: Agnostic revelations (ILK)

Eftertanke og undren
Med pianisten Jacob Anderskovs 10. plade i eget navn, genoptager han et over 10 år gammelt musikalsk venskab med bassisten Michael Formanek. Han medvirkede også på Anderskovs allerførste plade Scraggly Music. Denne gang har Anderskov valgt det klassiske kvartet-format og allieret sig med et band, der kun består af amerikanere. Undergrunds-saxhelten Chris Speed og trommeslageren Gerald Cleaver, der herhjemme bla. er kendt for samarbejdet med Lotte Anker er de to andre.
Musikken blev indspillet sidste sommer i New York og er skrevet af Anderskov. Han har bevæget sig ind på et gyngende felt, hvor han lader musikken flyde behageligt ind hos lytteren som på Blue in the face. Herefter bumles der skævt afsted på Diamonds are for unreal people. Chris Speed's spinkle, næsten selvudslettende klarinet og saxofon svæver elegant over de skæve grooves. Formanek og Cleaver danner sammen med Anderskov en rolig basis for kvartetten, der ikke lader sig nøjes med det enkle og ukomplicerede. Der afsøges krogede og snoede veje, uden at det bliver afsporet.
Anderskov har lavet nogle gode forlæg for de individuelt meget stærke musikere, der får kvartetten til at spille sammen og improvisere. Pladens titel om åbenbaringer, hvor der ikke kan opnås sikker objektiv viden om ting, der ikke allerede er demonstreret eller lader sig demonstrere, er en rigtig Anderskov-titel. Han har altid givet stof til eftertanke og undren. Denne gang er det mere tydeligt end før. I den efterhånden lange række af stærke Anderskov-albums, fremstår denne som en af de uomgængeligt stærkeste udladninger, fra den musikalske tænker og filosof.
Jacob Anderskov: jacobanderskov.dk

Årets Jazzspillested 2010

Paradise Jazz, der holder til i Huset i København er kåret som Årets Jazzspillested af Jazz Danmark. Med det følger JazzLive prisen på 35.000 kr.
I juryens motivation hedder det at: I de sidste 10 år har Paradise Jazz været ensbetydende med fantastiske koncertoplevelser på en intim klubscene, der stadig har plads til et Monday Night Bigband på 15 musikere. Et spillested, der er drevet af ren og skær passion for musikken, som formår at holde et højt kunstnerisk niveau og har skabt et utal af unikke koncertoplevelser. Denne position har gjort at klubben har et trofast publikum, der sætter pris på den gode stemning og den sikre kunstneriske profil. Alligevel bliver Paradise ved med at prøve at nå nye publikumsgrupper igennem utrættelig promotion og initiativer, der ikke kun når ud til jazzkendere. Samtidig er Paradise Jazz et naturligt mødested for jazzmusikere, og en klub der helt i jazzens ånd både er historisk bevidst og har fokus på nye talenter.
Prisoverrækkelsen finder sted mandag den 25. januar i Paradise Jazz - Huset, Magstræde 14, 1. sal. Her spiller Monday Night Big Band med Niels Jørgen Steen i spidsen.
Paradise Jazz: www.paradisejazz.dk

Scott Hamilton Scandinavian Five: Live at Nefertiti (Stunt) CD+DVD

Old School med overskud
Der er respektindgydende og interessant, når en mindre kendt dansk jazztrommeslager Kristian Leth hvert efterår samler et superband og tager på turné. Det er den amerikanske saxofonist Scott Hamilton der er hovednavnet, men resten af medlemmerne i bandet kunne sagtens gå ind og tage hovedrollen. De svenske medlemmer pianisten Jan Lundgren og guitaristen Ulf Wakenius har begge godt gang i en international karriere i eget navn og bassisten Jesper Bodilsen kender de danske jazzfans rigtigt godt.
Scott Hamilton har siden karrierens start været tilknyttet pladeselskabet Concord, denne gang er det dog danske Stunt Records der har fået æren af at udgive koncertoptagelsen med Scott Hamilton Scandinavian Five. Det er en optagelse fra efterårsturnéen i 2007 på Nefertiti i Göteborg. Jeg havde selv fornøjelsen af at høre kvintetten på den efterårstur. Du får også mulighed for at komme tættere på. Hele herligheden blev nemlig filmet, så der er en medfølgende DVD inkluderet, hvor numrene har en lidt anden rækkefølge?!
Materialet er velkendte sager som Move, Tenderly, Dear Old Stockholm, Bye Bye Blackbird og Blue Capers. De spilles i nogle lange versioner, hvor der er god plads til den ene solo efter den anden. Det her er old school jazz, med overskud og virtuositet. Hamilton indtager elegant hovedrollen med en tone der er personlig, men ikke uden indflydelse fra feks. Ben Webster og Lester Young. Lundgren tager igen og igen point hjem, når han behageligt og roligt spiller solo. Han er i særklasse!
Pladen er ingen revolution - tværtimod. I kraft af at kvintetten har spillet så meget i de danske (og svenske) klubber er det dejligt med denne dokumentation, hvor DVD'en er en kærkommen bonus. Mere af den slags, tak.
Bonusinfo:
Kristian Leth spiller i den kommende tid med saxofonisterne Eric Alexander og Dave O'Higgins, hvor de har tre aftener på Jazzhouse. Herefter drager de til England, men når dog at ramme både Skive og Århus inden da.
26. marts spiller Hamilton Scandinavian Five i Skørping.
My Space: www.myspace.com/mrkristianleth

Jonas Kappel: Jonas Kappel (Snowturtle Music) download

Heavy filmmusik og dødssynder
Det nye årtis første anmeldelse er af en plade der kan downloades gratis fra kunstnerens site. Det er første gang i de snart seks år, hvor jeg har skrevet her på bloggen, at det sker. Det er en EP med guitaristen og komponisten Jonas Kappel.
I april måned sidste år opførte han med hjælp fra et 21-mand stort ensemble - med blæsere og strygere - sit næsten kvarter lange The Rise and Fall of The Giant Snowturtle. Et episk stykke musik med stor inspiration fra filmmusik og tung rock. Har man en svaghed for powerfyldt actionpræget heavyfilmmusik - med små doser af poetiske mellemspil - er det bare med at komme igang med at hente musikken. James Bond er ikke langt væk. Det er hæsblæsende og underholdende.
Som en bonus får man 4 numre med Jonas Kappels nye gruppe Skjult. En hel plade med det band kan ventes senere. Vi præsenteres her for to mellemspil - interludes - og to hele numre. Musikken der er med sang og tekst af Sophie Kronsted handler om de syv dødssynder. Her får vi dem der handler om Dovenskab og Stolthed. På dansk synger Sophie Kronsted med en fin og klar stemme med et touch af noget teatralsk, hvilket passer fint ind i Kappels gennembearbejdede musikalske univers. Strygere og guitarer (både akustisk og elektrisk) er fremtrædende i et band der godt kunne gå hen og blive et undergrundshit. Potentialet er der ingen tvivl om at de har.
Jonas Kappel: www.kappel.ws
My Space: www.myspace.com/jonaskappel

Kommende jazzudgivelser

Her er et lille udpluk af de jazzplader, der udkommer de næste 3-4 måneder.

DANMARK
Januar
Søren Bebe: From Out Here (Your Favourite Jazz)
Søren Dahl Jeppesen: Route one (Dog Day Music/Gateway)
Mads Kjølby: Detour (Music Mecca)
Simon Spang-Hanssen: Alisio Ensemble (Alisio Records)
Sidsel Storm: Swedish Lullaby (Calibrated)
Jacob Anderskov: Agnostic revelations (ILK)
Peruna Jazzmen: Bob Greene & Peruna Jazzmen (Little Beat Records)
Nikolaj Bentzon: Hartman Highlights (Gerl Records)
Februar
Carsten Dahl Experience: Humilitas (Storyville)
Boda Boda Duo: The Rich and The Famous (Your Favourite Jazz)

MartsJakob Davidsen Mangfoldighed III: Music from the desert (Calibrated)
Jazzkamikaze: Supersonic revolutions (Seven Seas Music)
Sinne Eeg: Uden titel (Red Dot/EMI)
April
Morten Pedersen: feat. Lisbeth Diers og Thommy Andersson (Barefoot Records)

Uden dato, men udgives i løbet af foråret
Leo Mathisen: The Complete Series, Vol. 6 (Little Beat Records)
Lars Winther Big Band: Uden titel (Your Favourite Jazz)
Chris Minh Doky: ?? (Red dot/EMI)
Maiken Ingvordsen Trio: Uden titel (??)
Cathrine Legardh: Sings Monica Zetterlund (Storyville)
Trio.trio.trio: ?? (??)
Anders Mogensen: ??
Benjamin Koppel: Adventures of a Polar Expedition (Cowbell)

INTERNATIONAL
Januar
Pat Metheny: Orchestrion (Nonesuch) -solo i selskab med en masse instrumenter
Cennet Jönsson: Triple Bass Fantasy (Kopasetic)
Mostly Other People Do the Killing: Forty Fort (Hot Cup)
David Sanborn: Only everything (Decca)
Bojan Z & Tetraband: Humus (Emarcy)
Hiromi: Place to be (Telarc)
Matthew Shipp: 4d (Thirsty ear)
Solveig Slettahjell: Tarpan season (Emarcy)
Dan Berglund: Tonbruket (ACT)
Frøy Agre: Cycle of silence (ACT)
Nils Landgren: Funk for life (ACT)
Jaga Jazzist: One armed bandit (Ninja Tunes)

Februar
Rigmor Gustafsson: Callin you (ACT)
Oddjob: Clint (ACT)
Scott Dubois: Blackhawk dance (Sunnyside) -med Kresten Osgood på trommer
Dee Dee Bridgewater: To Billie with love from (Emarcy)
Michael Lington: Collector's pack (?) 3-cd
Dave King: Indelicate (Sunnyside)
Lionel Loueke: Mwaliko (Blue Note)

Marts
Polar Bear: Peepers (Leaf)
Django Bates: Beloved bird (Lost marble)

KortJazzNyt nr. 1 2010

I 1992 spillede vibrafonisten Gary Burton sammen med Thomas Clausen, Mads Vinding og Alex Riel på Copenhagen Jazzhouse. Hele koncerten blev filmet. Nu er den dukket op på Youtube. Her er det muligt at høre 16 numre fra koncerten. Lyt til musikken fra de suveræne plader Cafe Noir og Flowers and trees i nogle meget veloplagte live-versioner.
www.youtube.com/user/SuperMusicmind
Pladeselskabet Barefoot Records reklamerer bla. for deres udgivelser ved, at lave podcasts med deres musik. Allerede nu er det muligt at sniglytte til dele af pianisten Morten Pedersens kommende udgivelse, der først udkommer til april. En udgivelse der er delt op i to dele. En med bassisten Thommy Andersson og en med percussionisten Lisbeth Diers.
barefootrecords.podbean.com

På det store amerikanske jazzsite All About Jazz har Danmark sin egen jazzambassadør. Skribenten Jakob Bækgaard, der herhjemme skriver for Geiger.dk, har inden for den seneste måned bla. skrevet artikler (på engelsk, of course) med tilhørende anmeldelser om pladeselskaberne Stunt og Your Favourite Jazz.
www.allaboutjazz.com/php/contrib.php?id=19365

Hvad har Nikolaj Steen's nye film om et oldboys fodboldhold at gøre med Niels Jørgen Steens The A-Team. En hel del åbenbart. For udover at Nikolaj Steen er søn af Niels Jørgen, så har Nikolaj spillet med The A-Team i flere omgange. Her har fundet inspiration til at flere af holdets spillere, så meget at man på spillernes navne kan se hvor inspirationen kommer fra. Holdets træner spillet af Rasmus Bjerg hedder Henrik B, Leif Sylvester hedder Svend Erik, Elith Nulle Nykjær hedder Erling og Ole Thestrup hedder Bent. Så kan du jo selv finde ud af hvem der refereres til.
dk.filmtrailer.com/cinema/newest-30/3264/Oldboys.html

På det store download-site emusic.com har de kåret årets 60 bedste udgivelser. Her skeler de ikke til genrer. Fælles for alle udgivelserne er at de udgives af uafhængige pladeselskaber -og kan downloades på Emusic.com. På listen er der nogle få jazz-udgivelser med. Bla. med Ran Blake, Roswell Rudd, Chick Corea & Hiromi og Darcy James Secret Society. Men der er også sneget sig nogle danske indslag med på listen. Som nr. 57 er det ensemblet NYNDK's The hunting of the snark, pianisten Søren Møller er det danske medlem af gruppen. Som nr. 30 er det pladeselskabet ILK's udgivelse med Han Bennink Trio, Parken hvor pianisten Simon Toldam er det danske medlem.
www.emusic.com/features/hub/best09ukeu/index.html

Sammen med Havfruen og andet godt dansk, bliver der sendt 6 danske jazzbands til Kina til Expo 2010. Nu er spørgsmålet så om vi kommer til at savne Katrine Madsen, Sinne Eeg med Rosendal.earle.templeton, Legardh/Dinesen, Koppel/Andersson/Riel, August Rosenkildes Global Units eller Bandapart ligeså meget som den lille statue.
www.jazzdanmark.dk/jazzdanmarkaktiviteter/nyheder/6-danske-jazzbands-til-expo-2010

En af den forgangne dekades allerstørste jazzbands The Bad Plus spillede på The Village Vanguard nytårsaften. Amerikanske National Public Radio var tilstede og det er nu muligt at høre koncerten via streaming fra deres side. De spillede overvejende deres egne kompositioner, men en enkelt af Ornette Coleman og en af Ligeti blev der dog plads til, samt selvfølgelig den amerikanske nytårshymne Auld lang syne.
www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122131922&sc=nl&cc=jn-20100103