- og who cares?
Hvad er en dansk jazzstjerne?
Har vi danske jazzstjerner?
Har vi haft danske jazzstjerner?
Har vi behov for danske jazzstjerner?
Det er spørgsmål der peger i flere retninger på en gang. For
det første er det nødvendigt, at definere hvad en dansk jazzstjerne er for en
fisk. En dansk jazzstjerne skal lyse op på himlen så alle kan se vedkommende,
også dem der ikke interesserer sig for jazz. Det skal være en der er blevet
stjerne fordi han/hun spiller jazz - hermed er Thomas Blachman diskvalificeret.
Alle ved hvem han er, men ikke ret mange har hørt ham spille jazz. Men Thomas
Blachman har formået noget som en jazzstjerne skal kunne, at komme i primetime
tv og få massiv omtale i de trykte medier!
Kvaliteten i dansk jazz er meget høj. Det gælder både den
eksperimenterende jazz og den mere let tilgængelige. Der er også rigtigt mange
der kan kalde sig jazzmusikere. Hvis man ser på antallet af pladeudgivelser og
koncerter der afholdes, har dansk jazz aldrig været større. Copenhagen Jazz
Festival sprængte igen i år alle rammer. 1100 koncerter på 10 dage. Når
størsteparten er med danske jazzmusikere fortæller det også noget om, at CJF
ikke svigter den danske scene.
Stjerner var der også på CJF. Sonny Rollins og Keith Jarrett
var af den sjældne slags med international stjernestatus og blandt de få
nulevende der kan få den titel. Men hvor var de danske stjerner?
Vi har enkelte jazzmusikere og sangere der stikker ud fra
mængden og er kendt udenfor jazzens mere snævre kreds. Cæcilie Norby, Niels Lan
Doky, Chris Minh Doky og Caroline Henderson er nogle af de mest kendte.
Sangerinderne har gjort opmærksom på deres virke gennem popmusikken og det er
nok også der de fleste kender dem fra. Mens Doky-brødrene toppede da de kaldte
sig Doky Brothers for en del år siden.
I laget lige under dem, finder man folk som Sinne Eeg,
Marilyn Mazur eller Jakob Bro. De er alle højt respekterede for deres
musikalske evner. De er stjerner blandt de danske jazzfans - det begynder
straks at blive lidt sværere når man bevæger sig udenfor jazzens snævre kreds.
Her er de så godt som ukendte. Sinne har aldrig lavet popmusik. Da Jakob Bro
var i nærheden af det populære som medlem af rockbandet I Got You On Tape, trak
han sig fra bandet inden de fik priser og berømmelse. Det gjorde han for at
hellige sig jazzen. Marilyn Mazur er den eneste danske jazzmusiker der har
spillet fast med Miles Davis. Hun er internationalt kendt indenfor nutidens
jazz og får sine plader udgivet på et af jazzens mest respekterede
pladeselskaber, tyske ECM Records.
Hvis vi ser historisk på det, har nogle af de største danske
jazzstjerner ikke fået deres folkelige gennembrud via jazzen. Svend Asmussen
var ganske vist allerede et stort dansk jazznavn da han bragede igennem i
50'erne, med den mere showprægede underholdningsmusik. Jørgen Ryg var
oprindelig jazztrompetist. Men det var jo ikke derfor at folk kendte ham. Niels
Henning Ørsted Pedersen var en stjerne der solgte billetter - men de sidste udgivelser
han lavede for pladeselskabet Verve inden han døde, solgte under 1000
eksemplarer. Leo Mathisen er vel nærmest undtagelsen. Han lavede dansk
swing-musik og "hits" som selv i dag er kendt af mange - behøver jeg
at nævne Take it easy?
Jazzen har brug for de gode historier. Jazzhus Montmartre er
et fremragende eksempel på hvordan man kan skabe hype og historier omkring et
lille spillested. Jazzen har også brug for stjerner og historier. De skal være
lokomotivet der kan trække opmærksomheden i retning af jazzen. Et par enkelte
danske jazstjerner ville være det guld der kunne skinne på andre danske
jazzmusikere. De ville være med til, at folk fik øje på dansk jazz. Fodbold er
ikke kun populært fordi det er en breddeidræt. Det er også populært fordi der
er fodboldstjerner.
Jeg kan også gribe i egen barm. Jeg har i ni år været
formand for jazzklubben Moor Jazz, der holder til på det regionale spillested
Fermaten i Herning. Jeg har altid syntes at det var vigtigt, at en
provinsjazzklub kunne præsentere så meget forskellig dansk jazz som overhovedet
muligt. F.eks. har vi 8 jazzkoncerter dette efterår på Fermaten. Her
præsenterer vi faktisk kun et navn som har spillet hos os tidligere. Vi vil og
skal præsentere bredden i dansk jazz. Det er en forpligtelse i forhold til den
økonomiske støtte vi får. Men det kommer der jo ikke stjerner ud af. De skal
bygges op og præsenteres igen og igen. Det er sådan det fungerer med rocken på
Fermaten. Fermaten er med til at støtte rockens vækstlag. Her får up coming
navne en professionel scene at optræde på. Enkelte bliver sidenhen stjerner og
betaler tilbage ved at komme igen på Fermaten og spille. Tim Christensen
spillede første gang på Fermaten for 200 publikummer sammen med Dizzy Mizz
Lizzy i 1993. Han kommer igen til februar hvor han spiller i et udsolgt hus for
700 publikummer. Han kunne lige så godt have spillet i Kongrescentret hvor der
er plads til næsten 2000 publikummer.
Jeg tror ikke at der findes en eneste dansk jazzmusiker der
er startet med at spille jazz, fordi de ville være stjerne. Dem der vil være stjerne,
vælger at spille rock eller andet hvor der konstant er behov for nye stjerner.
Med andre ord har vi med en gruppe musikere at gøre, der slet ikke ønsker at
være stjerner i gængs mainstream forstand. De vil spille musik. Men jeg er også
ret sikker på at der findes en større gruppe jazzmusikere, der har lyst til at
spille for et publikum på mere en ti, komme på tv eller blive spillet i
radioen. Mediernes dækning af jazz er en tilbagevendende tudehistorie. Hvis vi
skal have danske jazzstjerner er det også ret ligegyldigt om Politiken eller
andre anmelder dem. Det handler i stedet om at komme i gratisaviserne og andre
medier der læses bredt.
Jeg ville ønske at vi i Danmark havde nogle enkelte
jazzstjerner. Danske jazzstjerner der kunne holde en højprofileret koncert
under Copenhagen Jazz Festival. En jazzstjerne der kunne fylde mit spillested.
En jazzstjerne der kunne sælge plader. En jazzstjerne der kunne få hug af
anmelderne, samtidig med at vedkommende solgte plader.
Jazz Danmark holder konference om livejazzen i Danmark d. 4.
november. Her er landets koncertarrangører inviteret og jeg skal selvfølgelig
med. Først og fremmest som formand for jazzklubben Moor Jazz men også som
jazzblogger. Jeg synes at det kunne være et spændende emne at diskutere på
konferencen.
Har vi brug for danske jazzstjerner?
- og hvis vi har
Hvordan laver man en dansk jazzstjerne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar