Orgeljazz med blues, soul og funk
Det er snart to år siden, at organisten Rasmus Stenholm udsendte debutalbummet For those about to roll, hvor musikken - meget hørbart - stammede fra to forskellige sessions. Denne gang har han - som noget nyt - selv skrevet al musikken, pånær et enkelt nummer og det er de samme musikere, der spiller det hele. Det er tre gode backingmusikere med den rette tilbagelænede groovy feeling. Rasmus Stenholm har en forkærlighed for den funky side af jazzen i præ 70'er aftapning. Det er orgeljazz der henter inspiration fra den klassiske periode i 60'erne, hvor blues og soul satte sit umiskendelige præg på de mange orgelcombo's der dengang var særdeles populære i USA og først i 90'erne fandt fodfæste i det europæiske.
Uffe Steen er en mastodont i det århusianske jazzmiljø og i særdeleshed i det danske, hvis der er brug for en jazzguitarist der har bluesen inde under huden. Jeg fornærmer vist ikke nogen ved at kalde ham kongen. Det ændres der ikke ved på Cordoba. Han kan smide små kompilcerede figurer af sig, så man blive helt forpustet. Tenorsaxofonisten Michael Bladt er et sikkert valg til Steenholms groovy jazz. Trommeslageren Morten Ærø er mest kendt fra Six City Stompers og har ikke problemer med at indtage rytmepositionen i Stenholms kvartet.
Det er ikke souljazz det hele. Jungle Fever er et afrikansk inspireret nummer, hvor Uffe Steen på introen nærmest spiller henad Mark Knopfler i duet med Stenholms rolige orgel. De går så over i det afrikanske, hvor Steen rutineret spiller en afrikansk-lydende guitar. Ray Browns Gravy Waltz er eneste udefrakommende nummer. Det er blevet til en lækker vals, hvor Steen, Stenholm og Bladt skiftes om fronten.
Som gammel orgeljazzfan får jeg mine sanser tilfredsstillet. At Stenholm denne gang har fokuseret kræfterne mere klæder pladeudspillet.
myspace.com/rasmusstenholm
Det er snart to år siden, at organisten Rasmus Stenholm udsendte debutalbummet For those about to roll, hvor musikken - meget hørbart - stammede fra to forskellige sessions. Denne gang har han - som noget nyt - selv skrevet al musikken, pånær et enkelt nummer og det er de samme musikere, der spiller det hele. Det er tre gode backingmusikere med den rette tilbagelænede groovy feeling. Rasmus Stenholm har en forkærlighed for den funky side af jazzen i præ 70'er aftapning. Det er orgeljazz der henter inspiration fra den klassiske periode i 60'erne, hvor blues og soul satte sit umiskendelige præg på de mange orgelcombo's der dengang var særdeles populære i USA og først i 90'erne fandt fodfæste i det europæiske.
Uffe Steen er en mastodont i det århusianske jazzmiljø og i særdeleshed i det danske, hvis der er brug for en jazzguitarist der har bluesen inde under huden. Jeg fornærmer vist ikke nogen ved at kalde ham kongen. Det ændres der ikke ved på Cordoba. Han kan smide små kompilcerede figurer af sig, så man blive helt forpustet. Tenorsaxofonisten Michael Bladt er et sikkert valg til Steenholms groovy jazz. Trommeslageren Morten Ærø er mest kendt fra Six City Stompers og har ikke problemer med at indtage rytmepositionen i Stenholms kvartet.
Det er ikke souljazz det hele. Jungle Fever er et afrikansk inspireret nummer, hvor Uffe Steen på introen nærmest spiller henad Mark Knopfler i duet med Stenholms rolige orgel. De går så over i det afrikanske, hvor Steen rutineret spiller en afrikansk-lydende guitar. Ray Browns Gravy Waltz er eneste udefrakommende nummer. Det er blevet til en lækker vals, hvor Steen, Stenholm og Bladt skiftes om fronten.
Som gammel orgeljazzfan får jeg mine sanser tilfredsstillet. At Stenholm denne gang har fokuseret kræfterne mere klæder pladeudspillet.
myspace.com/rasmusstenholm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar