Det er meget meget mærkeligt det her. Den lå øverst i bunken over plader, der skulle anmeldes. Jeg har hørt den ganske mange gange, siden jeg fik den i slutningen af november. Der har hele tiden været andre plader, der er kommet i vejen for en anmeldelse af denne. Jeg havde tænkt at anmeldelsen skulle handle om, at den var et nyt kapitel i karrieren. Han var endda begyndt at synge på nogle sange. Nu bliver det en helt anden anmeldelse, der er dybt påvirket af at han døde for en uge siden i en alt for ung alder.
Nicolai Munch-Hansen blev kun 39 år. Han nåede at lave fire plader i eget navn, hvor den sidste blev til i et samarbejde med digteren Peter Laugesen. Det er ikke første gang, at Nicolai Munch-Hansen er i nærheden af Peter Laugesen. Han har gennem en del år været fast bassist i Jakob Bros tentet, der har leveret musik Peter Laugesens digtoplæsninger, hvilket kan høres på Hymnotic/Salmodisk fra 2015. Allerede i 2009 spillede Munch-Hansen bas på Christian Vuusts plade Strøm med Peter Laugesen. Hvor de to nævnte plader hører hjemme i jazzen, er Det flimrende lys over Brabrand Sø noget andet og mere. Nicolai Munch-Hansen har atter inviteret hustruen Kira Skov indenfor, ligesom rocklegenden Steen Jørgensen og sangerinden Anna Brønsted også har sat deres præg på pladen.
Steen Jørgensen synger: “Har du drukket måneskin igen. Har du nu drukket måneskin igen. Drukket det af en skolepiges gymnastiksko…” på Sonny Boy sammen med Kira Skov. Det er intet mindre end mesterligt. Når Nicolai Munch-Hansen synger: “ned i skoven - op ad bakken - gennem græsset - hen til træet - ned i skoven - op ad bakken - gennem græsset - hen til træet - der hvor slyngen hænger…” på sangen Ned i skoven op ad bakken, bliver det med en klump i halsen. Melankolien var der allerede inden Nicolai Munch-Hansen var død. Nu er tåren med som ledsager.
Musikken er sat godt i scene, hvor guitaristen Oliver Hoiness’ syngende guitar er en Peter Peter værdig. Adi Zukanovic på keyboards og Sebastian Rochford på trommer giver Nicolai Munch-Hansen rammerne til, at Peter Laugesens digte får nyt liv med musikken. Peter Laugesen kigger forbi på pladens sidste nummer og fortæller os med sin østjyske røst: “Ingen gå alene - altid i mørket her - i det flakkende skær…”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar