The story of jazz by JAZZNYT: 1999 - en playliste

Det startede med at jeg blev nysgerrig på hvordan jazzen egentlig lød for 25 år siden. Jeg begyndte at lave en playliste på Spotify - og kunne flyve tilbage i tiden. Der er selvfølgelig en masse dansk jazz på listen…og amerikansk, ikke at forglemme. 

Det store billede giver et indtryk af den lyd, det udtryk og den stemning der herskede i jazzen for 25 år siden. Dengang udkom musikken udelukkende på CD - med enkelte sjældne undtagelser, eks. svenske Lars Janssons Hope, der som en af ganske få udkom på vinyl. Jeg har ikke kendskab til dansk jazz, der kom på vinyl. Musikken blev solgt i fysiske pladeforretninger og nethandlen var i sin tidlige vorden. Amazon var startet fem år før, i 1994. Jeg kan huske at jeg bestilte Little Jimmy Scott’s CD Holding back the years fra Amazon i 1999, som noget af det første, jeg overhovedet købte på nettet. 

Blue Note var meget aktiv på ny jazz og udsendte bla. Joe Lovano, Cæcilie Norbys Queen of bad excuses og den i dag fuldstændigt ukendte saxofonist Jevon Jacksons Pleasant Valley - en plade der var ret tidstypisk med souljazz, orgel og covers af bla. Don’t you worry about a thing og Love and happiness.

Tiden var en anden. Jazzhouse, Music Mecca, Jazzpsecial, Jazz på P2, Niels Henning Ørsted Pedersen, Bent J, Dexter og meget andet....

Note:

Jazzbloggerens fuldstændigt afsporede og skøre idé er at fortsætte med at lave playlister med jazz fra alle de år, hvor jazzen har eksisteret. De dukker op en gang i mellem. Lige nu er 2009 i støbeskeen.

Playlisten JAZZ1999 på Spotify

Blåly: Nystalgi (April Records) LP/CD/digital

 

Stavekontrollen skal lige øve sig i den her. Det er hverken Blålys eller Nostalgi. Blåly er en ny dansk jazztrio. Navnet Blåly er inspireret af ordet Ly og afspejler en fælles følelse af tryghed og introspektion, som trioen finder i deres sangskrivning og som de håber på, at formidle til deres publikum. Musikerne i trioen har mødt hinanden på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ikke på det rytmiske musikkonservatorium, der ellers har fostret mange jazzmusikere. Barbara Fiig på piano, Johan Kjær Houver på bas og Timon Matern på trommer udgør Blåly.

Det pudsige ordspil i pladens titel, Nystalgi, passer godt til den musik som man kan høre på pladen. Det er rolige melodier der maner til eftertænksomme stunder. Trioen fortæller at albummet kredser om temaer som moderskab, nye begyndelser, mental sundhed, identitet og musikkens katartiske potentiale. Som lytter inkluderes man nærmest i musikken. Det er dejligt sted at være. Lige fra titelmelodien over Drømmen og videre Daggry, så er Blåly en trio, der skaber stemninger og kan holde dem. 

Stilistisk er det nordisk jazz med elementer af både folk og klassisk. Det er en plade der er meget let at holde af. Prøv at inviter den indenfor i dit liv. Du vil få svært ved at sige farvel til den.

https://blaaly.bandcamp.com/album/nystalgi

Steen Rasmussen: Red Bossa (Stunt) LP/CD/digital

For et år siden lavede Steen Rasmussen den skønne plade Milton på svenska sammen med sanger Josefine Cronholm. Nu er han atter pladeaktuel - stilen er selvfølgelig stadig brasiliansk inspireret jazz. Han har såmænd den brasilianske trommeslager Celso de Almeida med i trioen, der også inkluderer bassisten Kaspar Vadsholdt. Al musikken er med en enkelt undtagelse skrevet af Steen Rasmussen. Der har sneget sig noget nordic cool med i den brasilianske jazz. Det er feks. tydeligt på Hymn to life eller Home, der står klare og friske som en dansk sommermorgen. 

Pladens cover med den klare gule farve og den røde ananas er lavet af Per Arnoldi og passer så godt til musikken. Det er de rene og tydelige farver - her er ikke de dusede eller blege farver der kan høres i musikken. Det kan være småfunky som på titelnummeret eller rene brasilianske lækkerier som på Bossa para Joyce.

Manhã de carnal af Luiz Bonfa gæstes af sangerinden Marilda Almeida, ligesom det sidste nummer på pladen Eu sei que você sabe også har gæster med. Det er Lis Wessberg, der kigger forbi med trombonen og Jonas Krag med guitaren. Det bliver næsten et “klassisk” Steen Rasmussen nummer, hvor han træder mere i baggrunden med klaveret. Fedt at blive mindet om, at han også kan det. Ellers er jeg nu ganske fornøjet med at han har lavet en trioplade.

Steen Rasmussen

Jacob Christoffersen Trio: A good Day (Storyville) CD/digital

 

Det er en den slags plader der sidder lige hjertet allerede efter første gennemlytning. Det er der mange grunde til. Noget handler måske om, at Christoffersen og jeg er jævnaldrende. Han er i sine formative år præget af jazzens lyd i 80’erne og 90’erne. Den jazz jeg også lyttede til, særligt Chick Corea og Keith Jarrett. 

Han er sammen med et drømmehold, danske Thomas Fonnesbæk på bas og svenske Rasmus Kihlberg på trommer. Det er triojazz af den melodiske og dynamiske slags. Pladen åbner med Bargemon, et nummer der skylder sit til Chick Corea. Corea hyldes også på Armando’s blues. Det er Jacob Christoffersens femte plade i eget navn, den fjerde med trio. Det er et jazzterræn han er godt hjemme i. Han spiller med ro og overskud og har et forrygende samarbejde med Fonnesbæk og Kihlberg. 

Den fine udgave af Gasolin’s Hva’ gør vi nu, lille du? gør kun, at jeg synes endnu mere om pladen. Der er også en sidste ting, som jeg vil fremhæve. Jacob Christoffersen supplerer flygelet med Fender Rhodes - hvor han både spiller simultant og alene på de to instrumenter. Land of Lydia er et fedt Rhodes nummer. Det er rigtig god klavertrioplade for den voksne jazzlytter, der tilfredsstilles på alle måder.

Bandcamp

Søren Lee: Hope (Zack’s Music) CD/digital

 

Her er en plade, hvor musikken er det frø, hvor en blomst af godt humør vokser frem. Søren Lee er kommet i gang med anden sæson af livet som dansk jazzguitarist i særklasse. Efter nogle gode jazzrock/fusions plader, er det blevet tid til en mere regulær jazzplade. Hvis jeg var vild med de to Diversity plader (det var jeg), så ved jeg næsten ikke hvilke superlativer jeg skal finde frem nu. 

Han er sammen med Jakob Dinesen på tenorsax - og Dinesen er i sin egen klasse herhjemme. Man kan altid høre, at det er ham. Hans tone ældes og modnes på den smukkeste måde. Desuden medvirker cubanske Yasser Pino på bas, amerikanske Victor Jones på trommer og Rune Harder Olesen på percussion.

Pladen åbner med et regulært hit, Movin’ on, som jeg har hørt igen og igen uden at blive træt af den. Der er bossa nova stemning på Like tears sin the rain, funky på Living now, skønhed på Ballad for the soul, straight uptempo jazz på A few more steps. Pladen er dedikeret til Sørens kone, der døde pludseligt sidste år. Den står meget stærkt og fuldendt. Hope er en jazzplade der vil blive nydt af jazzlytteren der er rundet af eksempelvis Scofield - men også mange andre jazzlyttere, der holde af jazzguitar af den fede slags.

Søren Lee

Tomasz Dąbrowski & The Individual Beings: Better (April Records) LP/CD/digital >> Hasse Poulsen/Fredrik Lundin/Tomasz Dabrowski: Unkown Winter (BMC Records) CD/digital

 

Pladeselskabet April Records har en overvejende dansk profil. Den polske trompetist Tomasz Dabrowski hører til undtagelsen. Han har tilbragt flere år i Danmark inden han flyttede til Malmö, så der er tæt forbindelse til Danmark. Han tog også den danske tenorsaxofonist Fredrik Lundin med til Warszawa, hvor indspilningerne foregik for et år siden. Dabrowski landede de sjældne fem stjerner i anmeldelsen af den første plade i 2022 i det amerikanske magasin Down Beat.

Det er de samme seks musikere, som Dabrowski har taget med på Better. Der er sket en udvikling med dem. Det var nok mere blafrende på den første. Der er kommet samling i musikken. Nummeret Lush er et fint eksempel. Her er stringens og en vej, som går i andre retninger end jeg troede og tak for det. Det er nutidens elektronik og klassisk europæisk jazz, rundet af eks. Tomasz Stanko. 

Dabrowski og Lundin er også sammen med guitaristen Hasse Poulsen på sidstnævntes plade, Unknown Winter. Hasse Poulsen er en af jazzens store originaler. Han har lavet mange plader og stilistiske skift. Han har i alt hvad han har lavet, bevaret sig selv og sit eget musikalske sprog. Det er ikke en naturlov, at det nødvendigvis bliver interessant at lytte på, når sådan en original finder sammen med to andre originaler. Alene opstillingen med guitar, tenorsax og trompet vidner om, at det ikke er endnu en dag på jazzkontoret. Hasse Poulsens rå og direkte tone på guitaren kan minde om en gammel bluesguitarist - uden at han spiller blues. Der er de fine ballader som Counting Stars eller Shadow, my sweet nurse. De mere kantede Survival of the fattest eller Wasp and butterfly vidner om trioens store musikalske rummelighed. Her er noget at hente for lytteren, der er kørt død i gnidningsfri jazz.

Tomasz Dabrowski

Hasse Poulsen

Schack Osgood Knudsen: At Termansens (Termansen Music) LP/digital

 

Det er tre veteraner på den danske Hammondorgel-jazzscene, der har lavet en plade sammen. Martin Schack lavede Hammondjazzpladen Schackmates i 2007, der i øvrigt blev genudgivet på vinyl i 2018, Niclas Knudsen har i over tyve år med Ibrahim Electric lavet fest på de danske spillesteder og Kresten Osgood, der både har lavet en plade, hvor han selv spiller Hammond og den udødelige Hammond Rens fra 2002, hvor han er sammen med Hammondlegenden over dem alle, Dr. Lonnie Smith.

De spillede et par aftener på Martin Schacks hjemmebane Termansens i Ribe, tidligere i år. Det er tre meget produktive fyre, der er sammen. Det betyder selvfølgelig også at de alle medbringer musik, som spilles i trioen. Der er mindre spræl og vildskab end man feks. kender fra Ibrahim Electric og det er en kende mere klassisk Hammondjazz, end det man har hørt fra Osgood. Det er en Hammondjazzplade, hvor melodien står forrest. Det her er tre jazzmusikere med stort J, der kæler for Hammondorgelets store jazzhjerte. 

Osgood leverer med sine kompositioner, dem der lægger sæt tættest op ad souljazzen, som eks. med Instrumental, der får mig til at tænke på soulklassikeren You keep me hangin’ on. Niclas Knudsen går i en lidt anden retning med Lord of disaster, der bæres smukt hjem af Knudsens og Schacks smukke sammenspil. Martin Schack er leveringsdygtig i en dejlig ballade og en swingende blues. 

Jeg kræver ærligt talt ikke ret meget mere af en Hammondorgel-plade, udover at den skal være på vinyl. Det er den heldigvis også - endda i en meget gennemført udførelse. Rygtet siger, at trioen tager på turné med musikken i 2025. 

Termansens