Jasper Høiby’s 3elements: Conversations of hope (Edition Records) LP/CD/digital

Mon ikke der er flere end mig, der savner Phronesis? Trioen med Jasper Høibye, Anton Eger og Ivo Neame, der i perioden 2007-2018 udgav nogle forrygende albums og var et af det engelske pladeselskab Edition Records’ vigtigste bands.

Jasper Høiby er fortsat tilknyttet Edition Records og har i tiden efter Phronesis udgivet flere plader, bl.a. med trioen 3elements, som er aktuelle med deres tredje udspil. Her er Høiby sammen med spanierne Xavi Torres (piano) og Naima Acuña (trommer). Når jeg hører 3elements, hører jeg også noget af det, jeg holdt så meget af ved Phronesis. Energien, nerven, temperamentet og intensiteten er intakt.

Jasper Høiby har skrevet musikken og dyrker trioformatet som et kollektiv, hvor alle træder frem på samme tid. Der er rolige numre som “Conversations” og “Hop”, hvor Høiby nærmest i NHØP’sk stil er helt fremme som melodibærende musiker. En af mine favoritter er nummeret “High Sky”, der har et forrygende melodisk flow og en uro, som afbryder og presser på uden at ødelægge den intense stemning. Det er høj klasse.

Bandcamp

Mark Hurrell: EP (Mark Hurrell Music) digital

 

Den herboende britiske saxofonist Mark Hurrell har samlet de tre singler som han har udgivet i løbet af 2025, sammen med to andre numre og udgivet denne EP. Han har samlet et hold af musikere som man skal holde øje med. Engelske Christos Stylianides på trompet, den herboende italienske Pasquale Rinaldi på piano, danske Philip Akrofi på bas og svenske Malte Wibell på trommer har hjulpet Mark Hurrell med musikken.

Det er en ambitiøs udgivelse der holder et højt teknisk niveau på alle fem numre. Hans saxofonspil har en direkte tilgang til jazzen, hvor der sker en masse. Hans medmusikanter understøtter med et dynamisk drive og en dejligt pågående adfærd. Trænger du til kraftfyldt akustisk jazz, så bliver du næppe skuffet her.

Mark Hurrell

The Action 4s (April Records) LP/CD/digital

 

Det er vel ikke helt uden for skiven, at kalde The Action 4s for en slags jazzens supergruppe. Mathias Heise på mundharmonika, den nylige Ben Webster prismodtager Rasmus Sørensen på klaver og keyboards, den efterspurgte engelske Conor Chaplin på bas og den altid supereffektive Anton Eger på trommer. 

Mathias Heise har i forvejen en fusionsgruppe Quadrillion som han har spillet med i mange år. The Action 4s er også fusionsjazz i moderne aftapning. Anton Eger er helt fremme på lilletrommen, hvor der hele tiden sker noget. Det er jazz, rock, funk og electronica i en fed blanding. Det er uden tvivl Mathias Heises mundharmonika der indtager hovedrollen. 

Pladens andet nummer Sugaruzd var også med på Anton Egers forrygende soloalbum Æ fra 2019. Mathias Heise indtager en central rolle og spiller melodistykket. Den kommer lige efter den vilde åbning The Mikster som Mathias Heise har bidraget med.

Vinylens side 2 åbner med IOEDWLTO, der er min favorit. Chaplins bas og Sørensens keys skaber et flydende industrielt univers med Egers whiskers drevne trommespil neden under. Herefter går det over i et klub-beat, hvor Sørensen og Heise mødes i et rytmisk intermezzo. Til sidst skiftes der til en elektronisk nedsmeltning. Searchlight og SXL er to andre gode numre, hvor der er mere samling på kvartetten. De kan begge dele og det lykkes helt og aldeles på deres debutplade. Afslutningen Eclectic horizons er en dejlig funky fætter, der efterlader mig med lysten til at opleve dem live.

Bandcamp

Henrik Jensen: Above your House (Babel Label) CD/digital

 

Bassisten Henrik Jensen er dansk og har boet i England siden 1997. Han har udgivet 3 plader i eget navn siden 2013, som alle er omtalt her på bloggen. På de foregående plader var det under navnet Henrik Jensen’s Followed by Thirteen. Nu er det som Henrik Jensen Trio. Han er sammen med pianisten Esben Tjalve og trommeslageren Dave Smith.

Esben Tjalve vendte tilbage til Danmark for nogle år siden efter at have boet i England. I de senere år har han bla. spillet med Human Being Human. Dave Smith er mest kendt for at have spillet fast med Led Zeppelin-forsangeren Robert Plant i en lang årrække, men også i jazzen hvor han bla. medvirker på Mark Lockhearts nyeste album.

Musikken er triojazz, hvor der er fokus på sammenspil og det kollektive udtryk. Henrik Jensens kompositioner er behagelige og melodiske. Det er musik, der passer perfekt til efteråret. Det kan være ganske sundt, at sidde og stirre på ingenting, mens man lader Henrik Jensens musik sive ind i kroppen. Pladen er i øvrigt udgivet på legendariske Babel Label, som deres første udspil i fire år.

Henrik Jensen

Iiro Rantala HEL Trio på Godset d. 27. sept. - præsenteret af Jazz6000

 

Forventningerne var skruet godt og grundigt i vejret. Den finske pianist Iiro Rantala udgav i sommers den forrygende plade Tough Stuff, sammen med sin nye trio HEL. En trio der minder meget om Iiro Rantalas gamle Trio Töykeät, som jeg hørte meget i starten af nullerne. Jeg var samtidig også sikker på at de kunne indfri forventningerne.

Med Anton Eger på trommer er man sikker på at der både er spænding, stor musikalsk tilstedeværelse og en god portion underholdningsværdi. Sammen med den urokkeligt sikre Conor Chaplin, der er englænder- men bor i København har Rantala en sikker grund at stå på.

Trioen indtog scenen med fuld fart - her var ikke plads til tilbageholdenhed og tøvende adfærd.

De lagde ud med Stockholm Syndrome fra det nye album og vi nåede i gennem hele albummet i løbet af aftenen. Han havde også Dave Grusins Rag Bag på programmet sammen med Weather Reports Young and fine. Der var en tand mere power i Rag Bag end jeg tror Grusin kunne forestille sig. Masser af bund i stortrommen sammen med lir og overskud. 

Rantala er en dreven pianist, iklædt en sprælsk blazer og nogle comfy sutsko, spillede han med melodien i hjertet og en percussiv tilgang til tangenterne. Han overlod en masse plads til Eger og Chaplin, der begge diskede op med soloer, der tilfredsstillede et begejstret publikum. "Anton - du har revnet dine bukser", som min sidekammerat sagde, da han mente at trommeslageren spillede røven ud af buksene. Trioen spillede med humor og lod den strømme ud over publikum, som da de spillede Tae Kwon Don’t der blandede kampsport og finsk tango.

Aftenen bød på to sæt. De åbnede anden afdeling med Das Handtuch, hvor Rantala præparerede klaveret med ølflasker, vandflaske, mikrofonstativfod og håndklæder- som han snedigt fik afmonteret mens han allerede var i gang med næste nummer, Cabaret Perdu. 

De spillede to numre der var tributes til et mine favoritbands, Stuff. I første afdeling fik vi titelnummeret Tough Stuff fra det nye album og i anden afdeling kom min favorit Tee Four Three, der er et remake af Gadd a Tee fra Trio Töykeäts 2000-album Kudos. Her spillede Anton Eger, som var han Steve Gadd på steroider.

Aftenen lukkede ned med In a sentimental mood og satte et flot punktum på en vellykket koncert. Trioen havde dagen før spillet i Gentofte Jazzklub og skulle videre til Tyskland, efter koncerten på Godset i Kolding, som den ihærdige jazzklub Jazz6000 stod bag. Jazz6000 afslørede i øvrigt at Eger og Chaplin kommer igen på Godset til marts 2025, sammen med Marius Neset. En dejlig nyhed på en vidunderlig jazz aften.

Andreas Toftemark Quartet featuring Gerard Presencer: La Gare (April Records) LP/CD/digital

 

I efterårsferien var jeg et smut i København. Jeg var så heldig, at Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band spillede på Huset. Her var Andreas Toftemark med i en respektindgydende saxofon-sektion. Han spillede med stor autoritet og coolness. Meget passende for en saxofonist der næsten lige har fået Bent Jædig Prisen

Det kan man også sige om hans egen kvartet, hvor han er aktuel med andet album. Han indtager naturligt pladsen som bandleader, hvor han får backing af rytmegruppen fra et andet af April Records’ succesbands, OTOOTO. Calle Brickman på klaver, Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer. Det er inspireret af 60’ernes amerikanske jazz som den kunne lyde i New York eller for den sags skyld Paris, hvor Andreas Toftemark mange år senere har boet og spillet. Det er den balladefyldte jazz der står stærkt.

Her har Andreas Toftemark inviteret den engelske stjernetrompetist Gerard Presencer med på albummet. Presencer spillede i en periode i DR Big Band og flyttede i den forbindelse til København. Han er stoppet i big bandet - men bor stadig i København. Det er en mindre genialitet at hyre Presencer ind som gæst på pladen. Jeg kommer til at tænke på Art Farmer undervejs, når Presencers lyriske tone flyder - og så bliver det ikke meget bedre i min bog. 
La Gare er en skøn jazz-jazz plade i meget høj standard. 

Bandcamp

Matthew Halsall: An ever changing view (Gondwana) LP/CD/DL/stream

Den britiske trompetist Matthew Halsall er blevet mere og mere populær i de senere år. Ikke på en eksplosiv hit-måde. Det er på en stille og langsomt groende måde. Noget der også kendetegner hans musik. Han er aktuel med sit tiende album på 15 år. Han blander jazz, electronica, verdensmusik og det spirituelle på en indtagende måde. 

Det gør han på smukkeste vis på det nye album, hvor han udover trompet også spiller på diverse percussion, bla. nogle specielt fremstillede gonger. Alice Roberts spiller harpe på det meste af pladen. Hvor man kunne frygte at det ville blive luftig omgang eventyrlig alfe-jazz, så har Matthew Halsall styr på virkemidlerne. Han blander sommerfuglene og blomsterne med andre dyr og planter. Det er eventyrlig og nutidig organisk jazz, der kun kan være med til, at gøre Matthew Halsall mere populær.

https://matthewhalsall.bandcamp.com

 

Sebastian Rochford: A short diary (ECM Records) CD/DL/stream

 

Lyden af pladeselskabet ECM er for mange indbegrebet af en veldefineret krystallinsk lyd, hvor der er rum og plads. Det er ikke det, der springer i ørene når man lytter til trommeslageren Sebastian Rochfords første plade i eget navn på pladeselskabet. For det første er den hverken indspillet i Oslo eller Lugano, hvor mange ECM indspilninger er bragt til verden. Den er indspillet i Aberdeen.

Selv om Sebastian Rochford er kendt som trommeslager fra Polar Bear, Sons of Kemet, Brian Eno, Andy Sheppard og ikke mindst Nicolai Munch Hansens sidste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø, så er det som komponist at han kommer i fokus på albummet. Kit Downes spiller klaver - mens Rochford spiller meget diskret på trommerne. Klaverlyden er mere stue-agtig end den man er vant til fra ECM. Det er også pointen med albummet, hvor nærvær og intimitet er i fokus. Han har dedikeret albummet til faderen som han mistede sidste år. Melodierne er enkle og smukke og de fremføres behageligt roligt. Iøvrigt er den med sine 37 minutter i den korte ende af ECM pladerne. Et vellykket album.

Sebastian Rochford

Matthew Halsall: The Temple Within (Gondwana) >> Chip Wickham: Cloud 10 (Gondwana)

 

Det lyder måske lidt fjollet - men jeg får en følelse af, at verden bliver et bedre sted at være i, når jeg lytter til Matthew Halsall. Den britiske trompetist laver eventyrlig musik der kravler ind under huden og skaber mental velvære. De fire numre på EP’en stammer fra de samme sessions, der udløste 2020-albummet Salute to the sun. Det er levende og spirituel jazz med bla. harpe og Halsall’s smukke trompet.

Matthew Halsall står bag pladeselskabet Gondwana, der også er aktuel med albummet Cloud 10 med saxofonisten og fløjtenisten Chip Wickham. Vi er lidt i samme boldgade som Halsall. Wickham nævner selv folk som Roland Kirk, Yusef Lateef og Sahib Shihab som inspirationskilder. Den mørke latinsag Lower East Side med fløjte og det skønne swingnummer Tubby chaser, der er en hyldest til Tubby Hayes og 60’ernes engelske jazzscene er gode eksempler på, hvorfor pladen er så vellykket som det er tilfældet.

Gondwana Bandcamp

RKDIA: Into RKDIA (Music for Dreams) LP/CD/DL/stream

 

Hold dig ikke tilbage. Kast dig ud i et fullblown technicolor eventyr med metertykke firserreferencer. Det er Morten Schantz, der er mesteren bag dette forrygende album. Han har taget en massiv mængde analoge synthesizere med i studiet, hvor han er sammen med trommeslageren Anton Eger - kendt fra Phronesis og selvfølgelig Jazzkamikaze - hvor han sammen med Schantz og Marius Neset tændte en ild på jazzscenerne i nullerne.

RKDIA kan også sætte ild til musikken. Det er storslået, hårdtpumpet og pompøs stadionjazz med keytar og ildfontæner i trommestikkerne.

Det der med firserreferencerne handler ikke om jazzen fra det årti. Det handler om poppen, hvor man integrererede synthesizerne i poppen, så det ikke bare var en spøjs gimmick man klistrede på noget allerede kendt - de var selve udgangspunktet - selve sjælen i musikken. Morten Schantz er ikke for fin til at bruge alle de fedeste keyboardklichéer - og hvorfor er det fedt? Fordi han kan styre det og kender virkemidlerne.

Den britiske saxofonist Josh Arcoleo, der også kendes fra Jasper Høibys Planet B har fået en fremtrædende plads i det ellers tangentfyldte univers. Guitaristen Daniel Davidsen fra Jazzkamikaze dukker også op flere gange. Morten Schantz synger også på et par numre, Iris og Out of, hvor han bruger vocoder. Jeg kommer til at tænke på Dirty Loops.

Pladen er fyldt med vilde breaks og heftige skift. Her er Federer Happier et særdeles udsøgt stykke,  der starter lidt tungt og stift, hvorefter den går over i racerbils-tempo for til sidst at skifte over i et latinstykke, hvor Ayi Solomon er med på percussion. Det er fed hyldest til den schweiziske tennisspiller Roger Federer. 

Morten Schantz kan også tage den med ro, som den efterfølgende Lucid Dreamer med klaver og støvet saxofon viser.

RKDIA har lavet et gennemført album, der selvfølgelig udgives på farvet vinyl i gatefold-cover. Den får en stor anbefaling.

RKDIA

Yngel: Alun/Greta Eacott: Stuck (One Take Records) LP/DL/stream

 

Som barn lærte jeg via verdenslitteraturen (Anders And & co.), at alun er et stof man kan drysse ud, så sporhunden mister færten og ikke kan finde det den søger. Duoen Yngel med guitaristerne Emil Palme og Taus Bregnhøj-Olesen har netop kaldt deres del af split-pladen for Alun. Yngel har fundet den særlige sten alun skifer på Bornholm. De bruger den til at skabe overtoner på guitaren. De to guitarister sender lyde op og ud i rummet i det 34 meter høje Brønshøj Vandtårn, hvor efterklangen varer op til 40 sekunder. Her hvirvler de elektriske guitarers lyde og klange rundt om hinanden i et berusende sonisk virvar. Emil og Taus har et symbiotisk sammenspil og smelter sammen til et hele.

Den engelske percussionist Greta Eacott står for den anden del af split-pladen. Hun har også indspillet sin musik i Brønshøj Vandtårn. Hun åbner med en rumlende stortromme, der langsomt forsvinder i det høje rum og fortsætter på marimba og diverse percussion. Tempoet og intensiteten øges. Tonerne sætter efter hinanden og indfanges i en aftagende klang. Eacott bruger og spiller med rummet. Det går fra forsvindende tyste klange til frenetisk buldren. 

Pladens hovedaktør er Brønshøj Vandtårn. Det bliver den i kraft af musikernes møde med og brug af rummet. En meget fascinerende og inspirerende oplevelse.

Bandcamp

Sam Braysher Trio: Dance little lady, dance little man (Unit Records) CD/DL/stream

 

Indenfor ganske kort tid har jeg anmeldt to plader, hvor den spanske trommeslager Jorge Rossy medvirker. De to vidt forskellige plader med Jakob Bro og Claus Waidtløws  samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra. Nu er der endnu en plade i fokus, der går i en helt tredje retning.

Den engelske altsaxofonist Sam Braysher har Rossy med i trioen på sit nye album, hvor Tom Farmer spiller bas. Materialet er overvejende standards med enkelte behagelige overraskelser. Som feks. fortolkningen af Reflection, der var med i Disney filmen Mulan fra 1998. Et storladent nummer der bringes ind i intime rammer.

Der er One note samba i en nærmest dekonstrueret udgave. Der er Dexter Gordon’s For regulars only fra Blue Note klassikeren Doin’ alright, som Sam Braysher placerer lunt op ad. Der er Gershwin brødrenes vidunderlige Shall We Dance, som næsten helt konkret danser med. 

Det er en rigtig god saxtrioplade som Sam Braysher står i spidsen for.

Sam Braysher

Howl Quartet: Life as we see it (Howl Quartet) LP/DL/stream

Når man tager pladen ud af coveret er der et lille klistermærke på inderposen, hvor der står 45. En god oplysning, når man sætter den kulørte vinylplade på pladespilleren. Det er i det hele taget godt betegnede for den viltre kvartet, der ikke tager den med ro.

Howl Quartet er fra London og består af Dan Smith på altsax, Harry Brunt på tenorsax, Pete Komor på bas og Matt Pakinson på trommer. Kvartetten har et kollektivt udtryk. Parløbet mellem alt- og tenorsax er centralt for deres lyd. Pladen åbner med et tight uptempo nummer, herefter kommer der et mere frit spil på det følgende nummer. De skifter til et lækkert groove, hvor trommerne får lov til at flagre. Det er her det begynder at gå op for mig at kvartetten har så meget på hjerte og rent faktisk får det forløst i løbet af den halve time som pladen tager. De veksler mellem stilarter og formår hele vejen at bevare deres egen unikke lyd. 

Howl Quartet er gode eksponenter for den unge London jazzscene. Niveauet er meget højt og holder hele vejen.

Bandcamp

Anton Eger: Æ (Edition) LP/CD/DL/stream

Han spillede selvfølgelig trommer på sin gamle Jazzkamikaze-kollega Morten Schantz’ forrygende fusionsalbum Godspeed fra 2017. Nu er Phronesis-trommeslageren Anton Eger aktuel med sit eget fusionsalbum. Fusionsjazzen er dog af en anden end den der var på Morten Schantz’ plade, der trak godt på fusionens fortid.

Anton Eger har lavet et album der placerer ham midt i nutiden. Når det er allerbedst som på åbningsnummeret HERb eller på ?irl MIP, rammer det lige ned i tidens futurefunk, som den bl.a. kendes fra Flying Lotus. Men det ville alligevel være for nemt at affærdige Egers plade som et Flying Lotus rip off. Det er fragmenterede beats der står ovenpå fusionen, når der blev smidt nogle seriøse synths på banen. Det har Eger fuldstændig styr på, ved brugen af klassiske synthesizere og keyboards som Juno60, Prophet 12, Moog, Wurlitzer og Polysix. Undervejs på pladen støder vi på musikere som Petter Eldh på bas, Otis Sandsjö på sax, Dan Nicholls på keys og flere andre. I øvrigt dukker Mathias Heise også kortvarigt op.

Æ er et kalejdoskopisk og elektrosyret album, der lever og ånder fordi Anton Eger med sine trommer og skæve beats skaber futurefusion. Det er både originalt og medrivende for en jazzlytter som jazzbloggeren, der sætter pris på velspillet old school synth og mærkværdige rytmer i et heftigt setup.

Bandamp Anton Eger

Morten Ramsbøl: True North (Challenge Records) CD/DL/stream

Til daglig går han rundt nede i Østrig og er basprofessor - endda jazzbasprofessor på universitetet i Graz. Han er også jazzbassist - og det er som sådan at jeg kender ham bedst. På sit nyeste album True North kombinerer han jazzkvartetten med strygerkvartetten. Han har allieret sig med den svenske pianist Jakob Karlzon. Det er perfect match til Ramsbøls nordisk inspirerede kompositioner. Han har den fulde forståelse og indlevelse i Ramsbøls smukke melodier. Den engelske saxofonist Julian Argüelles er et sikkert valg på sin plads. Han kommer med en stor erfaring i bagagen, der bruges til at levere et nærmest overlegent sikkert spil.

I Graz har Morten Ramsbøl lært den østrigske trommeslager Reini Schmölzer at kende. Det er ham der har lavet strygerarrangementerne på pladen. True North er et mesterstykke i Ramsbøls karriere. Pladen indeholder musik, der på en gang kombinerer europæiske musiktraditioner og Ramsbøl stærke nordiske tone, der undervejs i karrieren både har taget farve af Højskolesangbogen og Niels Henning Ørsted Pedersen. Han er rundet af Keith Jarrett’s nordiske 70’er trio og er alligevel nutidig og meget original i udtrykket.

Jeg smelter når han serverer lækkerier som album-afslutningen Surface eller duetten Keith sammen med Argüelles. Ramsbøl har balladen i sin hule hånd, når han med sit fuldfede basspil lægger grunden på Le Grand. Morten Ramsbøl står for en retning indenfor jazzen, der i disse år svigtes i dansk jazz. Melodien og den nordiske tone er helt fremme - noget man dyrker mere tydeligt i Norge. Tak til Morten Ramsbøl for at lave lige netop den plade!

Morten Ramsbøl

Challenge Records

Phronesis: We are all (Edition) LP/CD/DL/stream

Er det muligt at holde sig på toppen i så mange år. Der er noget der tyder på, at Phronesis har fundet en formel. Efter big band afstikkeren The Behemoth, som trioen lavede sammen med The Frankfurt Big Band sidste år, er de atter tilbage i trioformatet. På albummet We are all er der noget af det kendte Phronesis - eller måske er der rigtigt meget Phronesis. Det i en ekstra forstærket, ekstra koncentreret og ekstra Phronesisk udgave. Musikken blev indspillet for fem måneder siden i The Village studiet i Vanløse. Det er trioens ottende album.

Da jeg oplevede trioen i Brorsonskirken under Copenhagen Jazz Festival i år, blev jeg suget ind i trioens pågående og heftige verden. Den evne har de på imponerende vis formået at overføre til det indspillede format. Jeg bliver nødt til at starte med pladens sidste nummer, The Tree did not die. Det over otte minutter lange nummer er en perle. Trommeslageren Anton Egers komplekse rytmiske strukturer er sammen med bassisten Jasper Høibys vilde basspil og pianisten Ivo Neames nye brug af synthesizere, en eksplosion af indtryk. Det er helt nye veje for trioen, noget de gerne må gøre igen.

We are all er rigtigt stærkt Phronesis-album, der vil cementere deres position i europæisk jazz. Lige fra åbningsnummeret One for us, der præsenterer alt det som trioen står for. Et sindssygt interplay og en overjordisk virtuos brug af instrumenterne, kombineret med et musikalsk materiale med masser af dybde, kapow og detaljer. We are all er muligvis det bedste album, som Høiby, Eger og Neame har begået - og det er noget af en præstation. 

phronesistrio.bandcamp.com

Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard: Perfectly unhappy (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

Tilstedeværelse. At være der nu. Inde i nuet, hvor man lader bevidsthedens bevægelser føre sig på vej. Der hvor følelserne ikke står i vejen for - men er med til at løfte projektet.

Det er her vi finder den norske pianist Espen Eriksen, der tidligere har lavet tre plader med trioen, hvor Lars Tormod Jenset spiller bas og Andreas Bye spiller trommer. Han kalder sit nye album for Perfectly unhappy, hvor han nedsænker sjælen i en døs af opløftende melankoli. Han har inviteret den erfarne engelske saxofonist Andy Sheppard med på pladen. Det giver Espen Eriksen Trio et nyt udtryk, hvor de har bevaret ånden. Det er rolig musik uden overflødige og effektjagende elementer.

Eriksen har skrevet musikken med Sheppard og trioen i tankerne. Det er blevet til et album med lyrisk smukke melodier, fremført med en inderlig rolig stemning. Det er et af den slags albums, der vil blive spillet meget. Lyden på albummet er desuden i særklasse, med en dybde og dynamik der får anlægget til at savle. Perfectly unhappy er stærkt anbefalelsesværdigt til de melankolske jazzlyttere.

runegrammofon.com

Juan Andrés Ospina Big Band: Tramontana (Juan Andrés Ospina) CD/DL/stream

En vellykket moderne big band plade er som et kæmpestort maleri. Der er ikke sparet på farver, former eller strukturer. Det er veldisponeret og sammenhængende. Der er et kongerige af detaljer, hvor der hele tiden dukker noget nyt og spændende op. Noget der måske refererer til en anden del på maleriet. Det er det der sker, når jeg hører albummet Tramontana med Juan Andres Ospina Big Band, der bl.a. er blevet realiseret ved hjælp af en Kickstarter kampagne. Pladen er et kæmpestort big band maleri.

Pianisten Juan Andres Ospina kommer fra Columbia og har tidligere gæstet Danmark sammen med sangerinden Sofia Ribeiro. Big bandet hører hjemme i New York og er bl.a. karakteriseret ved at rumme 10 forskellige nationaliteter, hvilket også er fremhævet på coveret, da den enkelte musikers nationalitet står i parantes sammen med instrumentet. I big bandet finder man bl.a. medlemmer af Banda Magda, der har gæstet Danmark flere gange, mens Magda Giannikou fra Banda Magde er gæst på et enkelt nummer på akkordion. Den cubanske saxofonist Paquito D’Rivera gæster også på et enkelt nummer, ligesom førnævnte Sofia Ribeiro også gør det. 

Ospina har skrevet 4 af pladens 6 numre, hvor der er også blevet plads til standarden Like someone in love i et frisk arrangement af Ospina. Pladens sidste nummer er skrevet af den columbianske sangerinde Lucia Pulido, der også selv synger nummeret. Det afsluttende nummer er med til at bygge broen mellem den ærkeamerikanske big band musik og Ospina's columbianske ophav. Det er både meget rørende og medrivende. Pladens andet nummer Todavia No er bygget over Pasilla rytmen, der kan minde om en vals. Pasilla kommer oprindeligt fra Columbia og betragtes i dag som nabolandet Equadors nationalmusik. Den er for mig et af pladens højdepunkter med en sopransaxsolo af Paquito D'Rivera og en elbas solo fra den ustyrligt suveræne elbassist Andrés Rotmistrovsky.

Der går iøvrigt rygter om at Ospina skal samarbejde med et dansk big band til efteråret.

Jaospina.com

Andy Sheppard Quartet: Romaria (ECM) LP/CD/DL/stream >> Shinya Fukumori Trio: For 2 Akis (ECM) CD/DL/stream >> John Surman: Invisible Threads (ECM) CD/DL/stream

Hvis der er noget som pladeselskabet ECM er mestre i, så er det at skabe plader hvor den stilrene æstetik rådyrkes. Der går en lige linje gennem ECM's udgivelser fra 70'erne og frem til idag. Det skyldes først og fremmest selskabets bagmand og producer på de fleste udgivelser, Manfred Eicher. Jeg har fundet tre aktuelle udgivelser frem, der hver især hører hjemme i ECM-butikken.

Den britiske saxofonist Andy Sheppard er meget snart aktuel på en ny plade sammen med Espen Eriksen Trio. I mellemtiden kan man fornøje sig med denne kvartetudgivelse, der er en opfølger til kvartet udgivelsen Surrounded by sea fra 2015. Han har holdt sammen på kvartetten med nordmanden Eivind Aarset på guitar, Michel Benita på bas og Sebastian Rochford på trommer. Pladen bevæger sig mellem smukke ballader, som titelnummeret Romaria, der er skrevet af brasilianeren Ranato Teixeira til ambient jazz og flagrende sager som They came from the north.

Den japanske trommeslager Shinya Fukumori er taget til Europa, hvor han har fundet sammen med tyskeren Walter Lang på piano og franskmanden Matthieu Bordenave på tenorsax. Selv om vi geografisk befinder os i München, hvor trioen holder til, så er der ikke langt til den nordiske tone i jazzen. Fukumori fremhæver bl.a. Keith Jarretts My Song og Ketil Björnstads The Sea, som inspirationskilder. Det er dog mest det japanske ophav der fylder i de frie og flydende ballader.

Jeg har gemt den bedste plade til sidst. John Surmans Invisible Threads er en af de smukkeste kammerjazzplader, jeg har hørt længe. På sopran- og barytonsax og basklarinet spiller han en række krystalsmukke og rolige melodier sammen med den brasilianske pianist Nelson Ayres og Rob Waring på marimba og vibrafon. Det er musik, hvor der er tid til at lytte. Her er alt af betydning. Køber du kun en kammerjazzplade i år, skal det være den her. Du bliver ikke skuffet.

Ecmrecords.com

Elliot Galvin: The Influencing Machine (Edition) LP/CD/DL/stream >> Ivo Neame: Moksha (Edition) LP/CD/DL/stream

Den britiske pladeselskab Edition Records har i de senere år gjort meget for nordisk jazz. Det betyder dog ikke, at de svigter hjemlandets kunstnere. Der er flere ligheder mellem de to aktuelle udgivelser her. Begge er med pianister der spiller på flere typer tangentinstrumenter. De har også det til fælles, at de er medlem af bands, der tilhører topklassen i europæisk jazz - og iøvrigt begge udgives af Edition Records.

Elliot Gavin er medlem af Dinosaur, der meget snart er aktuelle med opfølgeren til succesdebuten fra 2016. Han har taget Dinosaurtrommeslageren Corrie Dick med ind i trioen, hvor Tom McCredie spiller bas. Musikkken er ukonventionel triojazz. Der er en uhøjtidelig stemning der veksler mellem det legelystne og det mere seriøse.

Ivo Neame er medlem af Phronesis. Han har lavet et album der befinder sig i et helt andet univers end det Phronesis'ske. Der er nummer som Laika, hvor halvfjerdsernes fusions Chick Corea ikke er langt væk. De teknisk besværlige breaks står nærmest i kø. På toppen af det hele, er den energiske saxofonist George Crowley. For ligesom at understrege vekselvirkningen på pladen, så kommer Outsider, der er et akustisk natklubnummer lige efter. Det lyder som noget der nogen helt andre der har lavet. Sejt, modigt - og en smule langt ude. 

Begge plader giver et spændende indblik i noget af alt det der sker på den britiske jazzscene i disse år.

editionrecords.com