tirsdag, maj 30, 2023

Caktus: Flimrende (Barefoot Records) LP/DL/stream

 

Det et et kammermusikalsk møde, hvor jazzens improvisation, moderne klassisk musik og grooves er udgangspunktet. Caktus har lavet en ambitiøs vinyludgivelse, hvor de 10 numre på pladen ledsages af 10 billeder i LP størrelse og 10 ledsagende tekster. Bandleader, komponist og saxofonist Maria Dybbroe har lavet et bemærkelsesværdigt udspil med albummet Flimrende. Sammen med Zeki Jindyl på altsax, Thorbjørn Kaas på cello og bas, Frederik Hagner på bas og Tobias Andreassen på trommer udbygger Maria Dybbroe bandets univers og det de skabte på det forrige album Under solen.

Maria Dybbroe har selv skrevet de små digte der hører til numrene, udover en enkelt af Pia Tafdrup. Ligesom der er et digt til hvert nummer, så er der også et billede taget af fotografen Liv Moeslund.

“Nogle gange er jeg blot med i lommen, andre gange er det mig der har nogen med i lommen. Det føles godt at være i bevægelse. At flytte sig” sådan skriver Maria Dybbroe til nummeret Liv, hvor det tilhørende billede er taget gennem et togvindue, hvor man kan se skoven der flimrer forbi og spejlingen i vinduet af en passager. Det er så fint og konkret. Samtidigt er det åbent for tanker og tolkning, sammen med musikken. Maria Dybbroe og Caktus åbner op for en anden vej ind i musikken. Det udfylder den og bruger den.

Pladen kræver og fortjener fordybelsen. Den skal opleves i den flotte fysiske udgivelse. Stor anbefaling herfra.

Bandcamp

fredag, maj 26, 2023

Baryl: Hvad fanden sker der? (Vikbraphonia/Gateway Music) LP/DL/stream

 

Forventningerne er skruet i vejret. Debutpladen var bemærkelsesværdig og høstede stor ros. Jeg havde Baryl med på listen over de bedste danske jazzudgivelser. Desuden fik bandleader og vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard både Tivolis jazzpris og Aarhus Jazz Festivals talentpris.

Baryl er klar med en opfølger og har denne gang gæster med. Det er grænsende til genialt at drage erfarne jazzfolk som trompetisten Jakob Buchanan og percussionisten Marilyn Mazur ind i Baryls univers. Men det er egentlig for at drysse guldstøv på en plade der skinner i forvejen.

Baryl består udover Viktoria Holde Søndergaard, af Lasse Damsgaard på saxofon, Ludvig Søndergaard på trommer og Lukas Loeb på bas. Det er en godt spillende kvartet, der bringer Viktorias musik sikkert ud i verden.

Albummet sparkes i gang med den korte intro Min politiske holdning I - herefter kommer Vælter, hvor Buchanan og Mazur er med. Det er rolig start på albummet, hvor de to stjerner får megen plads - hele tiden understøttet af Viktorias smukke vibrafonspil. Den efterfølgende Kunne være bedre bringer saxofonisten Lasse Damsgaard i fokus. Arrangementet af nummeret der er i den rolige ende, er hele tiden spændende. 

Nummeret Flere og flere og mere og mere, har et lækkert flow, der afbrydes af nogle halsbrækkende (og teknisk krævende) indskud, hvor Mazur og Søndergaard bringer de gode ting frem i hinanden. Det er vildt, heftigt, blidt og tungt. Blødt igennem er endnu en af den slags interludes på albummet, hvor Baryl kommer helt ud til kanten. Titelnummeret Hvad fanden sker der? er Baryl når de er allerbedst. Det smukke og melodiske veksler med det vilde og ekspressionistiske.

Jeg er ikke kun begejstret for albummet. Jeg er begejstret for Baryl og den retning og det niveau de indtager. Du kan lige så godt hoppe på Baryl-vognen nu og blive fan. Dit liv bliver kun federe efter det.

Baryl på Facebook

torsdag, maj 25, 2023

Katsura Yamauchi: Mori (jvtlandt) CD/DL/stream

 

For tre år siden da coronaen rasede fik jeg et yndlingsalbum. Den japanske trio Sagaing og deres beroligende album Aki leverede skønheden midt i al meningsløsheden. 

Nu er der dukket et nyt album op med saxofonisten fra trioen, Katsura Yamauchi. Det er en soloplade, hvor han udelukkende spiller på sopranino saxofon - saxofonen der er den andenmindste i saxofonfamilien. 

Som undertekst til pladens titel Mori, der betyder skov på japansk, står: “Wandering in the forest, heading towards the light.” Det er beskrivende for den søgende og poetiske musik som Yamauchi spiller. Han tager os med på en udforskende tur, hvor han sætter lyd på turen i skoven. Det er en plade, der vokser stille frem som de spæde grønne blade på træerne. 

jvtlandt


onsdag, maj 24, 2023

Sebastian Rochford: A short diary (ECM Records) CD/DL/stream

 

Lyden af pladeselskabet ECM er for mange indbegrebet af en veldefineret krystallinsk lyd, hvor der er rum og plads. Det er ikke det, der springer i ørene når man lytter til trommeslageren Sebastian Rochfords første plade i eget navn på pladeselskabet. For det første er den hverken indspillet i Oslo eller Lugano, hvor mange ECM indspilninger er bragt til verden. Den er indspillet i Aberdeen.

Selv om Sebastian Rochford er kendt som trommeslager fra Polar Bear, Sons of Kemet, Brian Eno, Andy Sheppard og ikke mindst Nicolai Munch Hansens sidste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø, så er det som komponist at han kommer i fokus på albummet. Kit Downes spiller klaver - mens Rochford spiller meget diskret på trommerne. Klaverlyden er mere stue-agtig end den man er vant til fra ECM. Det er også pointen med albummet, hvor nærvær og intimitet er i fokus. Han har dedikeret albummet til faderen som han mistede sidste år. Melodierne er enkle og smukke og de fremføres behageligt roligt. Iøvrigt er den med sine 37 minutter i den korte ende af ECM pladerne. Et vellykket album.

Sebastian Rochford

tirsdag, maj 23, 2023

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson: Undo (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Bassisten med de dansk/islandsk/færøske aner, Richard Andersson er atter sammen med islændingene i trioen NOR. Denne gang er de udvidet med guitaristen Hilmar Jensson. Som om det ikke i forvejen var nok med saxofonisten Oskar Gudjonsson. Jensson er et perfekt match til trioens rolige musik. Han tilføjer rumlen og skælven under trioen, der sagtens kan stå fast.

Hilmar Jensson, der har spillet sammen med trioens trommeslager Matthias Hemstock i forskellige sammenhænge siden slut-90’erne, har skrevet tre af pladens numre. Oskar Gudjonsson har skrevet to ligesom Richard Andersson - mens Anderssons kone, trompetisten Anne Efternøler har skrevet nummeret Langsom. 

Lyt feks. til Gudjonssons Sun RA - hvor solen står op og lyser dig i øjnene. Det er endnu et fantastisk album fra Richard Andersson. Lyden og musikken er konsistent og afklaret. Der er en uro nedenunder, der smelter sammen med musikken. Tiden ophæves og vi føres med ud i et stykke islandsk naturmusik. 

Bandcamp

mandag, maj 22, 2023

Tingo: Kvartetten fra verdens ende (GO´ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Når Tingo spiller, lyder det som om jazz og folkemusik er som skabt til hinanden. Saxofonisten Cecilie Strange og trompetisten Tim Ewé er sammen med Benjamin Gower-Poole på bas og Per Rask Tingsted på trommer.

“Tingo er en ny akustisk jazz/folk kvartet på den danske folkemusikscene.” Det står som det første i pressemeddelelsen. Her kunne pladeselskabet GO’ Danish Folk Music have tilføjet “og den danske jazzscene”, hvor de lige så naturligt hører hjemme. Grundstrukturen er hentet i skandinavisk folkemusik - særligt den danske og den svenske. Tingo placerer jazzens improvisationer sammen med folkemusikken.

De otte numre de spiller på pladen er en blanding af egne numre og svenske og danske folkemelodier som Tim Ewé har arrangeret. Det er bølgende og luftigt som vinden der stryger gennem marehalmen på Fanø. En af mine favoritter på pladen er bassisten Gower-Pooles Bjergpas, der  har et dansende folkemusik-groove, hvor Cecilie Stranges solostykke i midten omkranses af groovet. 

Der er flere andre der spiller jazz og folkemusik, eks. Peter Rosendal. Tingo gør det på en anden måde. Der opstår nærmest en kammermusikalsk stemning når de spiller Vindmølle. Under alle omstændigheder kommer de ud til verdens ende, hvor musikken er redningen der også bringer dem hjem igen. 

Tingo på Facebook

søndag, maj 21, 2023

Jonas Struck: Apolonia Apolonia (Sound by Struck) LP/DL/stream>> Jonas Struck: The Woodcutter Story (Sound by Struck) LP/DL/stream

 

Han er for mange kendt som guitaristen fra rockbandet Swan Lee. Han har rødder i jazzen og så er han i dag primært beskæftiget med at lave filmsoundtracks. Flere af dem har han selv sørget for, at de er udgivet på vinyl, som det er tilfældet med de to, som jeg har fået fingrene i.

Apolonia Apolonia er lydsporet til dokumentarfilmen af samme navn, lavet af instruktøren Lea Glob over en 13 årig periode, hvor hun har fulgt den fransk/danske kunstner Apolonia Sokol. Jonas Struck har allieret sig med et stærkt hold musikere suppleret med Female Power Choir og Szcecin Philharmonic Orchestra. Musikken veksler mellem understøttende stemningsudvidende lydmalerier som nummeret Painting eller den optimistiske Beaux-Arts de Paris, hvor det udelukkende er symfoniorkestret der spiller. Der er også den elektronisk pulserende Coming to America.

Stilistisk lader Jonas Struck lader sig ikke binde af noget. Han er god til at tænke i lyd og lydens virkning. Et nummer som Travel er moderne filmmusik med strygere og elektronik.  Alligevel fornemmes der en dybde - så det aldrig føles påklistret og ligegyldigt.

The Woodcutter Story er en finsk film der handler om skovhuggeren Pepe, der i løbet af par kommer ud for nogle hændelser der ødelægger hans ellers stille og rolige liv. Jonas Struck benytter sig af de samme musikere som på det andet soundtrack - denne gang suppleret med et kor. Det er et noget mørkere univers som vi kommer ind i, end på den foregående. Der er hårrejsende suspense i blandet en smule opløftende toner. Jonas Struck har lavet et fedt noir soundtrack med mange overraskelser undervejs. 

Fælles for begge vinylplader er, at de er kommet i et lille oplag og lavet i formidabel kvalitet hos Nordsø Records. 

Jonas Struck

fredag, maj 12, 2023

Kasper Tranberg: Nobody’s Heart (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Trompetisten Kasper Tranberg er sammen med to musikere, han har spillet med i mange forskellige sammenhænge i over 30 år, på det nye album Nobody’s Heart. Nils Davidsen på cello og bas og Frands Rifbjerg på trommer ved hvor Kasper Tranberg ønsker at tage hen, når han spiller musik.

Kasper Tranberg har valgt otte kompositioner til albummet der vidner om hans sikre sans for jazz. Det er kompositioner der i høj grad er med til beskrive Tranberg. Albummet åbner med Masabumi Kikuchi nummeret Little Abi, der var med på Kikuchis plade Hollow Out som han lavede sammen med Elvin Jones i 1973. Det er så smukt og rent og meget passende også albummets første single. 

I den anden ende - som afslutter - spiller Tranberg, C.V. Jørgensens En stor dag fra 2002-albummet Fraklip fra det fjerne. Nils Davidsen spiller cello i indledningen - og Tranberg - der har spillet i C.V. Jørgensens liveband, tilføjer nye dimensioner til nummeret.

Mellem de to numre er der både musik af Paul Motian, Ornette Coleman, Jesper Zeuthen og Anders Christensen. Det er et åbent og givende album, der indeholder så meget godt, at den sandsynligvis kommer til at stå og skinne som et af årets bedste jazzalbums, når året gøres op.

Bandcamp

onsdag, maj 10, 2023

Spot Festival 2023 - indtryk fra anden dag, lørdag

 

Spot Festival er et fedt sted at møde mennesker. Hvilket jeg også benyttede mine dage til. Der er mange branchefolk og en hulens masse musikere. Jeg fik hilst på og snakket med en masse forskellige folk. 


Jeg startede lørdagen til branchetalk på den del af Spot der hedder Spot+. Her var der oplæg om streaming og hvordan økonomien hænger sammen. Det var superspændende og i øvrigt også meget kompliceret at forstå hvordan afregningen foregår. 


Der var koncert allerede kl. 12 i Symfonisk Sal i Musikhuset, hvor r’n’b sangeren MAAD ZEN og sangskriver og guitarist Lasse Michelsen var på scenen sammen med blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra, strygere fra Aarhus Sinfonetta, Jon Døssing fra Abekejser på keys og trommeslageren Jakob Marker der bl.a spiller med Tigeroak. Det var en god opvågning og start på en lang Spot-dag. Urban grooves med strygere og blæs er en lækker kombi - og det fungerede godt.


Jeg gik direkte til en talk med Troldspejlet værten Jakob Stegelman der fortalte om filmmusikkens vigtighed. Noget han gjorde ved at benytte nogle forskellige filmintroer. Det var spændende og tankevækkende. Jeg nåede over på Turkis til en hyggelig eftermiddageskoncert med den tyrkisk-islandske duo Thorhan, der spillede musik inspireret af både Tyrkiet og Island. Det lyder lidt underligt på skrift - men var det overhovedet ikke i virkeligheden. Det var iøvrigt en kobling til talken jeg lige havde oplevet med Stegelman. Thorhan spillede en hyldest til Ennio Morricone - en komponist som Stegelman fremhævede som en vigtig grund til spaghetti westerns blev så populære.



Der skal ikke herske nogen tvivl om at den koncert som jeg havde set allermest frem til var duoen Kaleiidos møde med Aarhus Jazz Orchestra. Hvad var det så jeg oplevede og levede det op til forventningerne? Det var en af den slags koncerter, hvor man skulle være og mærke det med hele kroppen og sindet. Lagre den intense stemning. Duoen Kaleiido leverede sammen med Aarhus Jazz Orchestra den ubetinget største oplevelse for mit vedkommende på Spot Festival. De brugte hele Symfonisk Sal - blæsere der var placeret på balkonerne og højttalere placeret i rummet, så lyden kunne sendes rundt. Aarhus Jazz Orchestras musikere var ude i et nyt og for nogle grænseoverskridende territorium. Kaleiido udvidede deres eget originale område indenfor muskken. De plejer at mødes med nogle få musikere og ud fra nogle enkle rammer skabe improviseret musik. Det gjorde de også med Aarhus Jazz Orchestra. Forskellen var at big bandet i det her tilfælde blev et instrument, en lydskaber, der smeltede sammen med Anna Roemer (guitar) og Cecilie Stranges (saxofon) flydende musik, der til tider var ambient og på andre tidspunkter skabte kanter.


Undervejs var der solostykker til trompetisten Jakob Sørensen og saxofonisten Cesar Joaqinet. Bassisten Ida Duelund, der havde spillet på Spot, dagen før med Lueenas, var sprunget til som stand in i sidste øjeblik. Det fungerede ligesom resten, suverænt. Aarhus Jazz Orchestra er modige i deres udforskning af jazzens muligheder og Kaleiido har endnu en gang understreget, hvorfor de er noget helt særligt på den danske musikscene. I øvrigt siger rygtet siger, at det ikke er det sidste vi har hørt til samarbejdet med Kaleiido og Aarhus Jazz Orchestra.



Jeg havde næsten lige skrevet en positiv anmeldelse af Henrik Lindstrands nye album Klangland, så det var stor forventning at jeg skulle opleve ham i Musikhusets store sal, der ret hurtigt blev fyldt op. Han indtog scenen sammen med strygerne Who Killed Bambi. Det blev en smuk oplevelse, hvor Henrik Lindstrands rene og klare mol-farvede musik indtog lytterne i salen og hensatte dem i en meditativ tilstand. Han foldede musikken fra det nye album ud på smukkeste vis. I øvrigt sneg han, hen mod slutningen af koncerten, nogle seje jazzfraseringer ind i musikken og afslørede at han også har en del og andet med i den musikalske bagage end Kashmir.



Jeg nåede lige, at opleve Anna Brønsteds Our Broken Garden, der er aktuel med nyt album til august. Herefter gik turen til Aarhus Congress Center ved siden af Musikhuset. Her skulle hip hop/jazz bandet Ahead spille sammen med den pladeaktuelle rapper Jaden Castro. Ahead er vel det tætteste vi kommer på et The Roots lignende band herhjemme. Bandet inkluderer blandt andet trommeslageren Mathias Fischer og guitaristen Glen Montanaro. Jaden Castros rapflows er knivskarpe og sikre, hvilket blev bakket godt op af bandets fede groves. Der blev stille og roligt fyldt op foran scenen. En lækker koncert der giver lyst til mere. En lyst jeg kan få styret i Aalborg, hvor de spiller hver måned på El Mundo sammen med forskellige kunstnere.


Årets Spot skulle sluttes af med manér. Det sikre valg ville være Smag på dig selv, som jeg har set mange gange. I stedet havde jeg besluttet at det skulle værre AySay der spillede på samme tid i Lille Sal i Musikhuset. Den plan blev spoleret, da jeg løb ind i en der gav et hot tip. Jeg havde ikke lagt mærke til Akabanga i programmet. De skulle spille på Turkis. Da jeg fik at vide hvem det var der skulle på scenen, så var jeg ikke i tvivl. Jeg havde nemlig oplevet dem for halvandet år siden under et andet navn; De Place/Gambula/Bøgh - og det havde jeg ikke glemt. Det var burning afro med masser af electro og house. 


Trommeslageren fra Total Hip Replacement, Jakob De Place, guitaristen fra Faratuben Mikas Bøgh og bassisten fra Athletic Progression, Justo Gambula har med bandet Akabanga skabt noget af de fedeste afro, der kan opdrives herhjemme. Både Bøgh og Gambula spillede mere på keyboards end på deres vanlige instrumenter. De rammer lige ned i tendenserne og musikken der strømmer ud fra det afrikanske kontinent, hvor hip hop, house og electro smelter sammen med afro af forskellige slags. Turkis var proppet og der blev hoppet og danset. Akabanga er en fest - og kan, uden at det virker underligt, være et godt midnatsnavn på adskillige festivaler, inklusiv de jazzede.


Det var en suveræn afslutning på et Spot, der for mit vedkommende blev mindeværdigt - særligt på grund af Kaleiido og Akabanga.

søndag, maj 07, 2023

Spot Festival 2023 - indtryk fra første dag, fredag

 

Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst var på Spot Festival i Aarhus. Hvor er det skønt at være tilbage. Der er meget for en jazzcentrisk blogger at komme efter. Der er helt regulære jazzkunstnere og så er der alle dem der på den ene eller anden måde sniger jazzen ind i deres musik - bevidst eller ubevidst. 

Koncertarrangøren, aarhusianske Sunship havde fået deres egen scene på Katapult på Godsbanen. Her oplevede jeg Lav Sol og Christina Dahl Trio. Lav Sol spillede forrige weekend til Jazzahead i Bremen, hvor de var blandt JazzDanmarks udvalgte bands til Club Night. Det er trommeslageren Anders Glännestrand der står bag projektet, der plejer at være en trio, men i dagens anledning er reduceret til en duo, grundet en brækket fod. Han var sammen med den slovakiske saxofonist  Michaela Turcerova, der bor i København. De leverede en supersonisk jazzkoncert, der placerede sig uden for tid og rum. Det var en vild oplevelse midt i det store flagrende Spot-marked med beats og drøn. 


Sunship havde skabt en god scene til jazzen, hvor man fik ro til fordybelse i musikken. Selv om Spot koncerter kun varer 30 minutter, kan man godt nå at få nogle indtryk af musikken, der sætter sig. Det var saxofonisten Christina Dahls trio et godt eksempel på. Hun var sammen med Anders Filipsen på piano og synthesizere og Peter Bruun på trommer. Christina Dahl har skabt et nyt univers, hvor der er mere rum og plads. Det som er den helt store gevinst, er Christina Dahls sikre saxofonspil, der befinder sig godt i det univers.

Dagen på Spot var allerede startet lige over middag, hvor Ungemiljøernes Takeover på Godsbanen bød på koncerter på to scener i den Rå Hal. Køz var først ude. Afroinspireret musik med tre kvindelige blæsere og sangere i front var svær at blive i dårlig humør over. De havde den proppede sal i deres hule hånd. Lige efter dem, var det kvartetten Vingborg/Valencias tur i den anden ende, hvor scenen var på gulvet og publikum stod hele vejen rundt om dem. Deres stille og nordisk inspirerede jazz kunne godt klare udfordringen med en summende sal i baggrunden. Begge bands er værd i følge i fremtiden. Hannah Vingborg kunne iøvrigt fortælle at deres debutplade kommer til sommer.


Min første dag på Spot var lidt spredt. Trioen Ki!’s koncert på Folkestedet var en tumultarisk blanding af surf, soul, kung fu funk og regulære pop toner. Så var der svenske The Boo Boo Bama Brothers på Headquarter, der spillede udknaldet stonerfunk med inspiration fra hashens verden. Deres glimmerindsmurte sceneshow var en sikker vinder. 

Første dag var fuld af jazz og så var det i øvrigt koldt og blæsende udenfor.


fredag, maj 05, 2023

Andreas Bøttiger & Casper Christensen: Stardust (Gateway) LP/DL/stream

 

Der er ikke så mange dikkedarer på den her plade. Det er rendyrket kærlighed til jazzen der strømmer mig i møde når jeg hører duoen Andreas Bøttiger og Casper Christensen på albummet Stardust. De spiller henholdsvis tenorsaxofon og guitar. 

De har valgt 7 numre til pladen. 3 fra standardjazzens store overdrev, Stardust, Valse Hot og Estate og hvis du kender de numre, så er du også sporet godt ind på duoens egne numre Det er amerikanske jazztraditioner med et skandinavisk twist i balladetempo. 

Duoen er helt klassiske i deres jazzudtryk. Det vil sige, at det eneste de kan gemme sig bag er deres personlige tone. Her er deres styrke først og fremmest det fine samarbejde, der lyder om en konversation, en samtale eller dialog mellem to ligesindede. Det er ikke diskussion eller brok. Det er detaljerne i enkelheden der trækkes frem. Andreas Bøttiger har en fyldig og let mørk tone på saxofonen mens Casper Christensen kan minde om Jim Hall - og det gør jo ikke noget. 

Har du brug for en late night jazzplade, en god grund til ikke at gå i seng. Så kan du roligt sætte Stardust på - og bliver det alt for sent - du kommer måske endda for sent op næste dag - men hvad gør det, når det er en late night jazz lytte session der er skyld i det.

Andreas Bøttiger

torsdag, maj 04, 2023

Henrik Olsson: Hand of Benediction II (Barefoot Records) LP/DL/stream

Den svenske guitarist Henrik Olsson har gennem en del år, gjort sit til at den københavnske scene for fri improvisation, noise og eksperimenterende musik har været et spændende sted. Det trækker den nye plade Hand of Benediction II ikke ned på. Det er en opfølger til Hand of Benediction fra 2019, hvor det var en trio, der udover Olsson bestod af Jeppe Skovbakke på bas og Rune Lohse på trommer. Trioen er denne gang udvidet med nordmanden Egil Kalman på modular synth. Det er rigtig god tilføjelse der udvider trioens free jazz rockede udtryk.

Jeg kommer flere gange til at tænke no wave jazzen fra de tidligere firsere. Der er det samme abrupt kantede og primitivt punkede afsæt. Oven i det skal tilsættes et eksplosivt, ekspressionistisk og larmende temperament. Kalmans industrielle og spacede blips og blops klistrer det hele sammen. Det er Lohses trommer der med en omskiftelig rocket rytme lægger bunden mens Skovbakkes insisterende bas væver musikken og Olsson digter lystigt afsted på guitaren.

Det er en meget anbefalelsesværdig plade til jazzlytteren med avantgarde og punk i blodet. Der er endda en chance for at den lytter vil synes, at det er noget af det bedste vedkommende har hørt i lang tid.

Bandcamp

 

onsdag, maj 03, 2023

Henrik Lindstrand: Klangland (One Little Independent) LP/DL/stream

 

Efter at svenske Henrik Lindstrand startede med, at lave soloklaverplader i 2017 med Leken og siden med Nattresan og Nordhem, har han føjet et vægtigt kapitel til en karriere der også inkluderer rockbandet Kashmir og flere sidemen tjanser i jazzen, ikke mindst sammen med landsmanden Thommy Andersson der også bor i Danmark.

Det nyeste album fra Henrik Lindstrand, Klangland er med strygersektion, hvor Thommy Andersson selvfølgelig er med på kontrabassen. Klangland udvider Henrik Lindstrands musikalske rum. Det er nordisk helt ind i sjælen. Der er ro og meget højt til himlen. Det føles som om Henrik Lindstrand fylder rummet ud, mellem os nede på jorden og den store blå himmel. Han folder et mol-farvet tæppe ud hvor jeg blidt svæver afsted.

Klangland er rolige klavertoner der understøttes af en stor strygersektion på 16 mand. Det er fyldigt uden , at blive svulstigt. Det har en neo-klassisk stemning, hvor elementer fra ambient, jazz og filmmusik udgør et væsentligt tillæg.

Det er en meget velfungerende og vellydende plade der godt kan finde et stort publikum.’

Henrik Lindstrand

tirsdag, maj 02, 2023

A Plane to Catch: Moko Jumbie (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er en farverig knaldperle af en jazzplade der lægger op til dans og fest. Det er den hellige treenighed jazz, soul og afro, der med et skud funk direkte ind i blodårerne udgør grundlaget for den københavnske kvintet A Plane to Catch.

De fandt sammen under corona nedlukningen i 2020, hvor de ikke kunne komme ud at spille. I stedet skabte de bandet A Plane To Catch, hvor de spillede og øvede sammen i øvelokalet i Bolsjefabrikken på Ydre Nørrebro. Andreas Toftemark på saxofon og komposition, Rolf Thofte på trompet, Mads Nørgaard på guitar, Anton Langebæk og David Besiakov på trommer har skabt et band, hvor Motown soul, ethiojazz a la Mulatu Astatke, funky grooves og en rå og upoleret lyd er afsættet for albummet Moko Jumbie

Rolf og Andreas’ blæsere på toppen er direkte in your face og giver lyst til at hoppe til det danseinviterende groove der skabes af gruppen, der i øvrigt suppleres af Simon Eskildsen på orgel (og cover artwork) og Yohan Ramon på percussion på flere numre, som eksempelvis de uimodståelige Ethiopiques og Lingon Grove. 

Det er en festplade, hvortil der skal drikkes øl, ryges smøger og danses hele natten.

A Plane To Catch Bandcamp

mandag, maj 01, 2023

Pladesamlerne - en larmende minoritet *Ny podcastserie*


 Udover at være jazzblogger er jeg også pladesamler. Jeg samler ikke kun på jazzplader - men også på andre genrer. I det hele taget fascinerer samleriet mig. Derfor har jeg lavet en podcast, hvor jeg taler med andre pladesamlere. Der er mange der samler på plader. Her i podcastserien kan du møde nogle vilde samlere der er lidt ud over det normale. I den første sæson har jeg bla. talt med nogle musikere, der udover at spille musik også lytter til meget musik og derfor har fået en stor pladesamling. Jeg har også mødt samlere der fokuserer på italo, heavy, reggae og singler. 

I første afsnit er det jazztrommeslageren Kresten Osgood der udover at have stor pladesamling også har nogle skarpe synspunkter i forhold til samleriet. 

Det er en tale-podcast - altså uden musik. I stedet kan man høre musikken der tales om, på en playliste på Spotify eller Tidal.

Podcasten kan fanges på Spotify, Apple, Google og Podimo. 











Pladesamlerne Podcast på Apple

Pladesamlerne Podcast på Spotify

Kresten Osgood playliste på Spotify

Kresten Osgood Playliste på Tidal

Eva Cassidy with The London Symphony Orchestra: I Can only be me (Blix Street)

 

Da jeg var en ung knægt i firserne købte jeg ofte magasinet Hi-fi & Elektronik. Her var der udover al grejet også musikanmeldelser. Man brugte 13 skalaen som karakter. Her havde man delt det op i Musik, fremførelse, teknik og omslag. Jeg kunne fristes til at tilføje kvalitet på det færdige produkt. Det bliver aktuelt når jeg sidder med det nye album med Eva Cassidy. Jeg har fået fingrene i deluxe udgaven, der er på 2 plader og skal afspilles på 45 omdrejninger. Vinylkvaliteten er i top og helt rolig når der afspilles. Det er i samme liga som det kendes fra det danske presseri Nordsø Records eller de tyske genudgivelses-connoisseurs Speakers Corner. Vi befinder os i klassen lige under MoFi og Analogue Productions. Kendere ved at de koster kassen. Det gør Eva Cassidy pladen ikke. Den sælges i normalt prisleje. Fedt, at der er nogen der holder kvalitetsfanen højt uden at tage ekstra for det.

Musikken er perfekt til en stille aften med partneren eller til en hi-fi anlægs blæresession med vennerne. Det står rasende skarpt.

Der er efterhånden gået 27 år siden sangerinden Eva Cassidy døde i en alder af 33 år. Så det er ikke nyt - men halvnyt materiale som er på pladen. Hun opnåede gigantisk succes med opsamlingen Songbird, der kom 2 år efter hendes død. Pladeselskabet tænkte mange år senere over hvad Eva Cassidy ville have gjort i dag. Der er valgt 9 numre fra hendes repertoire, hvor man har arrangeret musikken for symfoniorkester. Den spilles af London Symphony Orchestra - der suppleres med hendes originale vokalspor og enkelte instrumenter fra originalindspilningerne. Det kunne lyde som gravrøveri. Det gør det ikke. 

Det er gjort nænsomt og resultatet er storladen musik med inspiration fra jazz, folk, blues, soul, pop og country. Det fungerer rigtigt godt med jazzstandards som Autumn Leaves og You’ve Changes og soul-klassikere som People Get ready og Ain’t Sunshine. 

Mine karakterer i bedste Hi-fi & Elektronik stil med tilføjelse af kvalitet på produkt:

Musik: 9

Fremførelse: 10

Teknik: 11

Omslag: 5 (med pil ned)

Kvalitet: 11

Blix Street

fredag, april 14, 2023

Nana Rashid: Music for Betty (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er seksogethalvt år siden, at jeg stillede spørgsmålet “Er det virkeligt muligt, at der findes et så stort uopdaget talent i jazzen?”. Det var i forbindelse med at sangerinden Nana Rashid havde lavet EP’en Sorrow in Sunlight. Siden er der ikke sket så meget, udover nogle sporadiske liveoptrædender hist og her. Det er der endelig mulighed for at ændre på nu. Hun har lavet et helt album, hvor hun er sammen med trioen Little North.

Nana Rashid har skrevet flere af pladens numre, bla. den umådeligt stærke åbner Poor Blue Betty, som Cecilie Strange i sine linernotes beskriver som et nummer der hensætter lytteren i en trancelignende tilstand. Det emmer af Nina Simone stemning. 

Det er et album, hvor drama, store følelser og melankoli er i højsædet. Nana Rashid er tilstede i numrene. Hun kan mærkes. Hun er i kontakt med teksterne. Det er en lille genistreg at hun er sammen med Little North, der skaber et perfekt bagtæppe for Nana Rashid stemme og sange. Deres dynamiske og vedholdende nutidige triospil, som det bla. kan høres i Mother, Father er med til, at løfte albummet, der ikke er tilbageskuende i stemning og stil.

Der er også blevet plads til et par stærke numre, af andre end Nana Rashid. Peggy Lee’s Johnny Guitar og Sade’s Pearls fra 1992-albummet Love Deluxe er med til at give det sidste til et meget vellykket album. Det er en plade der i al sin vælde, er noget af det bedste jeg har hørt fra en dansk jazzsangerinde meget længe. Det er både klassisk og nutidigt. Stor stor anbefaling herfra.

Bandcamp

torsdag, april 13, 2023

Torbjörn Righard and The Silent Room: Touch the music (Deliberate Music) LP/DL/stream

 

Den svenske tenorsaxofonist Torbjörn Righard lavede den første plade med The Silent Room for 10 år siden - efter 5 år kom der en toer - og nu er den tredje plade klar med Lund-saxofonisten. Helt grundlæggende er det en plade der hylder den gode stemning - og i den grad er med til, at skabe den.

Han har holdt sammen på det samme band i 15 år. Det er Johan Ohlsson på klaver og akkordion, Mats Ingvarsson på bas og Bo Håkansson på trommer. Desuden spiller Svante Lodén congas på tre numre. De starter stille ud med The Ladder og fortsætter med Dream Thing, der ligeledes tager den med ro. Ubatuba er egentlig også ganske rolig - til gengæld har bandet skiftet til reggaerytmer og det fungerer som solskin på sjælen. 

Det er derfor jeg lige så stille er blevet gladere og gladere for pladen. Torbjörn Righard har lavet en plade, hvor der sker flere forskellige ting undervejs. Han har ikke travlt eller vil forcere noget. Der er også skønne elementer af svensk folkemusik, standardjazz, pop og det der ligner. Kort fortalt, så er det en rigtig hyggelig jazzplade.

Deliberate Music

onsdag, april 12, 2023

Marijke Florien: Anætomy (Marijke Florien/No Technique) LP/DL/stream

 

Belgieren Marijke Florien, der bor i København, hvor hun lige har fuldført en kandidatgrad fra det Rytmiske Musikkonservatorium, har tidligere udgivet musik under aliasset Audri. Hun følte sig fastlåst af det musikalske udtryk - og har derfor valgt at udgive albummet Anætomy under eget navn. 

Hun kalder det for en personlig abstrakt rejse gennem kroppen. Med titler som Thunder (Brain) og Violence (Hands) henleder hun opmærksomheden på kroppens enkeltdele og hvad der sker eller kan ske med delene. Hun fortæller: “Jeg tror, det er noget, vi alle døjer med. De emner, jeg berører, er personlige og individuelle, men adresserer samtidig vores samfund. Fra angst, rastløshed, søvnløshed og uretfærdighed til kvindelighed, depression og selvudfoldelse. Jeg udforsker dualiteten, som ofte ligger i os. Det er en rejse gennem glæde og smerte med et mål om forhåbentlig at kunne finde ro inde i sig selv.”

Musikalsk er det et enkelt udtryk, der kan minde om 80’ernes avantgarde pop og elektroniske musik med enkelte jazzelementer. Jeg kommer umiddelbart til, at tænke på noget af den musik som Laurie Anderson lavede. Marijke Florien synger i stedet for at tale ligesom Laurie Anderson. Marijke Florien spiller de fleste instrumenter og suppleres af lidt saxofoner og trommer. Det er ikke en plade der ligner ret meget andet, der kan høres på dagens musikscene.

Bandcamp

tirsdag, april 11, 2023

Spejderrobot & Emil de Waal: Brugt (Unit Shifter/Minimum Recordings) LP/DL/stream

 

De har spillet sammen de seneste 15 år - hvor særligt Kalaha har fået megen opmærksomhed. Men samarbejdet mellem electronicamusikeren Spejderrobot og trommeslageren Emil de Waal går længere tilbage end Kalaha og er fortsat efter at Spejderrobot ikke længere er med i den groovy crossover gruppe. De er aktuelle med deres fjerde fuldlængde album sammen.

Brugt fokuserer som udgangspunkt på musikken der opstår mellem numrene. Det burde give et rastløst og rodet udtryk, som den erfarne duo ret hurtigt får sendt i retning af hooks, melodier, akkorder, percussion og sci-fi synthesizere. Det der skulle blive kaotisk, bliver i stedet et effektivt og intenst udtryk, hvor de vender det hele lidt på hovedet.

Det er boblende, spontant, omskifteligt, udadvendt, inkluderende og fyldt med en masse humor. Særligt har numrene Frotteret og Higet hjemsøgt mig efter, at jeg har haft den på pladespilleren. Det er højt tempo sammen med skønne og skøre synths. Duoen har skabt deres egen vej indenfor den elektroniske musik. Det er sprudlende originalt.

Bandcamp

mandag, april 10, 2023

Tineke Noordhoek: Sangvinsk/Kolerisk (Tineke Noordhoek/Gateway) LP/DL/stream

Hun udsendte i slutningen af 2020 albummet Flegmatisk/Melankolsk. Nu kommer anden del af Tineke Noordhoeks projekt med musikalske fortolkninger af de fire temperamenter som Hippokrates allerede satte i system i antikkens Grækenland.

Denne gang er det de sangvinske og koleriske temperamenter der fortolkes. Det koleriske temperament er med Karen Humle på violin, Tomasz Dabrowski på trompet, Jakob Munck på trombone og tuba, Signe Østlund Jacobsen på klaver, Johannes Østlund Jacobsen på trommer og Tineke Noordhoek på percussion. Det koleriske temperament forbindes med elementet ild og gul galde. Det er højdramatisk og ikke uden en vis form for ubehag. 

På den Sangvinske pladeside er Tineke Noordhoek sammen med Randi Pontoppidan, Anna Mose og Johanna Sulkunen på vokal. Noordhoek spiller på marimba og klokker. Sangvinsk er det optimistiske temperament og er forbundet med blodet. Den åbner med Nynnen, hvor der Noordhoek i højt tempo gentager den samme figur på marimbaen mens de tre sangere, nynner sig gennem nummeret. Herefter skrues der ned for tempoet og det lyse træder mere frem. Der tages lidt lettere på det hele, hvilket både kan høres på Teselskab hos Gahu og Flagren.

Tineke Noordhoeks projekt med musikalsk tolkning af de fire temperamenter er udover at være dybt originalt - også et samlet værk der sætter gang i eftertanken hos lytteren. Jeg kan ikke undsige mig for at have funderet over, hvilket temperament jeg selv og mennesker tæt på mig besidder. Her er Tineke Noordhoeks musik en god guide, hvor jeg tager mig selv i at tænke på flere jeg kender undervejs i lytningen af den koleriske side - og retfærdighedsvis også under lytningen af den sangvinske side.

Tineke Noordhoek

 

onsdag, april 05, 2023

Niclas Knudsen Trio: Migrating songs (Niclas Knudsen/Gateway) CD/DL/stream

 

Guitaristen Niclas Knudsen har lavet et nyt album med høj likeability allerede fra det første lyt. Han har selv skrevet de otte numre på albummet. Hårdt ramt af udlængsel under corona-nedlukningerne har han ladet sig inspirere af sydlige himmelstrøg, Katalonien og Småland. 

Han er sammen med to forskellige trioer, Andreas Møllerhøj (bas) og Henrik Holst Hansen (trommer) på den ene halvdel og Mathias Petri (bas) og Andreas Svendsen (trommer) på den anden halvdel.

Det er rolige melodier med høj nynne-med-faktor. Et meget anbefalelsesværdigt album til en rolig og eftertænksom stund sammen med den du elsker... at rejse med.

Gateway

tirsdag, april 04, 2023

Haftor Medbøe & Konrad Wiszniewski: Poiesis (Subcontinental/Copperfly) kassettebånd/DL/stream

 

Det er ikke ualmindeligt at støde på elementer af genren ambient i nutidens jazz. Det er til gengæld ikke så ofte at jazzmusikere går hele vejen og laver et ambient jazz album. Ligesom der heller ikke er almindeligt at skotske jazzmusikere udkommer på kassettebånd via et indisk pladeselskab. 

De to skotter, jazzguitaristen Haftor Medbøe og Konrad Wiszniewski på sopran- og tenorsax har netop udsendt albummet Poiesis på kassettebånd med hjælp fra et indisk pladeselskab. Det er frit-improviseret musik, hvor Medbøe med en Fender Telecaster og en bunke effekter skaber og væver et klangfuldt tæppe, der lægges ud under Konrad Wiszniewskis saxofon. 

Det er en blanding af nedtonet og poetisk hvæsende støj og feedback. Enkelte gange kan man høre noget der kan identificeres som en guitar. Ellers er det de lange toner og lydflader der hersker. Wiszniewski kan besvare Medbøes guitar på en rolig og afdæmpet måde. De klæder hinanden og får dermed lavet et overraskende og unikt album, der er helt sit eget.

Bandcamp

mandag, april 03, 2023

Girls in Airports: How it is now (Kaja) LP/DL/stream

 

Der er sket meget i Girls in Airports siden det forrige regulære album Dive fra slutningen af 2020. Lars Greve har forladt gruppen for at hellige sig sit Resonerende Rum projekt. Girls in Airports har også lavet en plade sammen med Aarhus Jazz Orchestra, Leap i 2021 og står nu som kvartet med det nye album. 

How it is now fremstår som helstøbt og spændstigt album. De er i topform. De lyder som Girls in Airports og har samtidig udviklet sig. 

Der er en masse plads til Mathias Holms keyboards - åbningsnummeret Kabul er endda helt uden blæsermedvirken, hvilket de også gentager på Plants hvor bandets saxofonist Martin Stender spiller på et Weltmeister Claviset keyboard. Det er en fed tilføjelse til Girls in Airports universet. De bevarer deres lyd og udtryk. 

Saxofonen er der stadig. På Sachette, der er opkaldt efter den ulykkelige mor i Klokkeren fra Notre Dame, er det Stenders let støvede tenorsax der står stærkt. På den dystre og eksperimenterende 18 er der masser af plads til Victor Dybbro og Anders Vestergaards percussion og trommer. Det er en plade hvor Girls in Airports har givet sig selv plads til at lege. Som på Cabin, hvor Mathias Holm spiller på trædeorgel og skifter over til klaveret, hvor Victor Dybbro tilføjer et par bum på gulvtammen til sidst i nummeret. 

How it is now er lyden af et vitalt Girls in Airports, der stadig indtager en helt særligt plads i dansk jazz. 

Girls in Airports Bandcamp

søndag, april 02, 2023

Johannes Gammelgaards Orkester: Ting tager tid (Jaeger Community) CD/DL/stream

 

En Klovborg ost ta’r den tid en Klovborg Ost skal ta’ lyder et gammelt reklameslogan.  Johannes Gammelgaard går et skridt videre med sit nye album, hvor han i titlen konstaterer at Ting tager tid. Et lille budskab der er under voldsomt pres i vores samtid, hvor der er uendeligt meget fart på. Det handler ikke om at reflektere eller undre sig. Det handler om at komme videre i en fart.

Gammelgaard har samlet et otte-mands orkester med fokus på blæserne, hvor der er sat musik til syv Piet Hein tekster som Rikke Nybo synger. 

“Du skal ikke ville det hele.

Du er kun en enkelt del.


Du ejer en verden i verden.


Dén skal du gøre hel.


Een eneste vej skal du vælge,


og være identisk med dén.


De andre veje må vente.


Vi kommer altid igen.”

Med Piet Heins beroligende ord kan vi med ro i sindet sætte farten ned og være tilstede i nuet.

Johannes Gammelgaards musik er lige dele Højskolesangbog, free jazz og uhøjtidelig humor. Det passer så godt til de enkle og kloge tekster der indeholder så meget.

Ting tager tid fortjener din tid. Lyt med og bliv klogere på dig selv og verden omkring dig.

Den rigtige Klovborg osts tid var i øvrigt ovre i 2012, hvor mejeriet i den lille jyske by lukkede. Nu kommer den til verden på et shiny optimeret mejeri, så den kan blive næste uges tilbud i Rema 1000. Reklameslogans forgår - mens Piet Heins tekster består. Tak til Johannes Gammelgaard Orkesters vinkel på Heins tekster.

Jaeger Community

mandag, marts 27, 2023

Claudia Campagnol: Right now (Giant Sheep) LP/CD/DL/stream

 

Hun er en sjælden (sang)fugl på nutidens musikscene. Debutpladen I’m Strong fra 2019 indeholdt klare referencer til fusionsjazzen og med elementer af pop og r’n’b. Nu er det vendt rundt. Hun er født i Ungarn, vokset i Sverige og bor nu i Danmark, hvor pladeselskabet Giant Sheep har taget hende under deres vinger. Det er luksuriøs musik, med skarpe arrangementer, flot vokal og superflot lyd og produktion. Det er håndspillet musik, hvor jeg kommer til, at tænke på en L.A. popproduktion som den kunne tage sig ud for 40 år siden. 

Claudia Campagnol har skrevet og arrangeret det hele. Jeg er vild med hendes stilsikre udtryk. Der er keyboardsoli, spillet af Campagnol, funky elbas - spillet af Andreas Hatholdt og nogle vilde korarrangementer, der lyder af en verden. Lyt feks. på afslutningsnummeret The only one, hvor det stikker helt af - altså på den gode måde - og i øvrigt toppes med Mathias Heises mundharmonika. 

Right Now er sin egen. Det er pop, hvor barren er sat meget højt.

Claudia Campagnol Bandcamp

søndag, marts 26, 2023

Andorra: Current (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Den fynske kvintet Andorra opstod under corona-nedlukningerme. Fem erfarne og travle musikere, kendt fra mange forskellige sammenhænge, lige fra DR Big Band til Søren Huss, fandt sammen og udsendte et album i slutningen af 2021. Det var heldigvis et projekt der kunne holde til et album mere. Med det ny album Current fremstår de mere fokuserede og klare i udtrykket. De ved hvad de vil. 

Det er filmisk indie-jazz - og skal jeg forklare den kategorisering, bliver det noget i retning af nogle musikere, der har hørt Radiohead i deres yngre dage mens de spillede jazz og nu er blevet modne og forsøger at skabe ro med lækre klangflader mellem de ekspressive dele.

Andorra er et kollektiv, hvor Mads la Cour på flygelhorn er stjernen for mig, fordi jeg er et jazzhoved. Men han er, i denne sammenhæng, ingenting uden de andre. Mads la Cour spiller lange svævende toner. Det suppleres af Simon Krebs’ alsidige guitarspil, Peter Kohlmetz Møllers Rhodes og Keys, og rytmegruppen der kan sin rock.

Åbningsnummeret Mother Tongue bygger op til en kosmisk eksplosion. Current er en rolig og tung sag med slideguitar. Happy men er uptempo og lange flygelhorntoner. Kuriosa er sælsomt omskiftelig. Where's the any key? er det rolige nummer med hitpotentiale. Forecast er afslutteren der siger på gensyn. 

Andorra Bandcamp

lørdag, marts 25, 2023

Roved Linna Kontrafouris: Our groove Your move (AMP) LP/DL/stream

 

Det er en sjælefyldt og tilbagelænet stemning der strømmer mig i møde, når jeg sætter trommeslageren Jacob Roveds nye LP på pladespilleren. Han er sammen med to erfarne musikere fra den finske jazzscene, Sami Linna på guitar og George Kontrafouris på Hammond-orgel. Sidstnævnte har spillet fast med min finske favoritsaxofonist Timo Lassy siden midten af nullerne.

Jacob Roved orienterer sig mod de amerikanske jazztraditioner, hvilket også kan høres albummet Dawn, der kun er et halvt år gammelt. I orgeltrioen er det roen og den intime jazzstemning der er i fokus. Roved har skrevet en enkelt af af pladens numre. Ellers er numrene hentet i hardboppen/soul jazzen fra starten af 60’erne. Vi får to numre fra den store amerikanske tenorsaxofonist Hank Mobley. Det er fra nogle af de vigtigste Blue Note plader, Soul Station og Roll Call. This I dig of you og nummeret som Roved, har valgt som pladens titelnummer My Groove Your move er et par veloplagte fortolkninger af nogle af jazzens guldklumper. Trioen kommer ind under huden af materialet og giver os et sikkert personligt bud på nyfortolkning af orgeljazz som den kendes fra Freddie Roach og Don Patterson.

Det er meget let for mig at anbefale pladen. Jeg elsker orgel-trioer og synes at det er en ekstra fornøjelse, at lytte til en trio der, selv om de dyrker jazzens traditioner så intenst, ikke lader sig hæmme eller eller tøjle af dem. Jacob Roved har lavet et skønt album der kan lyttes til på alle tidspunkter af døgnet.

AMP Music Records

torsdag, marts 16, 2023

Kiosk: Drift (Kiosk) LP/CD/DL/stream

 

Fuck, at vi kører en Berlingo… 

…Jeg har ikke noget at sige om himlen i november…

…Jeg har noget at sige om os to…

Maj Ørskovs ord i November er en vidunderligt relatérbar og humoristisk kærlighedserklæring. 

Hendes vokal efterlader mig forelsket og fortvivlet. Hun kommer tæt på og rammer lige der, hvor hverdagen banker på og lyden fra ungdommens fester er en fjern og alligevel mærkbar torden. Gennem sit nærvær og evne til at placere sig midt i musikken er Maj Ørskov helt unik. Hun er med i bandet Kiosk, som jeg nok ville have kaldt jazz’n’poetry i mangel af bedre, men hvor de kommer mig til undsætning og kalder det de laver, for audiopoesi. 

Det er ikke påklistrede ord eller recitation til jazzede toner. Det er ord der smelter sammen med musikken, der udover det jazzede har mange skønne popelementer og spacede ophobninger af musikalsk desperation.

Læg dig her

Mens mit sortsyn eksploderer

Ud over nattehimlens funklende kulisse

Der er ingen andre som kan trøste mig nu 

For inden andre aer mig så blidt som du

- fra Søvnløs

Kiosk fortsætter på deres album nr. 2 med at udvikle og dyrke det univers de har skabt. De balancerer elegant mellem humor og alvor, hvor det både kan handle om krigen i Ukraine eller Aula beskeder der skal tjekkes. Drift er en stærk opfølger. Når jeg hører pladen har jeg et stort ønske om, at mange flere lytter til dem. Jeg starter her og skriver om dem. Du følger op og finder dem på Spotify eller et andet sted. Eller endnu bedre, du går ud og oplever dem live.

For mor var ret vild

Før hun blev kedelig

- fra Dans

Kiosk på Facebook

onsdag, marts 15, 2023

Lasse Mørck: Imagining places no one’s probably ever been (Lasse Mørck) LP/CD/DL/stream

 

Det var I 2017 at Lasse Mørck debuterede med Imagining places I’ve never been. En plade jeg var så begejstret for, at Lasse fik Jazznytprisen. Nu er toeren kommet. Nu handler det om steder hvor ingen sandsynligvis nogensinde har været. Han har atter trommeslageren og læremesteren Snorre Kirk med. Nye folk i kvartetten er trompetisten Jonas Due, som Lasse har spillet en del med gennem årene. Jonas har fået stor succes med bandet Otooto. Sidste mand er en ung Malmømusiker, Ludvig Samuelsson på alt- og barytonsax.

Det er mytiske steder som man ikke finder på Google Maps. Den gyldne by, sølvbjergene, Atlantis, underverdenen (ikke den kriminelle) og Månen - det sidste sted er jeg nu ret sikker på, at jeg har set for nylig - men på stor afstand - jeg har ikke været der.  Måske, har der heller ikke været nogen der - det er der nogen der mener.

Lasse Mørck har sans for myter og legender og det går igen i musikken. Det er jazz af en anden verden. Der er direkte forbindelse til tidlig swing og 50’ernes smågrupper i jazzen. Det fornægter sig ikke at Lasse har spillet meget med Snorre Kirk og med Tobias Wiklund, der på hver deres måde henter inspiration i jazzen fra den periode. På det nye album er Snorres klædelige trommespil et grundfjeld. Jonas Due spiller med en skøn jazzromantisk åre. Ludvig Samuelssons svenske ophav fornægter sig ikke, når han spiller barytonsax, hvor Lars Gullin inspirationen bla. kan høres på The Silver Mountains og Underwolrd Rendez-Vous.

Det er uden forbehold, et meget anbefalelsesværdigt album til jazzlytteren, der trænger til at få masseret sjælen med fantasirejser.

Bandcamp Lasse Mørck

tirsdag, marts 14, 2023

Maria Faust: Mass of Mary (Estonian Record Productions) LP/CD/DL/stream

 

Mass of Mary er dedikeret til alle ofre for vold i hjemmet. Det handler ikke om at pege fingre, oplyse eller finde løsninger. Det er en konstatering og det mindste som komponisten og musikeren Maria Faust mener, at hun kan give tilbage til samfundet. Hun kombinerer middelaldermusik, jazz, estisk folkemusik og det hun kalder sonoristic comtemporary music, der kort fortalt - ifølge jazzbloggeren - handler om at skabe nye lyde og udtryk med eksisterende instrumenter.

Sammen med det estiske kammerkor Collegium Musicale og klassiske musikere indspillede hun musikken i Estland for et år siden. Resultatet foreligger på rød vinyl og er en uafrystelig stærk lytteoplevelse. Værket er bygget op omkring en den katolske kirkemesses vanlige struktur. Det er kirkens latin og græsk, der står som skelettet der skal holde virkeligheden oprejst. De omkranses af tekster på estisk om volden og det der sker. Om barnet der kalder på mor. 

Mass of Mary er endnu et højdepunkt i Maria Fausts karriere. Det er et album der kommer til, at stå som hovedværk. Alvoren, dramaet og skønheden er i forening på et album der uden problemer bevæger sig mellem genrerne

Bandcamp Maria Faust

mandag, marts 13, 2023

Calum Builder: Murmuration (Barefoot Records) Cassette/CD/DL/stream

Australske Calum Builder blev nomineret til en dansk DMA Jazz pris sidste i år for udgivelsen Messe. Han bor i København og er atter aktuel med en udgivelse. Han kalder det selv for en eklektisk blanding af ambient jazz og moderne komposition. På Murmuration har han involveret 11 musikere fra det eksperimenterende Københavnske musikmiljø - både klassisk og jazz. Bla. Erik Kimestad og Kristian Tangvik fra Horse Orchestra og Carolyn Goodwin. Her er bratsch, violin, cello, fagot, tenorsaxofon, trompeter, tuba, bas, slagtøj og Builder selv på altsax.

Musikken er komponeret under corona nedlukningen, hvor Calum Builder fantaserede om Australien. Om vilde brande, skypumper og oversvømmelser. Om fugleflokke der skygger for himlen over et voldsomt hvirvlende vidtstrakt hav. Det er på gang, en snurrende og struktureret musikalsk oplevelse. Det er nedskrevet musik, der spræller og slår sig i tøjret i kraft af de medvirkende musikeres personlige aftryk. Improvisationerne der flyder rundt i det australske hav. 

Det er en imponerende stærk udgivelse fra grænselandet mellem jazz, klassisk, improvisation og eksperimenterende musik.

Bandcamp Murmuration


 

tirsdag, februar 28, 2023

MASS: shitpigeon (MASS) stream

 

Bag det vidunderlige pladetitel lorteduer gemmer sig en historie om nogle unge musikeres møde med duerne i Aarhus. Saxofonisten Lasse Damsgaard, der er manden bag musikken i MASS fortæller: 

“Albummets titel kommer ud af en samtale om duer, som vi havde i bandets opstartsperiode. Vi bor i dag alle i Aarhus, og vi kunne, den gang vi lige var flyttet til, ikke undgå at lægge mærke til og ærgres over duernes tilstedeværelse i bybilledet. Alligevel, indså vi, har de en plads i byen, og denne umiddelbare reaktion overfor duerne kom for os til at symbolisere en tendens til at se ned på eksistenser, vi ikke forstår. “Lorteduer” sagde vi dengang. Siden har ordet for mig dog været en lille påmindelse om, at det for alle en gang i mellem kan glippe at forholde sig åbent til alt det, som vi ikke forstår at værdsætte. Så en slags ode til duerne i Aarhus og alle andre steder. “

De to sidste medlemmer af trioen er brødrene Harald Hagelskjær på bas og Gustav Hagelskjær på trommer. De spiller bla. i Kosmos Trio og Harald spiller også med Lasse i kammerjazztrioen Nordlys. MASS spiller intens og pågående triojazz. Lasse Damsgaards powerfyldte altsax går i clinch med brødrenes heftige og tunge backing, der er langt fra det man kender fra Kosmos Trio. Lyt feks. til rockende Sjette eller åbningsnummeret KIA. Trioens sammenspil er formidabelt. De finder også hinanden i de mere rolige numre som Siv eller den mere komplekse shitpigeon.

MASS efterlader et ambitiøst udtryk. Jeg har allerede sagt at du skal holde øje med Hagelskjær-brødrene og kan nu tilføje Lasse Damsgaard til den liste. Han er iøvrigt begyndt at spille med Baryl og spiller desuden med afrobandet Total Hip Replacement.

Jeg kan ikke finde et link til trioen, men du kan finde dem på Spotify og andre streamingtjenester.

mandag, februar 27, 2023

Tigeroak: Living and Living (April Records) LP/CD/DL/stream

Det er ikke et musikalsk univers som vi er vant til, at høre danske musikere i. Rolig neosoul/R'n'b med inspiration fra Londons jazzundergrund, hip hop og en sjat cool nordic. Tigeroak består af Laurits Steen Møberg og Anna Prinds, der begge kommer fra det sprudlende jazzmiljø i Kolding. På trods af deres unge alder har de været musikalsk aktive i en del år og har skabt deres eget udtryk. 

Anna Prinds’ elegante vokal med mystik, sensualitet og en let vibrato er perfekt sammen med Laurits Steen Møbergs musik. Han spiller både guitar, bas, synth og har programmeret trommer og lign. Der er enkelte gæster undervejs, hvor trompetisten Peter Marott er den eneste etablerede musiker, ellers er det bla. et andet Kolding-talent Martine Bak Toldam på piano og Rhodes.

Beatsene er med skarp lilletromme og indrammer et rummeligt og sfærisk elektronisk lydbillede, hvor klaver, Rhodes eller lignende støtter melodien. Der er flere numre med hitkvalitet. Åbningsnummeret Living and Living (med Marott), People (med gæstefløjte) og Eyes finding eyes (med lækker klaversolo) er alle numre, der med deres stærke stemninger, er gode partnere til de stille stunder i natten.

Living and Living er en god og vital debut - hvor April Records skal have stor ros for at løfte den unge duo ud i verden.

Bandcamp - Tigeroak

 

fredag, februar 24, 2023

Claes Janson & Christina von Bülow: Det regnar i min stad (Stunt) CD/DL/stream

 

“Sitter här och lyssnar på nå’t gammalt regn
Sliter ut en gråtlåt ur mitt hår
Det är som om allting omkring mig
Var stämplat - “från igår.””

Det er svensk viseblues af den triste og opbyggeligt terapeutiske slags. Teksten er skrevet af finlandssvenske Åke Grandell. Musikken er skrevet og arrangeret af Christina von Bülow og det synges af svenske Claes Jansson. Jeg kan næsten ikke være i mig selv af begejstring. Det er et rigtigt godt album som altsaxofonisten Christina von Bülow har lavet. Claes Jansons svenske sang er fortrolig og intim som sad han i stuen og sang for mig.

Den musikalske backing er i hænderne på Christinas søn Pelle von Bülow på guitar, Steen Rasmussen på klaver og Rhodes, Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Desuden gæster den svenske sangerinde Emily McEwan på fire numre. Hun er et godt supplement til Claes Jansons rustne stemme. 

Teksterne er stærke og går ind og rører ved sjælen. Det handler om livet der går på hæld og alligevel stadig rummer så megen skønhed. Det handler om naturen og den mentale ro. En regnvejrsdag i byen iklædes brasilianske toner. Selvom det var en dag, hvor der var en masse der skulle laves, så sidder Åke Grandell stadig ved morgenbordet og lytter og nyder - og leger med ord.

Det er meget let at anbefale albummet til svenskofile lyttere. Ordene og måden de fremføres på. Musikken står rislende klart som en elv i en regnvåd forårsskov. 
Tack!

torsdag, februar 23, 2023

Nice Chair: World in Motion (Waidtlow Music) stream

 

Da de var unge i 90'erne, havde de deres faste tjans som nattejamværter på legendariske La Fontaine i indre København. Det er de musikalske bånd og et venskab der har ført til, at de i dag har lavet trioen Nice Chair, hvor de er aktuelle med andet album. 

Claus Waidtløw på saxofon, som jeg tidligere har udråbt til kongen indenfor streaming af dansk jazz, hvor han hitter på de digtale platforme med ballader i et klassisk jazz-setup. Kasper Vadsholdt på bas, kender vi bedst fra DR Big Band, hvor han har været fast mand i snart 20 år. På det aktuelle album spiller han både på elbas og kontrabas. Trommeslageren Martin Maretti Andersen har spillet i Pierre Dørge New Jungle Orchestra i 23 år. Det er med andre ord, tre erfarne jazmusikere, der kan deres standards og samtidig spiller mange forskellige typer jazz.

Selvom det var standards de spillede i deres unge dage, så er det noget helt andet i dag. Nice Chair virker som et musikalsk helle. Et fristed, hvor de sammen går på opdagelse i jazzen. De har fundet et enkelt og luftigt udtryk, hvor Waidtløw tager den med ro på saxofonen. Trioen befinder sig i et roligt balladeunivers og fortrolige med det og hinanden.

Nice Chair - Streaming

onsdag, februar 22, 2023

Christian Houman: Favourite work of art (Christian Houman) DL/stream

 

Der er en vibe over den her plade, der lugter af senfirserne og halvfemsernes jazz. Man har løsrevet sig fra den på det tidspunkt, fortabte fusionsjazz' digitale svøbe og bevaret en oprigtig glæde for melodi, improvisation og det teknisk krævende spil. Der hvor tenorsaxen skinner ekstra meget af overskud. Trommerne er fyldt med halsbrækkende øvelser og klaveret sprudler. Bassen er med fem strenge og elektrisk.

Det er bassisten Christian Houman der er ophavsmand for projektet og pladen som han kalder for Favourite work of art. Han er sammen med Michael Bladt (saxofon), Carsten Kær (piano) og Martin Kollerup (trommer). At de inspiratorisk befinder sig i jazzens nære fortid er kun et plus. De er trygge ved stilen og når man er tryg, tør man også at presse sig selv til det yderste. Det løser de ved, at gøre det komplicerede lækkert at høre på. Det kunne være den vuggende Spring Dance, hvor de allesammen bidrager med musikalsk glæde der forplanter sig i lytteren. Herefter kunne man kaste sig over Everybody move der heller ikke sparer på energien. Ind i mellem dem kommer Moment so close, der er rolig nordisk jazz, som jeg ikke har hørt den spillet længe. Det er rigtigt lækkert.

Bandcamp - Christian Houman

tirsdag, februar 21, 2023

Cort Lunde: Flora Electronica (Cort Lunde) LP/stream

 

Duoen Cort Lunde har lavet en hyldest til nogle blomster fra Flora Danica - og en enkelt farisær, solsikken, der ikke er med i Flora Danica. Stilen er jazzet eletronica eller jaazztronica, som det blev kaldt en gang. Erik Lunde Michaelsen på trompet, flygelhorn og elektronik og Thomas Cortes Thorup på guitar og elektronik. Det er et elektronisk take på det organiske. 

De har valgt otte blomster og ladet sig inspirere af blomstens udseende, farve, størrelse og lignende, eksempelvis blomstens habitat. Det er trompeten og flygelhornet, både som sig selv, muted eller tilsat effekter der står i centrum. Herunder har de to musikere lagt et organisk lydende lag af knistrende beats, lyde, stemninger og alt muligt andet godt fra elektronik-kassen. De har styr på virkemidlerne og overlæsser aldrig. Der er behageligt og roligt drive i numrene. Selv om det ikke er decideret ambient - er der masser af klangflader. 

Cort Lundes projekt lykkedes fordi de holder sig til det enkle og tager den med ro. De går i et med blomsterne, der heller ikke forcerer noget - men tager sig tid til at vokse frem. I det medfølgende skrift til albummet, har de beskrevet de enkelte planter; ukrudtsplanten Knuder Pileurt eller Sump Hullæbe, der selv om den indgår i Flora Danica kan findes i både Nordafrika, Asien og Europa. De har ladet sig inspirere af både Mulatu Astatke og Albert Ayler i det nummer.

Flora Electronica er en meget anbefalelsesværdig plade, hvis interessen går i retning af jazz og electronica. Den er nærmest et must have, hvis du også er i besiddelse af en pladespiller - så kan du få den på grøn vinyl.

Cort Lunde på Facebook