tirsdag, september 26, 2023

The Heist: Upside Down (Basmor Records) stream

 

Det er spionfilmmusik som det kunne lyde i de sene 60’ere eller tidlige 70’ere. Keyboardspilleren Michael Heise har skabt gruppen The Heist, der allerede med åbningsnummeret Mokuto Kenyaki lægger ud med eventyrlig musik. Det kan næsten lyde som library jazz eller funk. Musik skabt til en ukendt film - men i den rette stemning til at være soundtrack til en velklædt mands tur langs havnen i Saint Tropez i en blå Renault Alpine. Cigaretten sidder skødesløst mellem læberne. Kvinden med de mandelformede mørke øjne og det lange sorte øjne ved hans side kigger nervøst bagud. Er hun elskerinden eller hun fra den den frygtede bulgarske efterretningstjeneste?

Heise spiller på clavinet med whammy bar, så den lyder som en guitar og hammond-orgel. Han er sammen med Bastian Sjelberg på bas og Jeppe Gram på trommer. Det er en dejligt underholdende plade med egne numre og en vidunderlig version af The Specials hittet Ghost Town fra 1981.

mandag, september 25, 2023

Hex & Doravideo: Multi (Wetwear) Kassette/CD/DL/stream

 

Duoen Hex med Lars Bech Pilgaard på guitar og diverse og Anders Bach på trommer mødes på albummet Multi med japaneren Ichiraku Yoshimitsu aka. Doravideo, der spiller på modular synthesizer. Han har en omfattende karriere indenfor eksperimenterende musik i Japan i bla. bandet Acid Mothers Temple bag sig.

Her er det en åben eksperimenterende omgang med elementer af noise i sig. Det er improviseret musik med nerve og puls. Anders Bachs fritflydende rytmer og Lars Bech Pilgaards ukonventionelle guitarspil befinder sig godt sammen med de japanske synth-toner.

Bandcamp

torsdag, september 14, 2023

Marie Mørck: Songs to comfort (Marie Mørck) LP/CD//DL/stream

 

Det behøver ikke at være så kompliceret og nyskabende. Til gengæld skal det gøres ordentligt og med noget på hjerte. Det er nogle af de tanker jeg får, når jeg hører Marie Mørcks andet album, der hedder Songs to comfort. Hun har samlet et internationalt hold af musikere omkring sig. Estiske Britta Virves på piano, svenskerne Jon Henriksson på bas og Jonas Bäckman på trommer. Desuden er der blæsersupport på flere numre fra Tobias Wiklund og et enkelt nummer med strygere.

Marie Mørck har med enkelte undtagelser skrevet det hele på pladen, både tekst og musik. Stilen er nærværende og klar vokaljazz der nok har sit udspring i amerikanske traditioner men mest af alt har et klædeligt nordisk touch. Marie Mørck stemme er rolig og i balance. Der er ikke noget der forceres, hvilket besvares så fint af musikerne, hvor særligt Britta Virves imponerer. Ligesom på debutpladen er der blvet plads til et enkelt nummer på dansk, Midt i en drøm. For min skyld må hun gerne lave et album, hvor hun kun synger på dansk. Gerne suppleret med svensk som hun også klarer fint med nummeret I mörkret.

Marie Mørck


onsdag, september 13, 2023

Jakob Dinesen/Anders Christensen/Laust Sonne: Moonlight Drive (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Jeg udnævnte dem til min favorittrio, da de udsendte deres første plade for to og et halvt år siden. Som faste læsere af bloggen ved, så har jeg mange favorittrioer. Nu bliver jeg nødt til at stramme formuleringen. De er en favorit blandt favorit trioerne. Saxofonisten Jakob Dinesen ældes med ynde - hans tone balancerer mellem ro og tryghed. Ekstase og vildskab. Han rummer det hele med både overskud og elegance. Anders AC Christensen kan pumpe og samle. Hans underspillede basspil fylder så meget og er så vigtigt for trioens output. Laust Sonnes genfødsel som jazztrommeslager er intet mindre end magisk. Han tænder trioen, trykker dem på maven og kan mærke hvad de vil.

Trioen spiller en blanding af egen numre. Der er Jakob Dinesens fine hyldest til digteren Yahya Hassan, der rummer noget af kompleksiteten og nerven som digteren havde. Der er AC’s smukke hyldest til bedstemoderen Ingrid. Titelnummeret Moonlight Drive er skrevet af Laust Sonne. Her spiller han på altsax i stedet for trommer. Det nummer rammer rent og indeholder så meget stemning, at månestrålen lyser stuen op, selv om jeg hører pladen midt på dagen.

De har gjort det igen. Lavet en plade der spiller sig direkte ind i mit hjerte og min sjæl. Det er jazz af den sublime slags.

Bandcamp

fredag, september 08, 2023

Lennart Ginman: 360 (nyt.nu) LP/DL/stream

 

Så gælder det atter elektronikken for Lennart Ginman og denne gang er det mere rendyrket end nogensinde. Han er sammen med Maggie Bjørklund på lapsteel, der også medvirkede på Ginmans The hOpening fra 2019. Der kan opstå helt fantastiske øjeblikke når de spiller sammen. Lyt feks. til nummeret Air, hvor Ginman indleder nummeret med fyldigt basspil, der går over i Bjørklunds lapsteel. Det er et af de mere rolige numre på pladen. Ginman har som noget nyt involveret Steen Rock, der er DJ og kommer fra den elektroniske musik. Han leverer beats og stemninger.

Der er meget elektronisk på pladen og jeg føler mig ofte hensat til noget i 90’erne. Lydene og beatsene er ofte til den rå side. Som eksempelvis på SOS, hvor der indledes med nogle blips, som Jean Michel Jarre havde glemt ovre i hjørnet i studiet, der så udvikler til en dystopisk brutal affære. Det er den del af pladen jeg er mindre vild med. 

Det kan da godt være at jeg er en gammel bas-nisse, men jeg synes at det fungerer bedst når han trækker bassen med ind i musikken, som han gør på nummeret War. Lennart Ginman er en bassist i særklasse og jeg har respekt for at han vil mere end basspillet.

Facebook

torsdag, september 07, 2023

MidtVest Pigekor + Gustaf Ljunggren/Emil de Waal (Turn it Over Records) LP/stream

 

Det er kun tre måneder siden, at jeg skrev om en plade med MidtVest Pigekor. Et kor der hører hjemme i mit hood, Herning. Nu er de atter aktuelle på vinyl. Det er med en indspilning fra Moorjazz Festivalen i 2021. På den første plade var de sammen med guitarsekstetten Cirklen. Denne gang er det noget helt andet. De er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Fælles for begge plader er, at koret er under ledelse af Dorte Bille, der efter mange år i spidsen for koret er stoppet og har ladet stafetten gå videre.

Pladen er et møde mellem Ljunggren på strenge og tangenter og de Waal på trommer og percussion med et klassisk skolet pigekor, der synger Jeg gik mig ud en sommerdag, Nu er dagen fuld af sang, En yndig og frydefuld sommertid, Danmark, nu blunder den lyse nat og Stille, hjerte, sol går ned. Her skaber duoen nogle kommenterende overgange, så det hele flyder afsted som en lang suite. 

Pigekorets smukke, næsten sfæriske klang er ren magi. Den sansende duo leverer florlette toner der flyver afsted sammen med koret. Her er nummeret Herning, der går direkte over i Danmark, nu blunder den lyse nat helt fantastisk. Indledende solosang og flydende toner fra duoen går over i en traditionel korudgave af sangen. Det er et blændende eksempel på pladens unikke kvaliteter. 

Pladen får en stor anbefaling med på vejen. Den er i høj klasse, helt sin egen og samtidig tro mod traditionerne. Pladen afsluttes med Gustaf Ljunggrens Miniature for Boo 59 - evening, hvor koret supplerer med ordløs sang. Den går over i Stille, hjerte, sol går ned.

MidtVest Pigekor

onsdag, september 06, 2023

Carsten Dahl: The Solo Songs of Keith Jarrett (Storyville) CD/DL/stream

 

Jeg husker ganske tydeligt denne koncert fra Copenhagen Jazz Festivals program i 2019, hvor Carsten Dahl skulle spille Keith Jarrett “solo-sange” sammen med et stjernehold af musikere. De har så vidt jeg ved, kun spillet denne ene gang. Jeg havde ikke mulighed for, at være til koncerten - hvilket irriterede mig, da jeg er mere end almindeligt vild med begge kunstnere. Det råder Storyville Records nu bod på, da de har udgivet en times musik derfra under navnet The Solo Songs of Keith Jarrett.

Carsten Dahl er på scenen sammen med Palle Mikkelborg (trompet), Fredrik Lundin (saxofon), Stefan Pasborg (trommer) og Nils Bo Davidsen (bas) - de får følge af fire strygere fra Ensemble MidtVest, et ensemble som Dahl har arbejdet tæt sammen med omkring improvisation, i en 10-årig periode. 

Pladen er noget blandet affære. Hvordan tolker en improvisator en anden improvisator? Den del løses egentlig ganske fint. Der er tråde til Jarretts lyd, stemning og spiritualitet gennem hele pladen. Lundin står for en af de stærkeste præstationer. Han fortolker saxofonlyden som Jarrett har omgivet sig med på en personlig måde. Der er klare tråde til nordmanden Jan Garbarek som Jarrett spillede med i 70’erne - men også til Dewey Redman som Jarrett spillede med i samme periode - bare i en anden kvartet. Lundin prøver ikke på at ligne dem. Han forsøger nærmere at tale samme sprog.

Pladens helhedsudtryk er dens svaghed. Den er simpelthen for rodet. På den anden side, tror jeg egentlig at det har fungeret fint ved koncerten, nu sidder jeg hjemme i stuen og vurderer ud fra det. Carsten Dahls Allentown Blues er en rammende hyldest til Jarrett - mens det senere nummer af Mikkelborg ikke er komponeret til lejligheden. Mikkelborgs The Mysterious Corona er en fire minutters nedkogt version af det der varer en hel pladeside i 1967. Iøvrigt med en fin indledning af strygerne. Men Keith Jarrett har det ikke noget at gøre med.

Det samme kan siges om Evil Speak/Adonis af Dahl/Mikkelborg. Det er vist for at sætte fokus på Keith Jarretts tid hos Miles Davis. Højt tempo, Fender Rhodes og en Mikkelborg der trykker den af. Hvor koblingen er til Keith Jarrett solosange - ja ja Jarrett improviserede da, en solo hist og her når han spillede med Miles Davis.

Pladens højdepunkt for mig er Little song for Fredrik. Det er ren tribute til Jarretts skandinaviske kvartet. Den luftige gospelinspirerede stil som Jarrett altid har dyrket skinner så smukt. Igen er det Lundin der løfter. Hold da op, det er fedt. Det samme kan siges om fortolkningen af Keith Jarretts Pris. Jeg synes ikke at det er en lorteplade, dertil er der alt for meget der fungerer godt. Jeg vil nok bare hoppe over visse elementer på pladen, når den skal genbesøges i fremtiden.

Bandcamp

fredag, august 25, 2023

Oilly Wallace: Flowers of your youth (Initiated Records) LP/DL/stream

Da jeg hørte Oilly Wallace for første gang for over 7 år siden på debutpladen Fiol Sessions, hvor jeg havde skrevet pladens linernotes, havde jeg under ingen omstændigheder forestillet mig at han ville lave en plade som den her. Dengang tilhørte han den unge fremadstormende jazzscene i København, hvor bebop og old school energi satte dagsordenen. Der er sket meget siden dengang. Denne sommer har han været med Andreas Odbjerg, som en del af bandet på turné rundt i det danske. Inden turen udsendte han albummet Flowers of your youth, hvor det ikke handler ret meget om jazz - det er rendyrket pop af den elegante slags. Han spiller stadig saxofon - men er først fremmest sanger på pladen, hvor han selv har skrevet al musikken.

Har man fulgt Oilly Wallace’s karriere er det ikke så underlig en udvikling den har taget. I vennen Johannes Wambergs band Tabloid har det lige fra starten handlet om den blødere jazz - ligesom det også gør i Otooto. Oilly Wallace udvikler sig med en rivende hast lige foran vores ører. 

Pladen åbner med titelnummeret, der bobler over af breezy bossa stemning inklusive tværfløjte. Pladen er lavet i samarbejde med Niels Bagge Hansen aka Vinnie Who. På LP’ens side 2 stikker det helt af i lækkerhed. Her fortolker Oilly Wallace det italienske pophit Arrivederci fra 1959. Han gør det i den engelske version som Chet Baker oversatte og sang i filmen Urlatori alla sbarra.

Oilly Wallace er ikke bange for det storladne og det klæder pladen. Der holdes ikke igen med virkemidler, hvilket pladens afslutningsnummer To the Moon så fint viser.

Bandcamp

 

torsdag, august 24, 2023

Bog Bodies (MIC) LP/DL/stream

 

Guitaristen Anders Holsts trio Bog Bodies sammen saxofonisten Robert Stillman og trommeslageren Sean Carpio udsendte deres andet album for snart et år siden på de digitale platforme. Nu er den også tilgængelig på vinyl. 

“Bog Bodies is a searching inquiry into the mythologies and magical undercurrents that knit together our existence in the information age.” 

Det er musik der kravler ind i underbevidstheden, ind i vores mange lag af krop, bevidsthed, følelse og alt det der ellers hører til det, at være menneske. De skræller lagene af lytteren, som var man et løg. Et for et forsvinder lagene, så man står renset tilbage. De har indspillet musikken på en 8 spors kassettebåndoptager, hvilket måske lyder rimeligt lo-fi. Der er rigeligt med dynamik og dybde i indspilningen. I stedet kan der anes ukontrolleret og fjern baggrrundsstøj, hvilket passer fint ind i det støjende univers.

Pladen er en mental rejse, et soundtrack der løfter mig ud i ukendte dimensioner. En stærk plade, der placerer sig mellem jazz, improv, avantgarde, noise, kraut og elektronisk.

Bandcamp

onsdag, august 23, 2023

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

onsdag, august 16, 2023

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal: Stockholm København (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Når der er nyt med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal - hver for sig eller sammen, så ved jeg, at det er værd at spidse ører, at det er værd at bruge tid på deres musik. Når de er sammen sker der noget særligt, hvilket er meget tydeligt på albummet Stockholm København. De er så meget ovenpå musikken, at det er tydeligt at de læner sig roligt tilbage og lader musikken vokse frem mellem dem.

Det er deres tredje duoalbum - de har også lavet meget andet sammen - og der kommer såmænd også endnu en plade fra dem om kort tid, hvor de er sammen med et pigekor. På det nye album er de mere melodiøse og lyttervenlige end nogensinde. De eksperimenterer fortsat, men ikke så radikalt som tidligere. Stockholm København er en hyldest til de byer som de voksede op i som børn og unge. Det er sanseligt og rækker ud til lytteren. Når de spiller Sangur eller At Line Level er der ikke et øje tørt hos undertegnede. Ljunggren er magikeren på både Fender Rhodes, synths og guitarer. De Waal er troldmanden på trommer og percussion, både akustisk og elektronisk. 

Når de slutter albummet med live indspilningen af Pirates - som de indspillede første gang i 2014, så slutter de så meget på toppen, at jeg lige bliver nødt til at høre pladen en gang til.

Bandcamp

tirsdag, august 15, 2023

Kwella: GuitarRama Jazzical (Kwella/Gateway) LP/DL/stream

Som titlen på albummet siger, så er det jazzical - en blanding af jazz og klassisk, et møde mellem jazz og klassisk musik. En elektrisk guitar spillet af århusianske Jens Chr. Kwella og en akustisk klassisk guitar spillet af Thea Visti Pedersen. Et møde som jeg ikke kan erindre at have hørt før.

Pladen er Jens Chr. Kwellas personlige bud på et møde mellem de to verdener, der undervejs også kommer omkring den hårde rock på The courage to carry on, folk på Wrong Turn og mellemøstlige toner på Sazoud og Malefiz. Grundet de mange forskellige inspirationer er det også en usammenhængende oplevelse - på den anden side er det også en del af charmen ved pladen. Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på - og det kan høres.

Det er derfor han har roen og overskuddet til at balancere så fint mellem teknik, indlevelse og nærvær. Det er der hvor der åbnes op for mødet med Thea Visti Pedersen, der nærmest uanfægtet af Kwellas eksperimenter, står solidt på sit og dermed hæfter musikken og pladen sammen. En plade der skal opleves.

Kwella

 

fredag, august 11, 2023

Joe Lovano Trio Tapestry: Our daily bread (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Han er uden tvivl den nulevende jazzsaxofonist jeg har lyttet mest til. Jeg har efterhånden også samlet en god stak plader med Joe Lovano - fra 90’erne og frem til i dag. Efter at han var fast mand hos Blue Note i mange år skiftede han til ECM Records, hvor han nu er aktuel med tredje album med trioen med pianisten Marilyn Crispell og percussionisten Carmen Castaldi. 

Man hører og fornemmer glæden ved friheden i musikken. Pladsen, tiden og taknemmeligheden ved at lade noget vokse frem står i centrum for trioen. Marilyn Crispell’s malende klaverspil og Carmen Castaldi’s lette percussionspil er sammen med Lovano’s modne og afslappede tone perfekte sammen.

Her handler det ikke om at imponere eller pisse territorier af. Det handler om at sætte sig selv i spil sammen med de andre og det de kommer med.

ECM Records

torsdag, august 10, 2023

Kresten Osgood/Bob Moses/Tisziji Munoz: Spiritual Drum Kingship (Gotta Let it out) CD/DL/stream

 

Der findes en helt særlig kategori af musikere, der sætter sig selv, hinanden og lytterne i spil. Musikere der udfordrer, inspirerer, flytter grænser og udvikler musikken. De er i musikken. Til den kategori hører uden tvivl trommeslageren Kresten Osgood og hans amerikanske instrumentkollega Bob Moses. De har lavet en trioplade sammen med Tisziji Munoz, som jeg ikke kendte i forvejen - men hurtigt fandt ud af, også tilhører den samme kategori som Osgood og Moses. Han er udover at være guitarist også producer, komponist, forfatter og astrolog. Han har udgivet over 70 plader på sin egen label Anami, hvor han han bla. spiller sammen med John Medeski, Billy Hart, Paul Schaffer, Marilyn Crispell og Dave Liebman.

Munoz har ofte brugt Rakalam Bob Moses i sine projekter - og Kresten Osgood havde undersøgt Munoz’ musik nøje inden dette møde i et studie i Richmond, Virginia. Pladens titel Spiritual Drum Kingship indrammer de næsten tre kvarters musik godt. Det er en løssluppen improviseret og spirituel affære. Her er tre musikere der når hinanden på et dybere plan. De sanser og omsætter øjeblikket. Jeg må ærligt erkende, at det er  en af de bedste free jazz lignende udgivelser som jeg har hørt længe. Det er ikke decideret free jazz. Det rækker ud og nærmer sig - det er frihed.

Bandcamp

onsdag, august 09, 2023

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Danish Rain (Storyville Records) CD/DL/stream

 

Nej - bassisten Thomas Fonnesbæk forsøger ikke at gå NHØP i bedene. Da de kommer til fortolkningen af John Lennons Imagine på det nye album som han har lavet sammen med den blinde amerikanske pianist Justin Kauflin, kommer jeg dog til at tænke på NHØP. Fonnesbæk spiller melodistykket på bassen - noget som NHØP ofte og gerne gjorde i egne projekter. Fonnesbæk spiller det på en anden måde. Det er ikke så forceret og insisterende som NHØP kunne være i sit basspil.

Fonnesbæk og Kauflin mødes om en række kendte, mindre kendte og et enkelt nummer, titelmelodien af Fonnesbæk. Falling Grace af Steve Swallow er moderne jazzstandardmateriale, som ofte er spillet af musikere fra Fonnesbæks generation. Mens Michel Legrands You must believe in spring er en evigt smuk jazz standard som duoen på fineste vis mødes i. Fonnesbæk starter ud, hvorefter Kauflin tager over. Han spiller med noget af det samme elegante og fjerlette touch som eksempelvis George Shearing.

Danish Rain er endnu et vellykket møde mellem den danske bassist og den amerikanske pianist. 

Bandcamp

tirsdag, august 08, 2023

Kjeld Lauritsen: Oblivion (Kjeld Lauritsen/Gateway) LP/CD/DL/stream

 

Det er et helt andet setup end jeg har hørt Hammond-organisten Kjeld Lauritsen i før. I de senere år har fokus ofte været på trio med guitaristen Per Gade og trommeslagerne Søren Frost eller Espen Laub, når han har udgivet plader. Medrivende Hammondjazz med masser af jazz, soul og boogaloo.

Nu er han rykket ind i Brorsonskirken hvor han har indspillet sammen med pianisten Henrik Gunde, bassisten Esben Eyermann og trommeslageren Jesper Uno Kofoed. Stilen er beroligende. Det er en brugsplade. Det kan lyde forkert i nogles øjne eller ører for den sags skyld. For mig er det et kvalitetsstempel. 

Det er en imødekommende Lauritsen der sammen med musikerne lavet original plade, hvor der er fokus på melodi og stemning. Det er dansk som salmerne og Højskolesangbogen. De spiller vinterklassikeren Det er hvidt herude. Men også et par numre af den argentinske tangomester Astor Piazzola, hvor de stadig lyder som danskere. På Willow weep for me går der blues i den. Mødet mellem Hammond og klaver er ikke så ofte hørt. Jeg har altid haft en svaghed for pianisten Gene Harris’ møde med Hammond-organisten Jack McDuff, hvor der ofte er gået blues i den. Men det er på en helt anden måde at Gunde og Lauritsen mødes. De spiller ikke for at imponere, de spiller for skønheden - og så bruger de deres danske ophav på smukkeste vis.

Kjeld Lauritsen Oblivion

mandag, august 07, 2023

Selvhenter: Mesmerizer (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Der er gået ni år siden Selvhenters forrige album Motion of large bodies - i mellemtiden har gruppens medlemmer været aktive på andre frugtbare fronter. Selvhenter er noget helt særligt - og derfor er det en fornøjelse at de atter er tilbage med noget nyt. Samtidigt er det også et plus, at de holder fast i deres dybt originale stil. Det nye album er ikke revolutionerende nyt - de holder fast. Det er Selvhenter: 

Anna Bertel på trombone og elektronik, Sonja LaBianca på saxofon, Jaleh Negari på trommer og percussion og Anja Jacobsen på trommer og percussion.

Åbningsnummeret Plex er gentagelsen, rytmen, det transcenderende groove med to trommeslagere og to blæsere, der med en insisterende urkraft hiver og trækker i lytteren. Fraværet af melodi og fokus på et knækket insisterende groove, blæserne og elektronikken  understreger med al tydelighed, at Selvhenter ikke ligner andre.

Der er nummeret Connoiseurs jagende riff, det dybe bulder, saxofonens fjerne toner og et flænsende synthskrig der saver sig ind i musikken. Trommerytmen vælter kaotisk ned ad trappen under nummeret Heftig. Rundhyl starter ud som et dystert rocknummer med hvirvlende sirene saxofontoner. Anker er dybhavsdykning.

Mesmerizer er et stærkt comeback fra Selvhenter - der behøver ikke at gå ni år inden den næste.

Selvhenter Bandcamp

fredag, august 04, 2023

Dominic Miller: Vagabond (ECM Records) LP/CD/DL/stream

 

Da Sting gæstede Danmark i forbindelse med Heartland Festivalen, fik hans faste guitarist Dominic Miller også tid til, at give en koncert på det legendariske pizzeria Divino i Espergærde, hvor han har spillet før. Han gav det lille publikum en overraskelse af de store, da han havde taget Sting med som special guest, der sang et nummer.

Dominic Miller er også aktuel med sit fjerde album på ECM Records. Han spiller akustisk guitar og har lavet en fin og meget pæn plade. Når jeg nævner det pæne, er det fordi jeg havde forventet lidt mere uforudsigelighed af en ECM plade - lidt flere ridser i lakken. Det er der ikke på den meget glatte plade. Gevinsten er til gengæld, at de rasende dygtige til at spille melodiske ballader, hvor trommeslageren Ziv Ravitz er den eneste der udfordrer lidt. En god baggrundsplade til et koldt glas hvidvin på en sommeraften.

https://dominicmiller.com/

torsdag, august 03, 2023

Loveless Blue Jazz Quintet (LBJQ) CD/DL/stream

 

Det er Aarhus by Night ud over det hele. Hvad pladen mangler i at bringe nyt til torvs, opvejes så rigeligt af autenciteten og indlevelsen.

Det er jazz og bluessangeren James Loveless der synger sammen med nogle meget erfarne Aarhus-folk, hvor saxofonisten Niels Mathiassen er lige så legendarisk som spillestedet Vestergade 58, hvor pladen selvfølgelig er indspillet.

Og hvor er det dog en fornøjelse at lytte til Niels Mathiassen. Prøv feks. Georgia on My mind, hvor der er en uforlignelig saxsolo med saft og cry i tonen.

De spiller en række udødelige jazzklassikere som God Bless The Child, Our love is here to stay, Wade in The water og All of me. James Loveless er tilstede i sangen og bruger sin blues-charme. Det er en af den slags plader, der giver lyst til at høre dem live og drikke en øl eller to sammen med vennerne. 

Loveless Blue Jazz Quintet

onsdag, august 02, 2023

Frk. Jacobsen: I haven (Eget Værelse) LP/DL/stream

 

Hvad er det her? Udover at det på helt konkrete plan, er en vinylplade med Frk. Jacobsen med titlen I haven jeg har i hænderne - så er det så meget andet, når der åbnes op for Haven og jeg går ind i den. Det musik, tekst og iscenesættelse. Et teaterstykke på plade med tekst af Anja Jacobsen og citater hentet fra så forskellige folk som som Gertrude Stein, Marcus Tullius Cicero, Joscelyn Godwin og Yusef Lateef.

Frk. Jacobsen er udover Anja Jacobsen på vokal, trommer og percussion. Lil Lacy på keyboard og kor, Ida Duelund på bas og Lars Bech Pilgaard på guitar. Sara Hamming har stået for dramaturgien.

Hovedpersonen Mira er havnet i have, hvor hun møder ormeflokken Glllogl, der ved alt om hende. Hun møder kvien I/O. Hun dukker atter op mange år senere i år 2070, hvor ægteparret Hr. og Fru Scorpii er kommet til. 

“I skovbunden ligger I/O. en lille sten i lysende grønne, orange og hvide farver. Mira den ældres fod træder ved siden af stenen, men hun ser den ikke.”

Det er en omsiggribende historie, hvor liv forgår og opstår. Musikken er lige så vildtvoksende som haven. Den er ikke utæmmet - det er en have. Anja Jacobsen er percussionisten, der lader trommernes rytme skabe liv. Stilistisk er der både afro, pop, jazz og avantgarde i musikken. Det er et intenst teaterstykke på plade, hvor der sker så meget, at man lige skal høre pladen igen og igen og igen.

Bandcamp

tirsdag, august 01, 2023

Steen Rasmussen & Josefine Cronholm: Milton på svenska (Stunt) LP/CD/DL/stream

 

Der er egentlig ikke så langt fra det portugisiske sprog til det svenske sprog. Det er der slet ikke, når man hører Steen Rasmussen og Josefine Cronholms hyldest til den brasilianske legende Milton Nascimento, hvor Cronholm synger hans sange på svensk.

De har lavet pladen Milton på svenska - i øvrigt med et pladecover der er stærkt inspireret af überklassikeren Jazz på svenska.

Josefine Cronholm er ligesom Steen Rasmussen erfaren i brasiliansk musik. Når hun så synger smukke Nascimento kompositioner som Trem Azul, Ponte de Areira og Clube da Asquina 2 på svensk er jeg helt blød. Steen Rasmussens formfuldendte klaverspil står stærkt sammen med Cronholms rolige og overskudsfyldte vokal.

Svensk og brasiliansk melankoli går hånd i hånd - mens solen langsomt forsvinder i horisonten.

Sundance


torsdag, juli 20, 2023

Mig og jazzen - en slags status - sommeren 2023

 

De store jazzfestivaler i København og Aarhus er veloverståede. Begge med de flotteste programmer i flere år. Riverboat Festival i Silkeborg - der i over 50 år har lavet festival med traditionel jazz er her stadig - selv om det har set umanerligt sort ud på den økonomiske front. 

Personligt synes jeg dog, at det er ærgerligt at den unge fransk/amerikanske succesduo DOMi og JD Beck spillede på Roskilde Festival og ikke Copenhagen Jazz Festival. Fedt for Roskildepublikummet, der iøvrigt også kunne opleve den fede brasilianske kvartet Bala Desejo. Men også lidt gammelfar-agtigt at CJF ikke fanger en ung (og mere kommerciel) retning indenfor jazzen. Dejligt at Pat Metheny både besøgte CJF og Aarhus.

Jazzhus Montmartre er genåbnet - endda med tre helt unge kunstnere. Nemlig de tre finalister i JazzDanmarks Jazzkonkurrencen - at Kosmos Trio vandt er velfortjent. De har gang i noget særligt - og så vil jeg gerne benytte lejligheden til, at prale med, at jeg foreslog April Records skulle udgive deres debutplade - lige efter de havde været med på Moor Jazz Festival i 2020 - en festival som jeg var med til at lave - og iøvrigt igen i år laver sammen med Hernings lokale spillested Fermaten. Her stopper lederen Rikke Andersen desværre  - hun skal være direktør for Spot Festival. Det er indtil videre afsløret at OTOOTO, Dinesen/AC/Sonne og Smag På Dig Selv kommer. De to sidstnævnte er begge pladeaktuelle i efteråret. Her er det værd at bemærke at Smag På Dig Selv udkommer på Stunt Records. Det er længe siden, at det gamle pladeselskab - der deler adresse og interesser med pladeforretningen Jazzcup og jazzmagasinet Jazz Special - har udgivet noget med så ungt et band.

Der kommer en masse ny jazz i efteråret som jeg også vil skrive om på bloggen. Blandt andet ser jeg med spænding frem til Vingborg/Valencias debutplade. Det er Turn it Over Records der udgiver den. Bandleader og pianist Hannah Vingborg har komponeret al musikken og kommer oprindeligt fra Herning - og da der ikke er mange kvindelige jazzpianister fra Herning der udgiver plader - eller jazzpianister fra Herning i det hele taget, der udgiver plader, så er jeg som lokalpatriot megastolt over at det sker.

Meen - sørme om der ikke var en anden med rod i mit lokalområde, nærmere bestemt Sunds, der har udgivet en plade før sommeren. Det er Aske Stubkjær, der i dag holder til i Aalborg, der også deltog i den førnævnte Jazzkonkurrencen. Han har lavet en skøn lille perle, en rolig plade der tåler at blive lyttet til mange gange.

Hernings pigekor, Midt Vest Pigekor kommer med to plader i år - på vinyl selvfølgelig - den første er allerede udkommet, hvor de er sammen med guitarsekstetten Cirklen. Den har jeg allerede skrevet om på bloggen. Senere kommer der en plade, hvor de er sammen med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Den er i øvrigt optaget på Moor Jazz Festival i 2021 - et projekt der kom i stand efter at de havde spillet på festivalen i 2020.

Henover efteråret skal jeg udover, at lave Moor Jazz Festival og anmeldelser her på bloggen også være DJ på festivalen Jazznights i Holstebro. Det var jeg også sidste år - og er glad for at de vil se mine to pladespillere og jeg igen. Programmet byder bla. På Makiko Hirabayashi Trio.

Allerede i starten af august holder jeg mit første foredrag om Dansk Jazz i 100 år. Det sker på Middelfart Jazz Festival. Næste år er det 100 år siden at den første danske jazzplade udkom. Foredraget varer denne gang kun en time - men kan udvides til to timer. Så hvis I kender et bibliotek eller en jazzklub der kunne være interesseret i et jazzforedrag i 2024, så er I velkomne til at henvende jer til mig.

For snart tre måneder siden havde jeg premiere på min podcast Pladesamlerne - en larmende minoritet. Seks afsnit, hvoraf to var med pladesamlere, Kresten Osgood og Jonas Struck, der har mange jazzplader. Jeg laver nye afsnit i efteråret. Her har jeg allerede lavet aftaler med flere, hvor der selvfølgelig også bliver nogle jazzfolk der skal tales med.

Efteråret byder på et par spændende Danmarksbesøg fra England. Matthew Halsall kommer endelig til København med en ny plade i bagagen i oktober. Alfa Mist kommer også til oktober, hvor det både er Aarhus og København der gæstes.

God fornøjelse med jazzen derude.


Dansk Jazz i 100 år - foredrag

Biblioteket på Kulturøen Middelfart

3. august kl. 17.00


Holstebro Jazz Nights - DJ sæt

Subhuset 

23. september kl. 23.30


Moor Jazz Festival

Fermaten Herning

7. oktober hele dagen


Podcastserien Pladesamlerne

Indtil videre er der seks afsnit

tirsdag, juni 27, 2023

A15 (TUTL) DL/stream

 

Ved siden af min ulønnede beskæftigelse som jazzblogger, har jeg et fuldtidsjob i ungdomspsykiatrien i Aarhus. Da jeg bor i Herning tager jeg turen via motorvejen A15. Det er derfor med en særlig opmærksomhed, at jeg lytter til albummet A15 med bassisten Torleik Mortensen og saxofonisten Martin Stender fra Girls in Airports. Det er en slags hyldest til vejen og numrenes titler beskriver steder på turen mellem Herning og Aarhus. Torleik Mortensen voksede op i Herning og Martin Stender voksede op i Aarhus og med albummets titel forbindes de to musikere.

De beskriver selv stilen som nordisk, indie, jazz og at den er stemningsfuld og melodisk. Det holder til fulde. Torleif Mortensen har koblet et pedalboard til bassen, så der skiftes mellem det rene akustiske, effekter og en elektrisk baslyd. De har indspillet musikken i Torshavn, bla. med hjælp fra Teitur. 

Det er musik der er båret af et venskab, hvor de har udvekslet idéer og tanker. De har omsat det i et åbent og originalt univers. De er gået afslappede til projektet og har ikke haft behov for at imponere nogen eller noget. Her er det 17 minutter lange nummer Lysbro, helt centralt på udgivelsen. På trods af den pulserende og gentagede bankelyd på bassen, der danner nummerets rytme, er det et nummer, hvor der sker så meget samtidig med at de bevarer en intensitet og sjæl i nummeret. A15 har lavet et sitrende album, der bliver ved med at give. Stender og Mortensen er et nyt spændende og anbefalelsesværdigt makkerskab i dansk/færøsk jazz.

TUTL Records

mandag, juni 26, 2023

Bala Desejo: Sim Sim Sim (Mr. Bongo) LP/CD/DL/stream

 

Den brasilianske genre MPB er en paraplybetegnelse. Forkortelsen står for Musica Popular Brasileira. Selv med ikke-eksisterende talenter ud i det portugisiske sprog, kan man let gennemskue, at det står for Populær Brasiliansk Musik. Det er genre med rødder tilbage i midten af 60’erne og starten af 70’erne, hvor det piblede frem med store brasilianske kunstnere: Jorge Ben, Marcos Valle, Gal Costa, Caetano Veloso, Milton Nascimento og Tim Maia. De blandede soul, bossa, jazz, samba, pop, psych etc. på en fordomsfri og åben måde, som intet andet sted i verden. Genren er blevet mere og mere populær på vore breddegrader i de senere år. I facebookgruppen Jazzogvinyl har der været en tydelig tendens, hvor man har dyrket de gamle og i mange tilfælde sjældne plader. Det har dog ikke handlet om nutiden.

Derfor er det dobbeltfedt når der dukker en gruppe som Bala Desejo op. De kan deres MPB ind til benet. De er aktuelle med albummet Sim Sim Sim, som vandt en Latin Grammy i 2022 for at være det bedste bedste pop album på portugisisk. Du kan roligt tilføje Bala Desejo til dine nye favoritter, hvis du dyrker brasilansk musik. Kvartetten består af fire vokalister og musikere med separate karrierer, hvor Lucas Nunes bla. spiller med Caetano Veloso. Det er solbeskinnet og melankolsk. Et nummer som Passarinha er nutidig Bossa-glæde. Der er rolige numre som Nesse Sofa og festnumre som Baile de Mascaras (recarnaval). Bala Desejo kan favne det uden problemer.

Bandcamp

søndag, juni 25, 2023

Kaisa: Circuits (OKTOsounds) DL/stream

 

Danske jazzduoer, der tager den med ro, dyrker melodien, nordisk jazz og det personlige udtryk, har fået fat i stort publikum i de seneste år - også udenfor jazzen. Der er de kendte, Bremer McCoy og Svaneborg Kardyb som er nået ud til et stort publikum. Så er der de mindre kendte som eks. Made in Wood og Kaisa, hvor særligt sidstnævnte har potentiale til, at nå ud til et større publikum udenfor jazzen. Kaisa har netop udsendt deres debutplade - den er såvidt jeg ved, ikke tilgængelig på vinyl. Hvilket er en skam, da det netop er en stilart, der nærmest insisterer på at blive spillet på pladespilleren - og hvis man tager de to førstnævnte duoer i betragtning, så er der stor efterspørgsel på vinylplader.

Kaisa er ikke en duo, men lyder sådan. Det er en trio der består af Jacob Mundt på kontrabas, Kristjan Hansen på piano og synth og Arto Eriksen på FX og synth. Mundt er ung bassist på vej frem på den danske jazzscene, mens de to andre har godt gang i en karriere indenfor dansk pop, hvor særligt Arto Eriksen har manifesteret sig som producer for Tobias Rahim. 

Hvis du hører P8jazz er der en god chance for at du har hørt numrene Porcupine, Circuits og OAK. Det er stemningsskabende og beroligende musik, hvor klaverlyden og bassens træ står på et organisk, næsten vibrerende grundlag af lyde og effekter. Det er brugsmusik, der kan skabe det behagelige soundtrack til rolige aktiviteter i det daglige. 

Bandcamp

onsdag, juni 21, 2023

Akton feat. Terkel Nørgaard: Entirely Gradually (Super Bad Disco/Pasteelo) LP/DL/stream

 

Lord Akton lavede i 2017 albummet Spectator, der var en hyldest til Carsten Meinerts album To You, som den også indeholdt samples fra. Pladen er et mix af hip hop og jazz. Jazztrommeslageren Terkel Nørgaard blev meget betaget af den. De havde mange år forinden gået på gymnasiet sammen og begyndte at snakke om at lave musik sammen. Akton, der bedst kan betegnes som DJ/producer havde lavet nogle tracks, der manglede trommer og sendte dem til Terkel Nørgaard. Projektet begyndte så småt at tage form og undervejs blev der koblet flere musikere på. Casper Nyvang Rask på bas, Lars Fiil på elektrisk piano, Magnus Wiinblad på saxofon og violinisterne Pernille Kristensen og Isabelle Bania.

Pladen er yderst vellykket. Den er en rejse gennem forskellige stemninger af klub, jazz, hip hop og strygere.

Akton alias Jesper Koblauch har styr på virkemidlerne og Terkel Nørgaard har dyrket sin Dilla, så han kan supplere med de lækreste beats. Entirely Gradually er en albumoplevelse, hvor strygerne dukker op som mellemspil, der skaber overgangen til det næste nummer eller stemning. Som på den rolige Drafted, hvor violinerne bygger op, Lars Fiil tager over med det elektriske piano og violinerne lukker ned, inden et dybt beat tager over på Freed og skaber klubstemning og hvor bassen får en solofeature. Side A afsluttes med den smukke One for C.M. - hvor Magnus Wiinblads saxofon er med til at hylde den legendariske danske saxofonist Carsten Meinert. På Side B fortsætter festen. Whales og Zareth’s search for origin har en trip hop feeling med skarp lilletromme. På Shane Irving stikker det helt af. Et heftigt pulserende beat sender os gennem natten, der aldrig skal stoppe.

Det er meget let at anbefale pladen. Den er original og sindssygt godt tilrettelagt. Jeg kan ikke nævne andre danske plader, der minder om dette velskabte møde mellem instrumental hip hop og jazz. Er det en af årets plader? JA!

Bandcamp

tirsdag, juni 20, 2023

Koppel Colley Blade: Perspective (Cowbell/Turn it over records) LP/CD/DL/stream


 Saxofonisten Benjamin Koppels karriere har taget en væsentlig drejning efter, at han for et år siden debuterede som skønlitterær forfatter med Annas Sang. Det har siden medført bogkoncerter, filmkontrakt og ikke mindst et bogsalg som hans plader aldrig nogensinde har været i nærheden af.

Jazzen er dog ikke forladt af den grund. I stedet understreger han tydeligt at han er jazzsaxofonist med stort J med det nye album Perspective. Han er endnu en gang sammen med de amerikanske stjerner Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer, ligesom han var på Collective fra 2015 og på 2022-albummet Mulberry Street Symphony, hvor de sammen med Odense Symfoniorkester spillede musik af Benjamins far, Anders Koppel.

På Perspective har Benjamin Koppel skrevet 5 af numrene og Colley har skrevet tre. Det er intens og effektiv jazz, hvor de tre musikere sidder helt fremme på kanten af stolen og leverer magisk sammenspil. Benjamin Koppels altsax, der står skarpere og finere end nogensinde, får afsindig god backing af Colley og Blade. Det er en af den slags jazzplader der stille og sikkert sniger sig ind på dig. Hør den urolige ballade Imaginary Canvas eller den stramme album-åbner Alphabet Thief et par gange, og du opdager at der sker mere end du umiddelbart hører.

Benjamin Koppel

mandag, juni 19, 2023

Sunbörn (Tramp) LP/CD/DL/stream

 

The Kutimangoes har skiftet navn og ændret stilen en smule . Nu hedder de Sunbörn - det er stadig Gustav Rasmussen og Michael Blicher der skriver musikken og medlemmerne af bandet er de samme. Der er stadig afrobeats og noget af det der lugter af Fela Kuti. Men! De spiller også et covernummer på pladen, der indikerer at de sniger nye tendenser ind i musikken. De spiller nemlig Kraftwerks Metropolis og det elektroniske får en fremtrædende plads. 

Det er repetitive danserytmer skabt i et spænd mellem afromusikken og techno. Blæserne med Gustav Rasmussen på trombone, Michael Blicher og Aske Drasbæk på saxofon byder op - men Johannes Buhl Andresen på keyboards sammen med Magnus Lindgaard Jochumsen på perkussion og Casper Mikkelsen på trommer skaber den rytmiske bund, som der kan danses. Pladen byder på adskillige sikre hits, som Under the same sky og Night Sweats. Der er mange steder hvor de stadig minder om The Kutimangoes og det er kun dejligt. På den anden side, gjorde det heller ikke noget at de flyttede sig lidt. 

Sunbörn

søndag, juni 18, 2023

Cecilie Strange: Beyond (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Der var ikke nogen tvivl, da jeg sidste år kunne give saxofonisten Cecilie Strange Jazznytprisen som den ene del af duoen KALEIIDO, som hun har sammen med Anna Roemer. For nylig skrev jeg om folk-jazz projektet Tingo, som hun også er en del af - og nu er hun aktuel med sit fjerde album i eget navn. Det er med samme hold som på de to foregående plader. Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer. Denne gang er sangerinden Josefine Cronholm også med på et par numre.

Jeg har ofte lyttet til Cecilie Strange i de seneste par år - og kan høre hendes stemme, saxofonens tone - på tværs af de projekter hun er med i, på trods af stor forskellighed. Det er ikke let at sætte ord på tonen. Prøv at lytte til sidste skæring på LP’ens side 1, Where My Heart lives. Der er en tryghed og venlighed. En tone der maner til ro. Cecilie Strange er i musikken. Hun folder saxofonens lyd ud om os - hun favner lytteren. Det er her, hvor man mærker mennesket med saxofonen.

Der er hyldesten The Alices of My Life, der er skrevet til bedstemoderen, der døde da Cecilie var otte år gammel og datteren der er opkaldt efter bedstemoderen. Der er Evert Taubes vuggevise Byssan Lull sunget på smukkeste vis af Josefine Cronholm. Den nordiske melankoli trives i Cecilie Stranges betagende musikalske univers. 

Det samme høres på Midnight Sun upon Saltværsøya og på New Life, der er skrevet mens Cecilie Strange ventede sin søn og hvor Josefine Cronholm endnu en gang supplerer med sin uforlignelige vokal. 

Beyond er nutidig dansk jazz i allerfineste form. Den får en stor anbefaling herfra.

Bandcamp

fredag, juni 09, 2023

Regnfang: Alting har en tid (Regnfang) stream

 

 "Alting har en tid,

for alt hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde."

- Det Gamle Testamente, Prædikerens Bog kapitel 3

 Trompetisten Niels de Fine Olivarius har valgt at kalde sin kvintet Regnfangs andet udspil for Alting har en tid. Jeg rammes af den samme melankoli, når jeg hører Regnfang som når jeg læser ovenstående stykke i Bibelen. 

Gruppen består udover Niels også af Christian Holm-Svendsen på tenorsax og klarinet, William Jæger Steffensen på guitar, Emil Madsen på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. 

De har ikke travlt. De spiller deres rolige, stemningsfulde og fine melodier, så min puls stille falder til ro. Med titler som Vi kan se solen og Sonate for gråvejr er det rammet godt ind. Den duvende stemning med melankoli, længsel, savn og glæde rammes smukt ind af kvintetten. En smuk plade til længselfulde dage, hvor produktivitet og effektivitet drøner forbi udenfor mens Regnfang holder om dig og hensætter dig i en stemning af ophøjet ro.

Regnfang på Facebook

torsdag, juni 08, 2023

Aske Stubkjær: Tænker tanker (White Penguin Records) LP/DL

 

Han spillede opvarmning for Svaneborg Kardyb på deres Danmarksturné i marts og har også deltaget i JazzDanmarks Jazzkonkurrencen. Nu er han aktuel med sin første EP. Den hedder Tænker Tanker. Det er en passende titel til en plade med fine rolige og småfilosofiske numre. Aske Stubkjær spiller trommer - bla. i bandet Tundra, hvor han er sammen med Nikolaj Svaneborg. På den aktuelle plade spiller han på pianette, percussion og supplerer med reallyde. Han får hjælp af Steffen Nordenstam på guitarer og diverse, Erik Lunde Michaelsen på flygelhorn og Johanne Andersson på cello. 

Det er enkle melodier, hvor der ikke sker ret meget. Aske Stubkjær tilføjer ambience gennem de lyde han supplerer musikken med. Fjern susen eller knitren er med til at skabe “støjende” tæppe underneden. Det fungerer rigtigt godt når man tager hovedtelefonerne på og skruer op. 

Pladen kan sagtens fungere som et lydtæppe eller baggrundsmusik. Men åbner sig først op når man kommer ned til de mange lag, der folder sig ud under det skramlende pianette. Tænker tanker er en vellykket og anbefalelsesværdig plade til dem der trænger til en rolig plade med dybder.

Bandcamp

onsdag, juni 07, 2023

Johanna Denning: Fra et sted i mit hjerte (Johanna Denning) DL/Stream

 

Det er en ret unik kombination, når man både synger og spiller trompet. Det er selvfølgelig set og hørt før. De fleste kender Chet Baker. Når han synger, lyder han på samme måde som når han spiller trompet. Det samme gør sig gældende for unge Johanna Denning, der allerede aktuel med sin anden udgivelse. Hun udsendte en EP for et par år siden.

Det er i høj grad Johanna Dennings eget projekt. Hun har har komponeret, produceret, synger, spiller på klaver, synthesizere og trompet. Bassen spilles af Elias Hänninen og Isabella Castro medvirker på harpe. Musikken tager udgangspunkt i jazzen og har desuden poppen helt naturligt med. Johanna Denning har allerede skabt et personligt udtryk, hvor det intime og nærværende omgives af en sfærisk og organisk mystik. Førstesinglen Magnolia er en god intro til en udgivelse der fortjener opmærksomhed. Johanna Denning har valgt et musikalsk udtryk der ikke umiddelbart minder om andres. At det så ovenikøbet har noget sanseligt ekstra over sig er kun et plus.

Spotify

tirsdag, juni 06, 2023

Cirklen feat. MidtVest Pigekor: Genklang (Flydende Rum) LP/DL/stream

 

Guitarsekstetten Cirklen har eksisteret siden 2009 og har på trods af det aldrig udgivet noget. Det råder de bod på nu, med albummet Genklang, hvor de er sammen med MidtVest Pigekor under ledelse af Dorte Bille. 

De spillede en række kirkekoncerter inden de indspillede musikken. Det er Niels Bjerg og Anders Holst der har skrevet musikken. De spiller akustisk guitar og er i selskab med Samuel Hällkvist, Lars Bech Pilgaard, Emil Palme og Mika Forsling. Mødet mellem det klassiske pigekor og Cirklen, der har en undersøgende og eksperimenterende tilgang til skabelsen af musikken, er givende og spændende.

Pigekoret skaber lange flydende stemninger med deres ordløse sang. De seks akustiske guitarer væver det hele sammen. Guitaristerness indbyrdes spil lyder som et orkester, hvor de indtager forskellige roller. De tager udgangspunkt i enkle og fine melodistykker, hvor de roligt og nærmest minimalistisk lader sangen vokse frem. Pigekorets klang og messende sang på nummeret Falls Rolls er sammen med de akustiske guitarer et lille mesterværk.

Pladen er pakket ind i et cover med et unika tryk lavet af kunstneren Pernille Gjørup Bruhn. Det komplementerer den flotte musik på albummet. Det er på alle måder en meget original plade med kor og guitar i absolut særklasse. Den får en stor anbefaling herfra.

Bandcamp

fredag, juni 02, 2023

3xHess: Music in the sky (Hess Music/Gateway) CD/DL/stream

 

Kan man sin jazzhistorie, særligt den amerikanske, så ved man godt at det findes flere berømte jazz-brødre. Elvin, Hank og Thad Jones. Jimmy, Percy og Albert Heath. Wes, Monk og Buddy Montgomery. Herhjemme har vi Nikolaj, Emil og Mikkel Hess. Jazz-brødre der ligesom de amerikanske har skabt selvstændige karrierer. De lavede sammen albummet Music For Mum and Dad for ni år siden under navnet 3xHess og fik velfortjent en DMA pris for at have lavet Årets danske jazzplade. 

Nu er de atter aktuelle med et album, hvor de udover de numre som de selv har skrevet, har valgt 3 numre fra familiens repertoire. Her afslører det tre musikere sig, som mere end fortolkere af et kendt nummer. I skovens dybe stille ro, Monk’s Panonnica og You are my sunshine får alle nyt liv gennem de tre brødres følsomme fortolkninger. Der er også de to tredelte suiter, som de har lavet sammen. Music in the sky Part one og Part Two. De er skabt med tanke på og til deres forældre. Hess brødrenes sammenspil er nærmest magisk sammenfiltret. De spiller som et hele, som et instrument. 

Det er meget let at holde af Music in the sky. Det er både en sympatisk og helende udgivelse. Det er dansk jazz af den allerfineste slags.

Gateway Music

torsdag, juni 01, 2023

Caesar Frazier: Live at Jazzcup (Stunt) CD/DL/stream

 

Det er en skøn lille perle den her. Den amerikanske Hammond-organist Caesar Frazier er kendt af de meget vidende følgere af souljazzen. Herhjemme er det bla. trommeslageren Kresten Osgood og pladeselskabsbossen Søren Friis fra Stunt Records. De de begge er kendt for at få ting til at ske og kom til at tale om Caesar Frazier, så gik der ikke lang tid før Caesar Frazier blev indbudt til en koncert, i den lille tilhørende café i pladeforretningen Jazzcup i indre København. Her spillede han to aftener i november 2022 sammen med Osgood på trommer, den unge stjerneguitarist Johannes Wamberg og den svenske saxofonist Jonas Kullhammar.

Caesar Frazier kommer med erfaring fra Marvin Gayes og Lou Donaldsons turnébands og er ligeledes manden bag kult-albummet Hail Caesar fra 1972. Materialet på pladen er for halvdelen af numrenes vedkommende identisk med Fraziers 2019-album Closer to the truth, hvor han havde en amerikansk besætning. På direkte sammenligning mellem pladerne og numre som Jive Samba og Fraziers egen King of Leonne er jeg ikke i tvivl om, hvilken der er bedst. Den amerikanske plade er poleret og cocktail-agtig - og bliver kedelig. Med de skandinaviske sidemen kommer der mere kul på Frazier. Det bliver svedigt og en smule farligt. En dejlig Hammond souljazz plade.

Sundance

tirsdag, maj 30, 2023

Caktus: Flimrende (Barefoot Records) LP/DL/stream

 

Det et et kammermusikalsk møde, hvor jazzens improvisation, moderne klassisk musik og grooves er udgangspunktet. Caktus har lavet en ambitiøs vinyludgivelse, hvor de 10 numre på pladen ledsages af 10 billeder i LP størrelse og 10 ledsagende tekster. Bandleader, komponist og saxofonist Maria Dybbroe har lavet et bemærkelsesværdigt udspil med albummet Flimrende. Sammen med Zeki Jindyl på altsax, Thorbjørn Kaas på cello og bas, Frederik Hagner på bas og Tobias Andreassen på trommer udbygger Maria Dybbroe bandets univers og det de skabte på det forrige album Under solen.

Maria Dybbroe har selv skrevet de små digte der hører til numrene, udover en enkelt af Pia Tafdrup. Ligesom der er et digt til hvert nummer, så er der også et billede taget af fotografen Liv Moeslund.

“Nogle gange er jeg blot med i lommen, andre gange er det mig der har nogen med i lommen. Det føles godt at være i bevægelse. At flytte sig” sådan skriver Maria Dybbroe til nummeret Liv, hvor det tilhørende billede er taget gennem et togvindue, hvor man kan se skoven der flimrer forbi og spejlingen i vinduet af en passager. Det er så fint og konkret. Samtidigt er det åbent for tanker og tolkning, sammen med musikken. Maria Dybbroe og Caktus åbner op for en anden vej ind i musikken. Det udfylder den og bruger den.

Pladen kræver og fortjener fordybelsen. Den skal opleves i den flotte fysiske udgivelse. Stor anbefaling herfra.

Bandcamp

fredag, maj 26, 2023

Baryl: Hvad fanden sker der? (Vikbraphonia/Gateway Music) LP/DL/stream

 

Forventningerne er skruet i vejret. Debutpladen var bemærkelsesværdig og høstede stor ros. Jeg havde Baryl med på listen over de bedste danske jazzudgivelser. Desuden fik bandleader og vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard både Tivolis jazzpris og Aarhus Jazz Festivals talentpris.

Baryl er klar med en opfølger og har denne gang gæster med. Det er grænsende til genialt at drage erfarne jazzfolk som trompetisten Jakob Buchanan og percussionisten Marilyn Mazur ind i Baryls univers. Men det er egentlig for at drysse guldstøv på en plade der skinner i forvejen.

Baryl består udover Viktoria Holde Søndergaard, af Lasse Damsgaard på saxofon, Ludvig Søndergaard på trommer og Lukas Loeb på bas. Det er en godt spillende kvartet, der bringer Viktorias musik sikkert ud i verden.

Albummet sparkes i gang med den korte intro Min politiske holdning I - herefter kommer Vælter, hvor Buchanan og Mazur er med. Det er rolig start på albummet, hvor de to stjerner får megen plads - hele tiden understøttet af Viktorias smukke vibrafonspil. Den efterfølgende Kunne være bedre bringer saxofonisten Lasse Damsgaard i fokus. Arrangementet af nummeret der er i den rolige ende, er hele tiden spændende. 

Nummeret Flere og flere og mere og mere, har et lækkert flow, der afbrydes af nogle halsbrækkende (og teknisk krævende) indskud, hvor Mazur og Søndergaard bringer de gode ting frem i hinanden. Det er vildt, heftigt, blidt og tungt. Blødt igennem er endnu en af den slags interludes på albummet, hvor Baryl kommer helt ud til kanten. Titelnummeret Hvad fanden sker der? er Baryl når de er allerbedst. Det smukke og melodiske veksler med det vilde og ekspressionistiske.

Jeg er ikke kun begejstret for albummet. Jeg er begejstret for Baryl og den retning og det niveau de indtager. Du kan lige så godt hoppe på Baryl-vognen nu og blive fan. Dit liv bliver kun federe efter det.

Baryl på Facebook

torsdag, maj 25, 2023

Katsura Yamauchi: Mori (jvtlandt) CD/DL/stream

 

For tre år siden da coronaen rasede fik jeg et yndlingsalbum. Den japanske trio Sagaing og deres beroligende album Aki leverede skønheden midt i al meningsløsheden. 

Nu er der dukket et nyt album op med saxofonisten fra trioen, Katsura Yamauchi. Det er en soloplade, hvor han udelukkende spiller på sopranino saxofon - saxofonen der er den andenmindste i saxofonfamilien. 

Som undertekst til pladens titel Mori, der betyder skov på japansk, står: “Wandering in the forest, heading towards the light.” Det er beskrivende for den søgende og poetiske musik som Yamauchi spiller. Han tager os med på en udforskende tur, hvor han sætter lyd på turen i skoven. Det er en plade, der vokser stille frem som de spæde grønne blade på træerne. 

jvtlandt


onsdag, maj 24, 2023

Sebastian Rochford: A short diary (ECM Records) CD/DL/stream

 

Lyden af pladeselskabet ECM er for mange indbegrebet af en veldefineret krystallinsk lyd, hvor der er rum og plads. Det er ikke det, der springer i ørene når man lytter til trommeslageren Sebastian Rochfords første plade i eget navn på pladeselskabet. For det første er den hverken indspillet i Oslo eller Lugano, hvor mange ECM indspilninger er bragt til verden. Den er indspillet i Aberdeen.

Selv om Sebastian Rochford er kendt som trommeslager fra Polar Bear, Sons of Kemet, Brian Eno, Andy Sheppard og ikke mindst Nicolai Munch Hansens sidste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø, så er det som komponist at han kommer i fokus på albummet. Kit Downes spiller klaver - mens Rochford spiller meget diskret på trommerne. Klaverlyden er mere stue-agtig end den man er vant til fra ECM. Det er også pointen med albummet, hvor nærvær og intimitet er i fokus. Han har dedikeret albummet til faderen som han mistede sidste år. Melodierne er enkle og smukke og de fremføres behageligt roligt. Iøvrigt er den med sine 37 minutter i den korte ende af ECM pladerne. Et vellykket album.

Sebastian Rochford

tirsdag, maj 23, 2023

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson: Undo (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Bassisten med de dansk/islandsk/færøske aner, Richard Andersson er atter sammen med islændingene i trioen NOR. Denne gang er de udvidet med guitaristen Hilmar Jensson. Som om det ikke i forvejen var nok med saxofonisten Oskar Gudjonsson. Jensson er et perfekt match til trioens rolige musik. Han tilføjer rumlen og skælven under trioen, der sagtens kan stå fast.

Hilmar Jensson, der har spillet sammen med trioens trommeslager Matthias Hemstock i forskellige sammenhænge siden slut-90’erne, har skrevet tre af pladens numre. Oskar Gudjonsson har skrevet to ligesom Richard Andersson - mens Anderssons kone, trompetisten Anne Efternøler har skrevet nummeret Langsom. 

Lyt feks. til Gudjonssons Sun RA - hvor solen står op og lyser dig i øjnene. Det er endnu et fantastisk album fra Richard Andersson. Lyden og musikken er konsistent og afklaret. Der er en uro nedenunder, der smelter sammen med musikken. Tiden ophæves og vi føres med ud i et stykke islandsk naturmusik. 

Bandcamp

mandag, maj 22, 2023

Tingo: Kvartetten fra verdens ende (GO´ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Når Tingo spiller, lyder det som om jazz og folkemusik er som skabt til hinanden. Saxofonisten Cecilie Strange og trompetisten Tim Ewé er sammen med Benjamin Gower-Poole på bas og Per Rask Tingsted på trommer.

“Tingo er en ny akustisk jazz/folk kvartet på den danske folkemusikscene.” Det står som det første i pressemeddelelsen. Her kunne pladeselskabet GO’ Danish Folk Music have tilføjet “og den danske jazzscene”, hvor de lige så naturligt hører hjemme. Grundstrukturen er hentet i skandinavisk folkemusik - særligt den danske og den svenske. Tingo placerer jazzens improvisationer sammen med folkemusikken.

De otte numre de spiller på pladen er en blanding af egne numre og svenske og danske folkemelodier som Tim Ewé har arrangeret. Det er bølgende og luftigt som vinden der stryger gennem marehalmen på Fanø. En af mine favoritter på pladen er bassisten Gower-Pooles Bjergpas, der  har et dansende folkemusik-groove, hvor Cecilie Stranges solostykke i midten omkranses af groovet. 

Der er flere andre der spiller jazz og folkemusik, eks. Peter Rosendal. Tingo gør det på en anden måde. Der opstår nærmest en kammermusikalsk stemning når de spiller Vindmølle. Under alle omstændigheder kommer de ud til verdens ende, hvor musikken er redningen der også bringer dem hjem igen. 

Tingo på Facebook

søndag, maj 21, 2023

Jonas Struck: Apolonia Apolonia (Sound by Struck) LP/DL/stream>> Jonas Struck: The Woodcutter Story (Sound by Struck) LP/DL/stream

 

Han er for mange kendt som guitaristen fra rockbandet Swan Lee. Han har rødder i jazzen og så er han i dag primært beskæftiget med at lave filmsoundtracks. Flere af dem har han selv sørget for, at de er udgivet på vinyl, som det er tilfældet med de to, som jeg har fået fingrene i.

Apolonia Apolonia er lydsporet til dokumentarfilmen af samme navn, lavet af instruktøren Lea Glob over en 13 årig periode, hvor hun har fulgt den fransk/danske kunstner Apolonia Sokol. Jonas Struck har allieret sig med et stærkt hold musikere suppleret med Female Power Choir og Szcecin Philharmonic Orchestra. Musikken veksler mellem understøttende stemningsudvidende lydmalerier som nummeret Painting eller den optimistiske Beaux-Arts de Paris, hvor det udelukkende er symfoniorkestret der spiller. Der er også den elektronisk pulserende Coming to America.

Stilistisk lader Jonas Struck lader sig ikke binde af noget. Han er god til at tænke i lyd og lydens virkning. Et nummer som Travel er moderne filmmusik med strygere og elektronik.  Alligevel fornemmes der en dybde - så det aldrig føles påklistret og ligegyldigt.

The Woodcutter Story er en finsk film der handler om skovhuggeren Pepe, der i løbet af par kommer ud for nogle hændelser der ødelægger hans ellers stille og rolige liv. Jonas Struck benytter sig af de samme musikere som på det andet soundtrack - denne gang suppleret med et kor. Det er et noget mørkere univers som vi kommer ind i, end på den foregående. Der er hårrejsende suspense i blandet en smule opløftende toner. Jonas Struck har lavet et fedt noir soundtrack med mange overraskelser undervejs. 

Fælles for begge vinylplader er, at de er kommet i et lille oplag og lavet i formidabel kvalitet hos Nordsø Records. 

Jonas Struck

fredag, maj 12, 2023

Kasper Tranberg: Nobody’s Heart (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Trompetisten Kasper Tranberg er sammen med to musikere, han har spillet med i mange forskellige sammenhænge i over 30 år, på det nye album Nobody’s Heart. Nils Davidsen på cello og bas og Frands Rifbjerg på trommer ved hvor Kasper Tranberg ønsker at tage hen, når han spiller musik.

Kasper Tranberg har valgt otte kompositioner til albummet der vidner om hans sikre sans for jazz. Det er kompositioner der i høj grad er med til beskrive Tranberg. Albummet åbner med Masabumi Kikuchi nummeret Little Abi, der var med på Kikuchis plade Hollow Out som han lavede sammen med Elvin Jones i 1973. Det er så smukt og rent og meget passende også albummets første single. 

I den anden ende - som afslutter - spiller Tranberg, C.V. Jørgensens En stor dag fra 2002-albummet Fraklip fra det fjerne. Nils Davidsen spiller cello i indledningen - og Tranberg - der har spillet i C.V. Jørgensens liveband, tilføjer nye dimensioner til nummeret.

Mellem de to numre er der både musik af Paul Motian, Ornette Coleman, Jesper Zeuthen og Anders Christensen. Det er et åbent og givende album, der indeholder så meget godt, at den sandsynligvis kommer til at stå og skinne som et af årets bedste jazzalbums, når året gøres op.

Bandcamp

onsdag, maj 10, 2023

Spot Festival 2023 - indtryk fra anden dag, lørdag

 

Spot Festival er et fedt sted at møde mennesker. Hvilket jeg også benyttede mine dage til. Der er mange branchefolk og en hulens masse musikere. Jeg fik hilst på og snakket med en masse forskellige folk. 


Jeg startede lørdagen til branchetalk på den del af Spot der hedder Spot+. Her var der oplæg om streaming og hvordan økonomien hænger sammen. Det var superspændende og i øvrigt også meget kompliceret at forstå hvordan afregningen foregår. 


Der var koncert allerede kl. 12 i Symfonisk Sal i Musikhuset, hvor r’n’b sangeren MAAD ZEN og sangskriver og guitarist Lasse Michelsen var på scenen sammen med blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra, strygere fra Aarhus Sinfonetta, Jon Døssing fra Abekejser på keys og trommeslageren Jakob Marker der bl.a spiller med Tigeroak. Det var en god opvågning og start på en lang Spot-dag. Urban grooves med strygere og blæs er en lækker kombi - og det fungerede godt.


Jeg gik direkte til en talk med Troldspejlet værten Jakob Stegelman der fortalte om filmmusikkens vigtighed. Noget han gjorde ved at benytte nogle forskellige filmintroer. Det var spændende og tankevækkende. Jeg nåede over på Turkis til en hyggelig eftermiddageskoncert med den tyrkisk-islandske duo Thorhan, der spillede musik inspireret af både Tyrkiet og Island. Det lyder lidt underligt på skrift - men var det overhovedet ikke i virkeligheden. Det var iøvrigt en kobling til talken jeg lige havde oplevet med Stegelman. Thorhan spillede en hyldest til Ennio Morricone - en komponist som Stegelman fremhævede som en vigtig grund til spaghetti westerns blev så populære.



Der skal ikke herske nogen tvivl om at den koncert som jeg havde set allermest frem til var duoen Kaleiidos møde med Aarhus Jazz Orchestra. Hvad var det så jeg oplevede og levede det op til forventningerne? Det var en af den slags koncerter, hvor man skulle være og mærke det med hele kroppen og sindet. Lagre den intense stemning. Duoen Kaleiido leverede sammen med Aarhus Jazz Orchestra den ubetinget største oplevelse for mit vedkommende på Spot Festival. De brugte hele Symfonisk Sal - blæsere der var placeret på balkonerne og højttalere placeret i rummet, så lyden kunne sendes rundt. Aarhus Jazz Orchestras musikere var ude i et nyt og for nogle grænseoverskridende territorium. Kaleiido udvidede deres eget originale område indenfor muskken. De plejer at mødes med nogle få musikere og ud fra nogle enkle rammer skabe improviseret musik. Det gjorde de også med Aarhus Jazz Orchestra. Forskellen var at big bandet i det her tilfælde blev et instrument, en lydskaber, der smeltede sammen med Anna Roemer (guitar) og Cecilie Stranges (saxofon) flydende musik, der til tider var ambient og på andre tidspunkter skabte kanter.


Undervejs var der solostykker til trompetisten Jakob Sørensen og saxofonisten Cesar Joaqinet. Bassisten Ida Duelund, der havde spillet på Spot, dagen før med Lueenas, var sprunget til som stand in i sidste øjeblik. Det fungerede ligesom resten, suverænt. Aarhus Jazz Orchestra er modige i deres udforskning af jazzens muligheder og Kaleiido har endnu en gang understreget, hvorfor de er noget helt særligt på den danske musikscene. I øvrigt siger rygtet siger, at det ikke er det sidste vi har hørt til samarbejdet med Kaleiido og Aarhus Jazz Orchestra.



Jeg havde næsten lige skrevet en positiv anmeldelse af Henrik Lindstrands nye album Klangland, så det var stor forventning at jeg skulle opleve ham i Musikhusets store sal, der ret hurtigt blev fyldt op. Han indtog scenen sammen med strygerne Who Killed Bambi. Det blev en smuk oplevelse, hvor Henrik Lindstrands rene og klare mol-farvede musik indtog lytterne i salen og hensatte dem i en meditativ tilstand. Han foldede musikken fra det nye album ud på smukkeste vis. I øvrigt sneg han, hen mod slutningen af koncerten, nogle seje jazzfraseringer ind i musikken og afslørede at han også har en del og andet med i den musikalske bagage end Kashmir.



Jeg nåede lige, at opleve Anna Brønsteds Our Broken Garden, der er aktuel med nyt album til august. Herefter gik turen til Aarhus Congress Center ved siden af Musikhuset. Her skulle hip hop/jazz bandet Ahead spille sammen med den pladeaktuelle rapper Jaden Castro. Ahead er vel det tætteste vi kommer på et The Roots lignende band herhjemme. Bandet inkluderer blandt andet trommeslageren Mathias Fischer og guitaristen Glen Montanaro. Jaden Castros rapflows er knivskarpe og sikre, hvilket blev bakket godt op af bandets fede groves. Der blev stille og roligt fyldt op foran scenen. En lækker koncert der giver lyst til mere. En lyst jeg kan få styret i Aalborg, hvor de spiller hver måned på El Mundo sammen med forskellige kunstnere.


Årets Spot skulle sluttes af med manér. Det sikre valg ville være Smag på dig selv, som jeg har set mange gange. I stedet havde jeg besluttet at det skulle værre AySay der spillede på samme tid i Lille Sal i Musikhuset. Den plan blev spoleret, da jeg løb ind i en der gav et hot tip. Jeg havde ikke lagt mærke til Akabanga i programmet. De skulle spille på Turkis. Da jeg fik at vide hvem det var der skulle på scenen, så var jeg ikke i tvivl. Jeg havde nemlig oplevet dem for halvandet år siden under et andet navn; De Place/Gambula/Bøgh - og det havde jeg ikke glemt. Det var burning afro med masser af electro og house. 


Trommeslageren fra Total Hip Replacement, Jakob De Place, guitaristen fra Faratuben Mikas Bøgh og bassisten fra Athletic Progression, Justo Gambula har med bandet Akabanga skabt noget af de fedeste afro, der kan opdrives herhjemme. Både Bøgh og Gambula spillede mere på keyboards end på deres vanlige instrumenter. De rammer lige ned i tendenserne og musikken der strømmer ud fra det afrikanske kontinent, hvor hip hop, house og electro smelter sammen med afro af forskellige slags. Turkis var proppet og der blev hoppet og danset. Akabanga er en fest - og kan, uden at det virker underligt, være et godt midnatsnavn på adskillige festivaler, inklusiv de jazzede.


Det var en suveræn afslutning på et Spot, der for mit vedkommende blev mindeværdigt - særligt på grund af Kaleiido og Akabanga.