Hvalfugl: Island (Hvalfugl) LP/CD/digital

 

Titlen kan udtales på både dansk og engelsk. Island er både en ø og navnet på det land, hvor Hvalfugl har indspillet sin nye plade. Men trioen er også landet et nyt sted rent musikalsk. I Sundlaugin-studiet i udkanten af et vintermørkt Reykjavik har Hvalfugl slået sig sammen med tre medlemmer af det legendariske islandske band ADHD, der siden 2009 har udgivet ni album og snart er klar med det tiende. ADHD excellerer i en nutidig blanding af jazz og rock.

Det er en god idé at føje noget nyt til Hvalfugls ellers meget veldefinerede musik. Det gjorde de også på dobbeltalbummet Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi, hvor de havde flere forskellige gæstemusikere med. På Island er det især tilføjelsen af trommer, der ændrer trioens dynamik og udtryk. Heldigvis kan musikken sagtens bære det. Hvalfugl beskriver selv samarbejdet som et møde mellem to familier.

Den musikalske ø, de er landet på, har et skarpt blik for skønheden i Hvalfugls musik. ADHD tilfører ikke uro for uroens skyld, men understøtter og udvider musikken. Det hører man allerede på åbningsnummeret Mørket er blåt, hvor Oskar Guðjónssons saxofon tilfører den magi, der løfter nummeret fra det gode til det uforglemmelige.

Andre steder står Hvalfugl alene, hvilket giver albummet en fin vekselvirkning. På Om solen viser trioen, at den hverken er stagneret eller gået i stå. Nummeret er eftertænksomt og roligt som en handlingsløs eftermiddag, hvor livet kredser om solen, og der er overskud til at tage den med ro.

Island er en stærk anbefaling til Hvalfugls fans. Og hvis du endnu ikke er blevet indfanget af trioens musik, er det et oplagt sted at begynde.

Bandcamp

Sigurdur Flosason, Erik Söderlind, Kjeld Lauritsen & Kristian Leth: Blue Shoes (Prophone Jazz) CD/digital

Det er gamle musikalske venner, der finder sammen igen på Blue Shoes. Den islandske saxofonist Sigurdur Flosason er atter i selskab med Hammond-organisten Kjeld Lauritsen og trommeslageren Kristian Leth, som han også var på Night Falls og Daybreak fra henholdsvis ’13 og ’15. Den eneste udskiftning er på guitaren, hvor svenske Erik Söderlind er kommet med i stedet for Jacob Fischer, der var med på de to første. Söderlind har tidligere spillet med den svenske Hammond-legende Kjell Öhmann og er for tiden aktuel sammen med Lars Jansson Trio. Flosason kender vi også i Danmark fra samarbejder med bl.a. Lennart Ginman og Cathrine Legardh.

Det er blåtonet jazz af den klassiske slags, hvor det handler om de grundlæggende håndværkskundskaber. Birger Sulsbrück medvirker på percussion, hvilket er med til at få det til at lugte af 60’ernes Blue Note-souljazz, som f.eks. på pladens sidste nummer, Virgin. Der er boogaloo på Sidekick, intim jazz på The Long Dark Nights og en masse blå toner ud over det hele. Flosasons rene altsaxofon, Lauritsens behagelige Hammond og Söderlinds virtuose guitar er en fornøjelse.

Naxos

 

Gustaf Ljunggren with Skúli Sverrisson: Along the low road (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået fire år siden den første plade, som Gustaf Ljunggren lavede sammen med den islandske bassist Skúli Sverrisson. På det nye album har Ljunggren atter kastet sig over en lang række forskellige strengeinstrumenter, saxofon og diverse tangenter. Ljunggren er multiinstrumentalist i ordets bedste betydning. Han bruger instrumenterne til at skabe sit eget musikalske sprog, der bedst kan betegnes som en slags organisk ambientmusik med inspiration fra jazz, folk, minimalisme og roots. Det er enkle toner, der danner grundlag for smukke melodier.

Drømmende, rolige og svævende toner får lytteren til at flyde med den musikalske strøm. Der er for eksempel den nordisk klingende og klaverbaserede Summer Passing Letting Go eller den let melankolske hyldest til klippen Stevelen på Bornholm. Albummet balancerer mellem det sarte, det enkle, det smukke og det dybdegående.

Samarbejdet mellem Ljunggren og Sverrisson er givende og generøst. Det er en meget stærk opfølger til Floreana fra 2022.

Bandcamp

Scandinavian Art Ensemble with Tomasz Stanko: The Copenhagen Session vol. 2 (April Records) LP/CD/digital

 

Volume 1 kom i sommers, hvor jeg skrev om det vilde i, at noget så fantastisk musik der blev indspillet for næsten 10 år siden, først nu kommer til live ude ved jazzlytternes højtalere. Den polske jazzlegende Tomasz Stanko der forlod os for 7 år siden er på ingen måde glemt. Her føjer de to albums endnu et kapitel til fortællingen om ham. Her er han sammen med et hold musikere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island og selvfølgelig fra Polen. 

De seks numre på pladen er meget forskellige og alligevel efterlader de et samlet udtryk. Musikken er skrevet af eksempelvis Artur Tuznik, der også spiller klaver på pladen. Han bidrager med den enkle og meget smukke Morning Ballad, hvor Tuznik kommer i velfortjent fokus. Ensemblets saxofonist Thomas Hass bidrager med Anti-Freeze, hvor Richard Anderssons bas og Radek Wosko’s trommer finder sammen i et malende groove mens blæsere, vibrafon, klaver og sang svæver ovenover det hele, inden de dykker ned i substansen, hvor det er trompeten der kommer til sin ret.

Pladens højdepunkt indtræffer allerede med det første nummer. Det er Stanko’s So Nice fra det mesterlige 2009-album Dark Eyes. De ni musikere føjer nyt til nummeret og er samtidig tro mod den musikalske fortælling.

The Copenhagen Session Vol. 2 skal selvfølgelig erhverves hvis du allerede har vol. 1. Har du kun råd til en af dem, så skal du gå efter vol. 2.

Bandcamp

Jazznyts anmeldelse af den første plade

Scandinavian Art Ensemble with Tomasz Stanko: The Copenhagen Session vol. 1 (April Records) LP/CD/digital

 

Det er vildt, at den bare har ligget og ventet på, at blive udgivet. Det er over 9 år siden, at den polske jazzlegende Tomasz Stanko gik i studiet med en polsk/skandinavisk gruppe. Nu er den første plade med dem kommet. De mødtes første gang i forbindelse med JazzDanmarks Summer Session i 2015, hvor internationale jazzmusikere underviser jazzmusikere. De plejer at have en uge sammen, hvorefter de skilles og aldrig spiller sammen igen. Sådan gik det ikke med Stanko. Her blev holdet samlet i februar 2016, hvor de udover at gå i studiet også var på en lille Danmarksturné. 

Stanko’s hold bestod af instrumentkollegerne Tomasz Dabrowski og Snorri Sigurðarson, den finske vokalist Johanna Elina Sulkunen, Martin Fabricius på vibrafon, Thomas Hass på tenorsax, Artur Tuźnik på piano, Richard Andersson på bas og Radek Wośko på trommer. Den skarpe iagttager har nok fanget at der udover Stanko er tre andre polakker i bandet. 

På vol. 1 spiller de enkelt komposition af Stanko, det er Dark eyes of Martha Hirsch, der oprindeligt er fra 2009-pladen Dark Eyes, hvor danskerne Jakob Bro og Anders AC Christensen medvirkede. Her får vi både en solo fra Hass og Stanko himself. De fire andre numre er skrevet af Sigurðarson, Fabricius, Andersson og Sulkunen. Sidstnævnte er med tekst, hvor Sulkunen ellers medvirker med ordløs sang på andre numre, hvilket passer fint ind i musikken. 

Med så mange musikere og temperamenter kunne man godt frygte, at det blev en noget ustruktureret omgang. Det er det overhovedet ikke. Her er nogle musikere, der samles i et helt unikt musikalsk møde, hvor Stanko’s sjæl er med i det hele. En stor og unik udgivelse. Jeg glæder mig til vol. 2.

Bandcamp

Thorhan: Lilja (Thorhan) LP/digital

 

De har begge base i Aarhus og er født i Danmark. De er sønner af immigrantforældre og har udspring i meget forskellige kulturer. Orhan Özgür Turan spiller på strengeinstrumentet baglama og spiller bla. i Ipek Yolu, han har rødder i tyrkisk kultur. Thor Arnarsson spiller på guitar og kommer fra islandsk kultur. 

Som der står på pladecoveret så er det en anatolsk og islandsk symbiose. Jeg hørte duoen på Spot Festivalen for 2 år siden, hvor jeg her på bloggen konstaterede at blandingen af det tyrkiske og islandske lød mere mærkelig på skrift end det gjorde i virkeligheden. Det er det samme jeg kan konstatere med albummet. Pladen åbner med to smukke instrumentalnumre, Rey og Göl skrevet af Orhan. Herfter synger de hver en traditional fra deres respektive forældres oprindelseslande på islandsk og tyrkisk. Numrene klæder hinanden.

Det er tydeligt at det er to musikere, som har styr på deres instrumenter, hvilket gør dem i stand til at mødes med så forskellige baggrunde uden, at det virker kunstigt eller forkrampet. Det er global musik, der afspejler to personlige musikeres vellykkede møde med hinanden. 

Gateway

Sigmar Matthiasson: Uneven Eqautor (Sigmar Matthiasson) LP/digital

Der er mange grunde til at jeg holder så meget af jazzen. En af de mest indlysende for mig er, at jazzen favner så bredt og alligevel bevarer sin autenticitet og umiddelbare ligefremhed. Det er islandske Sigmar Matthiassons nye album Uneven Eqautor en særdeles god påmindelse om. 

Albummet er en selvstændig fortsættelse til Meridian Metaphor der kom i 2021 og som jeg også skrev om her på bloggen. Den i jazzen ikke så almindelige besætning med oud, klarinet, klaver, bas og trommer suppleret med strygerkvartet på fire numre, sang på to numre og spoken word på et enkelt nummer udgør grundlaget for musikken som kan høres på Uneven Equator. 

Sigmar Mathiasson er både inspireret af klassisk musik og mellemøstlige toner. Det er tydeligt at det er i jazzen at han hører hjemme. Det er fine og intense kompositioner. Musikken har et næsten sart skær over sig, der grundfæstes af Haukur Gröndal på klarinet og Ásgeir Ásgeirsson på oud. Ingi Bjarni på klaver har et tydeligt melodisk sprog. 

Musikken henfalder ikke i melankoli, Magnús Trygvason Eliassen på trommer løfter de andre musikeres toner frem. Det er en af den slags plader, der er svær at slippe. Der er en kæmpe detaljerigdom i løbet af de 37 minutter som pladen tager. Det føles aldrig forhastet. 

Bandcamp

 

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson: Undo (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Bassisten med de dansk/islandsk/færøske aner, Richard Andersson er atter sammen med islændingene i trioen NOR. Denne gang er de udvidet med guitaristen Hilmar Jensson. Som om det ikke i forvejen var nok med saxofonisten Oskar Gudjonsson. Jensson er et perfekt match til trioens rolige musik. Han tilføjer rumlen og skælven under trioen, der sagtens kan stå fast.

Hilmar Jensson, der har spillet sammen med trioens trommeslager Matthias Hemstock i forskellige sammenhænge siden slut-90’erne, har skrevet tre af pladens numre. Oskar Gudjonsson har skrevet to ligesom Richard Andersson - mens Anderssons kone, trompetisten Anne Efternøler har skrevet nummeret Langsom. 

Lyt feks. til Gudjonssons Sun RA - hvor solen står op og lyser dig i øjnene. Det er endnu et fantastisk album fra Richard Andersson. Lyden og musikken er konsistent og afklaret. Der er en uro nedenunder, der smelter sammen med musikken. Tiden ophæves og vi føres med ud i et stykke islandsk naturmusik. 

Bandcamp

Gustaf Ljunggren with Skuli Sverisson: Floreana (April Records) LP/CD/DL/stream

 

“Jeg lyttede indad og det lød sådan her.” Sådan siger den herboende svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren om sit nye album Floreana, hvor han er sammen med den islandske stjernebassist Skuli Sverrisson, det har et musikalsk CV på øverste hylde. Laurie Anderson, Allan Holdsworth, Jim Black er blandt de folk han har spillet fast med. Sverrisson er en bassist i samme ånd som Charlie Haden. Det er en myndig og steady bas, der aldrig spiller for meget eller for lidt - men lige præcis det der er brug for. Gustaf Ljunggren spiller primært på diverse guitarer suppleret med piano og keyboards.

Ljunggren og Sverrisson har kendt hinanden siden de begge var undervisere på Engelsholm Stævnet i 2013. De har efter flere års tilløb endelig fået tid til, at mødes over musik, som vi kan få lov til at høre. De er på bølgelængde med hinanden på et dybere plan. Det er rolig musik, der flyder fra de to. Der er en substans i musikken, hvor den nordiske tone har en betydning.

Det er en plade fyldt med beroligende hits; Kongens Mark, Codimar og Vi overlever. Det er en stor plade, der passer godt til de små intime stunder.

Gustaf Ljunggren Bandcamp

Thorgrimur Jonsson Quartet: Hagi (Stef/Reykjavik Record Shop) LP/DL/stream

 

Det er fjerde gang indenfor for kort tid, at jeg kaster mig over en islandsk jazzudgivelse. Det er ikke breaking news at de laver god jazz deroppe. Efterhånden er det blevet mere og mere slående, hvor stor bredden er på den nordatlantiske ø. Efter plader med mellemøstlig inspireret jazz, soloklaver og free jazz er tiden kommet til en plade, hvor rocken er med som gæst i jazzen.

Jeg har tidligere skrevet om bassisten Thorgrimur Jónsson i forbindelse med Sunna Gunnlaugs Trio, danske Peter Tinning og Jónssons forrige soloplade fra 2016. Der er gået fem år og denne gang har han to medlemmer fra det populære islandske band, ADHD med. 

Pladens åbner med þoka, der med let skramlet rytme og Rögnvaldur Borgþórssons guitar kan minde om Tom Waits i det blues’ede hjørne. Tempoet er tilbagelænet og melodierne er nynnevenlige. Et nummer som Von med sin underspillede shuffle kan minde om Vestbo Trio. Der er roots, rock, folk, blues og country nede i de jazzede riller. 

Ballader er der også blevet plads til på det lækre islandske jazzalbum, der passer godt til årstiden som vi befinder os i. 

Toggi Jonsson Bandcamp

Sigmar Matthíasson: Meridian Metaphor (Reykjavik Record Shop) LP/CD/DL

 

Det er ikke mange år siden, at blandingen af chokolade og lakrids var rimeligt far out. Blandingen af jazz og mellemøstlige toner har også først indenfor de senere år har fundet vej til (mine) vestlige ører. Fælles for slikket og musikken er, at det er afhængighedsskabende, når man først har været der.

Island har givet os den skønne chokoladebar Draumur, lakrids overtrukket med mælkechokolade. Det er også fra Island, at bassisten Sigmar Matthíasson kommer. Han er aktuel med albummet Meridian Metaphor. Her mødes islandsk jazz og toner fra Balkan og Mellemøsten. 

Inspirationerne høres tydeligt fra bandet, hvor Ásgeir Ásgeirsson spiller på strengeinstrumenterne oud og tamboura og Haukur Gröndal har en fremtrædende rolle på klarinet. Matthias Hemstock passer trommerne og Jazznyts islandske pianodarling Ingi Bjarni er sidste mand.

Sigmar Matthíasson åbner pladen og får allerede her tydeliggjort, at det er bassisten der er in charge. Ásgeirsson kommer flot ind i nummeret Don med sin oud, hvor Gröndals klarinet tilføjer mystik og spænding. Projektet er opstået ud fra Matthíassons tidligere samarbejde med to musikere fra Kosovo og Tunesien. 

Matthíasson har en fyldig bas, der er limen på en meget flot plade, hvor stærke stemninger opstår. Det er endnu en stærk islandsk jazzplade.

Sigmar Matthiasson Bandcamp

Marius Neset: A new Dawn (ACT) >> Ingi Bjarni: Lessons (Ingi Bjarni Skulason) >> Nik Bärtsch: Entendre (ECM) >> Pablo Held: Embracing You (Hopalit)

 

Hvad gør en musiker, der plejer at spille sammen med andre, når det lige pludselig ikke længere er muligt eller blevet meget besværligt? Så gør man det selv. Spiller alene eller solo, som man kalder det i musikkens verden. Solo-udgivelserne i kølvandet på coronaen pibler frem. I denne anmeldelse kigger jeg på fire meget forskellige solo-udgivelser.

Den norske saxofonist Marius Neset, som jeg senest oplevede samme med DR Big Band i Århus, brugte corona-isolationen til, at skabe den soloplade, som han altid har drømt om at lave. Ingen overdubs eller elektronisk hjælp. Udelukkende lyden af tenorsaxofonen. Nogle af numrene er skrevet til solo, andre til små bands og en enkelt til symfoniorkester. Marius Neset er en teknisk uovertruffen saxofonist, der heller ikke her, sparer på krudtet. Det er højspændt og intenst. Der er fart på saxofonen, der på trods af den høje tempo, ikke har problemer med, at tage på mange krøllede omveje og stadig nå i mål.

Den islandske pianist Ingi Bjarni har under corona-pandemien lært en lektie. Både i musik og liv. Jeg har tidligere skrevet om Ingi Bjarni her på bloggen - og har oplevet en spændende udvikling. Tidligere har det været i trio eller kvintet sammenhæng og som han selv skriver i noterne til pladen, har det været endnu sværere at lave en solo-indspilning. Han skriver at han følte sig alene. Det lyder ikke sådan. Han er sammen med nogle stærke melodistykker, som han har komponeret i løbet af 2020 - og derfor er Ingi Bjarnis plade også den mest helstøbte i stakken. Der er en ro omkring ham og flygelet. Elegant og rolig klavermusik med inspiration fra både klassisk og jazz.

Den schweiziske pianist Nik Bärtsch's første plade i 2002 var en soloplade og da ECM Records fejrede 50 års fødselsdag i New York, spillede Nik Bärtsch også en solokoncert. Nu er han så klar med sin første regulære soloplade på ECM Records, der nok var kommet, selvom coronaen ikke var brudt ud. Pladen er indspillet i Lugano i samme periode og studie som Jakob Bros seneste Uma Elmo. Titlerne følger samme mønster som er kendt fra andre Bärtsch udgivelser. Modul og så et nummer. Det samme kan man sig om musikken. Der er en rytme i musikken, der placerer sig under de lettere højstemte melodistykker, hvor gentagelsen er genkendelig.

Den tyske pianist Pablo Held er gået anderledes til værks end kollegerne. Da han ikke kunne lave musik sammen med sit band Bouyancy Band med britiske musikere, grundet karantæne regler, gik han efter lidt betænkningstid i gang med solo-projektet. Halvdelen af numrene, herunder Thelonious Monk’s Ruby My Dear er rene klaverstykker. På de andre supplerer han sig selv med både mellotron, celeste, Arturia iSem synthesizer og den legendariske synthesizer Yamaha DX7. F.eks. har kun brugt DX7’eren til fortolkningen af John Taylor’s Bowl Song, der får et udtryk, som var den indspillet i det dybe hav. Pablo Held’s plade er både spændende og overraskende. Han falder ikke hen i ligegyldigheder og udfordrer hele tiden sig selv og musikken.

Marius Neset

Ingi Bjarni

Nik Bärtsch

Pablo Held

Tumi Árnason: Hlýnun (Reykjavik Record Shop) LP/DL

Den islandske saxofonist Tumi Árnason sendte en mail til mig for, at gøre opmærksom på sit nye album Hlýnun. Jeg blev tændt og nysgerrig , da han skrev at musikken handlede om den eksistentielle fare som vi befinder os i, grundet den globale opvarmning. Hvordan omsætter man et så alvorligt og vigtigt emne til musik?

Der er noget kompromisløst saliggørende over at lytte til et album, hvor man får indtrykket af, at kunstneren har lavet albummet som var det hans sidste. Det er ikke fordi Árnason har lavet et dystopisk undergangsalbum - eller har han? Det er den udtømmende grundighed der gennemsyrer projektet, der får albummet til at fremstå så stærkt. Tumi Árnason er sammen med den islandske bas-legende Skúli Sverrison, trommeslageren Magnús Trygvason Eliassen og pianisten Magnús Johann Ragnarsson. 

Pladecoveret kan foldes ud som en stor plakat. Her er der både tekst på islandsk - musikken er uden vokal - og noder som supplement til det man hører på pladerne. De spiller fri og improviseret jazz, hvor instrumenterne suppleres med diskrete bånd-loops. Det er smukke melankolske stemninger der veksler med skarpe musikalske betragtninger, hvor de fire musikere er sammen i kollektivet. Tumi Árnasons tone og musik smelter sammen på insisterende vis. Hlýnun betyder opvarmning - og albummet er ikke kun en reminder - men et opråb. Vi skal gøre noget ved den globale opvarmning. Tak til Tumi og band for at fortælle om alvoren gennem den poetiske musik.

Tumi Árnason Bandcamp

Þórdís Gerður Jónsdóttir: Vistir (Þórdís Gerður Jónsdóttir) stream

 

Den islandske cellist Þórdís Gerður Jónsdóttir bor for tiden i Aarhus, hvor hun er ved at færdiggøre en master i klassisk cello. Hun bevæger sig også i jazzen, hvor hun gennem de seneste 8 år har været aktiv på den islandske jazzscene. Hun indspillede sidste år, det der er blevet til albummet Vistir. Her er hun sammen med islandske musikere.

Musikken er et kammermusikalsk møde, hvor jazz og improvisation danner grobund for et meget originalt udtryk. Kammermusikkens intime nærvær, hvor musikerne mødes om at skabe et samlet udtryk er sammen med jazzens pulserende, improviserede og eksperimenterende udtryk. 

På åbningsnummeret Skarð eller sprække på dansk forsøger Þórdís Gerður Jónsdóttir, at kombinere indiske elementer med en frit flydende melodi ovenpå et steady groove. Bíða, vona, bölva er skrevet mens hun ventede på en besked. Titlen betyder vente, håbe og bande på islandsk. Mélodie er fra Gluck’s Orfeo ed Eurydice, hvor der er hentet inspiration i violinisten Fritz Kreislers udgave. 

Udgivelsen er et godt og originalt bud på mødet mellem klassisk musik og jazzens improvisation.

https://open.spotify.com/album/2ErOoIqqwEKXHyFwyCoV9b?si=YUXBsIHURD2QrWXKsr8a-w&dl_branch=1

The Pogo Problem: Facts of the matter (The Pogo Problem) CD/DL/stream

 

Det er snart fire år siden, at jeg skrev om trioen The Pogo Problems debutalbum her på bloggen. Nu er de aktuelle med opfølgeren. Det er den islandske guitarist Steinar Guðjónsson der har skrevet det meste af musikken. Anders Hellborn spiller bas og Kristoffer Tophøj spiller trommer. Stilen er moderne jazzrock, hvor der både kan høres inspiration fra Bill Frisell, progressiv rock, pop, jazz og meget andet. 

De har et musikalsk udtryk, hvor der er meget luft omkring instrumenterne. Hvor den plads som de giver til hinanden fyldes meningsfyldt ud. Det er en fin opfølger til første album.

Bandcamp

BERG: A.A.P. (10 Fingers) LP/DL/stream

 

Det er en af den slags plader, der rammer godt ned i den virus-ramte danske vinter, hvor solen kæmper for, at titte frem mellem skyerne. Melankolien i musikken er som et blidt vindpust, der rammer sjælen og maner til ro og eftertanke. Det er den herboende islandske saxofonist Snæbjörn Gauti Snæbjörnsson der har skrevet musikken på albummet A.A.P. der står for Always A Possibility. Han fremfører musikken sammen med kvartetten BERG, der også består af Mathias Ditlev på piano, Benjamin Kirketerp på el-bas og Chris Falkenberg på trommer.

Det er jazz rundet af nordiske traditioner og skrevet med Island i blodet. Luftige og behagelige melodier fremføres med ro og overskud. De smukke og forførende melodier står nærmest i kø på LP'ens side 1. Flæmi, A.A.P. og 3 er alle eksempler på hvorfor albummet med BERG er så vellykket. Det handler ikke kun om melodiernes ligefremhed og umiddelbare tilgængelighed. Det handler om dybden, tyngden og nerven som de fremføres med. Der er rigeligt med stof til intens meditativ lytning eller behagelig lækker musik til hverdagslivet.

10 Fingers

Ingi Bjarni: Tenging (Losen) CD/DL/stream >> Tómas R. Einarsson: Gangandi bassi (Blánótt) CD/DL/stream

Island er et land med en stolt og stærk kulturhistorie. Naturen har på godt og ondt gjort sit til, at Island er det land som det er i dag. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om det er min eller musikernes bevidsthed om naturens kræfter, der påvirker lyden af islandsk jazz.

Jeg har fået to meget forskellige islandske jazzplader ind af døren til anmeldelse. Jeg mener åbenhjertigt at de begge lyder islandske. Men på hver deres måde.

Pianisten Ingi Bjarni er ude i naturen. Den store blå himmel er det grænseløse loft. Ingi Bjarnis kvintet består af den norske trompetist Jakob Eri Myhre, den estiske guitarist Merje Kägu, den svenske bassist Daniel Andersson og den norske drummer Tore Ljøkelsøy. De spiller Ingi Bjarnis smukke melodier, der overvejende er i den rolige afdeling. Der flyder en behagelig åre af lydhørhed og samhørighed, når kvintetten er sammen om Ingi Bjarnis musik.

Bassisten Tómas R. Einarsson er hjemme i træhuset med græs på taget. Ilden brænder lystigt i kaminen. Kaffen er skænket. Børnene er faldet til ro. Han har budt saxofonisten Oskar Gudjonsson og guitaristen indenfor. De sidder i den lavloftede stue og fortæller musikalske historier. Tómas R. Einarsson har en mangeårig latinjazz baggrund - han har såmænd også oversat latinamerikanske forfattere som Isabel Allende og Gabriel Garcia Marquez. Musikken på den aktuelle plade er inspiratorisk mere ovre i sigøjnerjazz genren, dog ikke af den hurtige slags. Her er tid, ro og varme nok til, at kaminen ikke går ud, selv når den løber tør for brænde.

Ingi Bjarni

Tómas R. Einarsson

Mikkel Máni Trio: Bobby (Smekkleysa) LP/CD/DL/stream

Tilbage i sommeren 1972 var skak hot shit. Det var ikke kun i skakkredse - men også udenfor. På Island blev verdensmesterskabet i skak afholdt. Den sommer var VM i skak det mest populære TV program på barerne i New York, hvor den ene udfordrer kom fra. Bobby Fischer mødte Boris Spassky i århundredets match, der varede over 2 måneder og var en levende metafor på den kolde krig: USA mod Sovjetunionen. USA og Bobby vandt.

Islandske Mikael Máni Trio har lavet konceptalbummet Bobby, hvor de har ladet sig inspirere af den vilde match og mennesket Bobby Fischer. Guitaristen Mikael Máni Ásmundsson er sammen med bassisten Skuli Sverrison og trommeslageren Magnus Trygvason Eliassen på trommer og vibrafon. Mikkel Máni kommer ind under huden af skakspilleren der gik egne veje - mennesket der ikke tog de mest oplagte valg. Mennesket der tog konsekvensen af at han var et menneske og bevarede sig selv. Han forsvandt nærmest fra jordens overflade og holdte sig skjult fra offentligheden i mange år. 

Mikkel Máni har lavet en god fortællende jazzplade, der kommenterer og fortæller Bobby Fischers historie gennem insisterende kammerjazz.

Mikkel Máni

Andres Thor: Paradox (Dimma) CD/DL/stream

Det er 75 år siden at Island forlod personalunionen med Danmark og blev selvstændig republik. 98 % stemte for. Det var slut med Christian X som statsoverhoved og Sveinn Bjørnsson blev den første præsident for Island.

Vi befinder os i dag, måske mere end nogensinde i en nordisk jazzunion, hvor den nordiske tone i jazzen er statsoverhoved. Luftige og rolige melodier, der står i skærende kontrast til hverdagens stress og jag, bliver dyrket og forfinet.

Den islandske guitarist Andres Thor, der tidligere bl.a. har spillet sammen med den danske bassist Richard Andersson, er på sit nye album rykket til Brooklyn med den nordiske jazz, hvor han har indspillet pladen Paradox sammen med Agnar Mar Magnusson på piano, Orlando le Fleming på bas og Ari Hoenig på trommer.

Han tager de nordiske toner med ind New York City’s pumpende jazzhjerte. Her indfanger han New Yorker jazzens kompleksitet og bruger den sammen med den nordiske enkelhed. Andres Thor har et beroligende sikkert guitarspil, hvor jeg både hører Jim Hall og Bill Frisell. Der er numre som den smukke Eden og så er den kvantemekaniske Schrödinger’s Cat. En dejlig jazzplade fra Island.

Andres Thor Bandcamp

Sunna Gunnlaugs Trio & Verneri Pohjola: Ancestry (Sunny/Sky) LP/CD/Dl

Den islandske pianist Sunna Gunnlaugs har aldrig skuffet, når der er kommet nyt fra hende. Den nordatlantiske triojazz med Gunnlaugs smukke klaverspil har fået tilføjet en ny dimension på det nye album Ancestry, hvor den finske trompetist Verneri Pohjola medvirker på nogle numre. Efter en rolig albumåbning med det enkle trionummer Lullaby, hvor trioens faste trommeslager Scott McLemore leverer suverænt trommespil, så åbnes der op for drama og spænding, når Pohjola dukker op på pladens titelnummer.

Det er betegnende for resten af pladen, hvor både Gunnlaugs og Pohjola har bidraget med kompositioner. Det har George Michael såmænd også. De spiller popduoen Whams monsterhit fra 80’erne, Wake me up before you go go. Det er en fornøjelse at høre, hvordan de bevarer den glade stemning fra nummeret uden, at forfalde til at blive corny eller forfladigende. Det er en mesterlig måde at jazzificere et gammelt pophit på. Dog med det forbehold, at det vil glæde jazzhovederne mere end det vil glæde pophovederne. Sunna Gunnlaugs har atter lavet et flot album.

sunnagunnlaugs.com