fredag, november 20, 2026

Sigurdís Tryggvadóttir: Bergmál fjallanna (Sigurdís Tryggvadóttir) LP/digital

 

Pianisten og vokalisten Sigurdís Tryggvadóttir har boet i Danmark siden 2017. Nu har hun indspillet en plade, hvor hun synger på sit islandske modersmål. Udgangspunktet er en række gamle islandske digte, blandt andet et skrevet af hendes farfars bror, Jónas Tryggvason. På pladen får hun selskab af Mariusz Praśniewski på bas og Péter Hórvath på trommer.


Musikken tager afsæt i jazzen, men trækker tydelige tråde til hendes nordvestislandske rødder og arv. Hun voksede op på en gård med udsigt til bjergene, hvor naturens luner var med til at sætte dagsordenen. Det er netop naturen, der er omdrejningspunktet i digtene. Her møder vi den storslåede islandske natur med dens grænseløse horisonter, som også har inspireret pladens instrumentale numre.


Sigurdís Tryggvadóttir spiller nordisk jazz, hvor det aldrig bliver helt mørkt. Solen er derude et sted i horisonten, selv når det er nat. Hendes baggrund i den klassiske musik sætter givetvis også sit præg på tilgangen til jazzen. Pladen kan næsten høres som to dele: den instrumentale og den vokale, hvor sidstnævnte i øvrigt er ledsaget af et teksthæfte med engelske oversættelser af digtene.

Fælles for det hele er, at dramaet er intakt. Sigurdís Tryggvadóttir formår at styre det med stort overblik og integritet.

Sigurdís Tryggvadóttir

torsdag, november 19, 2026

Niels HP: First move (Niels HP) digital

 

Da Niels HP dukkede op med Ridin’ Thumb for mange herrens år siden i begyndelsen af halvfemserne, var der ingen tvivl om hans kæmpestore vokaltalent. Med fødderne solidt plantet i den del af soulmusikken, hvor Donny Hathaway og Stevie Wonder satte dagsordenen for mere end 50 år siden, er Niels HP en fornøjelse. Han har tidligere udgivet et par soloalbums, som ikke rigtig fæstnede sig hos mig. Nu taler han til gengæld direkte til mit hjerte.


Udtrykket er organisk og placerer sig fint mellem soul, pop og jazz. Bandet består blandt andre af den unge Elias HP på bas, der slår sine folder hos Tigeroak, David Miilmann Group og Veronika Rud. Og ja, han er Niels' søn. På piano, Rhodes og Wurlitzer finder vi Jacob Christoffersen, som Niels HP allerede spillede sammen med i Ridin’ Thumb i forrige årtusinde. På trommer sidder den meget erfarne Mads Andersen. Grundlaget er sikret, og Niels HP står svajende fast i de lækre grooves hele vejen.


Det er 10 gode numre, og på sådan en plade er der også brug for et nummer med hitpotentiale. Det har "Carry My Weight" i den grad. Old school og laidback soul. Start med den, og hop videre til "Lock on Your Heart", et skønt nummer i mediumtempo – Niels HP er en mester i netop det leje. Du skal selvfølgelig høre hele pladen. Det fortjener både den og såmænd også dig.


Albummet lukker passende med balladen "Brave Enough". First Move er god musik til de lange, mørke vinteraftener. Niels HP tænder op i pejsen. Vi rykker tættere på hinanden ...

https://nielshp.lnk.to/FirstMove

onsdag, november 18, 2026

Carsten Dahl: The empty mirror (Exlibris) CD/digital

En tom koncertsal med et flygel på Musikkonservatoriet. Mere skulle der ikke til.


Det var godt tænkt af den unge lydtekniker Jonas Elijah Munch-Hansen at spørge Carsten Dahl, om han havde lyst til at stille op som musiker i forbindelse med et eksamensprojekt. Der findes næppe nogen i lille Danmark, der er bedre til at sætte sig ved et flygel, tømme sindet og skabe musik, man har lyst til at lytte til igen og igen.

Carsten Dahls evner inden for improvisation er dokumenteret mange gange før. Det stiller også ekstra store krav, når der endnu en gang udkommer et nyt soloalbum.


Derfor er det ekstra dejligt at høre, at der er lagt både omtanke og grundighed i skabelsen af lyden på dette album. Jonas Elijah Munch-Hansen er ikke faldet i ECM/Jan Erik Kongshaug-gryden eller andre af de oplagte fælder, der findes, når man skal skabe god lyd på et soloklaveralbum. Kongshaug fejler bestemt ikke noget. Munch-Hansen vil dog noget andet. Lyden står rent og sjæleligt klart.


Det klæder Carsten Dahls musik. Måske især dette album, hvor Dahl møder den musik, der opstår i øjeblikket, på en nænsom og nærmest kærlig måde. Der er bestemt temperament i musikken, men det kommer til udtryk med en fin balance. Som lytter bliver man ved med at opdage nye momenter og detaljer.


En stærk soloklaverplade fra Dahl. Måske den bedste siden Effata fra 2010, der i øvrigt blev indspillet af Jan Erik Kongshaug.

Carsten Dahl

 

tirsdag, november 17, 2026

Stefan Pasborg Triiio: Lifeblood (ILK Music) CD/digital

Der er ikke brugt AI i skabelsen af denne plade, skriver Pasborg i pressemeddelelsen. Det er vel en helt og aldeles overflødig kommentar til en jazzplade. Her er det Stefan Pasborg på trommer, Fredrik Lundin på saxofon og Carsten Dahl på piano. Tre mennesker, der har jazzen så meget inde i sjælen og så tæt på hjertet, at den ikke kan rummes i deres små kroppe. Den skal ud i verden.


Det er trioens fjerde plade siden 2024. Og sikke en plade! Alene hyldesten til Marilyn Mazur, "Frisk Baglæns", er det hele værd. Der er knald på i den bedste mening. Men der er også plads til de rolige øjeblikke. Det bedste ved pladen er, at tre af de mest markante danske jazzmusikere i dette årtusinde kan rykke sammen og skabe så frisk og vedkommende musik. Der er ikke skyggen af stagnation at spore. De kan simpelthen ikke lade være med at spille jazz.

Bandcamp



mandag, november 16, 2026

Espen Eriksen Trio: Almost there (Rune Grammofon) LP/CD/digital


Det er som at vende hjem til trygge og vante rammer. Verden kan rase afsted udenfor. Når jeg først lukker døren og træder ind i Espen Eriksen Trios verden er der intet der kan vælte mig. De har lige fra starten holdt fast i den rolige ende af den nordiske triojazz. Klare melodier i en let melankolsk påklædning er deres særkende. 


Espen Eriksen på klaver er sammen med sine vante kumpaner, Lars Tormod Jenset på bas og Andreas Bye på trommer. Trioen er et forbilledligt møde mellem tre lydhøre musikere, der nærmest smelter sammen i roen og vellyden. Prøv f.eks. at lytte til Another Day, hvor Bye’s trommespil og Eriksens trommer bliver et hele, der limes sammen af Jensets bas. 


Jeg er både lykkelig og fornøjet. Forlanger ikke mere og er der næsten med Almost there. Men ikke helt. Der skal være plads til håb om mere fra Espen Eriksen Trio.
http://espeneriksentrio.bandcamp.com/album/almost-there 

Niels Lan Doky: Mayte's Dream (Niels Lan Doky) digital

 

Soloplade fra pianisten der også er beskæftiget omkring det eksklusive spise/spillested Epicurus. Så vidt jeg ved er det den første soloplade fra Niels Lan Doky. 


Musikken er blevet til i forbindelse med nogle sene aften sessions, som Niels Lan Doky spillede for sin kæreste Mayte Garcia. Det er blevet en hyggelig og noget anonym plade, der fint kan bruges som baggrundsmusik.

Niels Lan Doky

onsdag, november 04, 2026

Blåly: Resonans (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået et par år, siden trioen Blåly debuterede med albummet Nystalgi. Glæden er stor, når Resonans havner på pladespilleren. Der er ikke ændret på fundamentet. Blåly spiller stadig let melankolsk, nordisk inspireret triojazz, hvor der er tid og ro til at lade musikken udfolde sig.


Barbara Fiig på klaver, Johan Kjær Houver på bas og Timon Matern på trommer har valgt at dyrke og forfine udtrykket fra debutpladen. Denne gang har de også taget en ganske kendt svensk folkevise med på albummet, Emigrantvisa, som jeg kender fra Jan Johanssons Jazz på svenska. Kan man det? Er det ikke næsten for banalt? Jo, måske, men når Blåly giver folkevisen mere tyngde, fungerer det glimrende.


Tempoet er roligt, melodierne lette og præget af en umiddelbar genkendelighed. Trioens styrke ligger i det fundament og det groove, som bas og trommer tilføjer. Derfor er det også en af den slags plader, der gerne må spilles højt på et godt anlæg, selv om den sagtens kan fungere som baggrundsmusik. Lyt til Bølger eller Udflugt, så er du godt i gang.

Bandcamp

tirsdag, november 03, 2026

Musvit: Sukker (Musvit Records) LP/digital

 

En gang imellem dukker der debutanter op, der koger og syder af så meget talent, at det er umuligt at holde nede. Allerede sidste år kom Musvit i vælten ved jazzens DMA, hvor de efter udgivelsen af en EP blev nomineret i flere kategorier og bragede igennem som årets nye jazznavn. Nu er der kommet en hel LP fra gruppen, og med den er Musvit nomineret i tre kategorier ved DMA Jazz, herunder den prestigefyldte Årets Jazzudgivelse.


Sukker er i den grad et album, der gør indtryk. Musvit favner bredt og formår alligevel at skabe sit helt eget udtryk. Ronja Rose Andersson, der både synger og spiller altsaxofon, er et så stort talent, at det rækker langt ud over Musvit. Hun vil med garanti stadig lave musik om 20-30 år og gøre indtryk. Det tror jeg også, saxofonisten Teis Ortved vil, ligesom den yderst dynamiske og stramt spillende rytmegruppe med Jacob Tjernström på bas og Adam Lorentzi på trommer har masser at byde på.


På albummet kaster Musvit sig over to jazzklassikere: Lee Konitz’ Palo Alto og Miles Davis’ All Blues. Det er ikke hverdagskost blandt de yngre danske jazzbands. På numrene På tværs og Når jeg vågner bevæger de sig over i en neosoul- og hiphopinspireret jazz. Førstnævnte ender i et vidunderligt kaos, mens sidstnævnte, der er lavet i samarbejde med Slalum, har et oplagt hitpotentiale og burde pitches til P3. Derudover er der to numre, hvor Ronja Rose Andersson synger på svensk.


Musvits Sukker er årets helt store danske jazzplade. Det er stort, når man formår at lave spændende, original jazz, der rammer lige ned i tiden.

Bandcamp