Da jeg for tredje eller fjerde gang gennemlyttede Mellemrummets Poesi, begyndte jeg at tænke over, hvor meget trioen spiller sammen mellem indspilninger og koncerter – det, man kalder at øve. Det er for det første ikke mit indtryk, at de spiller koncerter særligt ofte, hvilket vel primært skyldes, at freejazz ikke har et særligt stort publikum og derfor kun få koncerter. Mødes de mon til øveaftener en gang imellem, eller strider det mod sjælen i det, de skaber, og går ud over det umiddelbare og friske i mødet? Gennemtænkt og planlagt freejazz giver ikke rigtig mening. Det giver til gengæld mening, at det er nogle musikere, der kender hinanden på et eller andet plan.
Det er trioens fjerde plade siden 2018. Den er indspillet en sen aften i Koncertkirken i København i 2025, hvor de alle tre inden da havde spillet koncerter med andre. Koncertkirken har udviklet sig til at være en hjemmebane for trioen med Jacob Anderskov på piano, Jesper Zeuthen på altsax og Anders Vestergaard på trommer. Albummet er delt op i fire dele, der former sig som et forløb. Albummets titel kan give et hint om, hvad de skaber, hvor de befinder sig, og hvad de vil. Jeg hører en plade med tre lydhøre musikere, der smelter sammen og skaber et nærmest meditativt forløb. Det er musik, hvor sanserne pirres, og der skabes en koncentreret boble af ekspressionistisk, nordisk jazz.
