Emma Pilgaard: A Womans voice (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået lidt mere end en uge siden Moorjazz Festival, en festival som jeg er med til at afvikle. Her havde vi truffet et bevidst valg om at have mange kvindelige musikere på scenerne og endte med en fordeling på 40/60, hvilket jeg ikke tror, at der er ret mange jazzfestivaler, der kan matche.

Nå, men her havde Emma Pilgaard passet perfekt ind. Først og fremmest fordi hun har lavet et suverænt vokaljazzalbum. Det er noget så old school som et konceptalbum. Emma Pilgaard sætter fokus på kvinden. Hun har valgt otte historiske danske kvinder, som hun synger om, og sat det i scene sammen med fem andre kvinder.

Anna Ancher, Else Marie Pade og Thit Jensen hører måske til de oplagte. Emma Pilgaard har også inkluderet stuntkvinden Emilie Sannom og småkagebusinessdronningen Karen Volf. Emma Pilgaards tekster er refleksioner over, hvordan kvinderne var i deres samtid, hvad der drev dem, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det er blevet til en samling sange, der fremmaner nogle klare, nærmest dokumentariske billeder.

Emma Pilgaards stemme er det første, der møder os, og jeg kan ikke blive træt af at lytte til den. Hendes intonation og klang er i særklasse. Bandet med Rahel Talts (piano), Patrycja Wybrańczyk (trommer) og Hilda Nordkvist (bas), der suppleres af Viktoria Søndergaard (vibrafon) og Ida Brinch (trompet), leverer suveræn backing på det bedste danske vokaljazzalbum, jeg har hørt meget længe.

Emma Pilgaard får en kæmpeanbefaling fra JazzNyt.

Bandcamp

Club Coyote (Club Coyote) digital

 

Det er en fornøjelse, når P8 Jazz udnævner Club Coyotes debutplade til Ugens Album. Trioen fortjener ekstra opmærksomhed. Det sker endda i samme uge, hvor filmen Coyote vs. Acme har premiere. Noget, der må tilskrives et tilfældigt sammenfald, da de ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis Club Coyote var en film, ville den foregå på den vestjyske prærie, mens Coyote vs. Acme-historien udspringer af den amerikanske prærie.

Jon Askjær på trompet og flygelhorn, Magnus Munk Tækker på guitar og slide og Cahlo Krill på guitar, banjo og orgelbas udgør Club Coyote. Du kender dem muligvis fra Antonio Dayyanis band, der i øvrigt er aktuel med et nyt album om ganske kort tid, hvor alle tre har en væsentlig rolle.

De spiller filmisk, støvet Nordic and Western jazz. Åbne landskaber, hvor vinden ikke møder mange forhindringer, flimrer forbi mine øjne, når jeg lytter til Club Coyote. De har lavet et stærkt og originalt debutalbum, hvor americana og nordisk jazz smelter sammen på helt naturlig vis.

De får en kæmpe anbefaling herfra.

Bandcamp

The Gutophone Mixtape (Gutophone) digital

Mixtapes har altid været en favorit hos mig. Når jeg tænker på alle de mixtapes, jeg lavede dengang, hvor det reelt var et tape/bånd, til alle de playlister, der siden har hobet sig op på min Spotify-konto, bliver jeg aldeles ør i hovedet.

Det nystartede pladeselskab Gutophone starter ud med at udgive et mixtape, hvor de præsenterer en række af de mest toneangivende jazzmusikere fra Norden med helt nye numre.

De tre pladeselskabsiværksættere, der bidrager til udgivelsen, under navnet Gutophone Trio med nummeret Why Don't You, er sammen med trompetisten Erik Kimestad. Det er rent ud sagt et vidunderligt krøllet nummer, der placerer sig i en tidløs jazzatmosfære. Det er noget af det samme, pianisten Jeppe Zeeberg bidrager med på nummeret Star-crossed Lovers, hvor han er sammen med trommeslageren Oliver Laumann. Det er 100 års jazz kogt ned til fem et halvt minut.

Det er ikke udelukkende jazz-jazz, man finder på pladen. Svenske Ima Baeza Bilgin bidrager med et støjende elektronummer, mens guitaristen Carlo Dayyani bidrager med Aftensang, der lyder som titlen. Viktoria Søndergaard spiller solostykket Krøllet sammen i min lomme, hvor der hersker ro. Ronja Rose Andersson fra Musvit kommer med Did You Think It Was Your Words, hvor der er bygget en sfærisk stemning af vokaler op omkring hendes sang, der ligesom flere af de øvrige medvirkendes bidrag giver lyst til at høre mere med dem.

Så har mixtapet løst sin opgave og kan ikke blive meget bedre.

Gutophone

Hilal Kaya: Sümbül (CPL-Music) LP/CD/digital

 

Jeg har efterhånden oplevet Hilal Kaya en del gange sammen med elektrojazzerne Kalaha, hvor det kulminerede sidste år på Moor Jazz Festival med et brag af en koncert. Da havde jeg allerede oplevet Hilal Kaya med hendes eget projekt i forbindelse med SPOT Festival 2025 og har med længsel ventet på, at der skulle komme et helt album med hendes egen musik. Nu er det her endelig!

Hilal Kaya er født i Danmark og har tyrkiske rødder. Hun synger selvfølgelig på tyrkisk på Sümbül. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde med alt det gode, der er at sige om albummet. Der er tydelige rødder i tyrkisk folkemusik og inspiration fra rock, jazz og psykedelisk musik. Det er ikke helt forkert at kalde det anatolsk psych. Hilal Kaya har været med til at skrive sangene på pladen, bortset fra de tre, der er hentet fra tyrkisk folkemusik. Her er eksempelvis Mavi Yıldız, der stammer fra Yozgat-regionen, helt forrygende. Den er en af de mest elskede sange inden for tyrkisk folkemusik.

Hilal Kaya er gået sammen med guitaristen og produceren Søren Bigum om at lave pladen. Han har Søren og Henrik Poulsen med på henholdsvis bas og trommer, som han blandt andet spiller sammen med i Peter Sommers Tiggerne og Mukherjee Development. Søren Bigum spiller elektrisk guitar, akustisk guitar, mandolin, steelguitar og keyboards på pladen og skaber grundlaget for pladens lækre, organiske lydbillede, der passer perfekt ind i det anatolske univers. Det hele toppes af Orhan Özgür Turan på oud og bağlama, der får den swingende musik til at svimle.

Pladen indeholder flere topfavoritter. Der er både den twangy Harabe og partybangeren Sultan. Det er bare med at komme i gang med det særdeles vellykkede og gennemarbejdede album Sümbül, der får en stor anbefaling herfra.

Hilal Kaya

Little North: Crossing Currents (ACT Records) LP/CD/digital

 

Der er gået et par år, siden Little North udsendte deres første plade på det tyske pladeselskab ACT Records. Nu er de klar med opfølgeren og holder fast i traditionen med at have gæster med på pladen – denne gang er det blevet til to. Trioen med Benjamin Nørholm Jacobsen (piano), Martin Brunbjerg Rasmussen (bas) og Lasse Jacobsen (trommer) er denne gang rykket til New York, hvor de gik i studiet med vibrafonisten Joel Ross, som også har produceret pladen. Det har tilført ny energi til trioen, der samtidig har medbragt deres gamle ven, den svenske saxofonist Hannes Bennich. Begge gæster er veletablerede navne på den internationale jazzscene.

Crossing Currents er en kulmination i Little Norths historie. De har haft travlt med trioen, som stille og roligt er gået fra at være på vej til at blive etableret. Musikken er som vanligt skrevet af trioen, der har ladet sig påvirke af turen til USA. De formår at blande en vis uro ind i musikken, samtidig med at de opretholder en melodisk ro og elegance. Trioen er en sammentømret enhed, der med stort overskud trækker Ross og Bennich ind i deres verden. Det udløser en plade, der balancerer fint mellem København, New York og Malmø.

Crossing Currents er den bedste plade fra Little North indtil videre, hvilket ikke siger så lidt.

Bandcamp

Sigurdur Flosason, Erik Söderlind, Kjeld Lauritsen & Kristian Leth: Blue Shoes (Prophone Jazz) CD/digital

Det er gamle musikalske venner, der finder sammen igen på Blue Shoes. Den islandske saxofonist Sigurdur Flosason er atter i selskab med Hammond-organisten Kjeld Lauritsen og trommeslageren Kristian Leth, som han også var på Night Falls og Daybreak fra henholdsvis ’13 og ’15. Den eneste udskiftning er på guitaren, hvor svenske Erik Söderlind er kommet med i stedet for Jacob Fischer, der var med på de to første. Söderlind har tidligere spillet med den svenske Hammond-legende Kjell Öhmann og er for tiden aktuel sammen med Lars Jansson Trio. Flosason kender vi også i Danmark fra samarbejder med bl.a. Lennart Ginman og Cathrine Legardh.

Det er blåtonet jazz af den klassiske slags, hvor det handler om de grundlæggende håndværkskundskaber. Birger Sulsbrück medvirker på percussion, hvilket er med til at få det til at lugte af 60’ernes Blue Note-souljazz, som f.eks. på pladens sidste nummer, Virgin. Der er boogaloo på Sidekick, intim jazz på The Long Dark Nights og en masse blå toner ud over det hele. Flosasons rene altsaxofon, Lauritsens behagelige Hammond og Söderlinds virtuose guitar er en fornøjelse.

Naxos

 

Jacob Anderskov/Jesper Zeuthen/Anders Vestergaard: Mellemrummets Poesi (ILK) CD/digital

 

Da jeg for tredje eller fjerde gang gennemlyttede Mellemrummets Poesi, begyndte jeg at tænke over, hvor meget trioen spiller sammen mellem indspilninger og koncerter – det, man kalder at øve. Det er for det første ikke mit indtryk, at de spiller koncerter særligt ofte, hvilket vel primært skyldes, at freejazz ikke har et særligt stort publikum og derfor kun få koncerter. Mødes de mon til øveaftener en gang imellem, eller strider det mod sjælen i det, de skaber, og går ud over det umiddelbare og friske i mødet? Gennemtænkt og planlagt freejazz giver ikke rigtig mening. Det giver til gengæld mening, at det er nogle musikere, der kender hinanden på et eller andet plan.

Det er trioens fjerde plade siden 2018. Den er indspillet en sen aften i Koncertkirken i København i 2025, hvor de alle tre inden da havde spillet koncerter med andre. Koncertkirken har udviklet sig til at være en hjemmebane for trioen med Jacob Anderskov på piano, Jesper Zeuthen på altsax og Anders Vestergaard på trommer. Albummet er delt op i fire dele, der former sig som et forløb. Albummets titel kan give et hint om, hvad de skaber, hvor de befinder sig, og hvad de vil. Jeg hører en plade med tre lydhøre musikere, der smelter sammen og skaber et nærmest meditativt forløb. Det er musik, hvor sanserne pirres, og der skabes en koncentreret boble af ekspressionistisk, nordisk jazz.

Bandcamp