Malene Kjærgaard: Jorden rundt med Malene Kjærgaard (Malene Kjærgaard) LP/DL/stream

 

Hun vandt JazzDanmarks Børnejazzprisen tilbage i november med dette projekt. Sangerinden Malene Kjærgaard står bag Jorden rundt med... Hun har tidligere lavet flere voksenjazz plader og har i de senere år vendt sig mod børnejazzgenren. Hun har skrevet musikken på pladen, der som titlen indikerer, kan betegnes som verdensjazz.

Malene Kjærgaard starter på Hawaii og undervejs kommer vi både til Trinidad, Mexico, Ghana og Brasilien. Det giver sig selv at landene bidrager med numre, der er inspireret af genrer og rytmer fra de forskellige lande. Hun er sammen med Maj Berit Guassora på trompet, Johannes Wamberg på guitar, Tobias Dall på bas og Tira Skamby på percussion. De leverer et velsmurt og behageligt soundtrack til Malene Kjærgaards sange. 

Den udkommer på flot orangefarvet vinyl, der er presset hos Nordsø Records, så er der også lidt lækkert til mor og fars stereoanlæg, hvor de små poder kan danse foran på gulvet eller ligge og lytte til Malene Kjærgaards sangtekster. Det er både hyggeligt og festligt.

Malene Kjærgaard

Oskar Schönning/The Calle Stenman Quintet: America, Oh America (Hail Melvin! Records) LP/DL/stream

 

Dobro guitar og jazz? Så er vi på vej ud af en støvet landevej i Midtvesten. Americana, roots, jazz og blues mødes i et langt og inderligt kys. Det er så skønt og varmt det her.

Den svenske trompetist Calle Stenman står i spidsen for kvintetten, der bla. tæller saxofonisten Martin Wirén alias Bear Garden. De er sammen med Oskar Schönning, der ellers er kendt som bassist, men her spiller han på bluegrass hofinstrumentet Dobro guitaren.

Pladen byder på vemodsfyldt musik med store vidder. Der er humor som på President, hvor Sara Parkman med smil i stemmen på svensk synger om, at man kunne have været præsident i stedet for at kende svarene på spørgsmålene i TV’ets gameshows. 

America, Oh America er drømme og udlængsel, der klares med svensk gåpåmod og musikalitet. Den är skitbra!

Calle Stenman

Anders Filipsen: Waiting Music (ILK) LP/DL/stream

 

Hvad venter vi på? At blive vaccineret, smide mundbindet og atter være sammen om, at høre musik. Anders Filipsens nye LP Waiting Music rammer os lige i den mest dystre del af nedlukningen - jeg nægter at tro, at det kan blive mere dystert end det er nu - her på kanten til foråret. 

Anders Filipsen er i selskab med fire klassiske synthesizere, tre firser modeller og en enkelt halvfemser model. Musikken på pladen er live takes og er ikke redigeret efterfølgende. Det er et væg til væg tæppe af klangflader, der meditativt cirkulerer rundt. Melodiske toner veksler rundt mellem hinanden. 

Der er tråde tilbage til Brian Eno’s album Apollo fra 1983 og albummene Ambient Music 1 og 2, der gav navn til genren. Anders Filipsen har også ladet sig inspirere af folk som Terry Riley, Roedelius og elementer fra japansk 80’er New wave. 

Hvor ventemusikken hos lægen eller teleselskabet som regel har karakter af et klammo neverending smooth jazz nummer, er Filipsens ventetidsmusik af en helt anden karakter. Det kan være dystopisk og til den dystre side. Det er også det dragende ved den. Jeg lader forsvinde ind i et flimrende sci-fi univers, hvor jeg pakkes ind i et vattæppe af digitalt velbehag.

Anders Filipsen

Björn Ingelstam and his Quartet: The start of something big (Björn Ingelstam) CD/DL/stream

 

For seks år siden debuterede den svenske trompetist Björn Ingelstam - iøvrigt som den første - på Fiol Records med en 10 tommer vinyl og selvskrevne numre. Dengang var Ingelstam en del af den unge jazzscene i København og spillede på pladen sammen med danskerne Mathias Petri på bas og Andreas Svendsen på trommer samt svenskeren Calle Brickman på klaver. Siden har Ingelstam boet i New York City og suget inspiration og andet jazzet til sig i det store æble.

Sidste år i maj var han tre dage i studiet i København. Det var sammen med de samme tre musikere som for seks år siden. Denne gang er det blevet til et helt album på lidt over en time. Det er en blanding af standards og egne numre. Udgangspunktet er den klassiske jazz, hvor Wynton Marsalis, Clifford Brown, Donald Byrd og andre store trompetister er forbilleder. Björn Ingelstam spiller med selvtillid og overskud og en smittende lethed i tonen. Det er jazz der swinger så det sprøjter. De fire musikere får det bedste frem i hinanden.

Som andre jazztrompetister før ham, lige fra Chet Baker til danske Peter Marott, kan Björn Ingelstam også synge, hvilket han bl.a. gør på klassikeren My Foolish Heart, Ray Charles nummeret Roll with my baby og pladens afslutningsnummer, Bob Dylan’s Don’t Think Twice. En god afslutning på meget veloplagt album.

https://bjorningelstam.bandcamp.com/album/the-start-of-something-big

B-Bike-Sun-Tree: EP (B-Bike-Sun-Tree) stream

 

En-to-tre-så-spiller-vi. Trioen med det pudseløjerlige navn B-Bike-Sun-Tree gør det så enkelt og ligefremt. På EP'en som er indspillet for et par år siden, er Jonas Due (trompet), Lasse Mørck (bas) og Daniel Sommer (trommer) sammen om, at spille en omgang tight swingjazz.

Det er glad og udadvendt jazz, der kan minde om noget af det samme som Snorre Kirk dyrker. Her er det om muligt skåret endnu mere ind til benet. Det er tre skarpe jazzmusikere der lader glæde og kærlighed flyde ud af højtalerne.

B-Bike-Sun-Tree på Facebook

Henrik Sørensen: Triologic II - Live from Odeon (Henrik Sørensen/Gateway) stream

 

Det er 11 år siden, at jeg anmeldte den første plade med improviseret kirkeorgel spillet af Henrik Sørensen. Siden er det blevet et par stykker mere med kirkeorgel - jeg har dog ikke anmeldt den seneste plade, Organum Momentum V, som Sørensen udsendte juli sidste år. Henrik Sørensen er også jazzpianist udover at være organist.

Nu har han lavet en trioplade, Triologic II, der som titlen antyder er nr. 2. Den første kom i 1997. Henrik Sørensen har beholdt bassisten Peter Hansen og ny mand i trioen er Trommeslageren Karsten Bagge.

Henrik Sørensen er af klassiske triojazzskole, hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke kan lade være med at skrive om udgivelsen. Mit hjerte banker hårdt for den slags jazz. Det er den dynamiske, lyriske og melodiske triojazz, der er rundet af eksempelvis Bill Evans og Chick Corea. Sangbare linjer der støttes af en backing, der ikke er bange for at swinge og give den lidt ekstra oven i hatten - med et følsomt touch.

Pladen åbner med Stella by Starlight og lukker med Autumn Leaves. I mellem de velkendte standards spiller de egne kompostioner, der passer ind i standards-stilen. En dejlig velspillet udgivelse.

Soundcloud

Jakob Bro: Uma Elmo (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Pladen indvarsler et nyt kapitel i Jakob Bros karriere. Han er blevet far - heraf navnet på pladen, der er taget fra mellemnavnene på hans to børn. Han har lavet en plade sammen med to musikere som han ikke har indspillet med før. 

Jakob Bro gik studiet i Schweiz i slutningen af august 2020 sammen med den norske trompetist Arve Henriksen, den spanske trommeslager Jorge Rossy og den 77 årige ECM boss og producer Manfred Eicher. 

Udvalget af kompositioner trækker mange tråde rundt i Jakob Bros karriere, til musikere han har samarbejdet med eller til tidligere perioder i karrieren. Det er ikke en revolutionerende Jakob Bro plade. Det er en plade, der stille og roligt lader nye stemninger og klange sive ind i Jakob Bros musikalske univers.

Arve Henriksen har i snart tyve år utrætteligt lavet soloplader, der på alle måder har flyttet forestillingerne om soloplader fra jazztrompetister. Han bruger effekter, vokal gennem trompeten og andet. Det er der skruet ned for, når han er sammen med Bro. Henriksen bevarer alligevel sin personlige tone meget tydeligt, som på To Stanko, hyldesten til den polske trompetist Tomasz Stanko, hvor Henriksens bløde, svævende og organiske tone og klang på trompeten bærer trioen gennem nummeret.

Den spanske trommeslager Jorge Rossy, der er mest kendt for sideman-tjansen i Brad Mehldaus trio er ikke ulig Paul Motian, der mere end nogen anden musiker har sat spor i Jakob Bros musik. Rossy er ikke med som efterligner. Han er med som Rossy der underspillende bevæger sig elastisk rundt i musikken.

Jakob Bro skaber med sit diskrete guitarspil nogle mesterlige klangflader, store tæpper med knopper og farver der understøtter, bygger op og lader musikken svæve.

Uma Elmo er med sine referencer til Motian, Stanko og kvartetten Beautiful Day som Bro var en del af, både noget kendt og samtidig noget nyt. Der er ikke muligt at spore nogen form for stagnation i Bros karriere. Der er nærmere tale om en meditativ kulmination.

Jakob Bro