Nygang (TYW) digital

 

Det er en af den slags, der kommer snigende ind på dig. Den gør ikke meget væsen af sig. Den er stille og rolig – og pludselig er den der. Du har ikke lyst til, at den forlader dig; det er alt for godt selskab.

Det er den aarhusianske guitarist Jeppe Cornelius Thejsen, der er gået sammen med Thomas Sejthen på bas og Chris Falkenberg på trommer i trioen Nygang. Jeppe Cornelius er for mig et nyt bekendtskab. Han er dog ikke helt ung og uerfaren – han har været omkring rock og beslægtede genrer, inden han er havnet i jazzens trygge favn. Her er han sammen med to stabile musikere med masser af jazz på cv’et.

Nygang laver rolige melodier med underliggende, subtile elektroniske tilføjelser, nærmest som et ambient underlag, hvor de kan udfolde sig. Guitartonen er ren, Sejthens bas er solid uden at fylde, og Falkenbergs trommer er tilpas tilbagetrukne.

Du kan roligt lytte til Nygang, hvis du trænger til en rolig omgang jazz, der hverken er leflende eller ligegyldig.

Instagram

Jasper Høiby’s 3elements: Conversations of hope (Edition Records) LP/CD/digital

Mon ikke der er flere end mig, der savner Phronesis? Trioen med Jasper Høibye, Anton Eger og Ivo Neame, der i perioden 2007-2018 udgav nogle forrygende albums og var et af det engelske pladeselskab Edition Records’ vigtigste bands.

Jasper Høiby er fortsat tilknyttet Edition Records og har i tiden efter Phronesis udgivet flere plader, bl.a. med trioen 3elements, som er aktuelle med deres tredje udspil. Her er Høiby sammen med spanierne Xavi Torres (piano) og Naima Acuña (trommer). Når jeg hører 3elements, hører jeg også noget af det, jeg holdt så meget af ved Phronesis. Energien, nerven, temperamentet og intensiteten er intakt.

Jasper Høiby har skrevet musikken og dyrker trioformatet som et kollektiv, hvor alle træder frem på samme tid. Der er rolige numre som “Conversations” og “Hop”, hvor Høiby nærmest i NHØP’sk stil er helt fremme som melodibærende musiker. En af mine favoritter er nummeret “High Sky”, der har et forrygende melodisk flow og en uro, som afbryder og presser på uden at ødelægge den intense stemning. Det er høj klasse.

Bandcamp

Alm (Boomslang Records) LP/digital

 

Guitaristen Carlo Dayyani fra Danmark er sammen med Steven Moser (trommer) og bassisten Seth Sjöström en del af trioen ALM, der er baseret i Berlin, hvor de studerer på Jazzinstitut Berlin. Debut-EP’en indeholder fem numre og åbner med det fragmenterede nummer “Drumsolo”, der – trods titlen – ikke er en trommesolo. Den følges op af den pulserende “Preach” og den lige så dragende “Motvind”, hvor Seth Sjöström indleder med en fedmefyldt bas, som Dayyani og Moser skaber uro omkring.

Det er ikke larmende jazz. Det fremstår som et ambitiøst projekt, hvor de tre musikere insisterer på at udvikle og gøre noget andet – og det lykkes ganske godt. De topper til allersidst på “Cocoon”, et nummer, jeg er vendt tilbage til igen og igen under lytningen af pladen. Mosers urolige rytme, Dayyanis opbyggende guitar og Sjöströms ulmende bas er betegnende for trioens musik, som forhåbentlig vil føre til meget mere fra den kant.

Boomslang Records

Musikalsk træsprit - identitetstyveri på streamingtjenesterne

 

Er Spotify, Youtube, Tidal og andre streamingtjenester ved at brænde ned? I den seneste uge er der dukket nye numre op med Carsten Dahl, Mikkel Ploug og Bo Stief på tjenesterne. Numrene er tydeligvis AI genererede og har intet med de nævnte musikere at gøre. 

Det er et selskab der hedder On the spot music internasional der står bag udgivelserne. Når man tjekker hvem der er skabere af numrene inde på eksempelvis Spotify, så står der på alle tre at de spiller saxofon, hvilket ingen af dem som bekendt gør. 

Hvordan kan det lade sig gøre, at den slags slipper igennem? Tilbage i september 2025 meddelte Spotify at de havde fjernet 75 mio. numre, som de betegnede som “spammy tracks”. Det handlede bla. om numre der mindede alt for meget om eksempelvis musik af Drake, The Weeknd etc. I det aktuelle tilfælde handler det ikke om at musikken minder om Dahl, Ploug eller Stief. Det handler udelukkende om at der er nogen der misbruger deres navne. Musikken er en rædselsfuld omgang AI skabt musik, hvor selv det utrænede øre kan høre at det er noget skrald. 

Hvorfor tillader tjenesterne at musikernes navne bliver misbrugt på den måde? Det svarer til at et supermarked solgte vin der udgiver sig for at være fransk eller italiensk vin men udelukkende indeholder træsprit.

Det er for slapt at det kan lade sig gøre for svindlere, at lave den slags numre. Hvis supermarkedet fortsatte med at sælge træsprit ville myndighederne gribe ind. Hvem griber ind når streamingtjenesterne ikke har styr på deres butik? Carsten Dahl har meddelt på Facebook at han trækker al sin musik fra Spotify pr. 1. maj.

Jeg har i forbindelse med at jeg skrev denne tekst også opdaget at der er et fake-nummer ude med både Keith Jarrett Trio og Lennart Ginman der hedder Ashes in my coffee. Er det mon asken fra Spotify og de andre der er ved at brænde ned som lander i kaffen?

SingleNyt JazzNyt Marts 2026

 

Foråret står for døren og jazzen har ligesom blomsterne også gang i knopskydningerne. Jeg har valgt et lille eksklusivt udvalg af singler denne gang, hvor der er gået pianotriotema i den. Husk at du kan finde numrene på Jazznyts Spotify playliste.

Martin Vollertsen: Når her bliver normalt (BlikFlak)
Den aarhusianske pianist Martin Vollertsen bruger inspiration fra børnesangenes enkelhed og lethed. “Når her bliver normalt” fungerer som en nænsom kommentar til den verden, vi står i, og den bevægelse, vi alle er en del af. Det er et stykke musik, der insisterer på det enkle og det ærlige – og som peger mod lyset, når det, der føles uvant, igen finder sin form.

Birner: Midnat (Birner Productions)

Nummeret er fra en EP som den unge debuterende pianist Nora Birner Hansen lige har udsendt. Midnat er en svævede og enkel melodi med tydelig rod i den nordiske jazz og klassisk musik. Musikkens skønhed maner til ro og fortabelse. En absolut lovende debut.

Steen Rasmussen: Ligia (Prisma Music)

Han er min favorit i Danmark, når jazzen skal have et brasiliansk touch. Her er sammen med danske Kasper Vadsholt på bas og den brasilianske trommeslager Celso de Almeida på en smægtende smuk ballade.

Kosmos Trio. Gregorian Rhapsody (April Records)

Anden single fra pianisten Frede Thorsen og den nye udgave af Kosmos Trio. Det lover godt for det kommende album. Det er en fusion af renæssancemusik og jazz med et nordisk twist.

Blåly: Emigrantvisa (April Records)

Det er modigt at kaste sig over Emigrantvisa, som kongen af nordisk jazz, Jan Johansson udødeliggjorde på Jazz på svenska albummet. Man kan også bare vælge at lave sin egen originale version af den gamle svenske folkemelodi, som Blåly har gjort.

Tabloid: Eurocarve 79 (Sony)

Med inspiration fra house, techno og elektro og stjerner som Giorgio Moroder, Daft Punk, Cassius og Kraftwerk har Tabloid lavet et sikkert dansegulvshit. Nutidig dansk discojazz! Yeah!

Richard Andersson with Rudi Mahall, Artur Tuznik & Kasper Tom: Monk & More (Hobby Horse Records) CD/digital

Det er meget let at holde af denne udgivelse. Danskerne Richard Andersson (bas) og Kasper Tom (trommer) spiller her sammen med den herboende polske pianist Artur Tuznik og den tyske klarinetist Rudi Mahall, der også gerne spiller på basklarinet.

Vi hører dem på en “fluen på væggen”-optagelse fra Hobby Horse Studios, hvor de spiller musik af Thelonious Monk og andre. Lyden har et rumligt præg med karakter af noget dokumentarisk. Det er en af grundene til, at jeg holder så meget af udgivelsen. Autenticiteten og ægtheden passer perfekt til Monks musik, der for mig altid har været musik med plads til det skæve og uperfekte.

De spiller f.eks. Pannonica, Brilliant Corners og Wee See af Monk, men der er også blevet plads til Lee Konitz’ Subconscious-Lee og flere andre. Det er fire musikere, der mødes omkring nogle amerikanske klassikere, hvor Mahall indtager hovedrollen, og Tuznik viser nogle fine sider af sit klaverspil.

Bandcamp

Maria Dybbroe & PO Jørgens: Counting the flowers (Ninth World Music) LP/digital

 

Ude på landet, nord for København, holder den fritænkende percussionist PO Jørgens til. Han har mange (rigtigt mange!) forskellige slagtøjsinstrumenter i sit Ninth World Music Studios. Her har han mødt saxofonisten Maria Dybbroe. Det er både oplagt og genialt, at de mødes i en duo. De er begge improvisatorer med et dynamisk og udforskende forhold til øjeblikket.

Pladen er med sine 13 numre en meget koncentreret sag, hvor længden på numrene spænder fra 1:22 til 5:45. Numrene går fra “1st Flower” til “13th Flower”. Det er meget afvekslende og bevæger sig fra det store og luftige til det mere fokuserede. Kommunikationen mellem musikerne er som at høre to botanikere, der studerer blomster – deres struktur, vækst, genetik, økologi og udvikling. Det er som lytter en frisættende rejse ind i blomsternes verden.

Maria Dybbroe har et frit og åbent spil med en helt egen tone. Det passer godt til PO Jørgens’ uendeligt opfindsomme percussionspil, hvor der både er struktur, form og en særlig rytmisk logik. Her er eksempelvis “2nd Flower” en af mine favoritter.

Counting the Flowers er mere end free jazz. Det er to ligesindede musikere, der mødes i en smuk og farverig, blomstrende have.

Bonusinfo:
Pladen er allerede anmeldt af to norske netmedier. Det er Jan Granlie fra Salt Peanuts og Tor Hammerøe fra Nettavisen, der begge har et skarpt øre for den frie afdeling af jazzen – og det trækker vel heller ikke ned, at Maria Dybbroe bor i Norge.

PO Jørgens på Facebook