onsdag, juni 26, 2019

Analogik: Havnens perle (Jenka) LP/DL/stream

Så er Analogik endelig tilbage efter 7 års pladepause. De har deres helt egen plads på den danske musikscene. De har en helt unik lyd og eget udtryk. Musikken er nutidig med de tunge hip hop beats. Oven i det får vi med lige alvor og humor blandet håndspillet vibrafonette, et gammelt pivfalsk klaver, surf guitar, sømandskor, tuba, diverse saxofoner, percussion, trompet, synths, sav, banjo, violin og en masse elektronik.

Der hersker en fed buldrende og boblende stemning, med balkan, jazz og en hel verden af musik. Der er ingen tvivl om at det er meget velkomment comeback, hvor de holder fast i Analogiks særlige lyd og alligevel har udviklet sig hen mod mere eftertænksomhed. Festen er der stadig, den har bare fået et twist. Det er blevet tungere og mere stramt. Det er stadig sjovt, bare mindre fjollet. Og det klæder dem. 

tirsdag, juni 25, 2019

Yves Theiler Trio: We (Intakt) CD/DL/stream >> RGG: Memento (Polski Nagrania/Polish Jazz/Warner) LP/CD/DL/stream >> Eivind Austad Trio: Northbound (Losen) CD/DL/stream

Der scores billige point, når jeg er på vej hjem i toget fra arbejde. En melodisk jazztrio med klaver, bas og trommer. Så er regionaltoget blevet til et eksprestog. Livet bliver en smule lettere. Arbejdsdagen har udviklet sig til lækker fritid. Efter en heftig afhængighedsperiode med Søren Bebe Trios nye plade i ørerne, kan jeg forsøge at trappe ned med tre andre trioplader. Bliver jeg abstinensfri?

Schweiziske Yves Theiler Trio har lavet deres tredje album. Der er masser af kraft i trioen. Tempoet er højt og melodierne er som taget fra nutidens popmusik med korte og enkle melodilinjer, der lægges ind i rytmisk båret klaverspil. Det leveres ikke videre elegant. Måske er der alligevel lidt for meget gang i den, når arbejdsdagen langsomt siver ud af kroppen.

Den polske trio RGG er svaret på mine drømme om rolig, behagelig og meningsfuld triojazz. Pladen åbner med den sarte, næsten tyste Tenderness og sætter standarden for resten af det smukke album. Pladen kommer meget passende i den genoplivede Polish Jazz serie, hvor nogle af de bedste polske jazzplader er kommet. Albummet med rodfæstet ro og tydelig inspiration fra klassisk musik er stærkt anbefalelsesværdig.

Nåh ja, nu kan jeg vel lige så godt tage en norsk trioplade med i den tredobbelte trioanmeldelse. Her er Eivind Austad Trio spot on, når lyden af norsk triojazz skal indfanges. Med lige dele ro og økonomiseret temperament indfries forventningerne om hvordan en norsk triojazz plade skal lyde. De tager en enkelt afstikker til populærmusikken og spiller David Bowies Space Oddity, noget de også gjorde på forrige album, hvor de spillede Life on Mars? Pladen er behageligt bekendtskab og god til rejsen hjem fra arbejde.

mandag, juni 24, 2019

Søren Bebe Trio: Echoes (From out here music) CD/DL/stream

Det er med stor spænding, at jeg sætter mig ned og lytter til Søren Bebe Trios nye album. Han er for mig en af de mest rendyrkede lyrisk-smukke jazzpianister vi har i Danmark. Han dyrker den melodiske og let nordisk prægede pianotrio jazz, hvor Keith Jarrett er Godfather. Spændingen udløses med det samme. Han svigter ikke!

Svaret på mine ydmyge bønner om smuk melodisk jazz, der befinder sig i det berusende og rolige balladeland findes her. Allerede fra starten får vi Echoes og lidt senere Alba, som nok er det jazznummer, jeg har hørt flest gange indenfor den seneste måned. Han spiller såmænd også salmen Jeg er træt og går til ro. Her sætter bassisten Kasper Tagel ind med den store jazzbas med den tykkeste trælyd. En sand nocturne til at gå i seng på.

Det er sjette trioplade med Søren Bebe siden 2007 og trommeslager Anders Mogensen har været med hele vejen. De har en gensidig forståelse for finesser og time. Her lever eksempelvis New Beginning op til titlen, hvor første halvdel er løs og flydende - noget jeg ikke synes at have hørt før fra Bebe og Mogensen. Det er en af kvaliteterne ved pladen, hvor der i detaljerne dukker ting op, så jeg tænker at set måske er det bedste album fra Søren Bebe Trio nogensinde - og det siger ikke så lidt.

onsdag, juni 19, 2019

Liebman/Koppel: Freebop (Cowbell) CD/DL/stream >> Koppel/Elsayed/Omran: Pharoah Blue (Cowbell) CD/DL/stream >> Knuffke/Monder/Koppel: Shadow of the future (Cowbell) CD/DL/stream >> Colley/Koppel: How to get there (Cowbell) CD/DL/stream

Han får ting til at ske. Benjamin Koppel laver for 10. gang SummerJazz Festival under Copenhagen Jazz Festival, hvor han inviterer en række spændende danske og internationale jazznavne til at spille. Benjamin Koppel spiller selvfølgelig også selv ved flere af koncerterne. Lige op til festivalen når han også at lancere 4 nye albums, hvor han har været involveret på en eller anden måde.

På det første album spoles tiden tilbage til 2015 med en indspilning fra SummerJazz på Betty Nansen Teatret. Benjamin Koppel spillede med en international gruppe med kolonorm kunstnerisk tyngde. Koppels mangeårige samarbejdspartner Kenny Werner ved pianoet, Scott Colley på bas, Bob Gullotti på trommer og ikke mindst Dave Liebman på saxofon. Det er jazz af den knivskarpe slags, hvor kvintetten spiller musik skrevet af Koppel. Det er jazz med åbne invitationer til de enkelte musikere. Det er intenst, krøllet og inspirerende. Meget passende spiller de også Lonely woman af Ornette Coleman, selvfølgelig i en kvarter lang udgave. Det er legende jazz med frie og lige børn.

Som søn af Anders Koppel, har Benjamin Koppel fået Mellemøstens toner tidligt ind i livet. Bazaar har sat dybe spor hos Benjamin Koppel (hvilket de også har hos jazzbloggeren, der mødte det forunderlige univers som 17 årig og pludselig hørte musik på en anden måde). Sammen med den egyptiske trio Maktoub med akkordeon, oud og percussion og bassisten Thommy Andersson åbnes der åbnes op for et fortryllende og vellykket møde mellem Norden og Mellemøsten. Der er hilsner til det faderlige ophav i To the uncles of Bazaar og til den største arabiske sangerinde nogensinde på Song for Om Kalthoum.
På Shadow of the future er det endnu en gang tid til et stjernehold. Denne gang med et yngre hold, der har været med til at sætte dagsordenen på New Yorks jazzscene i de senere år. Koppels altsaxofon finder sammen med Kirk Knuffkes kornet. De gøres skarpere af guitaristen Ben Monders tilstedeværelse, hvor der tilsættes uforudsigeligt skælvende guitarbølger. Thommy Andersson på bas og Johnathan Blake på trommer er en sejt swingende rytmegruppe uden ligegyldigheder.

Den sidste plade er en duoplade, hvor Benjamin Koppel er sammen med bassisten Scott Colley. De kender efterhånden hinanden rigtigt godt. Det er hverken famlende eller utydeligt, hvad de vil. Benjamin Koppel er behageligt rolig i saxofonspillet, hvor jeg tænker at Colley’s basspil sørger for trygheden til Koppel.

Fire plader på en gang er en massiv omgang, når samme kunstner går igen. Til Benjamin Koppels forsvar, så har han lavet fire meget forskellige plader. Skal jeg vælge en favorit, så er det den som han har lavet med Maktoub. Havde du spurgt en anden dag kunne det være den med Kirk Knuffke.

mandag, juni 17, 2019

Den smalle danske musik uden podcasts! - Jazznyt kommentar

Gennem længere tid har idéen om, at lave podcasts puslet i mit hoved. Flere idéer har stået i kø. Den første er at at lave en månedlig podcast, hvor jeg samler op på de mest interessante danske jazzudgivelser, som jeg har skrevet om på min blog Jazznyt.com. Podcasten er en fortsættelse af bloggen - med snak, interviews og selvfølgelig musik.

Jeg har primært været optaget af, at få styr på det tekniske udstyr og så bare komme i gang.
Men!
Det koster penge. Ikke bare til ordentligt teknisk udstyr. Det koster penge at bruge musik i podcasten. KODA, der repræsenterer musikernes ophavsrettigheder skal have penge. Det er helt fint, at musikerne skal have penge, når deres musik bliver brugt - det er deres levebrød.

Det er derfor Koda skal have minimum 252 kr. om måneden for brug af 20 minutters musik i en podcast. Hvis der er mange lyttere koster det 0,29 kr. pr. gang den bliver streamet. Betingelsen er at podcasten er ikke-kommerciel, uden reklamer og gratis for lytteren.

KODA kan herefter fordele midlerne til komponister og musikere.

KODA er opmærksom på, at jazz og andre genrer ikke kan klare sig på kommercielle vilkår. De har en pulje, hvor musikerne kan søge om økonomisk hjælp til deres udgivelser. På mange af de plader jeg anmelder, er der et lille diskret KODA logo i hjørnet, der viser at de har støttet udgivelsen.

Jeg forestiller mig at KODA synes at det er godt, at der findes musikblogs som min, hvor den smalle musik lever. Hvor udgivelserne de støtter økonomisk, får omtale og bliver anmeldt. Specielt i en tid, hvor der rykkes godt og grundigt rundt i medielandskabet.

Den musik jeg beskæftiger mig med er den smalle musik, der hverken kan eller skal klare sig på rene kommercielle vilkår. Musik der ikke finder vej til hitlister og mainstreamradio.

Musikblogs er drevet af nørderne, de passionerede der simpelthen ikke kan lade være med at bruge deres fritid på, at skrive om musik. Der er ingen indtjening på en dansk musikblog. Jo bevares, man får da pladerne som man anmelder og kan komme på gæstelisten til koncerter. Det er bare ikke noget man får mad i maven af - eller råd til betaling for brugen af musik i en podcast.

For helt ærligt! Hvor har KODA forestillet sig at pengene fra en ikke-kommerciel, reklamefri podcast der er gratis for lytteren, skal komme fra? Min egen lomme, måske?

Mit forslag går i stedet ud på at KODA freder små, uafhængige, ikke-kommercielle podcasts, hvor der bruges musik. De kunne eksempelvis tage et par procent fra puljen der støtter de smalle udgivelser.

KODA bliver nødt til at erkende at de befinder sig i en ny tid for mediedækning af musik. En ny tid, hvor mange af deres medlemmer overhovedet ikke får nogen eksponering i mainstream radio eller podcasts. Her er lukningen af P8jazz og P6beat en regulær katastrofe for det danske musikmiljø.

Jeg vil gerne lave aftale med KODA, så de har styr på, hvordan deres medlemmers musik bliver brugt.


Vil KODA lave en aftale med en musikidealist uden penge, der kæmper med åben pande og lyttende ører?

fredag, juni 14, 2019

Pakhus 1: Paysano - the lost studio tapes 1977 (Glad Grammofon) stream

Hvis Buki Yamaz, Heavy Joker og andre fede danske fusionsbands fra de sene 70'ere er noget for dig, så er der lige udkommet et helt og aldeles vigtigt album. Med 42 års forsinkelse udkommer Pakhus 1 albummet Paysano. To af medlemmerne blev sammen med medlemmer af Heavy Joker rodet ind i et projekt der blev til Tøsedrengene - og firserne, et helt særligt årti for dansk musik, kunne begynde.

Pakhus 1 bestod af Klaus Kjellerup på bas og percussion, Aage Hagen på keyboards, Fredrik Søegaard på guitar, Frank Jensen på guitar og percussion og Henrik Schaltz på trommer. Pladen er produceret af Michael Bruun i det legendariske Werner Studio og har gæsteoptrædener fra Aske Bentzon og Ole Thøger.

Vi er solidt plantet i den melodisk funk’ede fusionsjazz. Albummet åbner i et højt groove tempo med Nautilus, hvor Klaus Kjellerup får vist at han også kan spille jazzfunk bas. På titelnummeret Paysano, hvor Ole Thøger gæster på sopransax rammer de plet, her er et nummer med kultpotentiale til det dansegulv, hvor der spilles funky jazz.

Pakhus 1 kan også tage den med ro. Natbageren bevæger sig roligt afsted med finurlige breaks og mellemspil og rammer i midten, Bob James land. Aage Hagen giver den op på elklaveret. Albummet lukker ned med Dansemusen, et mediumslow funknummer med guitar og funkclavinet.

Det er vildt at et bånd med et album af så høj kvalitet kan glemmes i bunden af Fredrik Søegaards klædeskab, fordi pladeselskabet mistede interesse og der kom andre projekter i vejen. Derfor er det også fedt at den endelig er tilgængelig på streamingtjenesterne.

Det er også det eneste minus ved udgivelsen. Den findes kun på streamingtjenesterne. Der bør være potentiale til en vinyludgivelse. Der er mange fusionsfreaks, der gerne vil have sådan en frækkert på pladetallerkenen. Jeg ved i hvertfald at Brian Petro fra Radio Jazz vil blive lige så glad for en vinyl som jeg. Du kan høre Brian Petros interview fra Radio Jazz med to af medlemmene herunder.

onsdag, juni 12, 2019

Medbøe/Halle/Malling: Hvor en var baen (Copperfly) 10”vinyl

Den skotske jazzguitarist Haftor Medbøe med de dansk/norske aner har lavet en plade baseret på melodierne til sønderjyske Martin N. Hansens digte. Medbøes danske aner er rundet af den alsiske muld ellers havde Haftor Medbøe næppe opdaget eller forstået digteren Martin N. Hansens digte og viser, der skrives og synges på alsisk.

Den nordiske jazztone står Haftor Medbøes hjerte meget nær, hvilket han bla. har bevist på den nylige udgivelse sammen med den svenske pianist Jakob Karlzon og tidligere på et album sammen med Espen Eriksen og Gunnar Halle.

Den norske trompetist Gunnar Halle er med på den nye plade, sammen med den NHØP-skolede danske bassist Eva Malling, som Medbøe har samarbejdet med flere gange før.

Musikken er udgivet på en 10” vinyl, hvor melodierne præsenteres i korte og kompakte versioner. Det er imponerende så intenst som Haftor Medbøe rækker ud og samler. Det er opløftende, når trioen spiller Folk der kam ind ad e bagdør. Halles beroligende og let støvede trompet finder ubesværet sammen med Medbøes minimalistiske og letflydende guitar, mens Eva Malling holder time. Sådan fortsætter de henover pladens ni skæringer. Det er meditativ og sanselig jazz. Det bølger frem i mødet mellem den alsiske nationaldigter og en kompromisløs jazztrio. De har lavet en stærkt anbefalelsesværdig plade, til jazzlyttere der ikke kan få nok af nordisk jazz, særligt af den type der rykker lidt ved konventionerne.