Mydtskov/Nordal: Sketches (New Vehicle) LP/digital

 

For tre år siden udgav duoen Mydtskov/Nordal den på mange måder bemærkelsesværdige Frasens identitet, der var et musikalsk forskningsprojekt. Nu er de atter aktuelle. Denne gang er det guitaristen Morten Nordal, der på akustisk guitar har skrevet al musikken bortset fra pladens sidste nummer, The Times They Are A-Changin’ (et valg, der fortæller noget om musikernes modenhed).

Tenorsaxofonisten Hans Mydtskov forstår som få Morten Nordals enkle, skitselignende melodier, der danner grobund for duoens musik.

Det er musikalske former og en vellyd, der rummer så megen elegance og musikalsk styrke, at man som lytter aldrig falder ud af musikken. Det er rolige toner, der ikke vil dominere. I kraft af Mydtskov/Nordals indforståede og sammenvoksede samspil er Sketches en LP, der ganske stille sniger sig ind på os og tager os med ind i sit musikalske univers.

Stream

Cosmos Club: Jovian Moons (One Dot Rec) LP/digital

Duoen Cosmos Club tager os med på en subtil natklubstur. Der fornemmes pumpende beats i det fjerne. Oven over det hele bevæger tangentspilleren Giordano Léon Makholm og trommeslageren Øyvind Andreas Winton sig rundt med synth, elpiano og trommer. Det er et meget betagende og kontrastfyldt univers, der tager elementer fra deep house, krautrock, ambient og jazz og blander dem sammen på en lækker og indtagende måde. Numre som Odeon og Io har været sikre hits hos mig, siden jeg fik pladen.

Titlen refererer til Jupiters måner – himmellegemer i konstant kredsløb om noget massivt, magnetisk og umuligt at ignorere. Denne tyngdekraft er central for albummets identitet: Hvert nummer opleves som et objekt i bane om en kerne af energi – nogle gange svævende og roligt, andre gange trukket ind i turbulens.

På begge sider af pladen er der to interludes, Welcome to Chaos og Welcome to Cosmos, der fint indrammer duoens originale musik. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde dem pladens højdepunkt, for dem er der flere af. Dog er titelnummeret Dancing on a Jovian Moon noget helt særligt. Den rolige melodi, der gentages på elpiano, mens synthklangflader sender os ud i rummet, understøttet af trommerne, er særdeles virkningsfuld.

Cosmos Club får en stor anbefaling herfra.

Cosmos Club

 

Gustaf Ljunggren with Skúli Sverrisson: Along the low road (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået fire år siden den første plade, som Gustaf Ljunggren lavede sammen med den islandske bassist Skúli Sverrisson. På det nye album har Ljunggren atter kastet sig over en lang række forskellige strengeinstrumenter, saxofon og diverse tangenter. Ljunggren er multiinstrumentalist i ordets bedste betydning. Han bruger instrumenterne til at skabe sit eget musikalske sprog, der bedst kan betegnes som en slags organisk ambientmusik med inspiration fra jazz, folk, minimalisme og roots. Det er enkle toner, der danner grundlag for smukke melodier.

Drømmende, rolige og svævende toner får lytteren til at flyde med den musikalske strøm. Der er for eksempel den nordisk klingende og klaverbaserede Summer Passing Letting Go eller den let melankolske hyldest til klippen Stevelen på Bornholm. Albummet balancerer mellem det sarte, det enkle, det smukke og det dybdegående.

Samarbejdet mellem Ljunggren og Sverrisson er givende og generøst. Det er en meget stærk opfølger til Floreana fra 2022.

Bandcamp

Lasse Mørck: Lo Simple (Lasse Mørck) CD/digital

 

Ja da! Nu kom den. Bassisten og komponisten Lasse Mørcks musikalske hyldest til Mexico — eller med andre ord: nu kommer endnu en. Han har boet i Mexico ad flere omgange, er gift med en mexicaner og lavede for nogle år siden The Aztec Creation Myth Suite, hvor han gik på opdagelse i Mexicos historie.

Lo Simple er noget helt andet. Det er en temperamentsfuld plade, hvor Mørck med skiftende besætninger undervejs leverer nogle medrivende og særdeles swingende jazznumre, hvor inspiration fra mexicanske musiktraditioner som son jarocho, canto cardenche og ranchera er en del af butikken.

Pladen åbner med den dånende Revuelta i højt humør og slutter med titelnummeret Lo Simple, hvor solen stille går ned, inden natten tager over. Lasse Mørck har haft en vision om at skabe et malerisk landskab af de mange minder, han har med sig fra Mexico.

Det lykkes til fulde med et hold musikere fra både Mexico og Europa. Det er en vidunderligt stemningsmættet jazzplade.

Bandcamp

A Friend in Vilnius: When we meet (One Dot Records) LP/digital

 

A Friend in Vilnius er fra Fyn og hedder selvfølgelig sådan fordi bandets saxofonist Donatas Petreikis er fra Litauen og resten; Mathias Bøttern på guitar, Emil Mathiasen på bas og Jeppe Bredahl på trommer kommer fra Danmark (oplysningerne om bandets medlemmer fandt jeg på deres bandcampside, de er desværre hverken nævnt på pladecover eller i pressemateriale).

A Friend in Vilnius har med deres plade When we meet lavet en lækker rolig, organisk og behagelig plade, hvor de på ingen måde har travlt. De spiller jazz af den luftige slags. Donatas Petreikis har en lækker blød sound på saxofonen, der bevæger sig på kanten til smooth jazz. Han formår at forblive i den organiske ende af jazzen, hvor man mærker mennesket med instrumentet. 

Musikken er filmisk, flydende og enkel. Sansen for melodiens væsen har kvartetten helt inde i hjertet. When we meet er en brugsplade. En plade man sætter på, når man har brug for rolige balsamiske toner, der masserer sjælen. Lyt feks. til titelnummeret, Nakamura eller In some way, hvis du skal overbevises.

Bandcamp

Clothing Club: Spring Collection (Clothing Club) LP/digital

 

I en tid med fast fashion i et hysterisk opskruet tempo og nye kollektioner hele tiden er det en fornøjelse med Clothing Club, der holder fast i dyderne og sender en afgrænset og langtidsholdbar forårskollektion på gaden.

Her er der plads til de stilarter, de er kendt for, og som de lancerede i 2024 med Fresh Fade-kollektionen. Der har også sneget sig nye inspirationer og farver ind i forårskollektionen.

Japansk fusion og city pop er hot shit lige nu og har blandt andet kunnet høres hos Tabloid. Clothing Club har deres eget take på det og inkorporerer japansk synthskønhed på Part Time Vintage. Der er den rolige Norwegian Wool, og så er der et nummer som Straw Hat D. Luffy, hvor et lækkert groove flyder sammen med tangentspilleren Deep Chains rolige klaverspil.

Clothing Club er en fast sammentømret enhed, hvor alle tre — Deep Chain (Berg) på keyboards, Rasmus Lykke under aliaset MS Lowkey på bas og Thorbjørn Lemvig under navnet Phairo Z på trommer — hele tiden skinner om kap med funken. De spiller med et ligefremt og teknisk stærkt overskud. Der er så mange favoritter på pladen: åbningsnummeret, partyslaskeren Casquette (Basbjørn på Streetfood) og den stramme Moonboots.

For lige at vende tilbage til de nye styles, så er der både rap fra Sean Lightfoot på Pocket of Change og sang på Front Row, hvor det bliver til en krammer af en sjæler — et noget atypisk nummer på pladen. Albummet slutter helt oppe på toppen med Slope Style, hvor grooves og j-fusion-synth eksploderer i skøn forening.

Jeg er vild med Clothing Club og kan ikke få nok. De får en kæmpeanbefaling fra Jazznyt. I øvrigt kan det tilføjes, at de har lavet soundtracket til det helt nye computerspil Scritchy Scratchy, der allerede er et kæmpehit. Rygtet siger, at soundtracket også udkommer på vinyl.

Gateway Musicshop

Johannes Gammelgaard Kvartett: The Sweet Sweden Suite (Mark the Music) CD/digital

 

Den danske saxofonist Johannes Gammelgaard bor i Sverige, hvor han har lavet flere plader. Han er atter aktuel med Johannes Gammelgaard Kvartett, der har skabt en hyldest til Sverige og til livet i det hele taget. Udover saxofon spiller Gammelgaard også fløjte og trædeorgel. Han er sammen med Karl Wallmyr på trompet, Mauritz Agnas på bas og Arild Wahl på trommer, og desuden medvirker flere gæstemusikere undervejs.

Der er glade, blæserfyldte numre som Hip Hurra og Vi kör!. De kan godt få pladen til at fremstå som en lidt fjantig omgang (“fjollet omgang” — jeg elsker det svenske ord fjantig, så jeg måtte lige smide det ind her). Johannes Gammelgaard er dog meget mere og andet end fjantig (ups, nu igen). Hovedværket er minisuiten i fire satser: På västkusten – den långa hemresan – molnet – den första snön. Det er en levende rejse gennem det skønne svenske landskab, fortalt af en dansker, der har boet der i ni år.

Johannes Gammelgaard er en unik musiker, der fremhæver så forskellige inspirationskilder som Jan Johansson, freejazzbandet Nacka Forum, Jesper Zeuthen, John Coltrane, Carl Nielsen, nordisk folkemusik og forfatteren Inger Christensen. Det mest fantastiske er, at man sagtens kan høre det under gennemlytningen af albummet. Johannes Gammelgaards nordiske jazzudtryk er et af de mest originale, vi har hørt i de senere år.

Bandcamp

Anne Efternøler with Maria Laurette Friis and Johanna Borchert: We are. Profoundly. Predisposed. To Drowning (Relative Pitch) CD/digital

 

Det er ikke musik, der skal forstås inden for en ramme, hvor det handler om melodi eller rytme. Det er åben og abstrakt musik skabt af tre stærke improvisatorer: Anne Efternøler på trompet, Maria Laurette Friis på stemme og Johanna Borchert på piano. Musikken er indspillet i Koncertkirken og hjemme hos Anne Efternøler og udgivet af det New York-baserede pladeselskab Relative Pitch Records, der er eksperter i free jazz og eksperimenterende improvisationsmusik.

Det er let nok at beskrive det konkrete og håndgribelige. Det er straks mere udfordrende at beskrive det, jeg hører, da det kommer til at handle om det øjeblik, jeg befinder mig i, når jeg lytter til musikken. Det er på én gang ganske krævende at lytte til og alligevel ikke.

Det er tre musikeres samtale gennem musikken om livet, hverdagen og relationer. Ord og følelser omsættes til toner, harmonier, rytmer og kunstneriske udtryk.

Konklusionen må være, at det her er musik, der ikke først og fremmest skal analyseres, men opleves. Det er en udgivelse, der åbner et rum for eftertanke og nærvær, og som viser, hvor stærkt improviseret musik kan være, når den tør være helt fri.

Bandcamp

Per Texas Johansson: Orkester Omnitonal på musikaliska kvarteret (Moserobie) LP/CD/digital

 

Det er altid en god idé at tjekke, hvad der sker på den svenske jazzscene. Her er saxofonisten Per Texas Johansson et af mine faste holdepunkter, da han altid holder et ekstremt højt niveau på sine albums.

Hans nyeste album skuffer ingenlunde. Åbningsnummeret Hoax er som at blive hvirvlet ind i åbningsscenen i en hektisk film. Jeg kan bedst sammenligne det med starten på Marty Supreme, der flyver gennem New Yorks maniske gader i årene lige efter Anden Verdenskrig. Texas har et stort orkester på 17 mand, der bevæger sig mellem moderne klassisk musik, filmmusik og utraditionel bigbandjazz. I åbningsnummeret er det Fredrik Ljungkvist, der afleverer en vild solo, som er med til at sætte den høje standard for albummet. Det kribler og krabler i hele kroppen.

Det er Johan Siberg, der dirigerer orkestret, som spiller Per Texas Johanssons musik. Hvis du kun skal høre en svensk dagsordenssættende jazzskiva i år, så er det den her.

Bandcamp