Klanglys: The key to be (Klanglys) LP/CD/digital

Det er den herboende tyske guitarist Johannes Käsbach, der er primus motor i Klanglys. Han har skrevet, arrangeret og produceret al musikken, der fremføres af et internationalt band med polske, tyske og en enkelt dansk musiker. Det er bandets andet album.

Johannes Käsbach er altmuligmanden i bandet. Han har skrevet, arrangeret og produceret musikken, ligesom han spiller guitar og synger. Det med sangen er ret væsentligt. Johannes Käsbach og bandets violinist Alexandra Raczyńska synger begge med lyse og rene stemmer, og helt i jazzens ånd synger de melodien, hvilket er med til at give Klanglys deres helt eget udtryk.

Kompositionerne har et mangefacetteret lydlandskab. Det er, som om Johannes Käsbach tager os med på sine rejser og betoner oplevelser og landskaber i sin musik. Stilistisk kommer Klanglys bredt omkring, samtidig med at de opretholder deres eget udtryk. Her er både elementer af rock, brasiliansk musik, fusion, pop og en masse jazz.

Klanglys er ikke som andre. Og tak for det.

Bandcamp

 

Kosmos Trio: …and the Sun (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået fire år siden Kosmos Trios debutplade. Det har bl.a. betydet, at der er sket nogle udskiftninger i trioen, så pianisten Frede Holger Thorsen er den eneste mand tilbage fra den oprindelige opstilling. Han har i stedet koblet sig sammen med Little North-bassisten Martin Brunbjerg og trommeslageren Jesper Lørup.

Det betyder selvfølgelig, at der er sket noget med udtrykket. Frede Holger Thorsens kompositioner danner grundlag for albummet, ud over en enkelt fra hver af de andre. Frede skriver i pladens linernotes, at pladen handler om kærlighed, lys, positivitet og taknemmelighed over livet. Jeg hører en personlig plade, hvor Frede bruger musikken til at dele sine tanker. Det er triojazz, der med udgangspunkt i nogle fine melodier danner grobund for spirende improvisatoriske øjeblikke.

Numre som Gregorian Rhapsody, The Moon og Clairvoyance er mine favoritter på et fint, nordisk inspireret pianotrioalbum, hvor kompleksiteten lurer nede i dybden. Det er med til at give Kosmos Trio musikalske vitaminer og holdbarhed til mange lytninger.

Bandcamp

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: 3+3=10 (Dog Hound Records) LP/CD/digital

 

Det er tredje plade fra dobbelttrioen, og ligesom på deres forrige album, Grooves, hvor den ene pladeside var indspillet på spillestedet Fermaten i Herning uden publikum, har de denne gang valgt at indspille al musikken på Fermaten. Jeg synes selvfølgelig, at det er fedt, da Fermaten er mit andet hjem. Jeg ved også godt, hvorfor de gør det. Der er nemlig en rigtig god akustik for musikerne på scenen på Fermaten.

Lyden og autenticiteten er nøgleord, når man skal lytte til de to yderst velspillende trioer. Uffe Steen Trio med Uffe på guitar, Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer og Vestbo Trio med Michael Vestbo på guitar, Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer udgør tilsammen to sammenspillede trioer, der efterhånden har spillet sammen i ti år. Og det kan høres.

Pladens ti numre er komponeret af Uffe Steen, der står for tre, Vestbo Trio, der står for fire, Jesper Smalbro, der står for to, og Thomas Sejthen, der står for ét. Det er seks musikere, der lytter og lader øjeblikkene vokse frem af den roots-inspirerede musik, hvor enkelhed og klare melodier stråler om kap. De tager den med ro og kæler for detaljerne. Det er så tydeligt, at de alle seks er ovenpå og sammen i musikken.

Pladen er en fornøjelse fra start til slut, hvor man bydes indenfor i musikken og får lov til at nyde numre som Sejthens The Bumblebee, Uffe Steens Volta og Vestbos Heath.

Bandcamp

Emma Pilgaard: A Womans voice (April Records) LP/CD/digital

 

Der er gået lidt mere end en uge siden Moorjazz Festival, en festival som jeg er med til at afvikle. Her havde vi truffet et bevidst valg om at have mange kvindelige musikere på scenerne og endte med en fordeling på 40/60, hvilket jeg ikke tror, at der er ret mange jazzfestivaler, der kan matche.

Nå, men her havde Emma Pilgaard passet perfekt ind. Først og fremmest fordi hun har lavet et suverænt vokaljazzalbum. Det er noget så old school som et konceptalbum. Emma Pilgaard sætter fokus på kvinden. Hun har valgt otte historiske danske kvinder, som hun synger om, og sat det i scene sammen med fem andre kvinder.

Anna Ancher, Else Marie Pade og Thit Jensen hører måske til de oplagte. Emma Pilgaard har også inkluderet stuntkvinden Emilie Sannom og småkagebusinessdronningen Karen Volf. Emma Pilgaards tekster er refleksioner over, hvordan kvinderne var i deres samtid, hvad der drev dem, og hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det er blevet til en samling sange, der fremmaner nogle klare, nærmest dokumentariske billeder.

Emma Pilgaards stemme er det første, der møder os, og jeg kan ikke blive træt af at lytte til den. Hendes intonation og klang er i særklasse. Bandet med Rahel Talts (piano), Patrycja Wybrańczyk (trommer) og Hilda Nordkvist (bas), der suppleres af Viktoria Søndergaard (vibrafon) og Ida Brinch (trompet), leverer suveræn backing på det bedste danske vokaljazzalbum, jeg har hørt meget længe.

Emma Pilgaard får en kæmpeanbefaling fra JazzNyt.

Bandcamp

Club Coyote (Club Coyote) digital

 

Det er en fornøjelse, når P8 Jazz udnævner Club Coyotes debutplade til Ugens Album. Trioen fortjener ekstra opmærksomhed. Det sker endda i samme uge, hvor filmen Coyote vs. Acme har premiere. Noget, der må tilskrives et tilfældigt sammenfald, da de ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis Club Coyote var en film, ville den foregå på den vestjyske prærie, mens Coyote vs. Acme-historien udspringer af den amerikanske prærie.

Jon Askjær på trompet og flygelhorn, Magnus Munk Tækker på guitar og slide og Cahlo Krill på guitar, banjo og orgelbas udgør Club Coyote. Du kender dem muligvis fra Antonio Dayyanis band, der i øvrigt er aktuel med et nyt album om ganske kort tid, hvor alle tre har en væsentlig rolle.

De spiller filmisk, støvet Nordic and Western jazz. Åbne landskaber, hvor vinden ikke møder mange forhindringer, flimrer forbi mine øjne, når jeg lytter til Club Coyote. De har lavet et stærkt og originalt debutalbum, hvor americana og nordisk jazz smelter sammen på helt naturlig vis.

De får en kæmpe anbefaling herfra.

Bandcamp

The Gutophone Mixtape (Gutophone) digital

Mixtapes har altid været en favorit hos mig. Når jeg tænker på alle de mixtapes, jeg lavede dengang, hvor det reelt var et tape/bånd, til alle de playlister, der siden har hobet sig op på min Spotify-konto, bliver jeg aldeles ør i hovedet.

Det nystartede pladeselskab Gutophone starter ud med at udgive et mixtape, hvor de præsenterer en række af de mest toneangivende jazzmusikere fra Norden med helt nye numre.

De tre pladeselskabsiværksættere, der bidrager til udgivelsen, under navnet Gutophone Trio med nummeret Why Don't You, er sammen med trompetisten Erik Kimestad. Det er rent ud sagt et vidunderligt krøllet nummer, der placerer sig i en tidløs jazzatmosfære. Det er noget af det samme, pianisten Jeppe Zeeberg bidrager med på nummeret Star-crossed Lovers, hvor han er sammen med trommeslageren Oliver Laumann. Det er 100 års jazz kogt ned til fem et halvt minut.

Det er ikke udelukkende jazz-jazz, man finder på pladen. Svenske Ima Baeza Bilgin bidrager med et støjende elektronummer, mens guitaristen Carlo Dayyani bidrager med Aftensang, der lyder som titlen. Viktoria Søndergaard spiller solostykket Krøllet sammen i min lomme, hvor der hersker ro. Ronja Rose Andersson fra Musvit kommer med Did You Think It Was Your Words, hvor der er bygget en sfærisk stemning af vokaler op omkring hendes sang, der ligesom flere af de øvrige medvirkendes bidrag giver lyst til at høre mere med dem.

Så har mixtapet løst sin opgave og kan ikke blive meget bedre.

Gutophone

Hilal Kaya: Sümbül (CPL-Music) LP/CD/digital

 

Jeg har efterhånden oplevet Hilal Kaya en del gange sammen med elektrojazzerne Kalaha, hvor det kulminerede sidste år på Moor Jazz Festival med et brag af en koncert. Da havde jeg allerede oplevet Hilal Kaya med hendes eget projekt i forbindelse med SPOT Festival 2025 og har med længsel ventet på, at der skulle komme et helt album med hendes egen musik. Nu er det her endelig!

Hilal Kaya er født i Danmark og har tyrkiske rødder. Hun synger selvfølgelig på tyrkisk på Sümbül. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde med alt det gode, der er at sige om albummet. Der er tydelige rødder i tyrkisk folkemusik og inspiration fra rock, jazz og psykedelisk musik. Det er ikke helt forkert at kalde det anatolsk psych. Hilal Kaya har været med til at skrive sangene på pladen, bortset fra de tre, der er hentet fra tyrkisk folkemusik. Her er eksempelvis Mavi Yıldız, der stammer fra Yozgat-regionen, helt forrygende. Den er en af de mest elskede sange inden for tyrkisk folkemusik.

Hilal Kaya er gået sammen med guitaristen og produceren Søren Bigum om at lave pladen. Han har Søren og Henrik Poulsen med på henholdsvis bas og trommer, som han blandt andet spiller sammen med i Peter Sommers Tiggerne og Mukherjee Development. Søren Bigum spiller elektrisk guitar, akustisk guitar, mandolin, steelguitar og keyboards på pladen og skaber grundlaget for pladens lækre, organiske lydbillede, der passer perfekt ind i det anatolske univers. Det hele toppes af Orhan Özgür Turan på oud og bağlama, der får den swingende musik til at svimle.

Pladen indeholder flere topfavoritter. Der er både den twangy Harabe og partybangeren Sultan. Det er bare med at komme i gang med det særdeles vellykkede og gennemarbejdede album Sümbül, der får en stor anbefaling herfra.

Hilal Kaya