Hilal Kaya: Sümbül (CPL-Music) LP/CD/digital

 

Jeg har efterhånden oplevet Hilal Kaya en del gange sammen med elektrojazzerne Kalaha, hvor det kulminerede sidste år på Moor Jazz Festival med et brag af en koncert. Da havde jeg allerede oplevet Hilal Kaya med hendes eget projekt i forbindelse med SPOT Festival 2025 og har med længsel ventet på, at der skulle komme et helt album med hendes egen musik. Nu er det her endelig!

Hilal Kaya er født i Danmark og har tyrkiske rødder. Hun synger selvfølgelig på tyrkisk på Sümbül. Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal begynde med alt det gode, der er at sige om albummet. Der er tydelige rødder i tyrkisk folkemusik og inspiration fra rock, jazz og psykedelisk musik. Det er ikke helt forkert at kalde det anatolsk psych. Hilal Kaya har været med til at skrive sangene på pladen, bortset fra de tre, der er hentet fra tyrkisk folkemusik. Her er eksempelvis Mavi Yıldız, der stammer fra Yozgat-regionen, helt forrygende. Den er en af de mest elskede sange inden for tyrkisk folkemusik.

Hilal Kaya er gået sammen med guitaristen og produceren Søren Bigum om at lave pladen. Han har Søren og Henrik Poulsen med på henholdsvis bas og trommer, som han blandt andet spiller sammen med i Peter Sommers Tiggerne og Mukherjee Development. Søren Bigum spiller elektrisk guitar, akustisk guitar, mandolin, steelguitar og keyboards på pladen og skaber grundlaget for pladens lækre, organiske lydbillede, der passer perfekt ind i det anatolske univers. Det hele toppes af Orhan Özgür Turan på oud og bağlama, der får den swingende musik til at svimle.

Pladen indeholder flere topfavoritter. Der er både den twangy Harabe og partybangeren Sultan. Det er bare med at komme i gang med det særdeles vellykkede og gennemarbejdede album Sümbül, der får en stor anbefaling herfra.

Hilal Kaya

Little North: Crossing Currents (ACT Records) LP/CD/digital

 

Der er gået et par år, siden Little North udsendte deres første plade på det tyske pladeselskab ACT Records. Nu er de klar med opfølgeren og holder fast i traditionen med at have gæster med på pladen – denne gang er det blevet til to. Trioen med Benjamin Nørholm Jacobsen (piano), Martin Brunbjerg Rasmussen (bas) og Lasse Jacobsen (trommer) er denne gang rykket til New York, hvor de gik i studiet med vibrafonisten Joel Ross, som også har produceret pladen. Det har tilført ny energi til trioen, der samtidig har medbragt deres gamle ven, den svenske saxofonist Hannes Bennich. Begge gæster er veletablerede navne på den internationale jazzscene.

Crossing Currents er en kulmination i Little Norths historie. De har haft travlt med trioen, som stille og roligt er gået fra at være på vej til at blive etableret. Musikken er som vanligt skrevet af trioen, der har ladet sig påvirke af turen til USA. De formår at blande en vis uro ind i musikken, samtidig med at de opretholder en melodisk ro og elegance. Trioen er en sammentømret enhed, der med stort overskud trækker Ross og Bennich ind i deres verden. Det udløser en plade, der balancerer fint mellem København, New York og Malmø.

Crossing Currents er den bedste plade fra Little North indtil videre, hvilket ikke siger så lidt.

Bandcamp

Sigurdur Flosason, Erik Söderlind, Kjeld Lauritsen & Kristian Leth: Blue Shoes (Prophone Jazz) CD/digital

Det er gamle musikalske venner, der finder sammen igen på Blue Shoes. Den islandske saxofonist Sigurdur Flosason er atter i selskab med Hammond-organisten Kjeld Lauritsen og trommeslageren Kristian Leth, som han også var på Night Falls og Daybreak fra henholdsvis ’13 og ’15. Den eneste udskiftning er på guitaren, hvor svenske Erik Söderlind er kommet med i stedet for Jacob Fischer, der var med på de to første. Söderlind har tidligere spillet med den svenske Hammond-legende Kjell Öhmann og er for tiden aktuel sammen med Lars Jansson Trio. Flosason kender vi også i Danmark fra samarbejder med bl.a. Lennart Ginman og Cathrine Legardh.

Det er blåtonet jazz af den klassiske slags, hvor det handler om de grundlæggende håndværkskundskaber. Birger Sulsbrück medvirker på percussion, hvilket er med til at få det til at lugte af 60’ernes Blue Note-souljazz, som f.eks. på pladens sidste nummer, Virgin. Der er boogaloo på Sidekick, intim jazz på The Long Dark Nights og en masse blå toner ud over det hele. Flosasons rene altsaxofon, Lauritsens behagelige Hammond og Söderlinds virtuose guitar er en fornøjelse.

Naxos

 

Jacob Anderskov/Jesper Zeuthen/Anders Vestergaard: Mellemrummets Poesi (ILK) CD/digital

 

Da jeg for tredje eller fjerde gang gennemlyttede Mellemrummets Poesi, begyndte jeg at tænke over, hvor meget trioen spiller sammen mellem indspilninger og koncerter – det, man kalder at øve. Det er for det første ikke mit indtryk, at de spiller koncerter særligt ofte, hvilket vel primært skyldes, at freejazz ikke har et særligt stort publikum og derfor kun få koncerter. Mødes de mon til øveaftener en gang imellem, eller strider det mod sjælen i det, de skaber, og går ud over det umiddelbare og friske i mødet? Gennemtænkt og planlagt freejazz giver ikke rigtig mening. Det giver til gengæld mening, at det er nogle musikere, der kender hinanden på et eller andet plan.

Det er trioens fjerde plade siden 2018. Den er indspillet en sen aften i Koncertkirken i København i 2025, hvor de alle tre inden da havde spillet koncerter med andre. Koncertkirken har udviklet sig til at være en hjemmebane for trioen med Jacob Anderskov på piano, Jesper Zeuthen på altsax og Anders Vestergaard på trommer. Albummet er delt op i fire dele, der former sig som et forløb. Albummets titel kan give et hint om, hvad de skaber, hvor de befinder sig, og hvad de vil. Jeg hører en plade med tre lydhøre musikere, der smelter sammen og skaber et nærmest meditativt forløb. Det er musik, hvor sanserne pirres, og der skabes en koncentreret boble af ekspressionistisk, nordisk jazz.

Bandcamp

DOMi & JD BECK: Who Asked? (Blue Note/Apeshit) CD/LP/stream

 

Der skulle gå præcis fire år siden debuten Not Tight, inden den fransk/amerikanske duo DOMi & JD BECK kunne være klar med en opfølger. Det er meget lang tid, særligt når albummet lyder som et album, hvor der, for at kunne forstå duoens udvikling, mangler et album eller to mellem debuten og opfølgeren. Der er af uransagelige årsager kommet vokal med – ikke fra gæster som på debuten, men fra dem selv, hvor trommeslageren JD BECK er den primære. Det lyder ikke godt. Hans vokal er monoton og kedelig. Han synger melodien lidt i samme stil som Thundercat, bare uden sjæl og nerve.

Det matcher ikke duoens tekniske kunnen, hvor de i et eller fedt mashup mellem hiphop, jazz og computerspilsmusik laver nogle crazy ting på trommer og keyboards, hvilket typisk er det, der popper op i de korte reels på Instagram og lignende, som de lægger ud på nettet og er så kendte for. Det er en skam, at duoen er gået vokalvejen. Havde der så bare været en popbanger på pladen, havde de næsten været tilgivet. Jeg håber inderligt, at deres næste album, der først kommer i 2030, hvis de holder den nuværende kadence, er et instrumentalalbum.

Duoen skulle dog stadig være en fed koncertoplevelse, hvor vokalen efter sigende træder i baggrunden. Hvornår kommer de egentlig til Danmark?

Blue Note

Søren Østergaard Pedersen: When they ask (Gateway) digital

 

Den ellers erfarne bassist og underviser Søren Østergaard Pedersen udsendte først sin jazzdebut i eget navn for fem år siden. Nu er han klar med opfølgeren, der er et svar på et spørgsmål. Den hedder When They Ask. Han har samlet et godt hold omkring sig: den bundsolide og originale guitarist Simon Krebs, kendt fra Andorra, Asbjørn Kamban på flygelhorn og trommeslageren Sune Rahbek, der har stor erfaring inden for folk og roots.

Søren Østergaard Pedersen har en forkærlighed for den gode melodi. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Simon Krebs' guitarspil, der let og ubesværet skifter mellem jazz og roots, har stor betydning for kvartettens udtryk sammen med Kambans elegante og rolige flygelhorn. Her er den glade åbner "Hand in Hand" et godt eksempel. Asbjørn Kambans varme tone på flygelhornet besvares så smukt af Krebs' guitarspil og Rahbeks pulserende og lette trommespil; det er en lille perle.

Søren Østergaard Pedersen holder sammen på musikken i mere end én forstand, både med bassen og gennem den velkomponerede og velarrangerede musik.

Facebook

Jan Harbeck Quartet: Conversation (Stunt) LP/CD/digital

 

Der er enkelte jazzmusikere, hvor jeg ikke ønsker, at der sker alt for store ændringer i det, de laver, fordi det allerede er så fuldendt og gennemført. En af dem er tenorsaxofonisten Jan Harbeck, når han spiller med sin faste kvartet. Med netop den besætning har Harbeck indspillet albummet Conversation. De har spillet sammen i mere end 15 år i denne konstellation: Henrik Gunde på klaver, Eske Nørrelykke på bas og Anders Holm på trommer. De har deres helt egen lyd og deres helt eget udtryk.

Musikken er indspillet i ét rum i studiet The Village, hvor musikerne har kunnet høre og se hinanden uden nogen form for filter. Det minder meget om oplevelsen af kvartetten live, hvor Harbeck helst spiller uden forstærkning. Det betyder, at musikerne hele tiden må finde et fælles lydniveau, så ingen overdøver hinanden. Netop derfor får kvartetten sit helt særlige kollektive udtryk.

Det er den balladedrevne side af jazzen, vi møder på albummet, hvor Harbecks let støvede tenorsaxofon tager den med ro. Numre som Passing Clouds, Airwaves og Arena byder kælent op til et intimt samvær med både jazzen og Jan Harbeck.

Jan Harbeck