Maluba Orchestra (Stunt) LP/CD/DL/stream

For fem år siden deltog Marilyn Mazur, Fredrik Lundin, Kasper Bai og flere andre i en kompositions workshop under ledelse Darcy James Argue. Ud fra det voksede ønsket om at lave et ensemble med muskler til og klangmuligheder for ny rytmisk kompositionsmusik. De har spillet flere koncerter siden da under navnet Maluba Orchestra. Nu foreligger deres første album med noget af den musik som de har komponeret.

Det betyder også at albummet er en vildt afvekslende rundtur i tre verdener - betragtet fra samme vinkel. Her er den - i dette selskab - mindre kendte og yngre Kasper Bai, en sand vildbasse. Det over 11 minutter lange nummer Marcology part I-III er en hyldest til den franske guitarist Marc Ducret, der som Ducrets musik er aldeles vilter og temperamentsfuld.

Der er så meget at glæde sig over med Maluba Orchestra. 13 stærke musikere, hvor personligheder som eksempelvis Pernille Bevort og Tomasz Dabrowski brænder igennem. De har også fået nogle kompositioner, hvor det kan lade sig gøre. Fredrik Lundin har lavet åbningsnummeret Circling Back med de gamle helte og inspirationskilder, Paul Bley og Ornette Coleman i tankerne. 

Marilyn Mazur tager orkestret gennem både det beroligende med Windy Wish og det heftige med Maluba Fanfare. Igen handler det om at bruge det store og vildt dynamiske orkester - og det gør de alle tre. Maluba Orchestra er meget let at holde af, når man som jazzfan sætter pris på nye originale og udfordrende kompositioner der får musikene til, at vise deres bedste sider frem. 

Jeg ved at der lige nu arbejdes på, at Maluba Orchestra næste år kan komme på landevejen og ud i landet med musikken. Her fra bloggen får de en kæmpestor anbefaling.

Stunt Records

Michele Rabbia/Gianluca Petrella/Eivind Aarset: Lost River (ECM) LP/DL/stream

Kung Fu legenden Bruce Lee sagde en gang noget i retning af: “Be like water”. Vær ligesom vand, hvor du tager form efter omgivelserne. Er vandet i et glas, så former det sig efter glasset. Er vandet i en sø...og så videre. Pointen er blandt andet, at vandet stadig er vand selv om det er i nye omgivelser. 

Guitaristen Eivind Aarset som jeg bedst kender fra samarbejdet med Nils Petter Molvær og trombonisten Gianluca Petrella som jeg bedst kender fra samarbejdet med Enrico Rava, er de to musikere som trommeslageren Michèle Rabbia bruger på albummet Lost River. En overraskende kombination og så alligevel ikke. Det er ECM, når det er bedst. Petrella og Aarset er ligesom vand.

Vi befinder os i ambient jazz universet, hvor Jon Hassell er guruen. Og for ligesom at fuldende vand-metaforen, så har Rabbia’s flydende numre fået titler som Flood, Night sea Journey og What The water brings. Musikken har en lettere dyster grundtone. Noget der er meget klædeligt og passende for den filmiske musik.

ECM Records

Kuba Wiecek Trio: Multitasking (Polskie Nagrania/Warner) >> Jerzy Maczynski: Jerry & The Pelican System (Polskie Nagrania/Warner) >> Lukasz Borowicki Sextet: Morbidezza of decadence (Multikulti Project) >> Adam Baldych Quartet: Sacrum Profanum (ACT)

Fire nye polske jazzplader, hvor tre af dem har det tilfælles, at hovedmændene på pladerne har været omkring et dansk konservatorium. To af pladerne udkommer ligefrem i den legendariske Polish Jazz serie, der blev genoplivet for et par år siden - serien der var med til at bringe fine folk som Komeda og Stanko frem i lyset.

Altsaxofonisten Kuba Wiecek er aktuel med sit andet album i Polish Jazz serien. Han har gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og har spillet med bla. Jonas Johansen og Kathrine Windfeld. På albummet Multitasking - der mellem os sagt er en regulær knaldperle - spiller han med trioen bestående af bassisten Michael Baranski og trommeslageren Lukas Zyta. Musikken er enkel og rå med klare melodilinjer og rytmer. Det er ekspressiv jazz med humor og ungdommeligt overskud. Jazz Masala er et pladens mange højdepunkte med sine håndklap og vokale fremstilling af rytmen. 

Saxofonisten Jerzy Maczynski har gået på konservatoriet i Odense, inden han startede på Berklee College of Music i Valencia i Spanien, hvor han stadig går. Han har lavet en power-kvintet plade. Det er kraftfyldt og energisk musk, hvor trompetisten Marcin Elszkowski er en god makker sammen med Maczynski. Pladen er en stærk kompositorisk plade, hvor den ungdommelige idérigdom er en klar gevinst.

Guitaristen Lukasz Borowicki bor stadig i Odense, hvor han har samlet halvt polsk og halvt dansk sekstet. Mads la Cour på flygelhorn, Bartlomiej Wawryniuk på altsax, Søren Gemmer på piano, Mariusz Prasniewski på bas og Anders Mogensen på trommer udgør det stærke hold. Udgangspunktet for musikken har været muligheden for at gå i dybden med et lidt større ensemble, der stadig har en størrelse, hvor det er muligt at kommunikere hurtigt. Sekstetten er et kollektiv, hvor Borowickis åbne kompositioner omfavnes. Og det er endnu en gang en fornøjelse med Mads la Cours flygelhorn.

Den sidste plade er med violinisten Adam Baldych, der er aktuel med sit fjerde album. Sammen med kvartetten har han lavet et konceptalbum, hvor det handler om middelalderlig mystik, renæssancemusik og russisk avantgarde blandet op med Baldychs egen musik. Det er blevet et smukt kammerjazz album, hvor klassisk musik og jazz mødes ganske umærkeligt. Det polske unikum Baldych har lavet sit bedste album.

Polskie Nagrania

Multi Kulti Projekt

Act Music

Søren Siegumfeldts String Swing: This is Meschiya Lake (Stunt) CD/DL/stream

Der er gået over 10 år siden den sidste String Swing plade udkom. Saxofonisten Søren Siegumfeldts band er nu tilbage med en ny sangerinde ved mikrofonen. Og sikke en sanger. Meschiya Lake fra New Orleans har allerede optrådt i flere forskellige sammenhænge herhjemme.

Pladen åbner med et godt “voksen” nummer. Leonard Cohens Everybody knows byder os indenfor med en velkendt melodi. Her rammes jeg første gang af Meschiya Lakes vildt fede intonering og timing. Lakes tilgang til musikken, personificerer New Orleans’ kælenavn, Big Easy. En tilbagelænet og let tilgang til livet og i det her tilfælde musikken.

Meschiya Lake har smerten og det levede liv med i musikken. Det var gennem dokumentarfilmen True Family, at Siegumfeldt opdagede Lake. Det er en film om kampen mod en naturkatastrofe, narkotika og onde viljer.

Søren Siegumfeldt lader Lake komme til orde på halvdelen af pladens numre, hvor han har skrevet melodierne. Det er stærke og gribende numre. Det iscenesættes af et velspillende swing band og en stemme med nerve af samme sjæl som Billie Holiday, Bessie Smith og Dinah Washington.

This is Meschiya Lake er et meget anbefalelsesværdigt comeback for Søren Siegumfeldts String Swing.

Stunt Records

Scott Hamilton Quartet: Danish Ballads & More (Stunt) LP/CD/DL/stream

Den amerikanske saxofonist Scott Hamilton har i de senere år arbejdet sammen med en dansk/svensk gruppe, der først udløste en liveplade og siden en plade med svenske ballader. Nu er der også kommet en plade med danske ballader og lidt mere - hvilket vel ikke er så logisk og ligefremt som en med svenske ballader.

Der er de helt indlysende melodier. Bent Fabricius Bjerres Alley Cat der vandt en Grammy i 1962 og nåede nr. 7 på Billboard hitlisten og bør være kendt af en enhver amerikaner. Herefter tynder det nok ud med melodier som Scott Hamilton kunne nynne inden han lavede pladen. Han må formodes at være blevet klædt på af de andre i gruppen, ikke mindst kvartettens eneste dansker, trommelslageren Kristian Leth.

Der er dog en rimelig chance for at Scott Hamilton har hørt I skovens dybe stille ro, der i jazzsammenhæng nærmest er komponeret af Niels Henning Ørsted Pedersen. En anden melodi som NHØP med garanti har skrevet er, My Little Anna. En vidunderlig melodi, der sætter en tyk streg under, at NHØP også var en habil komponist (her bliver jeg nødt til at trække en af mine kæpheste frem: NHØPs samarbejde med George Shearing - lyt til deres udgave af My little Anna og dit liv bliver med det samme lidt bedre).

Forelsket i København, Dansevise, Det var en lørdag aften (var den ikke lidt svensk?) og flere andre får også en tur af saxofonisten, der har Coleman Hawkins, Lester Young og Ben Webster med i bagagen. Det fungerer generelt godt. Jeg kunne dog godt have undværet Take it easy.

Afslutningsvis et lille hip for den afsluttende Svinninge Blues af Erik Moseholm og Oscar Pettiford. Pladens bassist Hans Backenroth lavede en skøn soloversion af den i 2009 på pladen Bassic Instinct (desværre ikke på Spotify). En dejlig svingende blues, hvor Hamilton sætter tenorsaxofonen lækkert ind i musikken - iøvrigt godt bakket op af pianisten Jan Lundgren.

Sundance

Møllehøj/Andersson/Fryland: A ghost of a chance (Hobby Horse) CD/DL/stream

Billie Holiday, Frank Sinatra og Bing Crosby har været der. Det er en rigtig god sang af den gamle skole. I don’t stand a ghost of a chance. Det er også titlen på Per Møllehøj, Richard Andersson og Andreas Frylands fælles album, Ghost of a chance - når noget er komplet usandsynligt at lykkes med, men alligevel skal prøves.

Trioen dyrker de gamle melodier, der er blevet til jazzens standards - de melodier, hvor melodien er stærk og gangbar og kan tåle lidt af hvert. Sange der altså har mere end Ghost of a chance for at lykkes.

Albummet er et godt katalog for en jazzmusiker, der vil være med i jam session. Coltranes 26/2, Monks Pannonica, Swallows Falling Grace og altså nogle af de helt gamle melodier, som It could happen to you, der blev kendte via musicals.

Det er tre drevne svende, der med ro og overskud leverer den ene lækkerbisken efter den anden. Det er ikke pumpede jam session versioner, hvor der skal pisses territorier af. Det er tre ligesindede musikere, der har lavet en plade, der ikke gør larmede meget opmærksom på sig selv. Så meget desto mere er der grund til at lytte.

Bandcamp

Teguh Permana & Yngel (Resonans) LP/DL/stream

De to danske guitarister Emil Palme og Taus Bregnøj-Olesen der udgør eksperimental-duoen Yngel har været i Indonesien, hvor de mødtes med Teguh Permana, der spiller på det indonesiske strygeinstrument tarawangsa. Permana spiller også duoen Tarawangsawalas, der har spillet herhjemme flere gange. Permana mestrer som en af få unge, den sundanesiske musikform tarawangsa. Det er musik omgærdet af mystik, hvor ceremonier kan vare op til et helt døgn, hvor mange ender i en dyb tilstand af trance.

Det er sanselig og skrøbelig musik. Det er bevidsthedsudvidende musik, hvor tid og rum ophæves. Det er ikke muligt at afgøre hvor den traditionelle indonesiske musik fletter sammen med danskernes improviserede guitarspil - der opstår et hele. Yngels møde med Teguh Permana er emotionelt ladet med dybe stemninger. Det er en stærkt anbefalelsesværdig plade af høj international klasse. Muligvis er det musik for de få - den oplevelse som de får er stor.

Bandcamp