Andreas Toftemark Quartet: A New York Flight (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Den fortabte søn er vendt hjem - og virker på ingen måde fortabt.

Tenorsaxofonisten Andreas Toftemark tog i 2015 til New York for, at forbedre sit jazzspil. Han returnerede sidste år, da coronaen lukkede verden og dannede herefter en rasende stærk kvartet - også med unge danske jazzmusikere der har brugt New York til at blive bedre jazzmusikere. Felix Moseholm (bas) og Andreas Svendsen (trommer) er sammen med exil-svenskeren Calle Brickman (piano) og de leverer drømme-backing. Det er også nødvendigt, når Andreas Toftemark placerer læberne på mundstykket.

Der er helt vildt, at en dansk jazzsaxofonist i en alder af 30 år debuterer med sådan en plade. Jeg kendte ham ikke og han har - til mit forsvar - heller ikke spillet i Danmark i årene hvor han boede i New York. Jeg ved ikke noget om hvordan han spillede inden - men for dælan da hvor spiller han fedt nu.

Han kan spille tenorsax med teknisk overskud og finesse. Det bruges til at formidle og fortolke jazzen, hvor der er ro og nærvær. Ballader og Late Night stemning med Blue and sentimental og Autumn in New York. Jeg er begejstret og føler det som om jeg har fået et brev fra Andreas, hvor han fortæller at jazzen er Alive and Well. 

Bandcamp

Carsten Dahl: Sagn (Exlibris) LP/DL/stream

 

Jeg har ikke tal på de soloplader, lavet af Carsten Dahl som jeg har skrevet om gennem årene. Fælles for den alle er, at der har været noget på spil - og det har hver gang været Carsten Dahl.

Cembalo , præpareret flygel, Deutsche Grammophon, indre uro, stærke stemninger, priser og en lang række solokoncerter har været en del af historien. Heldigvis er pladeselskabet Exlibris på pletten med den nyeste udgivelse. Vi får 24 stykker musik der i alt varer lidt over 40 minutter. Carsten Dahl bruger udelukkende højre hånd til, at spille musikken på pladen der hedder Sagn. Det er improviseret musik spillet i et langt flow. Titlerne hedder eksempelvis D mol eller eller G mol og følger et mønster. 

Det er rolige numre, hvor der er masser af luft omkring de enkelte toner. Luften og rummet omkring de enkelte toner er også musik. Sagn er en af den slags plader der bringer ro til sindet. Sjælen følger med og hjertets puls falder langsomt ned til hvilestadiet. Vejrtrækningen bliver dybere. Her bliver det meget tilstedeværende og giver tydelig mening, at musik er universets helende kraft. Tak, Carsten.

Bandcamp

Nezelhorns: Sentiment (Barefoot) CD/DL/stream

 

Det er andet album fra kvintetten Nezelhorns. Der er gået otte år siden den første kom. Den danske tenorsaxofonist Nana Pi og den svenske trombonist Petter Hängsel har skrevet musikken, der også spilles af norske Erik Kimestad på trompet og svenskerne Johannes Vaht på bas og Kristoffer Rostedt på trommer.

Nezelhorns spiller eksperimenterende jazz der står ovenpå 60’ernes Ornette Coleman og Don Cherry. Harmonisk frihed og abstraktion blandes ned i et godt swingende groove. Det er en fornøjelse at høre de tre blæsere sammen i strukturerede sammmenhænge, hvor der er skabt luft til frihed og afveje.

Åbningsnummeret med Vaht’s seje bas og Nana Pi’s vilde saxofon er forrygende. Titelnummeret lyder som et brassband der spiller Black Sabbath riffs, hvorefter trommeslageren overtager showet. Det er kendetegnende for Nezelhorns, der har et afvekslende og forfriskende take på jazz, der træder lidt ved siden af hovedvejen.

Nezelhorns

Eliot Cardinaux: A living past (The Bodily Press) >> Our Hearts as Thieves: What the wildflower witnessed (The Bodily Press)

 

Den amerikanske pianist og digter Eliot Cardinaux var i Europa, præ-corona i januar 2020, hvor han indspillede to albums, sammen med danske musikere. Bassisten Asger Thomsen som Cardinaux også spiller sammen med i trioen Magpie og altsaxofonisten Jonas Engel, er med på begge albums. 

På pladen i Eliot Cardinaux’ navn spiller Simon Forchhammer trommer. Her præsenteres vi for en række skævt vuggende jazznumre og nogle frie ekspressive stykker, hvor Eliot Cardinaux reciterer sine digte.

Our hearts as thieves er Cardinaux’ band, hvor Etienne Nillesen spiller på udvidet lilletromme. På dobbelt CD’en præsenteres vi for en indspilning fra legendariske The Loft i Köln. I denne free jazzens tyske katedral - der er en lille klub - er der rum for og til kvartettens free jazz. Jonas Engel supplerer altsaxen med klarinet og  modificeret p-trompet og Asger Thomsen tilføjer diverse lydobjekter til basspillet. Cardinaux tager udgangspunkt i digte af tyske Paul Celan, russiske Osip Mandelstam og syriske Adonis. Det er en massivt mentaliserende omgang, der sender lytteren mange steder hen undervejs.

The Bodily Press Bandcamp

Bjarke Falgren: Origin (Falgren) CD/DL/stream

 

Det er vel omkring tyve år siden at jeg oplevede Bjarke Falgren for første gang på en scene. Det var selvfølgelig sammen med Hot'n'spicy hvor det var meget let, at blive glad når man oplevede dem. Gennem årene har han spillet som sideman i mange sammenhænge og for et par år siden lavede han den forrygende duoplade Postcard to self sammen med Sönke Meinen. Han har faktisk aldrig lavet en plade i eget navn.

Før nu.

Den hedder Origin - Oprindelse og pladecoveret, hvor han som barn sidder med violinen og kigger længselsfuldt ud i verden, indikerer så fint, hvor Bjarke kommer fra. Han har samlet musikere, som han er fortrolig med, omkring sig. Musikalsk kommer vi vidt omkring. Han har hentet inspiration i Sverige, Brasilien, Portugal, Afrika, Cuba, Paris og Næstved, hvor han kommer fra. 

Stemningen er god og behagelig hele vejen igennem albummet. Mens jeg lytter, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det var godt at jeg inviterede Bjarke og violinen indenfor i stuen. Den gode stemning bliver hængende længe efter, det sidste strøg har forladt højtalerne.

Bjarke Falgren

Hans Backenroth Q: Parker’s Mood (Prophone) >> Bohuslän Big Band: Chasin’ the bird (Prophone)

 

Den svenske bassist Hans Backenroth indskriver sig nu i rækken over jazzmusikere der har lavet et hyldestalbum til Charlie Parker aka. The Bird. Backenroths første store forbillede - og grunden til at han valgte bassen - Niels-Henning Ørsted Pedersen gjorde det eksempelvis i 1981 sammen med Archie Shepp på albummet Lookin’ at Bird. Selv om Backenroths plade er noget helt andet end NHØP’s, så har de det tilfælles at de ikke forsøger at lyde som en Charlie Parker plade. Backenroth holder sig ikke tilbage for, at sætte dagsordenen med det samme. Han starter ud med at spille introstykket til Au Privave på bassen, inden saxofonen får lov til at tage over.

Han er sammen med den ukueligt sikre Klas Lindquist på altsax og klarinet. Erik Söderlind spiller guitar og Karl-Henrik Ousbäck spiller trommer. De bevæger sig gennem Parker bagkataloget og spiller sikre hits fra mesteren himself; Moose The Mooche, Yardbird Suite etc. De spiller også jazzstandards som Lover Man og What is this thing called love, hvor Parker nyfortolkede dem så mesterligt. 

Det gør Hans Backenroths kvartet også med deres fortolkninger. Det er bebop extravaganza, spillet af musikere der har jazzen i blodet. 

Bohuslän Big Band vil også deltage i fejringen af den fuglede altsaxofonist, der ville være fyldt 100 år i 2020. Her er Klas Lindquist også inde over. Han er tidligere medlem af big bandet og arrangerede numrene til en turné i 2010, hvorfra der også er inkluderet nogle Peter Jensen arrangementer. Hot House er i et formidabelt arrangement lavet af Maria Schneider, da hun var 24 år. Bohuslän Big Band griber opgaven an på klassisk vis. 

Jeg er særligt glad for den fylde som blæsersektionen har. Det kan høres at der er fem af hver i sax, trompet og trombone sektionerne.

Hans Backenroth

Bohuslän Big Band

Malthe Jepsen: Fluidity (Jaeger Community) CD/DL/stream

 

Malthe Jepsen: Fluidity (Jaeger Community) CD/DL/stream

Har jazzen brug for endnu et soloklaveralbum? Ja! Lige så meget som jazzen har brug for et triojazzalbum eller et med et Big band. Så længe der er musikalske historier at fortælle fra klaveret som vi ikke har hørt før, så vil jeg altid lytte. Det er i særdeleshed tilfældet med med unge Malthe Jepsen der debuterer med Fluidity.

Han danser graciøst på tangenterne og har tydeligvis drukket af jazzens melodiske overflow. Han tager den med ro og trækker vejret. Han lader de enkelte toner fortælle mere end det man umiddelbart hører. 

Det er flydende eller Fluidity som albummet passende hedder. Malthe Jepsen lader diskrete elektroniske effekter blende ind med klaveret. Enkelte gange går han mere radikalt til værks, som på Plains, hvor klaverets lyd “warper”. Da jeg ser på coveret at det er Kasper Staub der har produceret, så giver det god mening. Kasper Staub er på vej i samme retning på triopladen Isolation Tapes, der kom tidligere i år.

Malthe Jepsens debutplade er en seriøst god start på karrieren. Den fortjener en stor anbefaling.

Jager Community