Girls in Airports feat. Halvcirkel: Imaginal (Mawi Music) LP/CD/digital

 

De har eksisteret i over 15 år og har udgivet en god bunke plader, herunder både en liveplade, en big bandplade og såmænd også en plade med færøske børnesange. For nylig tog jeg dem med på en liste over de bedste debutplader i dansk jazz i dette årtusinde.

Girls in Airports er uden tvivl et af de vigtige bands i nyere dansk jazz. De har haft deres egen lyd og stemning lige fra starten, der stille og roligt har flyttet sig gradvist nye steder hen. På det nye album, Imaginal er de gået sammen med strygertrioen Halvcirkel. Det er godt træk. Trioen matcher Girls in Airports’ høje musikalske ambitioner. Musikken er skabt i samarbejde mellem Girls in Airports og Halvcirkel. Det er ikke et forsøg på at lade en klassisk strygertrio smelte sammen med et indiejazzband. Det handler om at gå nye veje, hvor man holder hinanden i hånden og på turen mødes i ånden. 

Det lyder måske højpandet. Det er det ikke. Det er et stærkt stemningsmættet album, hvor ambient, würlitzer, svævende rytmik, strygere og Martin Stenders saxtone forenes på et af Girls in Airports’ stærkeste udspil og det siger ikke så lidt.

Bandcamp

Søren Bebe Trio: Gratitude (From Out Here Music) LP/CD/digital

 

Det er syvende album fra Søren Bebe i selskab med trio. Der findes også en god bunke soloplader med Bebe. Den nye plade Gratitude kommer både på vinyl og CD. I denne anmeldelse handler det udelukkende om vinyl-udgivelsen og de ni numre som den inkluderer. CD’en er med dobbelt så mange numre. 

Han er som på foregående plade, sammen med Kasper Tagel på bas og Knut Finsrud på trommer. Stilen er den rolige nordisk inspirerede jazz, hvor han selv nævner Tord Gustavsen og Esbjörn Svensson som nogle musikken ofte er sammenlignet med. Jeg vil dog mene at Bebe også er noget andet end de to. Der er en ro og en mildhed i Søren Bebes musik, samtidig er der også noget dramatik og spænding. Helt kort kan Søren Bebe Trio kategoriseres under det milde drama. 

Søren Bebe har fornemmelsen for at lade storheden drysse stille ned fra himlen som lette snefnug og lader dem lande i musikken. Det høres til fulde på titelnummeret Gratitude, der også er den sidste skæring på LP’en. Lige inden har trioen spillet deres vellykkede udgave af den altid smukke Throw it away, som Abbey Lincoln har skrevet. Søren Bebe fortæller at pladen er lavet af taknemmelighed overfor trioens mange dedikerede lyttere, for at skabe musik sammen og i det hele taget gøre det som han holder allermest af; at spille og skabe musik. 

Han har hentet inspiration i naturen omkring ham, som den høres på den vinterknitrende Frostblad og den efterfølgende Tystrup Sø, der har fået titel efter søen, der ligger tæt på Sorø, hvor Søren Bebe bor. Der er også blevet plads til Billy Joels It so it goes fra 1989. Et klogt valg at lade trioen spille den, så den lyder som en gå-hjem-sang, der runger af længsel og vemod. Det er meget elegant.

Søren Bebe

Jesper Thorn: Stille (April Records) LP/CD/digital

Der er snart gået ti år siden bassisten og komponisten Jesper Thorn lavede sin første plade i eget navn. Nu er tiden inde til den fjerde. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været ekstra spændt på den. Hvordan kommer man videre fra det mesterværk som den forrige plade, Dragør, var? Det gør man selvfølgelig ved at gå nye veje og bevare sig selv i musikken.

Der er sket en vigtig udskiftning blandt musikerne. Schweiziske Marc Méan på piano er som vanligt med. Cecilie Strange på saxofon og Andreas Bernitt på violin, der var med på Dragør, er atter med. Det er Maj Berit Guassora på trompet og flygelhorn, der er kommet med i stedet for Tobias Wiklund på kornetten. Det er et markant skifte, der er aldeles vellykket. Maj Berit Guassora kommer med en sikkerhed og musikalsk ro, der klæder Jesper Thorns musik.

Stille er et af den slags albums, der har fundet sig til rette i mit hjerte og sjæl med det samme. Titlen på pladen er en reference til Thorns egen søgen efter stilhed, fred og ro i en larmende og hurtig verden. Her har Thorn brugt musikken som et helle, som lytter og som musiker og komponist. Stille er lige præcis sådan en plade, hvor man som lytter hensættes til en verden hvor man flyder med musikken og langsomt lader pulsen falde.

Numre som Stilleben og Fragmentarium er blandt de helt store på en skøn plade, hvor Thorns musikere forstår hans musik og sammen med ham omsætter den til en meget smuk oplevelse.

Bandcamp

 

Søren Østergaard Pedersen Trio: Standards (Søren Østergaard Pedersen) digital >> Natugle: Intro (Juust) digital

 

Her er to selvudgivne albums, hvor det ikke handler om at flytte jazzen i nogen som helst retning. Det handler om at spille jazz fordi man ikke kan lade være og fordi man har noget på hjerte. Fælles for begge albums er at de med klavertriojazz og der er jeg som bekendt ret billigt til salg. 

På den første er det bassisten Søren Østergaard Pedersen der er i selskab med trommeslageren Chris Falkenberg og pianisten Jens Ulrich Kiilstofte. Det er behagelig at lytte til trioen, der er solide musikalske håndværkere. Søren Østergaard Pedersen er ud af Niels Henning Ørsted Pedersen traditionen og er ikke bange for at tage føringen. De spiller favoritter som Bob Dylans Don’t think twice it’s alright, der lyder som en versionering af en højskolesang i trioens hænder. Der er også Chick Corea’s Armando’s Rhumba og den altid fede Falling Grace som Steve Swallow skrev til Gary Burton i 1966.

Den anden udgivelse er med Natugle, der består af Peter Just Rasmussen på piano, Ulrik Hofman Bøegh på kontrabas og Anders Senderovitz på trommer. De holder sig udelukkende til eget nyskrevet materiale, hvor det er trioens bassist, der har skrevet hovedparten. Det er nordisk inspireret jazz inspireret af naturen. De har taget navn efter en natsværmer og det passer fint til roen som trioen har. Det er jazz til de små mørke timer, hvor man tømmer hovedet, slapper af og bare er til. 

SingleNyt JazzNyt Januar 2026

Det pibler frem med ny dansk jazz på singlefronten for tiden. Januars Singlenyt sætter fokus på 13 nye danske jazztracks. Du kan selvfølgelig selv søge numrene frem i den streamingtjeneste du bruger. Hvis du bruger Spotify kan du følge min playliste, hvor alle numrene er med.

Playliste på Spotify

Emil Otto: Copenhagen Noir (Copenhagen Noir)

Crooner Emil Otto med hjælp fra Peter Marott går i andre jazzeres fodspor som eksempelvis Pierre Dørge, Bjarne Liller og Theis Jensen, når han deltager i Dansk Melodi Grand Prix. Det er med en pompøs sag, der nok skal få kaffekopperne til at klirre ude i de små stuer landet over.

Lucie Hendry: Ashes (BlikFlak)

Harpen har haft en revival i jazzen i de senere år, bl.a. i kraft af Brandee Younger. Nu kommer der et halvdansk bud på hvordan det kan lyde med den herboende skotte Lucie Hendry.

Tabloid: Tango Jalousie (Sony Music)

Selvfølgelig kan Tabloid slippe helskindet fra at lave en totalt corny udgave af den 100 år gamle Tango Jalousie, der i øvrigt minder lidt om Ole Høyers 49 år gamle discoversion. 

Aske Stubkjær: Plus (BlikFlak)

Lydkunstneren Aske Stubkjær er atter aktuel med ny musik. Det er rolige toner, hvor klaveret fylder med sine legende klange. Der kommer selvfølgelig et helt album senere på året.

Katrine Schmidt: To the moon and back (Katrine Schmidt)

Albummet kommer i midten af februar - inden da kan man nyde andensinglen fra sangerinden Katrine Schmidt. Hun er blevet mor og har lavet en smuk og enkel sang til sit barn.

Blåly: Bølger (April Records)
Hurra! Så er der nyt fra trioen Blåly. Det er en klavertrio, der forstår at skabe længselfulde stemninger i et bevægende melodisk univers. Den nye single lover godt for albummet der komemr til efteråret.

Lis Wessberg feat. Veronika Rud: Longing (April Records)

“Perfect for late-night listening, introspective moments, and immersive headphone experiences.” står der i pressemeddelelsen. Ja da! Veronika Ruds stemme er en perfekt partner til Wessbergs musik.

Gustaf Ljunggren feat. Skúli Sverrisson: Stevelen (April Records)

Så er der nyt fra Gustaf Ljunggren, der atter har lavet en plade sammen med islændingen Skúli Sverrison. Førstesinglen er ambient jazz, der møder folk fusion.

Made in Wood: Breathe like Keith (Prisma Music)

Der kom singler med klaver/bas duoen Made in Wood stort set hver måned i 2025. Det ser ud til, at de fortsætter i samme produktive spor i 2026 med nordisk inspireret rolig jazz.

Veronika Rud: You don’t have to do anything (BlikFlak)

Med sin nye single vender Veronika Rud tilbage til barndommens lethed. Sangen er en hyldest til den bekymringsfrie tid, hvor man leger i haven, glemmer tiden og mærker verden uden forpligtelser.

Grammofon: Absinth (Grammofon/Zack’s Music)

Duoen Grammofon med saxofon og guitar tager den med ro og serverer en Absinth. Stemningen er tilbagelænet, afslappet og venlig.

Johannes Gammelgaard Kvartett: Vi Kör (Mark the music)

Den danske saxofonist Johannes Gammelgaard der bor i Stockholm er atter aktuel med sin kvartett. Vi kommer på køretur med dem rundt i det svenske.

Hess is More feat. Oilly Wallace & Angela Watson: It’s nothing personal (Music for Dreams)

Hess is More er sammen med Oilly Wallace der tjekker ind, fire minutter inde i nummeret. Der er dømt danceflooraltosax.

Omrum: Bringer of light (Hobby Horse Records) LP/CD/digital

 

Det virker som en salme. Ikke i en religiøs eller kristen forstand. Mere som et udtryk for fællesskabets åndelige oplevelser. Tonen er i udpræget grad nordisk på kvartetten Omrums plade Bringer of light. Det er den herboende norske trompetist Erik Kimestad der har skrevet seks af de ti numre på pladen. Mads Hyhne der spiller trombone har skrevet en enkelt mens de tre sidste er kollektive improvisationer. Richard Andersson spiller bas og Jakob Høyer tager sig af trommerne.

Kimestad og Hyhne er i front i et følsomt sammenspil, hvor de bruger deres musikalske stemmer på en rolig måde til, at skære i gennem alt det ligegyldige og lade det opbyggelige og udfordrende stå tilbage. Det er meget fascinerende at blive suget ind i.

Bandcamp

Bévort 3: A Cup of Joe (Pernille Bévort) CD/digital

 

Det kan da godt være at nummeret hedder Simplicity for at hylde det enkle og ligefremme. Den kunne også have heddet Pushy. Det er også det som det handler om på Bévort3’s ? plade. Det er jazz der er helt fremme i bussen, hvor der stilles krav. Selv om det er enkelt, så er det ikke enkelt at spille. 

Pladen udgives 25 år efter at den amerikanske saxofonist Joe Henderson døde i en alder af 64 år. Bandleader og saxofonist Pernille Bévort har hentet en god portion inspiration hos Henderson gennem årene. 

Trioen der også består af bassisten Morten Ankarfeldt og trommeslageren Espen Laub von Lillienskjold bliver qua sin sparsomme instrumentering uden harmoniinstrument som klaver eller guitar, en sammenvævet enhed, der står tæt. 

Der er plads til alle tre på en gang. Det får mig til at tænke på Hendersons klassiske live trioplader fra 80’erne, hvor intensiteten kogte. En af de store forskelle er at Bévort’s plade er indspillet i studiet. Der sker noget med den type jazz som Bévort spiller, når det kommer ind i et studie, hvor der er mere ro til at tænke over sagerne og mindre brug for det impulsive. Det behøver man ikke nødvendigvis når man kender hinanden så godt. 

Bévort 3 er bedst når der er tempo i foretagendet som på Caught in the act og It’s a puzzle. De kan også vride en lækker ballade som eksempelvis Jenka. 

Pernille Bévort