mandag, juli 06, 2020

Jan Harbeck Kvartet Koncert - Bartof Station 5. juli 2020

Det handler ikke om at andre er dårligere. Det handler bare om at denne kvartets sammensætning er unik. Trommeslageren Anders Holm er hjemme for good fra New York, efter flere år i det store æble. Derfor var han også med da Jan Harbeck Kvartet spillede på Bartof Station, søndag eftermiddag.
Jeg tjekkede ind og hørte deres anden koncert. Henrik Gunde ved flygelet og Eske Nørrelykke på bassen er de andre musikere i denne magiske kvartet.

Der kunne godt have været flere publikummer på det intime spillested, hvilket der også plejer at være, når Harbeck spiller på Bartof Station. Selv om stemningen koger og syder, når de spiller, så er det ikke Copenhagen Jazz Festival ligesom der plejer at være. Det hedder Jazz in Copenhagen Summer 2020. Det er vel for en enkelt gangs skyld er en overflødig oversættelse, da der ikke er udenlandske turister i byen. Byen emmer desværre mere af håndsprit end jazz. Folk er ikke kommet ud af starthullerne i hobetal som de plejer. Det kan nåes endnu! Der er musik hele ugen på mange af byens jazzvandhuller.

Kvartetten spillede to stramme sæt på tilbagelænet og overskudsfyldt vis. De spillede nogle andre numre end dem de spillede ved dagens første koncert.

Her var Billy Strayhorn’s Johnny come lately med bassisten Eske Nørrelykkes intense og personlige basspil en udsøgt fornøjelse. I første sæt spillede de et nyt nummer, der ikke havde fået en titel endnu. Den havde et 6/8 groove lagt ud af Anders Holm. Det var en af den slags ballader der lyder dyrt. Det var så lækkert og der var så meget af det hele, at jeg begyndte at høre strygere der ikke var der.
De sluttede første sæt i fuld firspring med Carioca - taget havde lettet, hvis det ikke var en kælder vi sad i.

Andet sæt bød på et par numre fra kvartettens nyeste plade, der kom sidste år. Ben Webster’s Woke up clipped, som Anders Holm kalder Bjørne Banden, grundet den vuggende sniger-rytme og Harbecks egen Tail that Rhythm satte fut i den gode stemning. De spillede også flere numre med tango-inspiration, hvilket passer så godt til Harbecks rolige og tændte spillestil.

Kvartetten havde en fest på scenen og vi var inviteret med. Der var overskud på spillekontoen. Ingen fedteri eller smalhals. Tak for en forrygende sen eftermiddag på Bartof Station. De spillede lytterønsket, Coleman Hawkins/Ben Webster klassikeren La Rosita som ekstranummer. Mon ikke mange fløjtede den på vej hjem fra koncerten?

søndag, juli 05, 2020

Dancer: 1 (Mastermind) LP/DL

Tre skarpe musikere fra Århus mødes på albummet 1, under navnet Dancer, der i øvrigt udgives på vinyl af Danmarks sejeste undergrundsselskab Mastermind i 150 eksemplarer.

Guitaristen Nikolaj Heyman, der bl.a. har spillet i rockbands som Klondyke og The Desoto Caucus er sammen med trompetisten Jakob Buchanan og trommeslageren Thomas Eiler, der spiller i SVIN. De spiller open minded, lettere rocket og beskidt jazz på pladen.

Det er i min verden, et genialt møde mellem tre stærke musikalske personligheder, der alle tager noget med ind i projektet. Krautrock, ECM-trompet med distortion og free jazz trommer finder sammen på naturligste vis. 

Dancer har lavet et moderne jazzrockalbum, hvor kollektivet er solisten, hvor bandet er sammen om, at løfte hinanden frem. Man står ikke i vejen for hinanden. Man er heller ikke bange for, at presse de andre. 

Pladen er udstyret med et passende flot cover lavet af Sven Balslev, der er med til, at indramme musikken på smukkeste vis.

lørdag, juli 04, 2020

The Moms: Kalipedia (The Moms) CD/DL

Taus Bregnhøj fra Yngel og bassisten Asger Thomsen er sammen med den katalanske saxofonist Albert Cirera i trioen The Moms. De laver free jazz og noise med store åbne klangflader. Det er eksperimenterende og undersøgende i forhold til instrumenternes muligheder. Det har Asger Thomsen eksempelvis også arbejdet med i solo-sammenhæng, hvilket blev fremhævet på båndet Atlas, der kom tidligere år, hvor jeg kaldte det musikalsk grundforskning.

Er kvarter inde på The Moms’ plade kommer der nogle umiskendelige “Taus Bregnhøj” lyde fra guitaren. Bare nogle enkelte toner, der kan minde om det han laver i Yngel. Herefter går det over i kaos, knas, knitren, sitren og en stille hvislende hvinen. En videre udvidelse og undersøgelse af instrumenternes grænseløse formåen i selskab med andre instrumenter.

Det er stærkt og intenst. Det er en af den sjældne slags plader, hvor du i løbet af de fyrre minutter der går, opnår varige forandringer som lytter.

fredag, juli 03, 2020

Avishai Cohen: Big Vicious (ECM) LP/CD/DL/stream

Massive Attacks nummer Teardrop fra 1998 er en klassiker. Det betyder ikke nødvendigvis at den vil lyde godt i en jazzudgave. Den israelske jazztrompetist Avishai Cohen har ingen problemer med at få trip hop nummeret til, at lyde vanvittigt fedt! Han er tro mod nummeret og får det alligevel til, at lyde af noget andet.

Cohen er sammen med gamle israelske venner på pladen. Han har lavet adskillige plader for ECM i forskellige konstellationer. Han har boet de sidste seks år i Israel og spiller her med bandet Big Vicious. Stilen er langt mere rocket end noget jeg har hørt fra ECM i mange år. Der er to trommeslagere, elbas og guitar. Selv om det er en noget usædvanlig plade fra ECM, er det stadig ECM-bossen Manfred Eicher, der er producer. Som den drevne pladesmed han er, er det ikke noget problem. 

Det er velfungerende nutidig jazz-rock plade, der ikke lugter af Mahavishnu eller andet langhåret fra 70’erne. På Cohens plade er rock-sound’en mere hen ad en 90’er vibe. 

torsdag, juli 02, 2020

Henrik Jensen's Followed By Thirteen: Affinity (Babel Label) LP/CD/DL/stream

Den danske bassist Henrik Jensen, der bor i England er aktuel med tredje album med gruppen Henrik Jensen’s Followed by Thirteen. Der er sket lidt ændringer i gruppesammensætningen, han holder dog stadig fast i den danske pianist Esben Tjalve, der efter at have boet i England i mange år, flyttede tilbage til Danmark sidste år. På den aktuelle plade spiller Rory Simmons på trompet og flugelhorn og Pete Ibbetson på trommer.

Musikken er skrevet af Henrik Jensen og er skåret efter et moderne snit. Han er komponist, bassist og bandleader inspireret af bl.a. Dave Holland og Drew Gress. Det er jazz, hvor Jensens gode kompositioner lægger tydelige spor ud for kvartetten, som de ikke er sene til at følge. Han indtager en myndigt samlende plads ved bassen og det kan høres, på den gode måde, at det bassisten der har tænkt musikken inden den blev spillet.

tirsdag, juni 30, 2020

Gustaf Ljunggren/Emil de Waal: Måne (EDW/DME) LP/DL/stream

Det er meget slående ved Gustaf Ljunggren og Emil de Waals samarbejde. De står ovenpå en stærk rytmisk struktur, hvor de tager mange retninger. De bliver aldrig skabelonagtige eller forudsigelige, hvilket er ret stærkt, når de grundlæggende arbejder med melodi og rytme. De placerer sig heller ikke tydeligt i nogen tid. Det er ikke en plade, der med 20 års afstand tydeligt vil kunne placeres i 2020. Det er alt sammen noget af det der er med til, at opretholde min store begejstring for duoen. De er sig selv og lyder som sådan.

De er aktuelle med deres andet album, den første kom for et par år siden. De har ellers arbejdet sammen i over 20 år i mange forskellige sammenhænge. De er et perfekt makkerpar. De er begge multiinstrumentalister, bare på forskellige instrumenter. Deres organiske, nysgerrige, seriøse og legesyge tilgang til musik er vildt inspirerende. 

De blander fordomsfrit genrer på en måde, hvor man ikke tænker over at de blandes. På nummeret Triple blandes det akustiske klaver der spiller en enkel melodi, sammen med diskrete up beat whiskers og en dyb stortromme i dansegulvstakt. Det rammer ret godt det, som duoen gør. Det enkle og ukomplicerede mødes med to musikere, der befinder sig i deres helt egen klasse. 

Jakob Roland: Late Night Special (Jakob Roland) LP/DL/stream

Bassisten Jakob Roland har samlet et dreamteam på debutpladen Late Night Special. Han er sammen med trompetisten Rolf Thofte, saxofonisten Jakob Dinesen og trommeslageren Andreas Fryland. Han spiller klassisk jazz uden et harmoniinstrument som klaveret. Derfor bliver det også mere råt og direkte. Stemningen i musikken er også ukompliceret ligefrem. Det er en af den slags plader, der er god hjemme på pladespilleren, når der fyres op for højtalerne. Kvartetten står i stuen og det er dejligt at overgive sig til musikken.

Rolf Thofte er en sand fornøjelse på trompet og spiller godt sammen med den mere erfarne Jakob Dinesen på saxofonen. Jakob Roland er kapelmesterbassisten og giver sig selv en masse plads. Andreas Fryland spiller som vanligt med swing fuld af vitalitet og overskud. 

Pladens 10 numre er 8 originaler og 2 covers. De spiller Bent Fabricius Bjerres Forelsket i København - en evergreen af den sjældne og uopslidelige slags. Steve Swallows Falling Grace er en moderne jazzklassiker, som ofte høres ved jam sessions. Som Jakob Roland skriver i pladens liner notes, så er det et nummer der nærmest hverken begynder eller slutter, i stedet kører den rundt og rundt. 

Der er et par numre, der er skrevet over jazzklassikerne Take the A train og I Remember You. Jakob Roland har begået en god debut. Han holder en stil, der vil fornøje den kræsne jazzlytter, der ikke gider så meget pis og måske mest trænger til live-jazz. Det kommer den her udgivelse besnærende tæt på.

mandag, juni 29, 2020

Mulgrew Miller & Niels-Henning Ørsted Pedersen: The Duo (Storyville) CD/DL/stream

Den er fra dengang, hvor Bang & Olufsen og CD’en havde det bedre. Dengang Niels-Henning Ørsted Pedersen var et levende fyrtårn på den danske jazzscene. 

Det var i 1999, hvor Niels-Hennning Ørsted Pedersen sammen med Mulgrew Miller hyldede Duke Ellington med 12 indspilninger. Musikken blev udelukkende udgivet som en flot udstyret reklame CD for Bang & Olufsen. Min far fik fat i et eksemplar til mig dengang - og jeg grovhørte den. Miller var rundet tilpas meget af Oscar Peterson-skolen og passede godt sammen med Niels-Henning Ørsted Pedersen.

På pladen tager de livtag om nogle af de mest kendte Ellington-numre; Caravan, Perdido, C-Jam Blues, Sophisticated Lady etc. Miller og NHØP er inspireret af de revolutionerende duetter som Ellington lavede sammen med Jimmy Blanton i 1939-1940. Det er nogle vidunderligt overlæssede udgaver. Ligesom at se en Youtube-video med en proppet bus på en smal bjergvej, der elegant og faretruende passerer en anden overfyldt bus. Pulsen ryger op og spændingen stiger.

Jeg er stor Niels Henning fan og denne duoplade er et superstudie i noget af det som han er god til. Han overtager melodistykkerne og fører an på smukkeste vis. Prøv feks. at lytte til What am I here for?

Og det kan man da også være lidt fræk, at spørge om. Hvorfor er den CD her egentlig? Den blev givet gratis væk for 21 år siden i 25.000 eksemplarer. Nu forsøger de at sælge den i en almindelig CD udgave - ikke nogen fyrre siders booklet som dengang (hvor de 13 var om musikken og resten om Bang & Olufsen - bl.a. et revolutionerende TV med indbygget CD?!). På plus-siden skal nævnes at den er blevet tilgængelig på streaming tjenesterne. 

Den nye udgivelse har et andet cover end den oprindelige, hvor der var et Ellington-billede taget af Jan Persson. Det er Per Arnoldi der har lavet coveret, hvilket også var den oprindelige plan. Arnoldi har skrevet liner notes på den nye udgivelse og fortæller om hvordan idéen til indspilningen var opstået i en B&O tænketank, som han var medlem af. Han fortæller om flere kuldsejlede idéer, udover coveret, der også skulle have været en plakat til den efterfølgende verdensturné med 75 koncerter. Her blev koncerterne i USA af uvisse grunde iøvrigt aflyst.

Og lige et sidste suk. Hvorfor har de ikke udgivet den på vinyl? Storyville har lige genudgivet noget gammelt guld på vinyl, der tidligere har været ude på vinyl. Det har denne duo-plade ikke og skriger på en vinyl genudgivelse. Gerne med Arnoldis cover.