onsdag, november 23, 2022

Allan Botschinsky Quintet: Live at The Tivoli Gardens 1996 (Stunt) CD/DL/stream >> Jesper Thilo Quartet: 80 Live at Jazzcup (Stunt) CD/DL/stream

 

Her er to danske jazzlegender af de helt store. Allan Botschinsky forlod os for to år siden og Stunt har valgt at sende en koncert fra 1996 med Allan Botschinsky på gaden. Jesper Thilo er still going strong som det høres på liveindspilningen fra Jazzcup.

Selv om det trompetisten Allan Botschinsky der står øverst på plakaten på Jazzhus Slukefter, er det en anden, der stjæler min opmærksomhed. Tenorsaxofonisten Bent Jædig har det som en fisk i vandet, når han bliver sluppet løs i et repertoire, der overvejende består af standards. Åbningsnummeret er Miles Davis' bebop-klassiker Four, hvor Alex Riel spiller helt suverænt. Det sprøjter af velplaceret løssluppenhed. Der er ikke mange der kan gøre det efter. Når de spiller 2 timer og et kvarter, er der flere gange hvor jeg falder fra og det lyder også som om, at det sker enkelte gange for musikerne undervejs. Det ændrer ikke på, at det lyder superfedt, når tempoet er skruet op og Bent Jædig spiller for på Donna Lee - så er det lækkert.


Det er spillevende dansk jazzhistorie det her. Det kan da godt være at tenorsaxofonisten Jesper Thilo rundede de 80 år sidste år - men som man har hørt og set det så mange gange før i jazzen, så er alderen ikke en hæmning. Thilo spiller usvigeligt sikkert på denne koncertindspilning fra februar i år, hvor han var sammen med Søren Kristiansen på piano, Daniel Franck på bas og Frands Rifbjerg på trommer på Jazcups lille intime scene i det indre København.

De spiller et nænsomt udvalg af jazzens fine standards, hvor numre fra øverste hylde i det store jazzstandard lykkehjul, Body and soul eller Stardust er ren Thilo eventyrland. Hans personlige og monumentalt varme tone indkranser de fine melodier. Det er Jesper Thilo når det er bedst - og det siger ikke så lidt.

Sundance

tirsdag, november 22, 2022

Alawari: Alawari (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Den kom blæsende ind på jazzscenen i foråret. Alawaris debutplade, der ikke prøver at lyde som andre plader på den danske jazzscene. Gruppen vandt JazzDanmark konkurrencen i 2017, det var dengang den hed UngJazz. April Records har med deres progressive udgivelsespolitik, der giver plads til unge danske jazzfolk, sendt pladen ud på et marked hvor kvaliteten og konkurrencen i forvejen er tårnhøj.

Alawari skal nok finde deres plads. De spiller med originalitet, kant og smerte. Det seks mand store band består af Sune Sunesen Rendtorff (klaver), Carlo Janusz Becker Lauritsen (trompet og flygelhorn), Jonatan Melby Bak (bas), Asger Uttrup Nissen (altsax), Simon Forchammer (trommer), Frederik Engell (tenorsax). Desuden skal det også nævnes at Eigil Pock Steen laver liveprocessing og sampling.

Hovednummeret - den helt store genialitet på albummet, er den seks-et-halvt minut lange Misundelse. Den er ubehageligt grum og syregrøn. Blæserne bygger op og der er en dommedagsgrowlende vokal, der skaber uhygge i en grad, så man hurtigt fanger at misundelse er en grim ting. Alawaris kompromisløse tilgang til ny eksperimenterende jazz, er forfriskende og modig. Deres kollektive lyd er den store gevinst - og nok også en af grundene til, at de er nomineret til DMA Jazz pris i Årets udgivelse og Årets nye navn kategorierne.

Alawari Bandcamp

mandag, november 21, 2022

Jakob Bro & Joe Lovano: Once around The Room - a Tribute to Paul Motian (ECM) CD/DL/stream

 

“Du kan ikke øve det ukendte.” Sådan siger den amerikanske saxofonist Joe Lovano i podcasten som ECM Records har lavet, i forbindelse med udgivelsen af albummet Once around the Room. Albummet er Jakob Bro og Joe Lovano’s hyldest til trommeslageren Paul Motian der døde i 2011. De har lavet den sammen med tre bassister der alle har gjort tjeneste hos Motian. Amerikanerne Larry Grenadier og Thomas Morgan og danske Anders AC Christensen, der spiller el-bas på pladen. Joey Baron og Jorge Rossy sidder ved trommerne - og har af gode grunde ikke spillet med Motian. De har til gengæld Motian inspiration med i bagagen.

De syv musikere mødtes for et år siden i Vanløse i The Village Recording Studio. Der var booket to dage. Allerede efte første dag var de færdige, da de gik ud for at spise aftensmad. Andendagen brugte de på at lytte på deres session. De var tilfredse - og de har også god grund til. Det er en meget personlig hyldest til mennesket og musikeren Paul Motian, som de alle har lært en masse af. Selv om det er 11 år siden at han døde, lever arven efter ham.

Her er flydende time - hvor empati og følelse får dem til at mødes i musikken. De går ind i det ukendte sammen. Det er øjeblikkets kunst. Her er både den stratosfærisk smukke Song to an old Friend skrevet af Jakob Bro og den eventyrlige For The love of Paul skrevet af Joe Lovano, hvor trommeslagerne skaber noget som er af en anden verden.

Once around The Room er en af de mest originale og personlige musikalske hyldester, jeg kan mindes at have hørt.

Jakob Bro

fredag, november 18, 2022

Andrea Maagaard: No story to be told (Andrea Maagaard) stream

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at trommeslageren Antonio Dayyani var en af de helt store oplevelser på den nys overståede Moorjazz Festival. Hvor mange trommeslagerkapelmestre har modet til, at forlade scenen under to numre for, at lade de andre musikere spille ens kompositioner? Her var pianisten en af dem der blev på scenen. Da Antonio Dayyani introducerede hende, synes jeg at der var noget bekendt over navnet. 

Det var der også! Jeg havde såmænd gået og hørt hendes EP i den forudgående uge. Da det var med sang på, koblede jeg det ikke til pianisten på scenen. Men den var god nok. Det var en og samme person. Andrea Maagaard har lavet EP’en No story to be told sammen med Lukas Loeb på bas og diverse instrumenter. Den fortjener både opmærksomhed og at du lytter til den. Andrea Maagaard har sans for melodi og harmoni. Det er fine og enkle melodier. Hendes tekster handler hjernerystelse, psykisk sygdom og søskendekærlighed. De indeholder både sårbarhed og styrke. Hendes nærvær og intimitet gør, at hun kommer tæt på os. Det kan mærkes og føles når hun synger og spiller.

Andrea Maagaard

torsdag, november 17, 2022

Hvalfugl: Bag vore øjne (Hvalfugl) 10"vinyl/DL/stream

 

Der er øjeblikke der indlejres i kroppen - hvor man kan fremkalde følelsen fra dengang det skete. Det er selvfølgelig rarest når det er en god oplevelse. Sådan en har jeg med Hvalfugl, der spillede for 2 år siden på det lokale kunstmuseum i et rum med en skøn akustik. Malerier omkransede publikum og Hvalfugl. Hvalfugl gik ind i musikken og tog os med. Det var et magisk øjeblik. Det var iøvrigt lige efter at de havde udsendt albummet, der meget passende hed Øjeblikke vi husker.

Siden har der været stille fra Trioen. Det retter de op på nu med EP’en Bag vore øjne, der er udsendt på 10” vinyl. De har valgt at inddrage Little North trommeslageren Lasse Jacobsen på alle fem numre. Det er en lille genistreg. Lasse Jacobsen er her, der og alle vegne i musikken uden at blive dominerende eller voldsom. Han glider elegant ind Hvalfugls berusende skønne nordiske univers. Her er højt til himlen, der er overvejende blå. Det afsluttende nummer, Krusninger ruller behageligt ind over kroppen. Endnu en gang må jeg overgive mig totalt til Hvalfugl. 

Hvalfugl

SloGlo: Symbols and mirrors (Flood Music) DL/stream

 

Det er elektronisk jazz, der ikke har sigte på at skabe lækre lydlandskaber eller dansable beats. Der eksperimenteres og undersøges løs. SloGlo har et lydunivers skabt af analoge synthesizere og knækkede beats, der kan være uden forvredet puls og med skæv time. Der er farvestrålende synthhymner der blæses ud over beatsene. Der er dystre basladede og organiske numre med rumklang som i en gammel værftshal på Holmen i København. Det er også her man kan møde manden bag SloGlo, amerikanske Matt Carroll der er i gang med sin uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium. 

Trommeslageren og produceren Matt Carroll er oprindeligt fra Chicago. Musikken opstod undervejs, da han var på turné med Chicago bandet Finom, der tidligere hed OHMME. Han er et boblende overflow af nye takes på jazz og electronica.

SloGlo på Bandcamp

onsdag, november 16, 2022

August Rosenbaum: Songs people together (Escho) LP/DL/stream

 

Det er lang tid siden der sidst er kommet noget fra August Rosenbaum, der for 12 år siden debuterede som jazzpianist i eget navn med nogle skønne trioplader. Han havde også en sideløbende karriere, hvor han spillede med Coco O og Robin Hannibal i Quadron. Her var stilen elektronisk r’n’b og det er den vej han har forfulgt på det nye album, hvor jazzen er på afstand. 

Der er enkelte jazzede lysglimt der sniger sig gennem sprækkerne, som eksempelvis på Selfish kind of love, hvor stemningen er jazzet. Tempoet er til den rolige side. August Rosenbaum iklæder musikken nogle luksuriøse rober, hvor han får hjælp fra forskellige vokaler undervejs ligesom han også selv synger.

Robin Hannibal er med på det meste af albummet både som sangskriver og leverandør af diverse rytmer, beats og synth. 

Jada er med på et par numre, Coco O. er også med. På den dragende Empire medvirker den legendariske rapper Kool Keith fra Ultramagnetic MC’s sammen med trommeslageren Moses Boyd fra Binker & Moses. Songs People Together er flot og gennembearbejdet. I øvrigt siger mine popører, at Hypnotized med Jada burde blive et hit.

August Rosenbaum

tirsdag, november 15, 2022

Yasuhiro Kohno Trio + one: Song of Island (BBE) >> Masaru Imada Trio: Planets (BBE) >> Per Husby Septett: Peacemaker (BBE)

 

Der er ustyrligt meget dansk jazz der, de seneste 20 år, er udgivet af kunstnerne selv. CD’ens lave produktionsomkostninger gjorde det muligt for mange, at udgive egen musik uden et etableret pladeselskabs indblanding. 

Skruer vi tiden længere tilbage, blev det straks sværere. Alene det, at det skulle udgives på vinyl og at man ikke havde de samme distributionskanaler som i dag, gjorde det til en besværlig proces. Oplagene var små - og det er her, hvor det bliver en omkostningstung affære, at være jazzlytter i dag med hang til den slags. De koster kassen, særligt de mest eftertragtede og dem der aldrig er genudgivet. 

Britiske BBE har lige genudgivet tre af den slags eftertragtede plader. To japanske og en norsk.

Yasuhiro Kohno Trio’s titelnummer fra Song of Island var med opsamlingen J Jazz Deep Modern Jazz From Japan vol. 3 som BBE udgav sidste år. Nu er tiden altså moden til, at vi skal have hele albummet fra 1986, der i sagens natur er ultrasjælden i den oprindelige japanske udgivelse. Pladen tilhører en særlig periode i japansk jazz, hvor dedikerede jazzmusikere dyrkede og værnede om den akustiske jazz mens den digitale musikrevolution buldrede afsted. Vi møder pianisten Yasuhiro Kohno i en kluboptagelse, hvor intensiteten driver nedad væggene. Han er i selskab med sin trio. I dagens anledning er der tilføjet en vibrafonist. Det er kraftfuld og effektiv triojazz i højt tempo, hvor vibrafonisten tilføjer ekstra ild. Blev man forelsket i Song of Island fra J Jazz opsamlingen, er der ingen vej udenom, så er hele albummet en lille guldklump.


Masaru Imada Trio var også med på J Jazz vol. 3 med nummeret Planets. Her får vi hele albummet af samme navn. Tiden er 1977. Igen er det triojazz med melodi og temperament. Masaru Imada, der stadig lever i en alder af 90 år, er en erfaren herre på den japanske jazzscene, hvor han både har været omkring fusionsjazzen og spillet på klubberne i Shibuya området i Tokyo. Pladens højdepunkt er den over et kvarter lange Sea’s Pasture, der er en spirituel triojazz suite.


Per Husby Septetts Peacemaker blev udgivet af Studentersamfundets Plateselskap i 1977 i 500 eksemplarer. Det var deres eneste udgivelse. Med fire blæsere - tre saxofoner og en trompet i front, er der fylde som et lille big band. Albummet åbner og lukker med Charlie Parker kompositioner, der i mellem kommer der et par Kenny Wheeler numre og et par stykker af kapelmesteren og pianisten Per Husby. Pladens titelnummer er en modalkomposition af Harold Land. I det hele taget kommer de godt omkring i jazzen, hvor de også får spillet bossa, bop og ballader. En fin udgivelse der udgives på dobbeltvinyl, der skal afspilles i 45 rpm. Det giver bedre lyd og plads til et ekstra nummer, Lush Life, der aldrig har været ude før. Båndet som Lush Life er taget fra, lyder ikke til at have haft det for godt. Den er markant dårligere i lyden end de andre numre.

BBE Music

mandag, november 14, 2022

Nathalia Flórez: Tæthed og tomhed (Nathalia Flórez) LP/CD/DL/stream

 

Nathalia Flórez synger det i titelsangen Tæthed og tomhed: 

“Som aftensolen skinner

Dunkelt, lyst”

Og videre:

“Jeg vil sultes, mættes

Fortyndes, fortættes

I medgang og modgang

Med dig”

At være i det svære og i det gode sammen. Det handler om livets dualitet på Nathalia Flórez andet album. Det er samme hold musikere som på den første, udover at Thomas Fryland er gæst på nogle numre på trompet og flygelhorn. 

Stilen er visejazz med elementer fra højskolesange, salmer og singer-songwriter genren. 

Det er en plade til efteråret, hvor mørket trækker op, det blæser udenfor og måske i sindet. Nathalia Flórez er tekstmæssigt i det univers, hvor dagen går på hæld. Hun sætter ord på det svære og pakker det elegant og givende ind i sine viser. 

Som hun synger i Det tager kun et øjeblik:

“Den bedste vej er svær at gå

Kan du stadig huske vejen hjem?”

Tæthed og tomhed er en jazzplade, hvor teksterne er vigtige - de følger også med i et hæfte. Sangerinden fra Fanø har forfinet det som hun startede på debutalbummet.

Nathalia Flórez

fredag, november 11, 2022

Portraits in Jazz: Monday (Waidtlow Music) >> Gathering in Jazz: Straight Road (AMM)

 

Kvartetten Portraits in Jazz med Claus Waidtløw (saxofon), Nikolaj Hess (piano), AC (bas) og Jakob Høyer (trommer) kaldte deres første album for Sunday. Nu er tiden inde til mandag eller Monday. Stemningen og tempoet er det samme. Det er rolig jazz i balladeland. De har indtil nu opnået 15 mio. afspilninger af det første album på Spotify. Det kan jeg godt forstå. Det er gode melodier spillet af fire lydhøre musikere, der spiller utroligt sikkert og behageligt. Claus Waidtløw er i særklasse på tenorsaxofonen. Hans varme tone er med til at løfte Portraits in Jazz. Kvartetten bliver aldrig banal eller corny i deres spil, dertil er de for dygtige. 


Claus Waidtløw er også aktuel sammen med Gathering in Jazz, hvor stilen er en lidt anden. Igen er han sammen med topmusikere; Lars Vissing (trompet), Heine Hansen (piano), Kasper Tagel (bas) og Anders Mogensen (trommer). De går mere i retning af et postbop præget spil, der lugter af de tidlige 60’erne, USA og Blue Note. Det er en fornøjelse, at høre  dem spille op til hinanden. Det sprøjter af spilleglæde og overskud i kvintetten. Det er alt for sjældent at Lars Vissing spiller denne type jazz, hvilket er en skam - han er en stjerne - Heine Hansen holder sig heller ikke tilbage. Der er stil og klasse over kvintetten.

Du finder musikken på streamingtjenesterne.

torsdag, november 10, 2022

Suite Dilation - film om Kasper Tranberg - instrueret af Mike Højgaard - kan ses på Filmstriben

 

Det første man hører er en der råber Okonomiyaki (lækker japansk streetfood delikatesse)- hvorefter der skiftes til billeder fra landet på Lolland.

“Det er fantasien der giver liv til den tone man gør”

“Når man spiller med andre, så er man med i en speciel klub - og det er ret fedt - he he” siger trompetisten Kasper Tranberg smilende i den halv time lange dokumentar, Suite Dilation af Mike Højgaard, der kan ses på Filmstriben. 

Vi følger Kasper Tranberg i færdiggørelsen af den sidste del af en trilogi, hvor han spiller fire kompositioner i tre forskellige settings - med sekstet (albummet Strawboss fra 2018), trio (albummet Terzet fra 2018 og altså solo-delen (Suite Dilation fra 2020) som dokumentaren kommer omkring.

Vi kommer med ned i Kasper Tranbergs “maskinrum”. Tanker, følelser, stemninger, idéer og filosofier. Hvad driver ham og hvorfor spiller han det som han gør, bliver på forståelig vis fortalt på en måde, så ikke musik-kyndige sagtens kan være med. Det er ikke kryptisk eller far out. Det er et menneske der taler om den ekstra stemme han har med trompeten.

Instruktøren Mike Højgaard kommenterer Kasper Tranbergs tanker om musikken med flotte billeder fra Lolland og Japan. Det er en meget sympatisk dokumentar om et skabende menneske, der er et med musikken. Glæden og nødvendigheden i Kasper Tranbergs musikliv strømmer ud til os via Mike Højgaards vellykkede dokumentar. 

Den er på alle måde anbefalelsesværdig. Se den og mærk Kasper Tranbergs musik.

onsdag, november 09, 2022

The Supreme Court: A supreme vibe (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er fire år siden at jeg hørte The Supreme Court, live for første gang. Jeg undrede mig dybt over, at de ikke allerede dengang havde udgivet noget. Jazzy hip hop der peger tilbage på halvfemsernes fede jazz/hip hop vibes, i stil med The Roots og Jazzmatazz er simpelthen for fedt. Det er først nu, at der er et album klart med dem. Pladens linernotes der er skrevet af DJ Katrine Ring indledes med disse ord: “Debutalbummet med The Supreme Court har været undervejs længe. Her er intet hastværk. De enkelte numre er vokset frem i en naturlig fremdrevet hastighed. Musikken er modnet helt af sig selv. Musikerne i bandet har spillet sammen i et årti og arbejder derudover i mange forskellige konstellationer.”

Alt godt kommer til den som venter, er ellers et ordsprog jeg hader. Men som med oste og vine  er det ikke alt, der skal forceres. Hos The Supreme Court er der r’n’b, soul, hip hop og jazz i pæne doseringer. That Oooh Yeah med Al Agami’s søn E. Brown med en lækker soulet vokal. AM Roots med Kuku Agami på rap og en hård og effektiv fading ud af nummeret mens Oilly Wallace folder sig ud på altsaxen. Sangeren Bette står for pladens eneste dansksprogede indslag - og hun er et stjernefrø. Når hun synger Hjem får jeg vibes i retning af en ung og følsom Sanne Salomonsen. 

Patrick Dorgan leverer en overskudsfyldt og velfungerende late night soul vokal på balladen Bird Seed, hvor Johannes Wamberg også smider en guitarsolo ind til sidst. Herefter er det rapperen Joseph Agami der skruer op for tempo og tænding på Dots. På Cicumstantial Rant folder bandet sig ud med svære breaks og fed stemning. That’s The vibe med Kuku Agami og E. Brown er organisk hip hop, der i langsomt tempo kører ud i natten. Hen mod slutningen af albummet er det Al Agami’s tur til at gribe mikrofonen. Selv om det snart er 30 år siden han startede, er hans flow og teknik stadig frisk og boblende. På Passing Moments er han i selskab med blæsere. 

The Supreme Court er Jonathan Rahbæk på bas, Johannes Wamberg på guitar, Jacob Broholm på keys og Andreas Fryland på trommer. De har lavet en rigtig god jazzet hip hop plade, der spreder god energi.

The Supreme Court på Bandcamp

Pladen udkommer d. 25. november.

tirsdag, november 08, 2022

Ditte Rønn: Angli Avantgarden (Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum) LP

 

Da den herningensiske tekstilfabrikant Aage Damgaard havde skjortefabrikken Angli i 50’erne og 60’erne inviterede han kunstnere forbi på ophold. Mest kendt er perioden med den italienske avantgardist Piero Manzoni. Men også danske kunstnerne som Paul Gadegaard, Sven Dalsgaard, Svend Wiig-Hansen, Robert Jacobsen og Carl-Henning Pedersen kom forbi og satte deres præg. Aage Damgaard var visionær som få og turde tage chancer. Han var bla. med til, at starte Herning Højskole og skabte restauranterne A Hereford Beefstouw. 

Han var også optaget af sine medarbejdere, syerskerne på fabrikken. Her indgik kunst som en vigtig del af arbejdsmiljøet. Paul Gadegaard udsmykkede den første fabrik i festlige farver og kubistiske former. Musik skulle der også til. Der blev spillet Miles Davis ud af højtalerne på fabrikken. Det har komponisten Ditte Rønn forholdt sig til på albummet Angli Avantgarden. Hun har tidligere skabt musikalske værker til Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning - og da hun har en fortid i jazzen, lægger det hende ikke fjernt, at komme med et bud på en jazzet fortolkning af Aage Damgaard og Angli Avantgarden.

Hun har samlet en original kvartet til indspilningen af musikken. Jesper Bodilsen på bas, Peter Rosendal på klaver, Rhodes og flugabone, Lis Wessberg på trombone og Anders Holm på trommer. Musikken er en hyldest til Aage Damgaards tanker og visioner. Ditte Rønn har ladet sig inspirere af symaskiner, vævemaskiner, den støjende lydkulisse, højskoleånd etc. Helt konkret dukker lyden af symaskiner op undervejs. Anders Holm sidder helt fremme på beatet med swing og præcision. Bodilsen holder sammen på materialet. Rosendal og Wessberg væver fantasifuldt.

Musikken er delt op i 6 dele. Jeg hører den gryende start, nysgerrigheden, ilden, iværksætteriet, vildskaben og til sidst en opløftet afklarethed. Ditte Rønn kommer godt ned i materialet og mulighederne. Hun har med Angli Avantgarden lavet en forrygende hyldest til et forrygende og inspirerende menneske.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

mandag, november 07, 2022

Jazznytprisen 2022 går til KALEIIDO


 Der har ikke været et sekunds tvivl i mit sind. Jazznytprisen skal i år gå til KALEIIDO med guitaristen Anna Roemer og saxofonisten Cecilie Strange. 

Det er 11. gang at prisen gives. De får som udgangspunkt prisen for albummet Elements. I anmeldelsen i forbindelse med udgivelsen i foråret, kaldte Jazznyt pladen for et mesterværk, en milepæl i dansk jazz og ikke mindst i de to musikeres karriere. Det er deres musikalske fremstilling af himlen, jorden, havet og jordens indre. Det er musik med drama og spænding.  Anna Roemer spiller ikke guitar som andre. Hun væver stemninger. Når hun rører ved strengene kan man høre blodet ruse gennem dem. Cecilie Stranges saxofon svæver gennem rummet og opfanges af Roemers enkle anslag. Det er musik der i improviseret form flyder afsted. Melodi og klangflade mødes i skyen og på jorden. Havet bruser. Jordens indre varmer. På pladen medvirker desuden Anders AC Christensen, Hannah Schneider og Mikkel Hess.

Gaffa's anmelder Ivan Rod var enig og gav pladen seks stjerner og skrev bla. "...er der noget uomgængeligt ved Elements. Albummet er mesterligt – en sag, jeg givet selv vil tage frem igen og igen, endog om fem, ti og femten år og skamlytte."

Cecilie Strange og Anna Roemer har et ganske særligt samarbejde og går egne veje. De har med KALEIIDO skabt en original base, hvorfra de kan lave deres musik. De laver inspirerende og eventyrlig musik, der i rolige stemninger stiger op og rører lytteren. Det er jazz med klangflader, improvisation og stor originalitet. 

KALEIIDO inviterer forskellige kunstnere ind i deres projekter. De har bla. samarbejdet med Rumpistol, Mathias Holm, Cornelia Nilsson, Jakob Høyer, Mikkel Hess, Yellow Spoon, Stine Stendorph, Anders AC Christensen og Hannah Schneider. De ved ikke på forhånd hvordan det kommer til, at lyde. De skaber musikken i øjeblikket og alligevel er der noget umiskendeligt over det. De to musikere har deres egen lyd og udtryk.

Prisen består af et stykke original keramik lavet af Mette Overgård alias Milimetermette. Prisen bliver overrakt på Fermaten d. 12. november i forbindelse med Moorjazz festival 2022, hvor KALEIIDO giver koncert sammen med bassisten Anders AC Christensen og sangeren Hannah Scheider.

Jazznyt prisen er en dansk musikpris stiftet af jazzbloggeren Niels Overgård fra musikbloggen Jazznyt. Den blev skabt for at hædre danske jazzmusikere, der gennem deres virke flytter grænserne for jazzen. Musikere der repræsenterer jazzen på fornemste vis i deres samtid.


Tidligere modtagere af prisen

2021: April Records - pladeselskab - prisen blev overrakt i pladeselskabsbossen Jan Schmidts køkken

2020: Signe Bisgaard - dirigent og komponist- prisen blev overrakt på kaffebaren Hverdag i Aarhus

2019: Abekejser - band - prisen blev overrakt i forbindelse med Moorjazz festival på Højskolen i Herning

2018: Janne Mark - sanger og komponist - prisen blev overrakt i Skjoldhøjkirken i Aarhus

2017: Lasse Mørck - bassist og komponist - prisen blev overrakt på kunstmuseet Heart i Herning

2016: Jens Mikkel - bassist og komponist - prisen blev overrakt på Fermaten i Herning

2015: Jakob Buchanan - trompetist og komponist - prisen blev overrakt i Viborg domkirke

2014: Carsten Dahl - pianist og komponist - prisen blev overrakt på Bakkehuset i Ikast

2013: Jakob Bro - guitarist og komponist - prisen blev overrakt på Fermaten i Herning

2012: Stefan Pasborg - trommeslager og komponist - blev overrakt på Fermaten i Herning

søndag, november 06, 2022

Morten Haugshøj Group & The Street Doctors: Double Up (Morten Haugshøj) LP/CD/DL/stream

 

Det er snart fem år siden, at Morten Haugshøj udsendte den første plade med Morten Haugshøj Group. Pladen hed The Street Doctors og da folk siden har omtalt dem som The Street Doctors, har han for lethedens skyld tilføjet det til gruppenavnet. Guitaristen er I front for en kvintet med Jesper Løvdal (saxofon), Simon Eskildsen (klaver), Thomas Sejthen (bas) og Espen Laub von Lillienskjold (trommer). 

Morten Haugshøj spiller som udgangspunkt klassisk jazz. Han kalder det moderne kontemporær bebop - east coast jazz møder den nordiske lyriske varme. Det handler om at turde, at drømme. At sætte et mål og prøve at nå det. Det er Haugshøjs album et godt eksempel på. Han tror på jazzen og er helt ind til marv og ben, en jazzmand. Han folder sine jazzdrømme ud. Som han selv siger, så har den stil indenfor jazzen som han spiller, trange kår i Danmark. Han viser her at han gør en stor indsats for, at jazz af den slags stadig kan skinne herhjemme.

Han har skrevet alle pladens numre (der er to mindre på vinylen, grundet pladsmangel). Der er en hyldest til guitaristen Pat Martino, der døde sidste år. Der er et nummer til Ukraine og den skønne The T-Rex is coming, der er skrevet til hans fire årige søn. Det er en fornøjelse, at høre de fem musikere, der får Haugshøj numre til boble. Man bliver lige mindet om, at Jesper Løvdal efterhånden er alt for sjældent hørt på tenorsaxofonen. Her er Double up på fed jazzstemning og energi.

Morten Haugshøj

lørdag, november 05, 2022

Hvem er den mest streamede danske jazzmusiker?

 

På Spotify er det muligt, at se de enkelte kunstneres antal afspilninger pr. måned. Det er sjovt at dykke ned i. Hvem bliver afspillet mest og hvem bliver slet ikke? Det er ikke muligt at finde en liste over de meste spillede danske jazzkunstnere. I stedet har jeg selv søgt på kunstnere som jeg har en idé om, at de er de mest afspillede. Det er muligt at jeg har overset nogen. Dog er jeg ret sikker på, at jeg har nogenlunde styr på top 10. 

På listen har jeg medtaget forskellige danske  jazzkendisser. Her er det ret overraskende, at der er så stor forskel på brødrene Dokys streamningtal. Jeg har også medtaget de kunstnere der er nomineret i kategorien Årets Jazzudgivelse til DMA Jazz 2022. Her bliver det tydeligt, at udover Bévort 3 så er det ikke kunstnere, der finder sit publikum via Spotify. Det samme gælder i øvrigt også de fem numre der er indstillet i kategorien Årets Track. Her er der ikke tilgængelige tal for afspilningerne på tre af numrene, hvilket betyder at de afspillet under 1000 gange. Jeppe Gram er afspillet over 8000 gange mens Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæks nummer lige har passeret 1000 afspilninger.

Hvis man skal have mange afspilninger på Spotify, så skal man med på de toneangivende playlister. Det kunne eksempelvis være State of Jazz (med næsten 850.000 følgere) der i denne uge (uge 44) har seks danske kunstnere på listen: Dawda Jobarteh, Rick Margitza & Modern Jazz Trio, Nice Chair (med Claus Waidtløw), Niels Vincentz, Jakob Bro og Anders Mogensen & Carl Winther, blandt de 100 udvalgte og aktuelle numre.

Her er flere af de danske musikere der er streamet mest repræsenteret. Trommeslageren Anders Mogensen er med to gange - både under eget navn og i Modern Jazz Trio sammen med Carl Winther. Anders Mogensen står bag AMM (Anders Mogensen Music). Det er det mest streamede danske jazzpladeselskab (eller jazzudgivelsesselskab, som det vel retteligheden burde hedde). Han udgiver singler næsten hver eneste uge, som forløbere til albums. Anders Mogensen har lavet en model, hvor han hele tiden sørger for at der er gang i butikken. Indtægten fra streamingtjenesterne ryger til skabelsen af nye projekter. Anders Mogensen har en ekstern partner der sørger for at pushe musikken på Spotify. Der er i øvrigt ingen af AMM’s udgivelser der er tilgængelige på CD eller vinyl

Saxofonisten Claus Waidtløw er kongen af dansk jazzstreaming. Han er med i Gathering in Jazz - sammen med Anders Mogensen og Portraits in Jazz - sammen med Nikolaj Hess. Begge er aktuelle med nye albums. Sidstnævnte har ladet op til udgivelsen af det samlede album Monday med fem singler. De har dog ikke helt nået samme antal afspilninger som forrige album Sunday, hvor hittet Melancholia snart er oppe på 5 mio. afspilninger. Onde tunger kunne kalde det spekulationsjazz. Det bliver bare gjort til skamme når man hører det som han spiller. Det er meget høj klasse.

Claus Waidtløw 355.467

Nikolaj Hess 286.026

Carl Winther 276.618

Anders Mogensen 271.961

Portraits in Jazz 267.653

Jan Harbeck Quartet 252.054

Bremer/McCoy 246.967

Morten Lund 226.340

Sinne Eeg 209.935

Chris Minh Doky 179.918

Gathering in Jazz 175.807

Svaneborg/Kardyb 162.407

The Modern Jazz Trio 146.218

Hans Ulrik 145.861

Niclas Knudsen 140.848

Heine Hansen 139.219

Indra Rios-Moore 138.071

Jesper Bodilsen 136.584

Jakob Bro 122.907

Thomas Fonnesbæk 115.819

Carsten Dahl 98.167

Ginne Marker 84.085

Cæcilie Norby 63.157

The Danish Radio Big Band 46.996

Niels Henning Ørsted Pedersen 41.449

Bévort 3 23.252

Marilyn Mazur 6.294

Niels Lan Doky 4.364

Kjeld Lauritsen 2.574

Tobias Wiklund 756

Jeppe Gram 615

Alawari 588

Blue Lake 353

Jeppe Zeeberg 182

Horse Orchestra 100

Johanna Elina Sulkunen 49

Kristian Tangvik 38

fredag, november 04, 2022

Svaneborg Kardyb: Over Tage (Gondwana) LP/CD/DL/stream

 

For et år siden spillede duoen Svaneborg Kardyb på Moorjazz Festival i Herning, som jeg er med til, at lave. Her hviskede de en hemmelighed i øret til jazzbloggeren. De havde skrevet kontrakt med det britiske pladeselskab Gondwana, som Matthew Halsall står i spidsen for. Udover at selskabet har en ekstrem høj coolness faktor i jazzvinylernes vidunderlige verden, så har de udgivet GoGo Penguin, Nat Birchall, Dwight Trible, Portico Quartet og Halsalls egen musik. Den danske duo passer godt ind i det selskab og har med den pladekontrakt i hånden en stor chance for succes udenfor Danmark. 

Det er med stor spænding at jeg hører albummet. De holder fast i stilen som den kendes fra de to foregående albums. Det er enkle melodier der fremføres i minimalistiske klæder. Nikolaj Svaneborgs stemningsfyldte Würlitzerspil suppleret med piano og synth , er i selskab med Jonas Kardybs fantasifulde trommespil, hvor små figurer snurrer sig om finurligheder. Der er spænding, et venligt temperament og behagelige grooves i duoens spil. 

Orbit blev lanceret som førstesinglen - og er med til at vise at de er vokset siden debutpladen i 2019. Trompetisterne Jonas Scheffler og Jakob Sørensen medvirker begge på den og tre andre numre. De tilføjer en ekstra brik til Svaneborg/Kardyb universet. 

Det er en af den slags plader, hvor der gemmer sig så meget godt - og hvor hver enkelt nummer er et hit. Svaneborg Kardyb har udviklet sig og er tro mod sig selv. Så bliver det ikke meget bedre. Det skal desuden tilføjes at de atter har indspillet musikken i Lydhørs Garage i Aarhus sammen med Anders Ørbæk. Den lyd er ikke uden betydning i duoens originale og betagende musik. 

Over Tage får en kæmpeanbefaling herfra.

Svaneborg Kardyb

mandag, oktober 24, 2022

De nominerede til DMA Jazz 2022

 

DMA Jazz er årets fest i min kalender. Det er her hvor dansk jazz fejres. Som jazzblogger med særlig interesse for dansk jazz bliver det ikke meget bedre. I år er festen endda rykket til det jyske, til Aarhus, hvor Musikhusets store scene danner ramme om festen. Her skal der skal uddeles priser til jazzen. Med halvanden måned til festen har arrangøren JazzDanmark offentliggjort listen over de nominerede.


Det er en meget overraskende liste. Det ihærdige lille selskab Gotta Let it Out har fire nomineringer. Jeppe Zeeberg er nomineret fem gange i fire kategorier. Strygerkvartetten Halvcirkel er nomineret med to plader, Johanna Elina Sulkunens Terra og Anders Lauge Meldgaards genialitet Fragment 94. De er ikke den eneste strygergruppe, der er nomineret. Strygerkvartetten Who Killed Bambi er gennemgående kunstner på Anna Kruses Barndomstäd og Crush String Collective er nomineret i kategorien Årets Nye Jazznavn, hvilket er godt gået, når de beskriver sig selv som: "While firmly rooted in chamber music traditions, the ensemble has broken with the strict “classical” framework to explore space and texture in spontaneous interplay."


Der er skønt med de mange kunstnere der ikke er født i Danmark, der er nomineret; Kristian Tangvik (Norge), Artur Tuznik (Polen) , Johanna Sulkunen (Finland), Wood Organization (Polen), Blue Lake (USA), Calum Builder (Australien) og Miho Hazama (Japan/USA) - sidstnævnte er den eneste der ikke bor i Danmark. Som dirigent for DR Big Band har man vel vurderet at hun har en tilknytning til Danmark.


Der er desværre flere af pladerne der er røget under radaren for jazzbloggeren. Bla. fordi jeg ikke anmelder alt som jeg får tilsendt - det kan jeg desværre ikke overkomme. Der er også flere som jeg aldrig har hørt om. Jeg vil forsøge at rette op på det og få skrevet om flere af dem inden DMA showet. Eksempelvis har jeg lige bestilt Kristian Tangviks udgivelse, der er udover at være udgivet digitalt også er ude på kassettebånd. Ifølge Bandcamp siden er der kun lavet 50 eksemplarer. Du skal være hurtig, hvis du skal have et eksemplar til walkman'en.


Jeg er vild med den nye kategori Årets Track, hvor alle numrene er fede repræsentanter for lyden af dansk jazz. Dog kan jeg godt undre mig over, at jazzstandarden On The Trail med Thomas Fonnesbæk og Søren Kristiansen er med. Den er ikke dårlig - men hvorfor lige den? Der er kommet mange gode jazzstandards fra danske jazzmusikere i perioden. Der er flere der ligefrem har hittet på Spotify - eksempelvis Bodilsen/Gunde/Lunds Blame it on my youth. I den kategori håber jeg iøvrigt at Horse Orchestras Montag ist vielleicht der lustigste tag løber med opmærksomheden. Den er et forrygende poppet nummer med en tilpas stor dosis vanvid.


Jeg fornærmer nok ikke nogen ved at konstatere, at der er mange eksperimenterede udgivelser blandt de nominerede. Det er selvfølgelig også dem der er med til at udvikle og rykke ved jazzens grænser. Jeg elsker den slags - men mellem os sagt så er jeg også glad for, at der præsenteres mainstream kunstnere ved liveshowet. DMA Jazz i Musikhusets Store sal er er unik mulighed for, at skabe stor opmærksomhed om en unik genre. Man behøver ikke at lefle for folkelighed - ligesom man heller ikke behøver at lefle for det modsatte.


Jeg håber at vi ses i Musikhuset eller til efterfesten.


De nominerede til DMA Jazz 2022 er:


Årets Jazzudgivelse

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Bévort 3 - Live 2020-2021 (Gateway Music)

Blue Lake - Stikling (Polychrome)

Jeppe Gram - The Doldrums (Storyville Records)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Johanna Elina Sulkunen - Terra (Tila)

Kristian Tangvik - The Cod and the Cat (Gotta Let it Out)

Tobias Wiklund - Silver Needle (Stunt/Sundance)


Årets Jazzkomponist

DR Big Band & Miho Hazama - Imaginary Visions (Edition)

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard - Fragment 94 (Aar & Dag)

Horse Orchestra - The Milkman Cometh (Selvudgivet)

Anders Koppel - Mulberry Street Symphony (Cowbell/Unit Records)

Artur Tuznik Sextet - Spring (Selvudgivet)


Årets Eksperimenterende Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Calum Builder - Messe (You are where you need to be) (ILK Music)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

WOOD ORGANIZATION - Drimpro (Gotta Let It Out)

Jeppe Zeeberg - Conventional (Selvudgivet)


Årets Vokaljazzudgivelse

Clara Bryld - Poems of a decade (Luise Music)

Anna Kruse - Barndomsträd (Gateway Music)

Randi Pontoppidan & Povl Kristian - Life In Life (Chant Records)

Tone of Voice Orchestra - Tone of Voice Orchestra (Stunt/Sundance)

Vokalselskabet GLAS - Landene som Forsvandt (ILK Music)


Årets Nye Jazznavn

ALAWARI - ALAWARI (April Records)

Crush String Collective - Aeriform (Barkhausen Recordings)

Knudsen/Rudzinskis Space Big Band - Space Big Band (Double Moon Records)

LITTERJUG - LITTERJUG (Gotta Let It Out)

Rasmus Sørensen - Traits (Gateway Music)


Årets Track

Jeppe Gram - The Shooter (Storyville Records)

Horse Orchestra - Montag ist vielleicht der lustigste Tag (Selvudgivet)

Søren Kristiansen & Thomas Fonnesbæk - On The Trail (Storyville Records)

Fessor - Glad To Be Here (Storyville Records)

Jeppe Zeeberg - What Does It All Mean? (Selvudgivet)


Årets Tværæstetiske Udgivelse

Richard Andersson - U·Synlig (Hobby Horse Records)

Lars Greve - En verden der melder sig (Selvudgivet)

Kota Yamauchi x Anders Bach - 108 (Wetwear)

onsdag, oktober 12, 2022

Mikkel Villingshøj Quartet: At This Juncture (MVQ) stream

Det var måske ikke lige sådan en plade jeg havde ventet fra trommeslageren, fra hip hop gruppens Suspekts liveband. Som alle andre musikere havde Mikkel Villingshøj lige pludselig ikke noget at lave, da coronaen væltede ind over os i 2020. Det gav tid til, at bremse op og vende blikket mod noget som han havde dyrket meget mere i sine yngre år. Helt akustisk jazz med saxofon og klaver. Suspekt-trommeslageren Mikkel Villingshøj har skrevet musikken som bliver fremført af Anders Rose på piano, Pelle Fridell på tenorsax og Andreas Hatholt på bas.


Det er klassisk kvartetjazz, hvor Mikkel Villingshøjs melodier har rod i standardjazzen. Det åbner op for en masse improvisation og spontanitet. Det er både tight og med plads til en masse spræl, noget som Villingshøj gerne dyrker og formår at dosere. Det er en rigtig trommeslagerkapelmesterplade. Fornøjelsen ved at høre Pelle Fridells tenorsax er en anden af de gode ting der kan siges om pladen. Han spiller med et overskud af god stil og klasse. Rose og Hatholt er desuden gode steady sidemen, der til fulde udfylder deres opgave. 


Mikkel Villingshøj var et ubeskrevet blad for mig inden det her. Med sådan et udspil håber jeg, at han får tid til mere jazz i fremtiden. Han kan sit jazz-shit.

Mikkel Villingshøj Quartet på Facebook

 

mandag, oktober 10, 2022

Anna Roemer: Azure (Emulsion Sounds) LP/DL/stream

 

Hun har varmet op til den her udgivelse med EP’en Bakkedraget, der kom for et år siden. Nu foreligger der et helt album, der selvfølgelig er udgivet på vinyl, fra guitaristen Anna Roemer. Jeg har tidligere begejstret skrevet om duoen KALEIIDO, som hun har med saxofonisten Cecilie Strange. 


Her er hun helt alene - eller næsten. Pladen er skabt i tæt samarbejde med produceren Rasmus Juncker og så er saxofonisten Ned Ferm med som gæst på fire numre. Hun har forfinet udtrykket fra sidste års EP. Det er ambient soundscapes med fordybninger. Hun har skabt musikken ud fra en grundlæggende tanke om at udforske idéer gennem gentagelser. Det må bare ikke blive kedeligt eller trivielt. Hun kalder det cirkler, hun gentager elementer og lader dem langsomt udvikle sig på ny - og det bliver aldrig kedeligt.


Hun bruger selvfølgelig loops og effekter på hendes elektriske Jazzmaster guitar. Der er også et par numre med akustisk guitar. Anna Roemer spiller og tænker i stemninger. Hun har et betagende og malende guitarspil, der omgiver mig. Jeg overgiver mig fuldstændigt til de smukke klange, der på Evening Song letter og får mig til at svæve. Ned Ferms tenorsax er perfekt match til Anna Roemer. Jeg vidste at Anna Roemer er gjort af noget helt særligt. Nu føjer hun nye dimensioner til og har lavet en stærkt anbefalelsesværdig plade. 

Anna Roemer på Facebook

fredag, oktober 07, 2022

Steve Tibbetts: Hellhound Train An Anthology (ECM) CD/DL/stream

 

Jeg er næppe den eneste der har sammenstød med den som man bor sammen med - for slet ikke at nævne datteren, der stadig bor kælderen lige under højtalerne - omkring lydstyrken på anlægget i stuen. Det lyder da okay fedt med hovedtelefoner. Det lyder bare bedst når mine skønne Vienna Acoustics højtalere får lov til, at udfolde sig. Hvilket de gør bedst når der skrues op. 


Det er opsamlingspladen med Steve Tibbetts et godt eksempel på. Der er power, dynamik og vildskab nok til at holde gang i et par timers hifinydelse i dagligstuen. Det er 40 år siden at ECM udgav det første album med Steve Tibbetts. Guitaristen har siden udgivet yderligere 7 albums på ECM. Tibbetts arbejder fast sammen med perkussionisten Marc Andersson. Steve Tibbetts har selv kaldt sin musik for post moderne neo primitivisme. ECM har på denne dobbelt CD samlet det de mener er det bedste eller mest repræsentative med Steve Tibbetts.


Han spiller ambient, droner, prog og meget andet. Han har hentet inspiration i Bali, Nepal og mange andre steder. Han spiller i øvrigt Led Zeppelin klassikeren Black Mountain Side undervejs som den eneste ikke originale komposition.

Steve Tibbetts

torsdag, oktober 06, 2022

Mathias Heise Quadrillion: Quadrillion (Giant Sheep) CD/DL/stream

Jeg bilder mig selv ind, at jeg har rimeligt godt styr på jazzen. Jeg tror alligevel, at jeg kunne være blevet snydt med den her udgivelse. Vi skriver 2022 - og alligevel tænker jeg 1982, når jeg hører åbningsnummeret Blue City. Mathias Heise Quadrillion spiller funky jazz som den lød før hip hoppen begyndte at påvirke den elektriske jazz. Dengang hvor rocken (og dens guitar) satte strøm til jazzen. Det er udelukkende lyden der placerer nummeret  i nutiden - stilen er totalt tidlig firser. 


Det ændrer sig selvfølgelig på det efterfølgende nummer, hvor Heise flytter hænderne fra keyboardet op til den kromatiske mundharmonika. Han er en af få på dagens jazzscene, der både spiller elektrisk jazz og mundharmonika. Hans virtuose spil går fint i tråd med de tre andre Quadrillion musikere; Mads Christiansen på guitar, David Vang på bas og Aksel Borum på trommer. Vi kommer helt ned i tempo på Soft Mind, hvorefter tempoet øges på A call from Quad inden vi løber ind i den bizarre Carsten Kalder, hvor Carsten indtaler nonsens beskeder på en telefonsvarer som den lød for mange år siden. Derimellem spiller Heise veloplagte mundharmonikasolostykker. 


Med nummeret The Beast lander Quadrillion atter i 80’erne - og de er suveræne til at spille som dengang. De fortsætter lidt i samme stil på de efterfølgende numre. Den afsluttende, over 11 minutter lange Hopeful Monsters har besøg af blæsere og percussion og er en suveræn afslutning på kvartettens tredje album.

Mathias Heise Quadrillion

onsdag, oktober 05, 2022

Matthew Halsall: The Temple Within (Gondwana) >> Chip Wickham: Cloud 10 (Gondwana)

 

Det lyder måske lidt fjollet - men jeg får en følelse af, at verden bliver et bedre sted at være i, når jeg lytter til Matthew Halsall. Den britiske trompetist laver eventyrlig musik der kravler ind under huden og skaber mental velvære. De fire numre på EP’en stammer fra de samme sessions, der udløste 2020-albummet Salute to the sun. Det er levende og spirituel jazz med bla. harpe og Halsall’s smukke trompet.


Matthew Halsall står bag pladeselskabet Gondwana, der også er aktuel med albummet Cloud 10 med saxofonisten og fløjtenisten Chip Wickham. Vi er lidt i samme boldgade som Halsall. Wickham nævner selv folk som Roland Kirk, Yusef Lateef og Sahib Shihab som inspirationskilder. Den mørke latinsag Lower East Side med fløjte og det skønne swingnummer Tubby chaser, der er en hyldest til Tubby Hayes og 60’ernes engelske jazzscene er gode eksempler på, hvorfor pladen er så vellykket som det er tilfældet.

Gondwana Bandcamp

tirsdag, oktober 04, 2022

Keith Jarrett: Bordeaux Concert (ECM) LP/CD/DL/stream

 

Gennem årene er det blevet til 13 anmeldelser af Keith Jarrett plader her på bloggen. Han er en stor favorit,  så der er ikke megen pligtlytning over det. 8 udgivelser har været solokoncerter. Nu er der atter kommet en soloplade fra Jarrett, der ikke længere er aktiv på koncertscenerne. Denne gang kommer vi med til Bordeaux i 2016. Han spillede otte solokoncerter det år og det er den tredje koncert fra 2016 med Keith Jarrett som ECM har udgivet. De to andre er Munich fra 16. juli og Budapest fra 3. juli. Bordeauxkoncerten blev afholdt d. 6. juli.


Han starter ud med et 13 minutter langt nummer, der er en rejse rundt i Jarrets musikalske univers med bjerge og dale, vandløb og floder. Der er heller ikke nogen der som Jarrett kan levere et lettere poppet gospelinspireret soloklaverstykke midt i alt det komplekse. Der er næsten altid en med undervejs i hans improviserede og spontant komponerede koncerter. Her kommer den som Part 3 og man hører publikum juble ekstra meget i den franske koncertsal. 


Udgivelsen er iøvrigt mere stramt redigeret end de to foregående 2016-koncerter. Vi får kun 78 minutter denne gang. Det passer godt på Jarretts fokuserede klaverspil. Er du Jarrett fan, så er der ingen vej udenom. Den skal du have i samlingen. Andre soloklaverafficionados kan nøjes med streamingtjenesterne og købe Carnegie Hall koncerten fra 2006 i stedet.

Ecmrecords.com

mandag, oktober 03, 2022

Rasmus Møldrup: Midnight Riverboat (Møldrup Music) stream

Noget af det charmerende ved Rasmus Møldrups album Midnight Riverboat er samtidig også dens achilleshæl. 


Rasmus Møldrup fortæller at det er en maritim, magisk og musikalsk tur på et gammelt dampskib med blafrende parasoller, sommerbrise, farverige cocktails, og tropiske fugle. Spøgelser, mystik og en svimmel pelikan.  Møldrups beskrivelse er nærmest en til en i forhold til den oplevelse jeg får, når jeg lytter til udgivelsen. 


Udover at han er uddannet bassist fra Rytmisk Musikkonservatorium, er han også uddannet i filmmusik fra Syddansk Musikkonservatorium og har siden lavet musik til TV og fil. Det er særligt det sidste som er tydeligt. Han har styr på stemninger og musikalske følelser. Han er konsekvent og allerede fra starten er stilen indrammet. Der er ikke plads til svinkeærinder.


Møldrup spiller på de fleste instrumenter suppleret af Albert Rafts støvede sax og Yohan Ramon på percussion, som Møldrup også spiller sammen med i Bilal Irshads trio.


Pladen kan minde om en library-plade fra 70’erne - hvor man havde forudindspillet musik der kunne bruges i TV serier eller film. Stemningen er sat til Midnight Riverboat. Selv om jeg godt kan lide den gennemførte og konsekvente stil, havde det ikke gjort noget at Møldrup sejlede ind på en sideflod - så det blev knapt så ensformigt.

Rasmus Møldrup

torsdag, september 29, 2022

Føhnvind: Gennem Tågen (Gateway) CD/DL/stream

 

Pladen udkom i den sene forår, lige før sommervarmen satte ind. I midten af august var den ugens album på P8jazz. Nu har jeg endelig taget mig sammen til, at skrive om trioen Føhnvinds album Gennem Tågen. Det er af den slags plader som jeg har hørt rigtigt mange gange, siden jeg fik den. Den rammer direkte ind i hjertet. Triojazz med klaver, bas og trommer, der primært er inspireret af den nordiske tone - endda med et par numre i den svenske polska-tradition og lidt fra den franske impressionisme, så er jeg klar. 


Trioen består af Morten Ib Kjærgaard Munk på klaver (og lidt stemningssynthesizer), Phillip Steen Dyssegaard på bas og Sune Kjærsgaard Dahlgreen på trommer. De spiller deres egen musik og en enkelt kending. Det er Thomas Laubs melodi fra 1914 til Steen Steensen Blicher digtet Det er hvidt herude, der i trioens udgave er blevet til en helårssang. Trioen har en let tilgang til melodi og er ikke bange for, at gøre det smukt. Det er moderne triojazz med et touch af pop. Selv om der er mange der spiller nordisk inspireret jazz, så har Føhnvind fundet deres egen plads.

Føhnvind på Facebook

tirsdag, september 27, 2022

Jacob Roved Quintet: Dawn (AMP Records) CD/DL/stream

 

Der hviler en grundlæggende musikalsk ordentlighed over trommeslageren Jacob Roveds andet album med sin kvintet. På den første fra 2015 hyldede de Billy Strayhorn. Denne gang er det den tidlige morgen. Tidspunktet hvor dagen endnu ikke er startet, hvor man kortvarigt kan falde i søvn igen og drømme intenst. Her vågner man måske med resterne af drømmen siddende i kroppen. Det er den stemning som Roved forsøger at skildre.


Kvintetten består af amerikanske John Ruocco på saxofon og klarinet, Rasmus Ehlers på piano, Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og Jesper Bodilsen på bas. Det er den rolige jazz som de fem fænomenale musikere sætter i stemning. Der er klare rødder i den amerikanske jazz tradition. Undervejs er der fine solopræstationer fra musikerne. Mest af alt efterlader Dawn en sammenhængende følelse i mig. Jacob Roved har ikke travlt med at overbevise nogen om noget som helst. Han hviler i sig selv og musikken. Det er her ordentligheden viser sig. De gennembearbejdede kompositioner med en klar retning og vision lykkedes til fylde. Trænger du til et nutidigt og roligt jazzalbum, der har styr på traditionerne, så behøver du ikke at lede længere. Dawn får en stor anbefaling herfra.

Jacob Roved

mandag, september 26, 2022

Niclas Knudsen: Le Funk Mystique (NK Music) LP/CD/DL/stream

 

Det er 25 år siden, at han indspillede sit første album, Human Beat Boxer, i eget navn. Han havde allerede dengang slået sit navn fast som guitarist i When Granny Sleeps. Niclas Knudsen er også manden der er med i mine to favoritbands, Ibrahim Electric og Kalaha. Det er i øvrigt lidt svært at finde en rød tråd i Niclas Knudsens solokarriere - ikke at der er noget forkert i det. Alene i år har han lavet tre albums i eget navn. Udbryderkonge, hvor han ligesom på 2019-albummet Alt er Ego synger på dansk. Divine Beasts, hvor han med sine Jazz Seekers spiller jazz standards i klassisk jazzstil.


Og så er der den her: Den mystiske funk - Le Funk Mystique. Hvis du kan huske Niclas Knudsens Guitar Inferno fra 2016 og Radio Timbuktu fra 2014, så er du på rette vej. Han gør det han er en af de bedste til herhjemme. Han spiller særegen funk rundet af jazz, afro, rock og blues. Der er noget Ibrahim Electric over det. Nu er der Niclas’ guitar ud over det hele og hans personlige og afvekslende spil er en fornøjelse. Han er sammen med Frederik Damsgaard på bas og Mads Andersen på trommer. Der er så mange dansevenlige og udadvendte numre På Le Funk Mystique, at den får partypladepræg. Start med titelnummeret - gå videre til Hip Shabaz og slut af med at hoppe i sofaen til Blue Tornado, hvor han har fundet Talk Boxen frem. Du kan tørre sveden af panden til den rolige Sweet Solitude. God fornøjelse.

https://NiclasKnudsen.lnk.to/LeFunkMystique

fredag, september 23, 2022

Carsten Dahl: A beautiful blue moment (Storyville) CD/DL/stream

 

Man ved aldrig hvor man har Carsten Dahl. Selv om han i de senere år har brugt meget tid som kunstmaler, så svigter han ikke jazzen. Det er den nyeste udgivelse et fremragende eksempel på. Han havde aldrig tidligere spillet sammen med den amerikanske trompetist Tim Hagans, den svenske bassist Johnny Åman eller den finske trommeslager Jukkis Uotila. Det kom han til henover 3 udsolgte aftener på Jazzhus Montmartre i august 2021. Herefter gik de seks timer i studiet, hvor de spillede frit og spontant. Det er ikke free jazz i klassisk forstand. Det er fire mere end almindeligt dygtige jazzmusikere der kigger hinanden i øjnene og sætter ild til musikken.


De åbner med Dahls Old Voyage, hvor jeg kommer til, at tænke på Miles Davis i 60’erne. Højt tempo uden barmhjertighed. Sådan fortsætter det ikke kun. De vælger andre veje og udforsker jazzens muligheder sammen. Hagans er ikke ydmyg og holder sig ikke tilbage. Derfor passer han så godt sammen med Dahl, der heller ikke er kendt for at holde på noget. Det er følelsesmættet og spræller uden at gå i opløsning. Det er den frie komposition The Starring Tim et glimrende eksempel på. Lyt forundrende med - det er turen værd.

Storyville Bandcamp

torsdag, september 22, 2022

Barre Phillips & György Kurtág jr. Face à face (ECM) >> Enrico Rava & Fred Hersch: The Song is You (ECM) >> Lubos Sokoup & Christian Pabst: Levitas (Animal Music) >> Anders Koppel & Henrik Dam Thomsen: Gently (Cowbell Music)

Der skal tango til to eller noget i den retning. Her har jeg sat fokus på fire nye plader med to mennesker der mødes med hver sit instrument.  Nogle er mere traditionsbundne i jazzen end andre, der kun har lidt med jazz at gøre. 


På den første møder vi en legende ud i improjazz. Den 88 årige bassist Barre Phillips krydser klinger med den langt yngre ungarer György Kurtág jr. der er søn af komponisten af samme navn. Sønnen bruger elektronikken. Han er også improviserende. Det er i et labyrintisk samspil at gnisterne opstår. Det er fascinerende underfundigt.


Italienske Enrico Rava hører vi i et mestermøde med den amerikanske pianist Fred Hersch. Rava spiller på flugelhorn. Den varme og rolige tone besvares af et dybt empatisk klaverspil fra Hersch. De er tro mod jazzens traditioner og har en masse at fortælle. De spiller både standards og spontane improvisationer. En stærk og anbefalelsesværdig plade. 


Den herboende tjekkiske saxofonist Lubos Sokoup har lavet en plade sammen med den tyske pianist Christian Pabst. Han har spillet i Sokoups kvartet i mange år. Her er det kammerjazz i både lyd og stil. Nærværende og vellydende som stod de i stuen overfor dig. Der er elementer af noget klassisk musik - ellers er det primært jazzens energi og dynamik der driver dem. 


Jeg har gemt det bedste til sidst. Det er kun to år siden deres første duoplade kom. Anders Koppel på Hammond B3 og Henrik Dam Thomsen på cello har spillet sammen i over 25 år - og har dyrket duoformatet mere intenst i de senere år, hvilket giver god mening, når man hører Gently. Det er musikalsk magi, når Koppels malende Hammond og Dam Thomsens flydende cello mødes. Det er filmisk, levende og en stor lytteoplevelse.

onsdag, september 21, 2022

Azur Azur: Noget blåt (Azur Azur) LP/CD/DL/stream

 

Som vanligt satte jeg bare musikken på uden, at have læst den medfølgende pressetekst. Klaver, kontrabas og violin synes jeg at det lød som. Efter at have hyggehørt musikken adskillige gange - i bilen på vej til arbejde og i køkkenet ved madlavningen - satte jeg hovedtelefonerne på mine ører til koncentreret lytning og fandt presseteksten frem. 


Det var ganske rigtigt klaver - spillet af Hvalfugls Jonathan Fjord Bredholt og kontrabas ved Fredrik Mensink - men det var ikke violin. Det var en nyckelharpa, et svensk folkemusikinstrument, som jeg bedst kender fra den svenske folkemusikduo Väsen. Den lyder meget som en violin - men ved nærlytning kan forskellene høres. Det er i sagens natur en svensker, Rasmus Brinck der spiller på Nyckelharpa i Azur Azur.


Frederik Mensink har skrevet musikken og han fortæller: ”Den nordiske folkemusik indeholder ’blå toner’, ligesom man kender fra blues. De blå toner kaldes også kvarttoner og findes i folkemusik fra hele verden, fx arabisk musik. Azur Azur handler om vores fascination af folkemusikken, med dens blå toner og mystiske rytmer.” Det er nordiske - særligt de svenske - traditioner, der flyder gennem Azur Azur, der har fundet inspiration hos Jan Johansson og nyere svenske folkemusikbands som Bazar Blå og førnævnte Väsen.


Det er meget let at holde af Azur Azur. Der er en dragende ro og tryghed i musikken. Det er ved at blive mørkere og koldere udenfor. Vi rykker sammen, tænder et stearinlys og sparer på strømmen. Azur Azur giver varme og overskud til klare mange af hverdagens genvordigheder.

Azur Azur Bandcamp