Når jeg kigger ned over listen over de bedste danske jazzudgivelser, rummer den 10 meget stærke albums. Albums der hver især står som originale værker, der i allerhøjeste grad fortæller at dansk jazz har det rigtigt godt.
Der er også en pæn bunke andre plader som jeg gerne ville have med. Men der skal kun vælges 10.
Den faste følger af min blog har nok observeret at der er flere erfarne folk på listen i år; Jakob Bro, Peter Marott og Jakob Dinesen og de mindre kendte men lige så erfarne; Tomas Raae og Kristoffer Rosing-Schouws The Counterfictionals. Så er der I Think You’re Awesone og Hvalfugl, der med henholdsvis 11 og 4 udgivelser på samvittigheden heller ikke er uerfarne.
Der er andre på listen der har debuteret i eget navn, der heller ikke er helt uerfarne; Ida Duelund, Viktoria Søndergaard og Zeki Jindyl, som alle har lavet flotte udspil. Det skal også nævnes at Jakob Bros plade er blevet til noget særligt i kraft af samarbejdet med den japanske kvinde Midori Takada, ligesom Tomas Raaes plade heller ikke var blevet så unik uden norske Eline Hellerud Åsbakk.
Mit håb er at du bruger tid på at lytte på udgivelserne jeg har valgt. Det fortjener musikerne. Jeg kan på forhånd garantere, at du ikke spilder din tid.
Listen er ikke rangordnet.
Hvalfugl: Bag vore øjne strømmer drømme sagte forbi (Hvalfugl)
De udgav det meste af musikken på nogle 10” EP’er over en to årig periode, inden de samlede det hele på denne monumentale og overvældende udgivelse. Deres smukke og melodiske musik har en beroligende effekt, der får pulsen til at vugge i takt med musikken. Det er ægte og enkel musik der vil stråle i mange mange år.
Zeki Jindyl: STRETCH//RELATIONS (Pink Cotton Candy Records)
Zeki Jindyl har skabt sit eget unikke musikalske rum, hvor eksperimenterende elektronisk musik, sarte klangflader og dybe brutale drøn mødes med Jindyls stemme og tekster. Stilen er en fragmenteret blanding af moderne R&B, jazz, eksperimenterende elektronisk musik, ambient, postmetal og avantrock.
Viktoria Søndergaard: Music of secrets (April Records)
Viktoria Søndergaard vil meget og gaber over meget men ikke for meget. Hun lader sig ikke begrænse. Det betyder også at hun har lavet en af årets helt store plader i dansk jazz. Den er original, nyskabende og fremstår i al sin vidtfavnende vildskab som et kunstnerisk statement der holder hele vejen. Det hjælper også at hun er i selskab med et af de stærkeste hold i dansk jazz lige nu.
Peter Marott: MAROTT (Termansen Music)
Trompetisten Peter Marott har sammen med et stærkt musikalsk team lavet en overraskende skøn plade. Pladen har et tidløst udtryk over sig. Marott er inspireret af klassisk pop og jazz. Hans vision og drømme for albummet er ekstremt vellykket. Det er et personligt album, hvor man som lytter føler sig budt indenfor. Musikken syder af den gode stemning
Jakob Bro & Midori Takada: Until I met you (Loveland Records)
Det er den 12. plade som Jakob Bro har med på Jazznyts årslister siden 2005. Endnu en gang har han lavet en plade som ikke er hørt før. Samarbejdet med japanske Midori Takada er match made in heaven. Bros søgen mod det enkle og dyrkelsen af det æstetiske i musikken går fint i spænd med Midori Takadas enkle og minimalistiske udtryk.
The Counterfictionals: An incomplete encyclopedia of gentle emotions (The Counterfictionals)
Litteratur og film smelter sammen med Kristoffer Rosing-Schouws musik. Det hele lægges så smukt frem på albummet, hvor der også er ledsagende tegninger og beskrivelser af musikken. Rosing-Schouw har en skøn og nysgerrig tilgang til musikken, hvor han bla. spiller på theremin udover hovedinstrumenterne klarinet og saxofon. Han er sammen med et stærkt hold musikere der forstår stemningerne.
Tomas Raae feat. Eline Hellerud Åsbakk: …før de spredtes (Kontentum)
Kort fortalt er albummet …før de spredtes, et ambient nordic jazz album. Den lidt længere version er, at det også er umanerligt vellykket. Soundscapes og gamle nordiske toner og melodier smelter sammen og får et jazzet udtryk. Det er den mesterlige norske sangerinde Eline Hellerud Åsbakk, der træder ud af disen og er med til at skabe den gnistrende klare stemning.
I Think You’re Awesone: Oatmeal Everywhere (Jaeger Community)
Det er næppe nogen hemmelighed at I Think You're Awesome er Jazznyt-favoritter. Men det betyder ikke at deres plade bliver valgt som en af årets jazzudgivelser af den grund. Den bliver valgt fordi ITYA har lavet en plade der er nærværende og noget nyt. Ligesom dengang de debuterede er der noget spil. Man kan tydeligt mærke et band der investerer sig selv og sjælen i musikken.
Jakob Dinesen: Slow Flow (April Records)
Han fik en Danish Music Award for at have lavet årets bedste danske jazzplade. Jeg er ganske enig med juryen. Ligegyldigt hvad Dino laver, så kan man høre, at det er ham. Hans stemme eller saxofontone er blød, venlig og imødekommende - hvor man samtidig fornemmer temperament og varme. Han lefler hverken for tidsånd eller jazzens klassiske idealer. Han skaber sit eget jazzrum.
Ida Duelund: Sibo (Initiated Records)
Ida Duelund kommer fra et eksperimenterende musikmiljø, hvor klassisk musik, pop, rock og avantgarde er områder hun har betrådt. På hendes første plade i eget navn udvider hun territoriet endnu en gang. Med sit eget selvopfundne sprog har hun skabt en plade, hvor pop, jazz og musikalske eksperimenter udløser en af dette årtis mest originale plader.
