Richard Andersson with Rudi Mahall, Artur Tuznik & Kasper Tom: Monk & More (Hobby Horse Records) CD/digital

Det er meget let at holde af denne udgivelse. Danskerne Richard Andersson (bas) og Kasper Tom (trommer) spiller her sammen med den herboende polske pianist Artur Tuznik og den tyske klarinetist Rudi Mahall, der også gerne spiller på basklarinet.

Vi hører dem på en “fluen på væggen”-optagelse fra Hobby Horse Studios, hvor de spiller musik af Thelonious Monk og andre. Lyden har et rumligt præg med karakter af noget dokumentarisk. Det er en af grundene til, at jeg holder så meget af udgivelsen. Autenticiteten og ægtheden passer perfekt til Monks musik, der for mig altid har været musik med plads til det skæve og uperfekte.

De spiller f.eks. Pannonica, Brilliant Corners og Wee See af Monk, men der er også blevet plads til Lee Konitz’ Subconscious-Lee og flere andre. Det er fire musikere, der mødes omkring nogle amerikanske klassikere, hvor Mahall indtager hovedrollen, og Tuznik viser nogle fine sider af sit klaverspil.

Bandcamp

Scandinavian Art Ensemble with Tomasz Stanko: The Copenhagen Session vol. 2 (April Records) LP/CD/digital

 

Volume 1 kom i sommers, hvor jeg skrev om det vilde i, at noget så fantastisk musik der blev indspillet for næsten 10 år siden, først nu kommer til live ude ved jazzlytternes højtalere. Den polske jazzlegende Tomasz Stanko der forlod os for 7 år siden er på ingen måde glemt. Her føjer de to albums endnu et kapitel til fortællingen om ham. Her er han sammen med et hold musikere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige, Island og selvfølgelig fra Polen. 

De seks numre på pladen er meget forskellige og alligevel efterlader de et samlet udtryk. Musikken er skrevet af eksempelvis Artur Tuznik, der også spiller klaver på pladen. Han bidrager med den enkle og meget smukke Morning Ballad, hvor Tuznik kommer i velfortjent fokus. Ensemblets saxofonist Thomas Hass bidrager med Anti-Freeze, hvor Richard Anderssons bas og Radek Wosko’s trommer finder sammen i et malende groove mens blæsere, vibrafon, klaver og sang svæver ovenover det hele, inden de dykker ned i substansen, hvor det er trompeten der kommer til sin ret.

Pladens højdepunkt indtræffer allerede med det første nummer. Det er Stanko’s So Nice fra det mesterlige 2009-album Dark Eyes. De ni musikere føjer nyt til nummeret og er samtidig tro mod den musikalske fortælling.

The Copenhagen Session Vol. 2 skal selvfølgelig erhverves hvis du allerede har vol. 1. Har du kun råd til en af dem, så skal du gå efter vol. 2.

Bandcamp

Jazznyts anmeldelse af den første plade

Blue Lake: The Animal (Tonal Union Records) LP/digital

 

Ophavsmanden bag Blue Lake er Jason Dungan er fra USA. Det må være den indlysende forklaring på, at albummet The Animal svømmer over i en fantastisk stemning af americana, folk og jazz. Stilen er rolig og flydende, nærmest ambient. Dungan er en multiinstrumentalist, der behersker diverse strengeinstrumenter, piano, trædeorgel etc. Musikken lyder ikke umiddelbart til at være skabt i København som det er tilfældet. Han får hælp fra Carolyn Goodwin på klarinet, Oliver Laumann på trommer, Pauline Hogstrand på viola, Nicole Hogstrand på cello og Tomo Jacobson på bas.

Musikken vokser frem mellem musikerne. Det er en kollektiv ikke-hierakisk udladning, hvor musikken er en organisme, der næres af musikerne. Jason Dungan bruger musikere med baggrund i jazz og klassisk til, at frembringe sin uramerikanske musik. Jason Dungan tilsætter det en nordisk æstetik. The Animal er den første udgivelse fra Blue Lake, hvor der er brugt et fuldt band i skabelsen af musikken. Det er det kun blevet endnu mere betagende af. Det er en meget original og anbefalelsesværdig udgivelse.

Bandcamp

O.N.E.: Well Actually (April Records) LP/CD/digital

 

Det er ikke hverdagskost med polsk jazz her på bloggen. Når danske April Records så ligefrem sender den her til mig, bliver jeg nødt til at reagere. Det er kvartettens tredje plade siden 2020. O.N.E består af pianisten, Kataryna Ziabliuk fra Ukraine, saxofonisten Monia Muc, bassisten Kamila Drabek og bag trommerne er det Patrycja Wybránczyk, som går på RMC i København. Sidstnævnte har bla. spillet med Anne Efternøler og Viktoria Søndergaard.

ONE betyder De på polsk og En på engelsk, hvilket refererer til at kvartetten er en enhed, et kollektiv. Det passer så godt på som man hører. Det er tæt og sammenvævet. De spiller med udgangspunkt i moderne modal jazz, med afstikkere til den løsere free jazz. O.N.E. slipper aldrig helt deres time - de har en indbyrdes forståelse, hvor de drager ind i musikken sammen og sender deres version af jazzen ud til os. Lyt f.eks. Robespierre eller Oslo.

Bandcamp

Scandinavian Art Ensemble with Tomasz Stanko: The Copenhagen Session vol. 1 (April Records) LP/CD/digital

 

Det er vildt, at den bare har ligget og ventet på, at blive udgivet. Det er over 9 år siden, at den polske jazzlegende Tomasz Stanko gik i studiet med en polsk/skandinavisk gruppe. Nu er den første plade med dem kommet. De mødtes første gang i forbindelse med JazzDanmarks Summer Session i 2015, hvor internationale jazzmusikere underviser jazzmusikere. De plejer at have en uge sammen, hvorefter de skilles og aldrig spiller sammen igen. Sådan gik det ikke med Stanko. Her blev holdet samlet i februar 2016, hvor de udover at gå i studiet også var på en lille Danmarksturné. 

Stanko’s hold bestod af instrumentkollegerne Tomasz Dabrowski og Snorri Sigurðarson, den finske vokalist Johanna Elina Sulkunen, Martin Fabricius på vibrafon, Thomas Hass på tenorsax, Artur Tuźnik på piano, Richard Andersson på bas og Radek Wośko på trommer. Den skarpe iagttager har nok fanget at der udover Stanko er tre andre polakker i bandet. 

På vol. 1 spiller de enkelt komposition af Stanko, det er Dark eyes of Martha Hirsch, der oprindeligt er fra 2009-pladen Dark Eyes, hvor danskerne Jakob Bro og Anders AC Christensen medvirkede. Her får vi både en solo fra Hass og Stanko himself. De fire andre numre er skrevet af Sigurðarson, Fabricius, Andersson og Sulkunen. Sidstnævnte er med tekst, hvor Sulkunen ellers medvirker med ordløs sang på andre numre, hvilket passer fint ind i musikken. 

Med så mange musikere og temperamenter kunne man godt frygte, at det blev en noget ustruktureret omgang. Det er det overhovedet ikke. Her er nogle musikere, der samles i et helt unikt musikalsk møde, hvor Stanko’s sjæl er med i det hele. En stor og unik udgivelse. Jeg glæder mig til vol. 2.

Bandcamp

Jens Fisker: We’re all wonders (Jens Fisker/Gateway) LP/digitaI

 

I det nordjyske har jazzguitaristen Jens Fisker efterhånden huseret i en del år. Han har en enkelt trioudgivelse fra 2017 i eget navn på samvittigheden. Den får nu selskab af den nye udgivelse We’re all wonders, hvor triobesætningen er udvidet med altsaxofonisten Olga Amelchenko og vokalisten Karmen Rõivassepp. Det er Marius Prasniewski der spiller bas og Aidan Löwe på trommer.

Jens Fisker er klassisk jazzguitarist med Jim Hall, Wes Montgomery og Joe Pass på moodboardet. Det er den varme guitarlyd, der bæres frem af et teknisk velfunderet spil. Fisker vil mere end at kunne frembringe den klassiske jazzguitarlyd. Musikken er ikke standardjazzmateriale. Det er reflekterende musik, hvor musikerne spejler følelser, relationer og samvær i nutiden. 

Samværet bruges af de fem musikere til, at skabe en forståelse på tværs af nationaliteter og baggrund. Olga Amelchenkos altsax står skarpt og flot hele vejen, Rõivassepps ordløse sang står godt sammen med altsaxen. Fisker kaster sig ud nogle sikre soli undervejs. Eksempelvis på Syncopated Hearts, hvor Rõivassepp har en tekst som udgangspunkt for sin vokal. Det er nok også min favorit på pladen.

Gateway Music Shop

Tomasz Stanko Quartet: September Night (ECM) LP/CD/digital

 

Der er efterhånden gået 6 år siden den polske trompetist Tomasz Stanko forlod denne verden. Det forhindrer heldigvis ikke ECM Records, hans pladeselskab gennem mange år i at udsende musik med ham.

De har fundet en koncertoptagelse fra september 2004 i München frem. Her er han sammen med landsmændene Marcin Wasilewski på piano, Slawomir Kurkiewicz på bas og Michal Miskiewicz på trommer. I den periode turnerede kvartetten meget og spillede også i København. For det første er det en af mine favorit Stanko besætninger. For det andet er det meget tydeligt at deres sammenspil er i stærkt samspil. De interagerer og når hinanden på et dybere plan. 

Stankos kompositioner er ikke fedtede med muligheder for musikerne. Den på det tidspunkt unge trio som Stanko var sammen med befinder sig på højeste plan. 

Er du den mindste smule til Tomasz Stanko er dette album en nødvendighed. Europæisk jazz bliver ikke ret meget bedre endnu det her.

ECM Records

Children of Fish: Sunrise Paper Punk (Østersperle Plader) CD/digital

 

Children of fish er en ny trio der udspringer af Rytmisk Musikkonservatorium i København. Den består af polske Malina Midera på klaver og synth, norske Petter Asbjørnsen på bas og lettiske Jekabs Reders på trommer. 

P8jazz har haft åbningsnummeret Siema :-) i fast rotation i de seneste måneder og det kan jeg godt forstå. Det er en enkel melodi, hvor titlen betyder Hej på polsk. Det er i de små detaljer at der sker noget. Det er nemlig ikke klassisk triojazz. Det er tre musikere der er i nutiden og tilføjer andre elementer og lyde end klaver, bas og trommer på nummeret. De blander moderne jazz improvisation med synth-pop. 

De tager sig nogle friheder undervejs og spacer ind i mellem ud. Som feks. på Balkons, hvor de balancerer fint mellem impro, space og groove. I det hele taget er det en plade, der kan anbefales til dem der gerne vil høre lyden af jazzens fremtid som den lyder nu. 

Trioen har styr på den klassiske akustiske jazz som når de spiller Wunderland DC eller School of fish. Så er der The ground slithered through the hole, der er alt andet end klassisk triojazz. Her er der synth og spacelyde. I øvrigt er det ganske befriende at trioen ikke forsøger sig med hip hop friskhedsrytmer eller andet “moderne”. De er moderne på en anden og original måde. Det er derfor de skal tjekkes ud. 

Bandcamp

Alawari: Leviathan (April Records) LP/CD/digital

 

Det lyder som om der er gået meget længere tid end de 2 1/2 år, der er gået siden debutalbummet, der velfortjent gav Alawari prisen som årets nye jazznavn ved DMA jazz i 2022. Sekstetten har skiftet ud på to af pladserne. Vildskaben er der skruet ned for. I stedet er der skruet op for stor, fyldig nærmest symfonisk lyd og stemning. 

Det er bandets pianist Sune Sunesen Rendtorff der har skrevet størstedelen af musikken mens det nye medlem på altsax, polske Michaela Turcerova har skrevet tre numre. Bandets fællesskrevne nummer The Mind er også pladens mest ekstroverte og urovækkende nummer. 

Alawari har ellers bevæget sig ind i et mere sammenhængende og sårbart univers, hvor der er fokus på detaljer. Det er særligt de tre blæsere, to saxofonister og en trompetist der tager fokus som eksempelvis Jamal. Åbningsnummeret Evangelisten sætter rammen for albummet. Den efterfølgende I push too har jeg hørt usigeligt mange gange. Den kom allerede i august som single. Den tager mig tilbage til Phillip Glass og særligt som minimalisten kunne lyde i midtfirserne. På det afsluttende nummer Peacetrain tager de os med på europæisk rejse i jazzen. 

Albummet er afvekslende, original (de lyder ikke som andre i dansk jazz), bevægende og gennembearbejdet. Det er en af de helt store danske udgivelser i år. 

Bandcamp

Tomasz Dąbrowski & The Individual Beings: Better (April Records) LP/CD/digital >> Hasse Poulsen/Fredrik Lundin/Tomasz Dabrowski: Unkown Winter (BMC Records) CD/digital

 

Pladeselskabet April Records har en overvejende dansk profil. Den polske trompetist Tomasz Dabrowski hører til undtagelsen. Han har tilbragt flere år i Danmark inden han flyttede til Malmö, så der er tæt forbindelse til Danmark. Han tog også den danske tenorsaxofonist Fredrik Lundin med til Warszawa, hvor indspilningerne foregik for et år siden. Dabrowski landede de sjældne fem stjerner i anmeldelsen af den første plade i 2022 i det amerikanske magasin Down Beat.

Det er de samme seks musikere, som Dabrowski har taget med på Better. Der er sket en udvikling med dem. Det var nok mere blafrende på den første. Der er kommet samling i musikken. Nummeret Lush er et fint eksempel. Her er stringens og en vej, som går i andre retninger end jeg troede og tak for det. Det er nutidens elektronik og klassisk europæisk jazz, rundet af eks. Tomasz Stanko. 

Dabrowski og Lundin er også sammen med guitaristen Hasse Poulsen på sidstnævntes plade, Unknown Winter. Hasse Poulsen er en af jazzens store originaler. Han har lavet mange plader og stilistiske skift. Han har i alt hvad han har lavet, bevaret sig selv og sit eget musikalske sprog. Det er ikke en naturlov, at det nødvendigvis bliver interessant at lytte på, når sådan en original finder sammen med to andre originaler. Alene opstillingen med guitar, tenorsax og trompet vidner om, at det ikke er endnu en dag på jazzkontoret. Hasse Poulsens rå og direkte tone på guitaren kan minde om en gammel bluesguitarist - uden at han spiller blues. Der er de fine ballader som Counting Stars eller Shadow, my sweet nurse. De mere kantede Survival of the fattest eller Wasp and butterfly vidner om trioens store musikalske rummelighed. Her er noget at hente for lytteren, der er kørt død i gnidningsfri jazz.

Tomasz Dabrowski

Hasse Poulsen

Christian Holm-Svendsen: Totem (April Records) LP/CD/digital

 

Tidligere i år udgav April Records, et par plader med pianisten Rasmus Sørensen, der er tilbage i Danmark efter at han havde opholdt sig I New York i flere år. Nu er turen kommet til endnu en dansker, der opholder i New York. Saxofonisten Christian Holm-Svendsen er ifølge pladens linernotes i gang med en master på Manhattan School of Music.

På den aktuelle plade er han sammen med Daniel Sommer på trommer og Marius Prasniewski på bas. Jeg kender ham fra gruppen Regnfang, der har lavet et par gode plader. På Totem er det saxofontrioen der folder sig ud. Selv om både Sonny Rollins og Ornette Coleman nævnes i linernotes, så er Holm-Svendsen mindre brutal. Det er den nærværende kammerjazz, der næres af rolig vildskab og improvisationen, ligesom det kendes fra Jimmy Giuffre’s legendariske 1961, som pladens linernotes skribent Flemming Agerskov så fint nævner. 

Christian Holm-Svendsens musikalske overskud omsættes til fine melodistykker, der i intense trioforløb får vinger. Christian Holm-Svendsen bruger trioen som kollektiv. Det er ikke musik, hvor den letteste vej til lytterens øre søges. Det er musik, hvor der undersøges og udvides. 

https://christianholm-svendsen.bandcamp.com/album/totem

Kathrine Windfeld Sextet: Aldebaran (Stunt) LP/CD/digital

 

Hvis jeg aldrig havde hørt noget med hende før, så ville jeg tænke at hun var på vej til at lave en big band plade. Her er stor lyd, dynamik, spændstighed og nogle skarpe arrangementer. Det er en sekstetplade og hun er ikke på vej til at lave en big band plade. Dem har hun allerede lavet en del af, bla. med eget big band.

Det er selvfølgelig pianisten og komponisten Kathrine Windfeld, det drejer sig om. Kathrine Windfeld protesterer ikke, når hun bliver kaldt teorinørd, glæden ved kompleksiteten er blot en side af hendes musikalske DNA. Hun er en følsom og medrivende musikalsk historiefortæller og stemningen på Aldebaran er anderledes end på hendes tidligere udgivelser, musikken er enklere og smukkere. Det er et andet fokus hun har haft med sekstetten end med big band projekterne. Hun har udvidet porteføljen med sekstetten som hun spillet med siden 2020.

Hun har medtaget Johannes Vaht på bas og Henrik Holst Hansen fra sit big band i sekstetten. De tre blæsere i front er polakkerne Tomasz Dabrowski på trompet og Marek Konarski på tenorsax og svenske Hannes Bennich på alt- og tenorsax. Numrene bevæger sig gennem rolige stemninger som på Burnout eller den medrivende og boblende Offroad Excursions. Aldebaran er en godt afbræk fra big band musikken - og noget hun gerne må fortsætte med.

Kathrine Windfeld

Tomo: What is jazz?, toise/- (Gotta Let it out) LP/digital

 

Den i Danmark bosiddende polske musiker Tomo Jacobson har I en årrække huseret i udkanten af jazzen i mange forskellige eksperimenterende projekter. Han er også manden bag pladeselskabet Gotta Let it out, hvor han har udsendt en split-LP med sig selv i hovedrollen. Den ene plade(side) hedder What is jazz? Og den anden hedder toise/- Selv om det drejer som en en LP, så har hver pladeside fået hvert sit katalognummer. 

Tomo Jacobsen benytter sig af en række billige Yamaha keyboards og trommemaskiner fra firserne - og to ældre optagere fra Fostex, en digital og kassette. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tomo benytter sig af instrumenterne på en måde, som man næppe havde forestillet sig i Yamaha udviklingsafdeling i Japan i firserne.

Det er synthpop vendt ud af sin egen digitale svøbe. Som hvis instrumenterne var blevet træt af altid at spille det forudsigelige pop og gjorde oprør. Der vendes op og ned på konventionerne. TOMO kategoriserer selv musikken som lo-fi, Nu-80s, ADHD, ASD, inside-out, ultimate-stoner, proto-dance, naiveté, electro-shamanic, spiritual, toddler-jam, magical realism og space-emo. Det kan ikke udtrykkes mere præcist.

Pladen er til dig der trænger til en plade der vender op og ned på det hele. En plade med eksperimenterende elektro improv. 

Bandcamp

Mads la Cour’s Almugi: Stout (WhyPlayJazz) >> FUSK: Absurd Enthusiasm (WhyPlayJazz)

 

Her er to fynske musikere der begge udgiver deres musik på det tyske selskab WhyPlayJazz. De deler bassist og spillede sammen i kvartetten Quartz, hvis debut album fra 2007 So ein Ding… holder forbavsende godt, her 16 år senere. 

Mads la Cour - kendt fra DR Big Band stiller op med en ny besætning i hans Almugi projekt. Det er den her i landet bosiddende spanske saxofonist Cesar Joaniquet, bassisten Andreas Lang og trommeslageren Kasper Tom Christensen der sammen med la Cour på flygelhorn er med til at spille  musikken. 

Det er blevet er meget vellydende album med en stor lyd. Det passer godt till kvartetten der spiller imødekommende og kompliceret jazz. Jazz af den slags der bliver ved med at give når der lyttes. Der er den skønne Folk Song, hvor folkemusikken er et eller andet sted ude i horisonten. Der er Nuet #2, hvor freejazzen syder og bobler. Der er den rolige Rimi, hvor kvartetten rammes ind og skaber et smukt organisk univers. Der er høj standard hele vejen.

Andreas Lang er også med i Kasper Toms kvartet FUSK, der er aktuel med fjerde album siden 2011. De to andre er den tyske klarinettist Rudi Mahall og polske Tomasz Dabrowski på trompet. Det er intereuropæisk kontemporær jazz af den fineste slags. De spiller ekspressiv jazz, hvor Kasper Tom som trommeslager både kan spille flagrende som på The Noise of Time og tight swingende so på Rondo a la Roder. Der er befriende meget energi og temperament i FUSK. 

Why Play Jazz

Pimpon: Pozdrawiam (Pointless Geometry) Kassette/DL/stream

 

Prøv at forestille dig, at popmusik er ligesom en Legobil. Man sætter klodserne sammen. Det kan enten blive en kranvogn, en racerbil eller noget helt tredje. Prøv så at forestille dig, at efter at du har samlet bilen, så skiller du den ad og laver noget helt andet end en bil. Hjulene bruges ikke længere til at køre med etc.

Det er sådan jeg har det når jeg lytter til Pimpon's udgivelse Pozdrawiam. Han skiller popmusikken ad og sætter den sammen på nye måder. Pimpon er Szymon Pimpon Gasiorek's soloprojekt. Den polske trommeslager er kendt fra den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene. Udgivelsen er smal og søger ikke et stort publikum. Den er selvfølgelig udgivet på kassettebånd.

Pimpon Bandcamp

Tomasz Dabrowski & The Individual Beings (April) LP/CD/DL/stream

 

Vi har haft glæde af den polske trompetist Tomasz Dabrowski i Danmark i 14 år, hvor han har tydelige sat spor i dansk jazz. Han er blandt den efterhånden større gruppe polske jazzmusikere, der har slået sig ned i Danmark gennem de senere år. Udover egne projekter har han også slået sine folder i DR Big Band og sammen med Kasper Tom og Fredrik Lundin.

Dabrowski tog Lundin med til Polen, da han indspillede nærværende album i den polske radios studier i Warszawa i 2021 sammen med polske musikere og norske Knut Finsrud på trommer. Polen har leveret mange store jazzmusikere siden 60’erne. Her er Dabrowskis instrumentkollega Tomasz Stanko et fyrtårn - og har givet stor inspiration til Dabrowski. Dabrowski lånte i forbindelse med indspilningerne, den trompet som afdøde Tomasz Stanko brugte i 90’erne, hvor han lavede flere af sine vigtigste albums.

Musikken på albummet er ekspressiv og insisterende. Der er ifølge pladens linernotes noget der trækker i retning af Miles Davis Quintet med Wayne Shorter. Jeg er ikke sikker på, at Miles ville have brudt sig om vildskaben der ind i mellem tenderer til free jazz, som eksempelvis på Sandy. 

Der er mere end vildskab i Dabrowskis musik. Der er det sarte og delikate interplay i septetten som det høres på Short Gesture og Troll. Flere af gruppens medlemmer supplerer med diskrete elektroniske elementer, hvor trommeslageren Jan Emil Mlynarski er i fokus med elektronikken på Queen of Mondays, hvor Finsrud tager sig af det akustiske trommespil. Mlynarski er meget tydelig med en skarp syntetisk bækkenlyd, der skærer igennem nummeret, hvor Lundin iøvrigt leverer en fed tenorsaxsolo.

Dabrowski og gruppen har skabt et solidt album med tyngde og dybde. Der er masser af stof til mange lytninger.

Tomasz Dabrowski Bandcamp

P som i Piano - første del

 

Så er det tid til piano-tema på bloggen. De næste 3 dage gennemgår jeg 12 aktuelle plader med klaveret i hovedrollen. De er fra 10 forskellige lande; Polen, Japan, Israel, Finland, Sverige, Holland, Spanien, Tyskland, USA og Danmark. De har hver især fine kvaliteter der gør, at de er værd, at lytte til. God fornøjelse.

Eyal Lovett: Through The rain (Berthold)

I Danmark har vi mange herboende udenlandske jazzmusikere. En af de nyere i flokken, er den israelske pianist Eyal Lovett der bor i Danmark, hvor han studerer på solistprogrammet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Han er aktuel med triopladen Through the rain, hvor den herboende tjekkiske bassist Jan Sedlak er med. Det er triojazz der vil tiltale yndere af eks. Brad Mehldu og Shai Maestro. Niveauet er tårnhøjt. Der flyder en rolig lyrisk åre i musikken.

 

Marcin Wasiliewski: En Attendent (ECM Records)

Den polske pianist Marcin Wasiliewski har gennem mange år haft den samme faste trio. Med jævne mellemrum siden 2008 er der kommet en plade med trioen med på ECM Reccords. Fælles for dem er, at de aldrig skuffer. Han har en unik evne til at blande det melodiske og komplicerede. Der er stærke rødder i europæisk jazz, hvor der ikke er langt til klassisk musik samtidig med, at udsynet er med.

Ayumi Tanaka Trio: Subaqueous Silence (ECM Records)

I Norge har den japanske pianist Ayumi Tanaka boet siden 2011. Her har hun bla. lavet plader sammen med Thomas Strønen og Christian Wallumrød. Hun har gennem flere år haft en trio med Christian Meaas Svendsen og Per Oddvar Johansen, hvor de bla. har udgivet deres plader på eget selskab Nakama og senest norske AMP. Nu er de rykket til ECM Records, der skal hjælpe med at løfte dem ud i verden. Det er kammerjazz med inspiration fra japansk klassisk musik og norske komponister.

 

Frank Dupree Trio: Nikolai Kapustin Blueprint (Capriccio)

Den russisk/ukrainske komponist Nikolai Kapustin døde i 2020. Han blev kaldt en russer i Gershwins klæder. Det giver den tyske pianist Frank Dupree os et indblik i på albummet Blueprint. Sammen med sin jazztrio spiller han 23 forskellige kompositioner fra Kapustins karriere. Dupree har en klassisk baggrund og har tidligere lavet plader med Kapustins klassiske musik. Det er en plade med et andet jazztemperament end jeg er vant til. Enkelte numre fremstår skabelonagtige og staffagefyldte. Andre numre som åbningsnummeret er ren Gershwin-glæde, der swinger elegant afsted. Paraphrase on Blue Bossa er med et stædigt insisterende udtryk. Jeg går ud fra, at det er den klassiske baggrund der skinner igennem i Frank Duprees klaverspil.

Il Sogno: Graduation (Auand/Gotta Let It Out) >> Wood Organization: Drimpro (Gotta Let It Out) >> Maneri/Kalmanovitch/Jacobson/Osgood: Variations on No Particular Theme - Part 1 (Gotta Let It Out) >> Sun Arraw + Tomo Jacobson: VHW7 (Gotta Let It Out/Sun Ark)

 

På Bandcamp har den polske bassist Tomo Jacobson, der bor i København sat fem nye udgivelser til salg alene i år. I 2017 udgav han 12 soloplader. Han er meget aktiv på den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene.

Her sætter jeg fokus på fire af de fem udgivelser. I trioen Il Sogno - drømmen på italiensk - er Jacobson sammen med italienske Emanuele Maniscalco på Würlitzer og synth og danske Oliver Laumann på trommer. Graduation er trioens andet album. Den er så vild, den her plade. De bevæger sig hæmningsløst mellem skæve kakofoniske udladninger og rolige melodier der kan indtages sammen med søndags krydderen. Emanuele Maniscalco er et overflødighedshorn på Würlitzeren. Det understøttes smukt af Laumanns intuitive trommespil og Jacobsons diskrete og sikre basspil.

I Wood Organization er Jacobson sammen med Szymon Pimpon Gasiorek. Her er det drømmende impro - Drimpro - som der arbejdes med. Tomo Jacobson supplerer kontrabassen med midi ribbon, noise generator og stemme. Szymon Gasorek tager sig af trommer, percussion, OP-Z og stemme. Det er småsyret og meditativt. Tilsyneladende tilfældigheder finder sammen i tilfældige ligefremheder. Et soundtrack til en verden hvor man svæver mellem himmel og jord.

Mat Maneri og Tanya Kalmanovitch der begge spiller bratsch, er sammen med Tomo Jacobson og trommeslageren Kresten Osgood om at spille Variations Om Particular Theme. 5 variationer uden tema er fri musik. Mat Maneri har et hav af udgivelser bag sig. Amerikaneren og den jævnaldrende canadier Kalmanovitsch er en overflod i fri improvisation, der svæver mellem kammermusik og jazz. Jacobson og Osgood spiller op til de to strygere. Det er krøllet, rodet, kosmisk, intuitivt og udfordrende på højt niveau.

Sammen med Sun Araw har Tomo Jacobson lavet soundtracket til computerspillet Velocity Holomatrix Warp 7. Det er indspillet i forbindelse med Vinterjazzen 2017, hvor de spillede i Koncertkirken. De har tidligere turneret og indspillet sammen. L.A. musikeren Cameron Stallones aka. Sun Araw spiller på guitar og synth. Han har bla. erfaring fra psykedelisk rock. VHW7 er en sci-fi psykedelisk free improv oplevelse, der tager en lille time, hvor der bevæger sig gennem tid, rum og steder der ikke har et navn.

Gotta Let It Out

Nikolaj Hess: Spacelab & Strings (Sunnyside Records) CD/DL/stream >> Artur Tuznik/Simon Olderskog Albertsen/Flavia Huarachi: The Space Above (Artur Tuznik) stream

 

Albummet åbner med - en for mig  - kær gammel kending. ECM Country var med på bandet Spoiled Childs CD (og nej, den findes ikke på Spotify), der kom i 2007. Her var nummerets komponist, pianisten Nikolaj Hess, en del af bandet. Nu har han fundet den frem igen og præsenterer den som en del af projektet Nikolaj Hess Spacelab & Strings. Spacelab trioen består som vanligt af Nikolaj, broderen Mikkel Hess på trommer og bassisten Anders AC Christensen. De får følgeskab af en strygerkvartet. Nikolaj Hess' kompositioner har taget farve af den klassiske musik, hvilket han heller ikke lægger skjul på i titlerne, Ravel Reflections, Adagio Kontra Punk. Det er strygerkvartettens klang der mødes med jazztrioens rytme og improvisation.

Nikolaj Hess' instrumentkollega, den herboende polak Artur Tuznik har også lavet et album, hvor han også lader jazz og klassisk musik mødes. Han er medlem af trioen The Space Above, hvor han er sammen med den klassisk uddannede herboende Flavia Huarachi fra Bolivia, der også bruger traditioner fra hjemlandet. Sidste mand er norske Simon Albertsen på trommer og slagtøj. De kender hinanden fra Københavns kreative musikscene. De åbner udgivelsen med arien fra Goldberg Variationerne. Det er i sig selv imponerende, hvordan de er tro mod originalen, samtidig med at de udfordrer den så inderligt, bla. med Albertsens nænsomme slagtøj. Det er betegnende for et smukt og sammehængende kammerakustisk album, der viser en anden og mindre forudsigelig side af mødet mellem klassisk og jazz.

Nikolaj Hess Bandcamp

Facebook Artur Tuznik

Misceo: Better word for love (AMP) CD/DL/stream

Tre et halvt minut inde i nummeret Ramble, overtager trommeslager Frederik Bülow rampelyset. Det sker flere gange undervejs på pladen. Han spiller hæsblæsende ekstatisk og teknisk overbevisende flot. Selv med hans eget band Bangin’ Bülows har han ikke shinet så vildt og inderligt. Jeg beklager overfor de andre medlemmer af Misceo. Frederik Bülow er stjernen på den her plade. 

Nåh, ja, det er han ikke alene. Bülow dannede gruppen sammen med den polske cellist Joasia Cieslak for tre år siden. Med gruppen bygger de bro mellem klassisk musik og jazz. Med mine ører lyder det mest af jazz med strygerinstrumenter. Det er superdynamisk og med komplicerede musikalske konstruktioner.

Danske Adrian Christensen er på bassen, finnen Artturi Rönka sidder ved klaveret og violinist Kern Westerberg fra DR Symfoniorkestret er sidste mand i denne forrygende gruppe.

Pladen kan i allerhøjeste grad anbefales til jazzlytteren der trænger at blive udfordret med nogle strygerinstrumenter. Eller den klassiske musiklytter, der skal høre en af tidens bedste danske trommeslagere. 

http://www.ampmusicrecords.com/releases-1/misceo-better-word-for-love