fredag, september 20, 2019

Anders Vestergaard: Prime Float//Unitary Perfect (Anyines) DL/stream

Det er tre år siden, at trommeslageren Anders Vestergaard udsendte sit første soloalbum, Eel. Nu er han atter aktuel med et udspil, der i denne omgang kun udkommer som digital udgivelse. De to numre passer ellers perfekt til en LP, men der skal selvfølgelig også være penge til sådan en udgivelse. 

Unitary Perfect er over 18 minutters minimalistisk tribal-trommespil på trommernes tammer. Det buldrer i et væk og alligevel sker der ting undervejs, for den opmærksomme og fokuserede lytter. Primefloat er lige så minimalistisk. Her er pulsen mere hektisk, nærmest hæsblæsende. Her er både afrikanske stammer og storbyens heftige dansegulvsbeats nede i trommerne. Det er et mere rent og afpillet udtryk, der står tilbage på denne kompromisløse udgivelse, end det noisefyldte udtryk på Eel.

For tre år siden sammenlignede jeg udgivelsen Eel med den daværende Girls in Airports trommeslager Mads Forsbys Ildjin projekt. Nu har Anders Vestergaard overtaget pladsen som trommeslager i Girls in Airports efter, at Mads Forsby har fået fuldtidsjob som lyddesigner for computerspilsfirma.

torsdag, september 19, 2019

Warmbladder: Symphony Wackoedipus “Metamorphic” (Gotta Let it Out) CD/DL

Et stykke sønderrivende kaotisk elektronisk skørlevned, pakket ind i et lækkert firser inspireret cover. Her må jazzbloggeren bøje sig i støvet. Det er simpelthen alt for skørt. Det betyder også at jazzbloggeren er begejstret. 

Tomo Jacobson fra København, som jeg bedst kender for basspil i den stærkt eksperimenterende ende af jazzen og som indehaver af pladeselskabet Gotta Let it Out, spiller på Midi Ribbon (google det, hvis du ikke ved hvad det er). Han er sammen med Jonathan Leland på elektroniske trommer og percussion og Ignacio Nacho Cordoba på electronics.

CD’en indeholder et fyrre minutter langt eksperimenterende og improviseret nummer. Det er elektronisk musik der meget passende kaldes wackoedious. Et ordspil på skør og Ødipus. Et elektronisk Ødipus kompleks udspillet af tre mænd i et løssluppent og frit univers, hvor der besøges steder, jeg ikke troede fandtes. Stærkt anbefalelsesværdig til nysgerrige og afsporede jazzlytter, der ikke skåner sig selv for noget som helst.

onsdag, september 18, 2019

Fredrik Nordström: Svensk Standard (El Dingo Records) CD/DL/stream

Når jeg tænker på rigtig svensk jazz med kanelbullar, fika og et drys melankoli, så skal der være klaver med. Jan Johansson, Bobo Stenson, Bengt Hallberg, Lars Jansson, Esbjörn Svensson og Jakob Karlzon er blandt dem der lige popper op i min blågule hjerne.

Derfor er det selvfølgelig ekstra modigt, når saxofonisten Fredrik Nordström laver albummet Svensk Standard udelukkende med bas og trommer. Melodierne er taget fra den store svenske sangbog. Der er en indbygget garanti for den gode melodi - på samme måde som svensk stål - det er holdbart og ruster ikke - men går det uden piano?

Georg Riedels Sommar Adjö, som Jan Johansson indspillede i 1964 er en af mine helt store svenske favoritter. Den indkapsler ret præcist den svenske jazzfølelse. Noget som Fredrik Nordström formår at tage et personligt greb på.

Svenskerne kan noget med saxofonen. Barytonsaxofonisten Lars Gullin spillede trio allerede i 50’erne. Det er også hans komposition Kvarteret Oron der åbner albummet. Den enkle, præcise og funktionelle tone med rå kant i Nordströms saxofon er befriende troværdig. Han har den svenske jazz inde under huden samtidig med, at han kommer med et stærkt personligt bud på hvordan musik af Jan Johansson og Alice Tegnér også kan lyde.

Trioens bassist Palle Danielsson er vel også en slags Svensk Standard. Præcisionen er, som den stockholmske Tunnelbana, til at stole på. Svensk Standard er svensk jazz af den rigtigt gode slags - også uden piano.

mandag, september 16, 2019

G.E.K.: Mahatma (Aether) LP/DL

Bag forkortelsen G.E.K. finder man duoen Gud er Kvinde, der består af parret Maria Bertel og Johannes Lund. De er begge drevne musikere på den københavnske free jazz og eksperimentelle musikscene. Her har de med duoen Gud er Kvinde primært skabt eksplosive optrædender med afsæt i free jazzen. De går dog i en noget anden retning på den første fuldlængde udgivelse. Side A på LP er lange toner og klangflader, der bevæger sig i den nedre del af frekvensområdet. Det er meget effektfuldt, når man skruer op på 11 på anlægget, så man også selv bringes i lavfrekvente svingninger,

Maria Bertel spiller på trombone og en gammel analog Yamaha synth. Johannes Lund tager sig af den analoge synth Dark Energy II, violin, piano bas, stortromme, baryton saxofon, klokker og gonger. Her åbner de side B med et nærmest undertændt free jazz nummer, der sniger ind i rummet og besætter dig. Pladen lukker ned en dyster dyb sag, der igen kan ryste sjæl og indvolde. Gud er Kvinde er minimalisme, jazz og frie improvisationer i en berusende og berigende lydsætning. 

Bertil Strandbergs Kvintett: Cirrus (Frederiksberg Records) LP/DL

I 1973 indspillede trombonisten Bertil Strandberg sammen med en kvintet, albummet Cirrus. Det er en af den slags plader, der kun er vokset med tiden. Hvilket også betyder at prisen er blevet rigtigt høj på et original eksemplar af pladen. Det har desværre også været den eneste måde man kunne fat i musikken, da den aldrig er genudgivet. Det har entusiast selskabet Frederiksberg Records gjort noget ved. De har nu genudgivet den i meget gennemført udgave. 

På coveret sidder der en sticker, hvor Sonic Youth legenden Thurston Moore er citeret for at sige: “ A rare-as-hen’s-teeth masterpiece newly unwrapped for your Sonic pleasure head.” Mats Gustafsson har med stor indsigt skrevet nogle omfangsrige linernotes.

Når to musikere fra den hårdt slående ende af musikverdenen anbefaler et album, så kunne man forledes til, at tro at den også er i den vilde ende af jazzen. Det er den ikke. Det er til gengæld et vanvittigt vellykket møde mellem modal jazz og spiritual jazz. Sammen med broderen Göran på piano, Ove Gustavsson på bas, Bjarne Boman på trommer og den på det tidspunkt nyankomne amerikaner til Sverige, Ed Epstein på tenorsaxofon har Bertil Strandberg et stærkt grundlag for at få omsat sin musik.

Göran Strandberg har et nærmest dansende klaverspil, der sprudler af overskud og lethed. Det er Mats Gustafsson også inde på i sine linernotes. Men mest af alt så løber Göran med opmærskomheden i kraft af de fire ud af seks kompositioner som han har bidraget med. Det er melodier med elegance og rigeligt med materiale til de enkelte musikere, at arbejde med.

Arbejde med materialet gør de i allerhøjeste grad. Ed Epstein er bare en ung klør på det her tidspunkt og spiller med en pondus og styrke der passer perfekt til musikken. 

Bertil Strandbergs trombonespil er i den bedste svenske tradition fra både Åke Persson og Eje Thelin. Cirrus er en af den slags genudgivelser der er med til at bekræfte, hvorfor der overhovedet er noget der bør hedde genudgivelse. Det laves ikke bedre - og her handler det både om musik og udgivelse.


søndag, september 15, 2019

Museum Remixed (Palm Spree) 12”EP/DL/stream

Der er en tænding i musikken. En gnist. En latent fare for eksplosion. Når det hele er ovre, går det op for mig at musikken er eksploderet mens jeg lyttede. En slow motion eksplosion. Det skrev jeg i forbindelse med at Terkel Nørgaards trio Reverse udsendte albummet Museum for 2 1/2 år siden. Nu er der kommet en remix EP med fire numre fra Museum LP’en - og endnu en gang eksploderer musikken. Bare på en helt anden måde. Nørrebro pladeforretningen Palm Spree står for udgivelsen af pladen. Fire kunstnere har fået sporene fra musikken overdraget og har skabt helt nye remixes. 

Lord Akton, der lavede remix albummet Spectator I 2017, hvor han remixede Carsten Meinerts legendariske To You plade, har lavet et remix af RFG - og ikke Luna, som der fejlagtigt står på coveret. Det er istedet 99 Blows alias Rasmus Vestervig der har taget sig af den. 

Shatter Hands har remixet Lost. Jeppe Wolmer har taget sig af Edward, hyldesten til Duke Ellington fra Museum albummet. Ellington er langt væk på det formidable mix, der er min favorit på EP’en. Jeppe Wolmer har trukket piano og trommer ind fra originalproduktionen. Med et heftigt dansabelt beat er støvet endegyldigt rystet af mine højttalere.

Museum Remixed er elektronisk DJ musik fyldt med sjæl og helt inde i det pumpende hjerte sidder jazzen.


lørdag, september 14, 2019

Debre Damo Dining Orchestra: 3DO (DDDO) LP/DL/stream

Da de udsendte singlen Yesega Wat for snart fem år siden, blev de et jazzundergrundshit. Det var dansk ethiojazz i særklasse. Allerede med det første album, der kom året efter havde de rykket sig og ville mere end ethiojazz.

Debre Damo Dining Orchestra er et nysgerrigt og udforskende band, hvilket de endnu en gang demonstrerer med albummet 3DO. De tre medlemmmer Peder Mertner Vind, Søren Lyhne Skov og Rasmus Karkov indtager en plads på den danske jazzscene der ellers har været tom.

Der er kun fire numre på pladen. Her har den sidste på side A, 3DO III mest hitpotentiale - det er der hvor lyden fra Afrika træder tydeligst frem, samtidig med at det blandet op med et lækkert synthhook.

Pladens hovednummer 3DO IV fylder hele side 2 med sine over 23 minutter. Her vokser spirituel jazz frem. Søren Skov på diverse saxofoner og Rasmus Karkov på altsax skaber sammen med Peder Mertner Vinds klangflader et mangefarvet syret eksotisk tæppe, hvor Indien og Mellemøsten er blandt bidragsyderne.

Når jeg har hørt pladen til ende, bliver jeg sulten på mere Debre Damo og kan ikke lade være med at tænke på, at 3DO mindst burde have været en dobbelt-LP.

Debre Damo Dining Orchestra har lavet et stærkt tredje album med stemningsfuld vilje, sjæl og intensitet.


fredag, september 13, 2019

The KutiMangoes: Afrotropism (Tramp) LP/CD/DL/stream

De to første plader med The KutiMangoes har været fede. Afro-Fire fra 2014 har været favoritten. Men den status er truet. Jeg har fået et nyt The KutiMangoes favoritalbum. Afrotropism er der hvor The KutiMangoes er blevet voksne. Der både sans (for afrojazz) og samling (det kollektive udtryk i The KutiMangoes har aldrig været stærkere) på pladen.

The KutiMangoes er et af de bedste livebands på den festlige del af den danske jazzscene. Med Gustav Rasmussen og Michael Blicher i spidsen og et intenst spillende band kommer der helt sikkert svedpletter på skjorten, når de er i huset.

Festen og nu også den mere eftertænksomme side har The KutiMangoes mesterligt fået lagt ned i den skrig-gule vinyl, der udkommer på tyske Tramp Records. Med deres vanlige sans for indpakning, sidder man med et flot kraftigt pap-cover i stil med amerikanske pladeudgivelser fra 50’erne og 60’erne.

The KutiMangoes har trukket flere elektroniske elementer ind i den ellers meget organiske musik. Klangfladerne kommer som små pauser i den ellers heftige musik, der trækker på stor inspiration fra Fela Kuti, som f.eks. på Money is the curse.

Pladen er proppet med favoritter. Der er de to rolige numre, Keep you safe og Sand to soil der lukker hver pladeside. Der er også festperlen Call of the Bulbul bird. The KutiMangoes’ Afrotropism er original afrojazz i verdensklasse. Albummet er selvfølgelig stærkt anbefalelsesværdig.


torsdag, september 12, 2019

Espen Berg Trio: Free to play (Odin) CD/DL/stream

I jazzen hedder en klavertrio næsten altid *pianistens navn* Trio. Lige fra Bill Evans til Esbjörn Svensson har det passet. Det gør det stadig. Norske Espen Berg Trio er ingen undtagelse - og det er vel helt fint, når det er ham der har skrevet musikken. Når han er sammen med Bárður Reinert Poulsen på bas og Simon Albertsen på trommer møder han sine medspillere i øjenhøjde. De er sammen om at fremmane musikken. De er i niveau med hinanden.

Det er næsten lettest at fortælle om Espen Berg Trio ved, at fortælle om alt det som de ikke er. Det er ikke det forfinede og enkle nordiske udtryk. Det er smækfyldt med power, men bruger ikke rock som eksempelvis E.S.T. eller The Bad Plus. Noget de til gengæld har meget af, er tæften for melodien. Den dyrkes i intenst dynamiske og komplicerede forløb, hvor de tre musikere udfordrer og udforsker musikken. Espen Berg nævner selv Brad Mehldau som en af sine største inspirationskilder. Det er ikke så svært at høre på Free to play.


onsdag, september 11, 2019

Mikkel Máni Trio: Bobby (Smekkleysa) LP/CD/DL/stream

Tilbage i sommeren 1972 var skak hot shit. Det var ikke kun i skakkredse - men også udenfor. På Island blev verdensmesterskabet i skak afholdt. Den sommer var VM i skak det mest populære TV program på barerne i New York, hvor den ene udfordrer kom fra. Bobby Fischer mødte Boris Spassky i århundredets match, der varede over 2 måneder og var en levende metafor på den kolde krig: USA mod Sovjetunionen. USA og Bobby vandt.

Islandske Mikael Máni Trio har lavet konceptalbummet Bobby, hvor de har ladet sig inspirere af den vilde match og mennesket Bobby Fischer. Guitaristen Mikael Máni Ásmundsson er sammen med bassisten Skuli Sverrison og trommeslageren Magnus Trygvason Eliassen på trommer og vibrafon. Mikkel Máni kommer ind under huden af skakspilleren der gik egne veje - mennesket der ikke tog de mest oplagte valg. Mennesket der tog konsekvensen af at han var et menneske og bevarede sig selv. Han forsvandt nærmest fra jordens overflade og holdte sig skjult fra offentligheden i mange år. 

Mikkel Máni har lavet en god fortællende jazzplade, der kommenterer og fortæller Bobby Fischers historie gennem insisterende kammerjazz.

tirsdag, september 10, 2019

The NuHussel Orchestra: The Forest (Unit Records) LP/CD/DL/stream

De kommer fra Hamborg. Jeg synes ellers mere, at det lyder som om, at de kommer fra planeten Snarky Puppy. NuHussel Orchestra har ligesom førnævnte orkester også lavet en film med optagelserne til albummet. 38 musikere blev brugt under optagelserne, hvor ingen eftersigende kom til skade.

Jeg forsøger at tage en vis ironisk distance til projektet. Det er faktisk ikke let. Jeg elsker de funky messingladede bands, hvor der smides en fusions keyboard ind som en breakdown godbid midt i numrene. Det kan NuHussel til punkt og prikke.

På den måde er der måske ikke så meget nyt. Dog er tysk rap ikke noget jeg har hørt med Snarky Puppy. NuHussel Orchestra er tysk præcision og gode arrangementer med en funky nerve. Kan klart anbefales til alle de messingliderlige funk og fusionsglade lyttere derude.

mandag, september 09, 2019

Sarah Elgeti Quartet with Friends: Dawn comes quietly (Gateway) CD/DL/stream

Det er som at træde ind i starten af et eventyr. Der hvor den fredelige pagt mellem dyr, mennesker og natur er grundlaget for en ophøjet ro. Hvor solen skinner og regnen lige er ophørt. Sådan lyder Sarah Elgeti. Den herboende tyske saxofonist Sarah Elgeti laver jazz som ingen andre herhjemme.

Hun spiller både på fløjte, basklarinet og saxofon - og jeg må nok indrømme at jeg har en svaghed for numrene med fløjte. Nils Raae på tangenter og mundharpe, Anders Fjeldsted på bas og Henrik Holst Hansen på trommer udgør den faste besætning på pladen, hvor der undervejs er besøg af Sidsel Storm (vokal), Marianne Eriksen (barytonsaxofon), Søren Birkelund (klarinet) og Alexander Kragelund (violin).

Sarah Elgeti har skrevet pladens ni første numre, hvor vi kommer omkring de forskellige årstider og stemninger der er i eventyrskoven. Til sidst har hun inkluderet to Carl Nielsen kompositioner; En Sommeraften i et perlende bossa-arrangement med en skøn Alexander Kragelund solo og Tit er jeg glad, hvor hun ligesom på En Sommeraften bruger fløjten. Her er Sidsel Storm med på vokalen der omsætter B.S. Ingemanns smukke melankolske tekst. En flot afslutning på et vellykket jazzalbum der er helt sit eget - ikke fordi det er underlig og kompliceret musik. Måske mest af alt fordi Sarah Elgeti går ned ad veje i jazzen, der ikke betrædes så ofte længere.

søndag, september 08, 2019

Flat Bop: Soupe de Loop (Flat Bop) LP/CD/DL/stream

Bag det pudseløjerlig navn Flat Bop og den endnu mere pudseløjerlige titel Soupe de Loop finder man en debuterende trio bestående af Christoffer Gausdal Find på tenorsax, Gunnar Sjur Ringøen på Hammond og Chris Falkenberg Rasmussen på trommer - Stefan Friis Ringive er med som gæst på trombone på hele albummet. Hele herligheden er pakket ind i et gatefold cover og er på gul vinyl, Så langt, så godt...mmmmm…gul vinyl.

Musikken er i den blues og soulinspirerede ende af jazzen, der står oven på hard boppen. Det er udadvendt og swingende jazz, der spreder god stemning. Flat Bop har et behageligt tilbagelænet udtryk, hvilket kan være overordentligt svært, at få til at fungere. Det får de til at fungere uden problemer. Musikken er indspillet live - der er ikke så meget pis her. 

Flat Bop har begået en god debutplade, hvor det kollektive og samlede udtryk er deres force. De forsøger ikke at stikke ud for hinanden. Det klæder dem og musikken.

fredag, september 06, 2019

Mette Juul: Change (Universal) CD/DL/stream

Nerve og indlevelse er termer jeg ofte bruger i mine bloggerier om jazzen. I mangel af bedre og ganske passende vil jeg også trække dem frem denne gang, når jeg skal beskrive Mette Juuls musik og udtryk. Sangerinden og guitaristen Mette Juul har lavet sit fjerde album. Hun skærer helt ind og lader melodierne stå rene og enkle med sparsom instrumentering. Et modigt og godt træk. 

Undervejs bruger hun forskellige sublime musikere; Heine Hansen (piano. mundharmoniak, Rhodes), Ulf Wakenius (guitar), Lars Danielsson (bas), Gilad Hekselman (guitar) og Per Møllehøj (guitar)

De forskellige musikere er med til at farve numrene, hvor Mette Juul også selv spiller på akustisk guitar. Hun tager afsæt i standardjazzen og krydrer den med sine egne numre, hvor singer/songwriter genren kigger frem. Change er med sit forfinede og enkle udtryk et seriøst bud på vokaljazz med nerve og indlevelse.

torsdag, september 05, 2019

Exoterm: Exits into a corridor (Hubro) LP/CD/DL/stream

Det lyder måske ikke så pænt at kalde det smadre-jazz. Men det lyder sådan. "Ska’ du ha’ baaaaank?" Og inden saxofonen når at svare får den høvl. Det samme gør guitaren og trommerne. Bassen slipper mere nådigt.

Exoterm er norsk/amerikansk supergruppe der også har styr på hvordan jazz skal smadres og hvordan man smadrer noget med jazz. Nels Cline (guitar) og Jim Black (trommer) er legender indenfor den type jazz, hvor der gerne trædes lidt forkert. Fra Norge kommer Kristoffer Berre Alberts (saxofon) og Rune Nergaard (bas), hvor sidstnævnte bla. er kendt fra Bushman’s Revenge.

Det er vildt og lidt frit. Rune Nergaard og Jim Black samler og går gerne i en retning med rytme, der får det til at lugte lidt af prog og psych. Nels Cline er ikke uden grund at regne blandt nutidens stilskabende guitarister. Noise og spacede ting blander sig med Kristoffer Berre Alberts utilpassede saxofonspil.

Exoterm er et omfavnende inferno af besatte lyde og eskapader.

tirsdag, september 03, 2019

Jeppe Zeeberg: Universal Disappointment (Jeppe Zeeberg) LP/DL/stream

Efter konceptalbummet The Four Seasons fra 2017 og solopladen Eight seemingly unrelated Pieces of Music fra 2018 har Jeppe Zeeberg atter rystet posen. Håret stritter stadig men ellers er det endnu et helt anderledes Zeeberg album. Og så alligevel ikke. 

Hvis du endnu ikke har opdaget Jeppe Zeeberg - har du for det første ikke læst det jeg skriver her på bloggen og for det andet så er albummet Universal Disappointment, et vanvittigt godt sted at starte for nybegyndere ud i foreteelsen: “Jeppe Zeeberg-lytning.”

På LP’en er Zeeberg sammen med flere af de musikere som han har samarbejdet med gennem karrieren - bla. i Horse Orchestra; Petter Hängsel, Casper Nyvang Rask, Henrik Olsson, Anders Vestergaard og flere andre.

Den er forfriskende og boblende glædesfyldt fra start til slut. På den mildest talt omvekslende plade kommer vi omkring gammel jazz, som på Looks like noodles to me og skæv rock, som på Svein Rikard. For så at skifte til nedtonet nordisk triojazz, som på Untitled, England 2016, der selvfølgelig i allerbedste Zeebergske ånd går over i en spirituel stemning med blæserne i centrum.

Det er humor, frækhed og en afgrundsdyb stor og stærk kærlighed til jazz og musik der strømmer lytteren i møde. Når jeg hører den nærmest poppede The Temple of Great Ambivalence og den vidunderlige Directions on What to do med Anja Tietze Lahrmann på vokal, så er den gode stemning sikret og en af årets bedste jazzplader er hørt til ende. 

Lyt! Hold dig ikke tilbage. Hvis du bliver skuffet, så er det ikke pladen, der fejler noget. Så har du helt andre problemer, at slås med; du kunne eksempelvis være døv eller bare have sat den forkerte plade på.

torsdag, august 15, 2019

Maluba Orchestra (Stunt) LP/CD/DL/stream

For fem år siden deltog Marilyn Mazur, Fredrik Lundin, Kasper Bai og flere andre i en kompositions workshop under ledelse Darcy James Argue. Ud fra det voksede ønsket om at lave et ensemble med muskler til og klangmuligheder for ny rytmisk kompositionsmusik. De har spillet flere koncerter siden da under navnet Maluba Orchestra. Nu foreligger deres første album med noget af den musik som de har komponeret.

Det betyder også at albummet er en vildt afvekslende rundtur i tre verdener - betragtet fra samme vinkel. Her er den - i dette selskab - mindre kendte og yngre Kasper Bai, en sand vildbasse. Det over 11 minutter lange nummer Marcology part I-III er en hyldest til den franske guitarist Marc Ducret, der som Ducrets musik er aldeles vilter og temperamentsfuld.

Der er så meget at glæde sig over med Maluba Orchestra. 13 stærke musikere, hvor personligheder som eksempelvis Pernille Bevort og Tomasz Dabrowski brænder igennem. De har også fået nogle kompositioner, hvor det kan lade sig gøre. Fredrik Lundin har lavet åbningsnummeret Circling Back med de gamle helte og inspirationskilder, Paul Bley og Ornette Coleman i tankerne. 

Marilyn Mazur tager orkestret gennem både det beroligende med Windy Wish og det heftige med Maluba Fanfare. Igen handler det om at bruge det store og vildt dynamiske orkester - og det gør de alle tre. Maluba Orchestra er meget let at holde af, når man som jazzfan sætter pris på nye originale og udfordrende kompositioner der får musikene til, at vise deres bedste sider frem. 

Jeg ved at der lige nu arbejdes på, at Maluba Orchestra næste år kan komme på landevejen og ud i landet med musikken. Her fra bloggen får de en kæmpestor anbefaling.

onsdag, august 14, 2019

Michele Rabbia/Gianluca Petrella/Eivind Aarset: Lost River (ECM) LP/DL/stream

Kung Fu legenden Bruce Lee sagde en gang noget i retning af: “Be like water”. Vær ligesom vand, hvor du tager form efter omgivelserne. Er vandet i et glas, så former det sig efter glasset. Er vandet i en sø...og så videre. Pointen er blandt andet, at vandet stadig er vand selv om det er i nye omgivelser. 

Guitaristen Eivind Aarset som jeg bedst kender fra samarbejdet med Nils Petter Molvær og trombonisten Gianluca Petrella som jeg bedst kender fra samarbejdet med Enrico Rava, er de to musikere som trommeslageren Michèle Rabbia bruger på albummet Lost River. En overraskende kombination og så alligevel ikke. Det er ECM, når det er bedst. Petrella og Aarset er ligesom vand.

Vi befinder os i ambient jazz universet, hvor Jon Hassell er guruen. Og for ligesom at fuldende vand-metaforen, så har Rabbia’s flydende numre fået titler som Flood, Night sea Journey og What The water brings. Musikken har en lettere dyster grundtone. Noget der er meget klædeligt og passende for den filmiske musik.

tirsdag, august 13, 2019

Kuba Wiecek Trio: Multitasking (Polskie Nagrania/Warner) >> Jerzy Maczynski: Jerry & The Pelican System (Polskie Nagrania/Warner) >> Lukasz Borowicki Sextet: Morbidezza of decadence (Multikulti Project) >> Adam Baldych Quartet: Sacrum Profanum (ACT)

Fire nye polske jazzplader, hvor tre af dem har det tilfælles, at hovedmændene på pladerne har været omkring et dansk konservatorium. To af pladerne udkommer ligefrem i den legendariske Polish Jazz serie, der blev genoplivet for et par år siden - serien der var med til at bringe fine folk som Komeda og Stanko frem i lyset.

Altsaxofonisten Kuba Wiecek er aktuel med sit andet album i Polish Jazz serien. Han har gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København og har spillet med bla. Jonas Johansen og Kathrine Windfeld. På albummet Multitasking - der mellem os sagt er en regulær knaldperle - spiller han med trioen bestående af bassisten Michael Baranski og trommeslageren Lukas Zyta. Musikken er enkel og rå med klare melodilinjer og rytmer. Det er ekspressiv jazz med humor og ungdommeligt overskud. Jazz Masala er et pladens mange højdepunkte med sine håndklap og vokale fremstilling af rytmen. 

Saxofonisten Jerzy Maczynski har gået på konservatoriet i Odense, inden han startede på Berklee College of Music i Valencia i Spanien, hvor han stadig går. Han har lavet en power-kvintet plade. Det er kraftfyldt og energisk musk, hvor trompetisten Marcin Elszkowski er en god makker sammen med Maczynski. Pladen er en stærk kompositorisk plade, hvor den ungdommelige idérigdom er en klar gevinst.

Guitaristen Lukasz Borowicki bor stadig i Odense, hvor han har samlet halvt polsk og halvt dansk sekstet. Mads la Cour på flygelhorn, Bartlomiej Wawryniuk på altsax, Søren Gemmer på piano, Mariusz Prasniewski på bas og Anders Mogensen på trommer udgør det stærke hold. Udgangspunktet for musikken har været muligheden for at gå i dybden med et lidt større ensemble, der stadig har en størrelse, hvor det er muligt at kommunikere hurtigt. Sekstetten er et kollektiv, hvor Borowickis åbne kompositioner omfavnes. Og det er endnu en gang en fornøjelse med Mads la Cours flygelhorn.

Den sidste plade er med violinisten Adam Baldych, der er aktuel med sit fjerde album. Sammen med kvartetten har han lavet et konceptalbum, hvor det handler om middelalderlig mystik, renæssancemusik og russisk avantgarde blandet op med Baldychs egen musik. Det er blevet et smukt kammerjazz album, hvor klassisk musik og jazz mødes ganske umærkeligt. Det polske unikum Baldych har lavet sit bedste album.

mandag, august 12, 2019

Søren Siegumfeldts String Swing: This is Meschiya Lake (Stunt) CD/DL/stream

Der er gået over 10 år siden den sidste String Swing plade udkom. Saxofonisten Søren Siegumfeldts band er nu tilbage med en ny sangerinde ved mikrofonen. Og sikke en sanger. Meschiya Lake fra New Orleans har allerede optrådt i flere forskellige sammenhænge herhjemme.
Pladen åbner med et godt “voksen” nummer. Leonard Cohens Everybody knows byder os indenfor med en velkendt melodi. Her rammes jeg første gang af Meschiya Lakes vildt fede intonering og timing. Lakes tilgang til musikken, personificerer New Orleans’ kælenavn, Big Easy. En tilbagelænet og let tilgang til livet og i det her tilfælde musikken.

Meschiya Lake har smerten og det levede liv med i musikken. Det var gennem dokumentarfilmen True Family, at Siegumfeldt opdagede Lake. Det er en film om kampen mod en naturkatastrofe, narkotika og onde viljer.
Søren Siegumfeldt lader Lake komme til orde på halvdelen af pladens numre, hvor han har skrevet melodierne. Det er stærke og gribende numre. Det iscenesættes af et velspillende swing band og en stemme med nerve af samme sjæl som Billie Holiday, Bessie Smith og Dinah Washington.
This is Meschiya Lake er et meget anbefalelsesværdigt comeback for Søren Siegumfeldts String Swing.

søndag, august 11, 2019

Scott Hamilton Quartet: Danish Ballads & More (Stunt) LP/CD/DL/stream

Den amerikanske saxofonist Scott Hamilton har i de senere år arbejdet sammen med en dansk/svensk gruppe, der først udløste en liveplade og siden en plade med svenske ballader. Nu er der også kommet en plade med danske ballader og lidt mere - hvilket vel ikke er så logisk og ligefremt som en med svenske ballader.

Der er de helt indlysende melodier. Bent Fabricius Bjerres Alley Cat der vandt en Grammy i 1962 og nåede nr. 7 på Billboard hitlisten og bør være kendt af en enhver amerikaner. Herefter tynder det nok ud med melodier som Scott Hamilton kunne nynne inden han lavede pladen. Han må formodes at være blevet klædt på af de andre i gruppen, ikke mindst kvartettens eneste dansker, trommelslageren Kristian Leth.

Der er dog en rimelig chance for at Scott Hamilton har hørt I skovens dybe stille ro, der i jazzsammenhæng nærmest er komponeret af Niels Henning Ørsted Pedersen. En anden melodi som NHØP med garanti har skrevet er, My Little Anna. En vidunderlig melodi, der sætter en tyk streg under, at NHØP også var en habil komponist (her bliver jeg nødt til at trække en af mine kæpheste frem: NHØPs samarbejde med George Shearing - lyt til deres udgave af My little Anna og dit liv bliver med det samme lidt bedre).

Forelsket i København, Dansevise, Det var en lørdag aften (var den ikke lidt svensk?) og flere andre får også en tur af saxofonisten, der har Coleman Hawkins, Lester Young og Ben Webster med i bagagen. Det fungerer generelt godt. Jeg kunne dog godt have undværet Take it easy.

Afslutningsvis et lille hip for den afsluttende Svinninge Blues af Erik Moseholm og Oscar Pettiford. Pladens bassist Hans Backenroth lavede en skøn soloversion af den i 2009 på pladen Bassic Instinct (desværre ikke på Spotify). En dejlig svingende blues, hvor Hamilton sætter tenorsaxofonen lækkert ind i musikken - iøvrigt godt bakket op af pianisten Jan Lundgren.

lørdag, august 10, 2019

Møllehøj/Andersson/Fryland: A ghost of a chance (Hobby Horse) CD/DL/stream

Billie Holiday, Frank Sinatra og Bing Crosby har været der. Det er en rigtig god sang af den gamle skole. I don’t stand a ghost of a chance. Det er også titlen på Per Møllehøj, Richard Andersson og Andreas Frylands fælles album, Ghost of a chance - når noget er komplet usandsynligt at lykkes med, men alligevel skal prøves.

Trioen dyrker de gamle melodier, der er blevet til jazzens standards - de melodier, hvor melodien er stærk og gangbar og kan tåle lidt af hvert. Sange der altså har mere end Ghost of a chance for at lykkes.

Albummet er et godt katalog for en jazzmusiker, der vil være med i jam session. Coltranes 26/2, Monks Pannonica, Swallows Falling Grace og altså nogle af de helt gamle melodier, som It could happen to you, der blev kendte via musicals.

Det er tre drevne svende, der med ro og overskud leverer den ene lækkerbisken efter den anden. Det er ikke pumpede jam session versioner, hvor der skal pisses territorier af. Det er tre ligesindede musikere, der har lavet en plade, der ikke gør larmede meget opmærksom på sig selv. Så meget desto mere er der grund til at lytte.

fredag, august 09, 2019

Teguh Permana & Yngel (Resonans) LP/DL/stream

De to danske guitarister Emil Palme og Taus Bregnøj-Olesen der udgør eksperimental-duoen Yngel har været i Indonesien, hvor de mødtes med Teguh Permana, der spiller på det indonesiske strygeinstrument tarawangsa. Permana spiller også duoen Tarawangsawalas, der har spillet herhjemme flere gange. Permana mestrer som en af få unge, den sundanesiske musikform tarawangsa. Det er musik omgærdet af mystik, hvor ceremonier kan vare op til et helt døgn, hvor mange ender i en dyb tilstand af trance.

Det er sanselig og skrøbelig musik. Det er bevidsthedsudvidende musik, hvor tid og rum ophæves. Det er ikke muligt at afgøre hvor den traditionelle indonesiske musik fletter sammen med danskernes improviserede guitarspil - der opstår et hele. Yngels møde med Teguh Permana er emotionelt ladet med dybe stemninger. Det er en stærkt anbefalelsesværdig plade af høj international klasse. Muligvis er det musik for de få - den oplevelse som de får er stor.

torsdag, august 08, 2019

Bill Frisell/Thomas Morgan: Epistrophy (ECM) LP/CD/DL/stream >> Giovanni Guidi: Avec le temps (ECM) CD/DL/stream

Det føles som hvis de var inviteret hjem i min stue for at spille en koncert. Bill Frisell og Thomas Morgan er atter aktuelle med et duoalbum. 

Bill Frisell har en fortællende guitarspil. Det handler om gamle dage og nye steder han har besøgt. Han tager den gamle popsang Save the last dance for me og bruger den som løftestang for en længere fortælling om samvær og en tid der var. Han tager os med ind musikken. Thomas Morgan sørger med bassen for, at fortællingen bliver belyst på den rette stemningsfyldte måde.

Duoen begiver sig også ud i fortællinger uden umiddelbar retning. Som Mumbo Jumbo, der som titlen angiver, bliver en nonsens snak. Frisell og Morgan tager os på denne live indspilning fra Village Vanguard omkring en række fede jazzstandards; Lush Life, Epistrophy etc. Det er meget let at anbefale denne plade. Lyt med hjertet og resten følger med.

Thomas Morgan er også aktuel på en anden ECM indspilning. Den italienske pianist Giovanni Guidi har haft Morgan med i sin trio i adskillige år, hvor Joao Lobo spiler trommer.

Denne gang har Guidi udvidet med guitaristen Roberto Cecchetto og saxofonisten Francesco Bearzatti, der ligesom Guidi har spillet med Enrico Rava.

For nylig sagde Giovanni Guidi om Thomas Morgan, at han ikke kendte til andre musikere, der var så meget inde i musikken og omkring hver enkelt tone, at han hele tiden fangede alt det der skete.

Det er Thomas Morgan! Det er derfor jeg bliver ved med at finde ham spændende. Der sker noget i musikken og Morgan forstår og omsætter det. Det er Guidi’s plade et godt eksempel på. Pladen åbner og lukker iøvrigt med trionumre. Endnu en stærk europæisk jazzplade fra Manfred Eicher og co.

onsdag, august 07, 2019

Sofia Ribeiro: Lunga (Sofia Ribeiro) CD/DL/stream

Det er den portugisiske sangerinde Sofia Ribeiro’s tredje album. Hun er bosat i New York og omgiver sig med trioen, Juan Andres Ospina på piano, Petros Klampanis på bas og Marcelo Woloski (fra Snarky Puppy) i på percussion. De har alle erfaring fra Banda Magda, der ligesom Ribeiro har optrådt flere gange i Danmark. Stilen er heller ikke langt fra Banda Magda’s, hvilket er tydeligt på titelnummeret Lunga. Her mødes verdensjazz og brasiliansk musik - mens der synges med et vemodigt smil.

Det er åben og indbydende musik, hvor Sofia Ribeiro’s charme og nærvær er den bærende del. At hun er sammen med nogle musikere, der bobler over af spilleglæde og virtuositet understøtter i allerhøjeste grad hele projektet. Det er portugisisk sang, jazzet stemning og beroligende latin. 

tirsdag, august 06, 2019

The HUM: II (Insula Jazz) >> Blind Man’s Band: Surviving Flies (Insula Jazz) >> Ethan Bokma: Dance Earth! Shake off these borders (Insula Jazz) >> Kogarashi: All sorrow feels ancient (Insula Jazz)

Så er der havnet en ny sending kassettebånd fra Insula på anmelderbordet. Det sker samtidig med at den britiske pladebrancheorganisation BPI melder om fremgang i salget af kassettebånd. Det er vel at mærke mainstream navne der er gået frem. Undergrundsmusikken trives også godt på kassettebånd. Det er de fire aktuelle udgivelser et godt eksempel på. Pladeselskabet Insula er en domkirke for den mærkelige, underlige og ikke klart definerbare musik. Musik, der er som skabt til kassettemediet.

The HUM er tilbage på bånd. To år efter udgivelsen af debutbåndet er der kommet en ny kassette med kvartetten med Henrik Pultz Melbye, Henrik Olsson, Nicolai Kaas Claesson og Rune Lohse. De skuffer ingenlunde med deres deres nye. Det er en grænseløst rå udløsning, hvor elektronisk støj blander sig med deres vanlige instrumenter. De bevæger sig gennem improviserede højenergiske forløb med stor intensitet.

Det er også Blind Man’s Band’s andet bånd. Christian Rønn på würlitzer og effekter, Claus Poulsen på bas og clausophone og Kevin Angboly på trommer har endnu en gang lavet et bånd, hvor syrerock, freejazz og larm mødes i et langt intenst gruppeknald. Surviving Flies kan anbefales til dem, der savner noget der er vildere end Miles Davis’ Pangea og Dark Magus.

Ethan Bokma er fra Canada og spiller på basklarinet. Sammen med trommeslageren Danny Gorham laver han freejazz blandet med drone og noise. På båndet høres de over fire forløb, der bringer lytteren gennem store klangflader, spidse tilløb og voldsomme skift. 

Kogarashi består af guitaristen Tashi Dorji fra Bhutan og saxofonisten Patrick Shiroishi. Dorji har bla. lavet et par plader og været på flere turnéer sammen med saxofonisten Mette Rasmussen. Båndet indeholder en live-indspilning fra klubben Coaxial, hvor de to musikere begiver sig ud i en free jazz samtale. Et møde i nuet mellem ligesindede, der skaber freejazz med et lettere østasiatisk præg.

mandag, august 05, 2019

Niclas Knudsen: Alt er ego (Big Note/Gateway) LP/DL/stream

Det er umuligt at komme uden om, at guitaristen Niclas Knudsen er med i Kalaha og Ibrahim Electric - og at han i 90’erne var med i When Granny Sleeps og desuden har lavet flere soloplader - alle i jazzgenren. Han har med flere års mellemrum konstant formået, at placere sig på forkanten af dansk jazz. Det gør han ikke med sit første album i eget navn, hvor han synger. Det er nemlig ikke en jazzplade.

Det er en popplade, der modsat den musik Niclas Knudsen ellers primært laver, ikke befinder sig på genrens forkant.

Det er pop med rødder i dansk poprock fra 70’erne til 90’erne - et sted mellem Søren Kragh Jacobsen og Rasmus Nøhr. Der er numre med lidt afro og lidt reggae i stemningen. Det er Niclas Knudsen der står ved mikrofonen, hvor han også har taget guitaren med. 

Det er med afvæbnende ord, at Niclas Knudsen synger om, at han kan tage sin guitar og fjerne sorgerne. Det er enkelt, banalt og helt sikkert sandt. Der er selvfølgelig drysset en masse guitarlækkerier ud over pladen. Det er Niclas selv der både spiller guitar og bas, herudover medvirker Mads Andersen på trommer og percussion og Dan Hammer på Hammond og Fender Rhodes.

søndag, august 04, 2019

Jonathan Slaatto/Carsten Dahl: YDUN improvisationer (Gateway) LP/DL/stream

Da det klassiske Ensemble Midtvest startede sit samarbejde med Carsten Dahl omkring improvisation i 2007, satte det gang i en spændende og udviklende proces for det klassiske kammerensemble, der er hjemmehørende i Herning. 

Nu er der kommet et spin off af samarbejdet. Ensembles cellist Jonathan Slaatto har lavet en duoplade sammen med Carsten Dahl. Det er en opsigtsvækkende plade på flere planer. Den er udkommet på vinyl i noget nær den smukkeste indpakning jeg har set. Indpakningen komplementerer musikken i en sjældent set grad. 

Det er Jonathan Slaattos broder Øivind Slaatto der har designet coveret. Broderen der oprindeligt er uddannet musiker , valgte istedet at gå designvejen. Han har bl.a. designet højtalere for B&O og lamper for Louis Poulsen og Le Klint. Selve vinylpladen er i hvid vinyl uden label - i stedet er pladetitlen præget ned i vinylen. Pladecoveret er i hvidt med et stykke tyndt egetræ i midten. Enkelt og betagende smukt.

Det er lige præcis også det som musikken er. Enkel og betagende smuk. Slaatto og Dahls 11 improvisationer bevæger sig i en let melankolsk stemning. Det er to erfarne musikere der mødes i grænselandet mellem klassisk og jazz, i en verden af musik der er komponeret og opstået i øjeblikket. De tager roen med ind i den smukke musik. Musik der har et filmisk skær med drama og spænding. Det er en blanding af rene improvisationer med bare to instrumenter og numre med diskrete overdubs. YDUN er samlet set en god påmindelse om hvorfor den fysiske udgivelse stadig har en berettigelse. Måske den smukkeste vinyludgivelse i år.

lørdag, august 03, 2019

Red Kite (RareNoise Records) LP/CD/DL/stream >> Bushman’s Revenge: En hån mot overklassen (Hubro) LP/CD/DL/stream >> Gard Nilssen Acoustic Unity: To whom who buys a record (Odin) LP/CD/DL/stream >> Elephant9: Psycehdelic Backfire I & II (Rune Grammofon) LP/CD/DL/stream

Hvis der er noget som nordmændene er mestre i, så er det udsyret heavy/prog/psych med rødder i improvisation og jazz. Red Kite er et af e bedste eksempler. De har bl.a. erfaringer fra Elephant9, Shining, Bushman’s Revenge og Grand General. Det er det engelske pladeselskab RareNoise der står bag udgivelsen af deres debut, der byder på ætsende frisk psych med orgel, guitar og masser af smæk på trommerne. Titler som 13 enemas for good luck og Focus on insanity giver en god idé om det der sker på albummet, der åbner med Alice Coltrane’s spirituelle Ptah, The El Daoud.

Guitaristen Even Helte Hermansen fra Red Kite er også aktuel med et nyt album med trioen Bushman’s Revenge, der efter 7 albums på selskabet Rune Grammofon er rykket til Hubro Records. Bandet holder fast i blandingen af forholdsvis straight jazz, som på deres forrige album, hvor John Coltrane er en helt. Der er også masser af tråde og tråd til Hendrix på et album der peger i nye retninger for Bushman’s Revenge.

Fælles for alle pladerne i denne anmeldelse er, at de udkommer på vinyl (jazzbloggeren har dog måttet nøjes med CD’er i denne omgang) - og at der i det hele taget er gjort noget meget ud af den fysiske udgivelse. Meget profetisk hedder Gard Nilssens album - trommeslageren fra Bushman’s Revenge - To whom who buys a record. Han spillede i år på Copenhagen Jazz Festival med trioen Acoustic Unity med bassisten Petter Eldh og saxofonisten André Roligheten. Her er hverken prog eller psych. Nu handler det om powerjazz uden filter. Det er en nutidig norsk udgave af new yorker loftjazz fra 60’erne

Går du også rundt og savner en norsk dirty bad ass Hammond trio? Så behøver du ikke at lede længe. Elephant 9 er svaret og sør’me om de ikke er aktuelle med hele to albums på samme tid. Trioen med Ståle Storløkken ved stærkt forvredne og distortede Hammond har besøg af guitaristen Reinar Fiske på den ene af pladerne. Her starter de ud med en meget alternativ version af Stevie Wonders You are the sunshine of my life. Musikken er beskidt og psykedelisk med klare rødder til de tidlige 70’eres rock, hvor improvisation og sære farver gik godt i spænd. Trommeslageren Torstein Lofthus er med i Red Kite - hermed nåede jeg vejen rundt.