tirsdag, maj 30, 2023

Caktus: Flimrende (Barefoot Records) LP/DL/stream

 

Det et et kammermusikalsk møde, hvor jazzens improvisation, moderne klassisk musik og grooves er udgangspunktet. Caktus har lavet en ambitiøs vinyludgivelse, hvor de 10 numre på pladen ledsages af 10 billeder i LP størrelse og 10 ledsagende tekster. Bandleader, komponist og saxofonist Maria Dybbroe har lavet et bemærkelsesværdigt udspil med albummet Flimrende. Sammen med Zeki Jindyl på altsax, Thorbjørn Kaas på cello og bas, Frederik Hagner på bas og Tobias Andreassen på trommer udbygger Maria Dybbroe bandets univers og det de skabte på det forrige album Under solen.

Maria Dybbroe har selv skrevet de små digte der hører til numrene, udover en enkelt af Pia Tafdrup. Ligesom der er et digt til hvert nummer, så er der også et billede taget af fotografen Liv Moeslund.

“Nogle gange er jeg blot med i lommen, andre gange er det mig der har nogen med i lommen. Det føles godt at være i bevægelse. At flytte sig” sådan skriver Maria Dybbroe til nummeret Liv, hvor det tilhørende billede er taget gennem et togvindue, hvor man kan se skoven der flimrer forbi og spejlingen i vinduet af en passager. Det er så fint og konkret. Samtidigt er det åbent for tanker og tolkning, sammen med musikken. Maria Dybbroe og Caktus åbner op for en anden vej ind i musikken. Det udfylder den og bruger den.

Pladen kræver og fortjener fordybelsen. Den skal opleves i den flotte fysiske udgivelse. Stor anbefaling herfra.

Bandcamp

fredag, maj 26, 2023

Baryl: Hvad fanden sker der? (Vikbraphonia/Gateway Music) LP/DL/stream

 

Forventningerne er skruet i vejret. Debutpladen var bemærkelsesværdig og høstede stor ros. Jeg havde Baryl med på listen over de bedste danske jazzudgivelser. Desuden fik bandleader og vibrafonist Viktoria Holde Søndergaard både Tivolis jazzpris og Aarhus Jazz Festivals talentpris.

Baryl er klar med en opfølger og har denne gang gæster med. Det er grænsende til genialt at drage erfarne jazzfolk som trompetisten Jakob Buchanan og percussionisten Marilyn Mazur ind i Baryls univers. Men det er egentlig for at drysse guldstøv på en plade der skinner i forvejen.

Baryl består udover Viktoria Holde Søndergaard, af Lasse Damsgaard på saxofon, Ludvig Søndergaard på trommer og Lukas Loeb på bas. Det er en godt spillende kvartet, der bringer Viktorias musik sikkert ud i verden.

Albummet sparkes i gang med den korte intro Min politiske holdning I - herefter kommer Vælter, hvor Buchanan og Mazur er med. Det er rolig start på albummet, hvor de to stjerner får megen plads - hele tiden understøttet af Viktorias smukke vibrafonspil. Den efterfølgende Kunne være bedre bringer saxofonisten Lasse Damsgaard i fokus. Arrangementet af nummeret der er i den rolige ende, er hele tiden spændende. 

Nummeret Flere og flere og mere og mere, har et lækkert flow, der afbrydes af nogle halsbrækkende (og teknisk krævende) indskud, hvor Mazur og Søndergaard bringer de gode ting frem i hinanden. Det er vildt, heftigt, blidt og tungt. Blødt igennem er endnu en af den slags interludes på albummet, hvor Baryl kommer helt ud til kanten. Titelnummeret Hvad fanden sker der? er Baryl når de er allerbedst. Det smukke og melodiske veksler med det vilde og ekspressionistiske.

Jeg er ikke kun begejstret for albummet. Jeg er begejstret for Baryl og den retning og det niveau de indtager. Du kan lige så godt hoppe på Baryl-vognen nu og blive fan. Dit liv bliver kun federe efter det.

Baryl på Facebook

torsdag, maj 25, 2023

Katsura Yamauchi: Mori (jvtlandt) CD/DL/stream

 

For tre år siden da coronaen rasede fik jeg et yndlingsalbum. Den japanske trio Sagaing og deres beroligende album Aki leverede skønheden midt i al meningsløsheden. 

Nu er der dukket et nyt album op med saxofonisten fra trioen, Katsura Yamauchi. Det er en soloplade, hvor han udelukkende spiller på sopranino saxofon - saxofonen der er den andenmindste i saxofonfamilien. 

Som undertekst til pladens titel Mori, der betyder skov på japansk, står: “Wandering in the forest, heading towards the light.” Det er beskrivende for den søgende og poetiske musik som Yamauchi spiller. Han tager os med på en udforskende tur, hvor han sætter lyd på turen i skoven. Det er en plade, der vokser stille frem som de spæde grønne blade på træerne. 

jvtlandt


onsdag, maj 24, 2023

Sebastian Rochford: A short diary (ECM Records) CD/DL/stream

 

Lyden af pladeselskabet ECM er for mange indbegrebet af en veldefineret krystallinsk lyd, hvor der er rum og plads. Det er ikke det, der springer i ørene når man lytter til trommeslageren Sebastian Rochfords første plade i eget navn på pladeselskabet. For det første er den hverken indspillet i Oslo eller Lugano, hvor mange ECM indspilninger er bragt til verden. Den er indspillet i Aberdeen.

Selv om Sebastian Rochford er kendt som trommeslager fra Polar Bear, Sons of Kemet, Brian Eno, Andy Sheppard og ikke mindst Nicolai Munch Hansens sidste album, Det flimrende lys over Brabrand Sø, så er det som komponist at han kommer i fokus på albummet. Kit Downes spiller klaver - mens Rochford spiller meget diskret på trommerne. Klaverlyden er mere stue-agtig end den man er vant til fra ECM. Det er også pointen med albummet, hvor nærvær og intimitet er i fokus. Han har dedikeret albummet til faderen som han mistede sidste år. Melodierne er enkle og smukke og de fremføres behageligt roligt. Iøvrigt er den med sine 37 minutter i den korte ende af ECM pladerne. Et vellykket album.

Sebastian Rochford

tirsdag, maj 23, 2023

Richard Andersson NOR feat. Hilmar Jensson: Undo (Hobby Horse Records) LP/CD/DL/stream

 

Bassisten med de dansk/islandsk/færøske aner, Richard Andersson er atter sammen med islændingene i trioen NOR. Denne gang er de udvidet med guitaristen Hilmar Jensson. Som om det ikke i forvejen var nok med saxofonisten Oskar Gudjonsson. Jensson er et perfekt match til trioens rolige musik. Han tilføjer rumlen og skælven under trioen, der sagtens kan stå fast.

Hilmar Jensson, der har spillet sammen med trioens trommeslager Matthias Hemstock i forskellige sammenhænge siden slut-90’erne, har skrevet tre af pladens numre. Oskar Gudjonsson har skrevet to ligesom Richard Andersson - mens Anderssons kone, trompetisten Anne Efternøler har skrevet nummeret Langsom. 

Lyt feks. til Gudjonssons Sun RA - hvor solen står op og lyser dig i øjnene. Det er endnu et fantastisk album fra Richard Andersson. Lyden og musikken er konsistent og afklaret. Der er en uro nedenunder, der smelter sammen med musikken. Tiden ophæves og vi føres med ud i et stykke islandsk naturmusik. 

Bandcamp

mandag, maj 22, 2023

Tingo: Kvartetten fra verdens ende (GO´ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Når Tingo spiller, lyder det som om jazz og folkemusik er som skabt til hinanden. Saxofonisten Cecilie Strange og trompetisten Tim Ewé er sammen med Benjamin Gower-Poole på bas og Per Rask Tingsted på trommer.

“Tingo er en ny akustisk jazz/folk kvartet på den danske folkemusikscene.” Det står som det første i pressemeddelelsen. Her kunne pladeselskabet GO’ Danish Folk Music have tilføjet “og den danske jazzscene”, hvor de lige så naturligt hører hjemme. Grundstrukturen er hentet i skandinavisk folkemusik - særligt den danske og den svenske. Tingo placerer jazzens improvisationer sammen med folkemusikken.

De otte numre de spiller på pladen er en blanding af egne numre og svenske og danske folkemelodier som Tim Ewé har arrangeret. Det er bølgende og luftigt som vinden der stryger gennem marehalmen på Fanø. En af mine favoritter på pladen er bassisten Gower-Pooles Bjergpas, der  har et dansende folkemusik-groove, hvor Cecilie Stranges solostykke i midten omkranses af groovet. 

Der er flere andre der spiller jazz og folkemusik, eks. Peter Rosendal. Tingo gør det på en anden måde. Der opstår nærmest en kammermusikalsk stemning når de spiller Vindmølle. Under alle omstændigheder kommer de ud til verdens ende, hvor musikken er redningen der også bringer dem hjem igen. 

Tingo på Facebook

søndag, maj 21, 2023

Jonas Struck: Apolonia Apolonia (Sound by Struck) LP/DL/stream>> Jonas Struck: The Woodcutter Story (Sound by Struck) LP/DL/stream

 

Han er for mange kendt som guitaristen fra rockbandet Swan Lee. Han har rødder i jazzen og så er han i dag primært beskæftiget med at lave filmsoundtracks. Flere af dem har han selv sørget for, at de er udgivet på vinyl, som det er tilfældet med de to, som jeg har fået fingrene i.

Apolonia Apolonia er lydsporet til dokumentarfilmen af samme navn, lavet af instruktøren Lea Glob over en 13 årig periode, hvor hun har fulgt den fransk/danske kunstner Apolonia Sokol. Jonas Struck har allieret sig med et stærkt hold musikere suppleret med Female Power Choir og Szcecin Philharmonic Orchestra. Musikken veksler mellem understøttende stemningsudvidende lydmalerier som nummeret Painting eller den optimistiske Beaux-Arts de Paris, hvor det udelukkende er symfoniorkestret der spiller. Der er også den elektronisk pulserende Coming to America.

Stilistisk lader Jonas Struck lader sig ikke binde af noget. Han er god til at tænke i lyd og lydens virkning. Et nummer som Travel er moderne filmmusik med strygere og elektronik.  Alligevel fornemmes der en dybde - så det aldrig føles påklistret og ligegyldigt.

The Woodcutter Story er en finsk film der handler om skovhuggeren Pepe, der i løbet af par kommer ud for nogle hændelser der ødelægger hans ellers stille og rolige liv. Jonas Struck benytter sig af de samme musikere som på det andet soundtrack - denne gang suppleret med et kor. Det er et noget mørkere univers som vi kommer ind i, end på den foregående. Der er hårrejsende suspense i blandet en smule opløftende toner. Jonas Struck har lavet et fedt noir soundtrack med mange overraskelser undervejs. 

Fælles for begge vinylplader er, at de er kommet i et lille oplag og lavet i formidabel kvalitet hos Nordsø Records. 

Jonas Struck

fredag, maj 12, 2023

Kasper Tranberg: Nobody’s Heart (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Trompetisten Kasper Tranberg er sammen med to musikere, han har spillet med i mange forskellige sammenhænge i over 30 år, på det nye album Nobody’s Heart. Nils Davidsen på cello og bas og Frands Rifbjerg på trommer ved hvor Kasper Tranberg ønsker at tage hen, når han spiller musik.

Kasper Tranberg har valgt otte kompositioner til albummet der vidner om hans sikre sans for jazz. Det er kompositioner der i høj grad er med til beskrive Tranberg. Albummet åbner med Masabumi Kikuchi nummeret Little Abi, der var med på Kikuchis plade Hollow Out som han lavede sammen med Elvin Jones i 1973. Det er så smukt og rent og meget passende også albummets første single. 

I den anden ende - som afslutter - spiller Tranberg, C.V. Jørgensens En stor dag fra 2002-albummet Fraklip fra det fjerne. Nils Davidsen spiller cello i indledningen - og Tranberg - der har spillet i C.V. Jørgensens liveband, tilføjer nye dimensioner til nummeret.

Mellem de to numre er der både musik af Paul Motian, Ornette Coleman, Jesper Zeuthen og Anders Christensen. Det er et åbent og givende album, der indeholder så meget godt, at den sandsynligvis kommer til at stå og skinne som et af årets bedste jazzalbums, når året gøres op.

Bandcamp

onsdag, maj 10, 2023

Spot Festival 2023 - indtryk fra anden dag, lørdag

 

Spot Festival er et fedt sted at møde mennesker. Hvilket jeg også benyttede mine dage til. Der er mange branchefolk og en hulens masse musikere. Jeg fik hilst på og snakket med en masse forskellige folk. 


Jeg startede lørdagen til branchetalk på den del af Spot der hedder Spot+. Her var der oplæg om streaming og hvordan økonomien hænger sammen. Det var superspændende og i øvrigt også meget kompliceret at forstå hvordan afregningen foregår. 


Der var koncert allerede kl. 12 i Symfonisk Sal i Musikhuset, hvor r’n’b sangeren MAAD ZEN og sangskriver og guitarist Lasse Michelsen var på scenen sammen med blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra, strygere fra Aarhus Sinfonetta, Jon Døssing fra Abekejser på keys og trommeslageren Jakob Marker der bl.a spiller med Tigeroak. Det var en god opvågning og start på en lang Spot-dag. Urban grooves med strygere og blæs er en lækker kombi - og det fungerede godt.


Jeg gik direkte til en talk med Troldspejlet værten Jakob Stegelman der fortalte om filmmusikkens vigtighed. Noget han gjorde ved at benytte nogle forskellige filmintroer. Det var spændende og tankevækkende. Jeg nåede over på Turkis til en hyggelig eftermiddageskoncert med den tyrkisk-islandske duo Thorhan, der spillede musik inspireret af både Tyrkiet og Island. Det lyder lidt underligt på skrift - men var det overhovedet ikke i virkeligheden. Det var iøvrigt en kobling til talken jeg lige havde oplevet med Stegelman. Thorhan spillede en hyldest til Ennio Morricone - en komponist som Stegelman fremhævede som en vigtig grund til spaghetti westerns blev så populære.



Der skal ikke herske nogen tvivl om at den koncert som jeg havde set allermest frem til var duoen Kaleiidos møde med Aarhus Jazz Orchestra. Hvad var det så jeg oplevede og levede det op til forventningerne? Det var en af den slags koncerter, hvor man skulle være og mærke det med hele kroppen og sindet. Lagre den intense stemning. Duoen Kaleiido leverede sammen med Aarhus Jazz Orchestra den ubetinget største oplevelse for mit vedkommende på Spot Festival. De brugte hele Symfonisk Sal - blæsere der var placeret på balkonerne og højttalere placeret i rummet, så lyden kunne sendes rundt. Aarhus Jazz Orchestras musikere var ude i et nyt og for nogle grænseoverskridende territorium. Kaleiido udvidede deres eget originale område indenfor muskken. De plejer at mødes med nogle få musikere og ud fra nogle enkle rammer skabe improviseret musik. Det gjorde de også med Aarhus Jazz Orchestra. Forskellen var at big bandet i det her tilfælde blev et instrument, en lydskaber, der smeltede sammen med Anna Roemer (guitar) og Cecilie Stranges (saxofon) flydende musik, der til tider var ambient og på andre tidspunkter skabte kanter.


Undervejs var der solostykker til trompetisten Jakob Sørensen og saxofonisten Cesar Joaqinet. Bassisten Ida Duelund, der havde spillet på Spot, dagen før med Lueenas, var sprunget til som stand in i sidste øjeblik. Det fungerede ligesom resten, suverænt. Aarhus Jazz Orchestra er modige i deres udforskning af jazzens muligheder og Kaleiido har endnu en gang understreget, hvorfor de er noget helt særligt på den danske musikscene. I øvrigt siger rygtet siger, at det ikke er det sidste vi har hørt til samarbejdet med Kaleiido og Aarhus Jazz Orchestra.



Jeg havde næsten lige skrevet en positiv anmeldelse af Henrik Lindstrands nye album Klangland, så det var stor forventning at jeg skulle opleve ham i Musikhusets store sal, der ret hurtigt blev fyldt op. Han indtog scenen sammen med strygerne Who Killed Bambi. Det blev en smuk oplevelse, hvor Henrik Lindstrands rene og klare mol-farvede musik indtog lytterne i salen og hensatte dem i en meditativ tilstand. Han foldede musikken fra det nye album ud på smukkeste vis. I øvrigt sneg han, hen mod slutningen af koncerten, nogle seje jazzfraseringer ind i musikken og afslørede at han også har en del og andet med i den musikalske bagage end Kashmir.



Jeg nåede lige, at opleve Anna Brønsteds Our Broken Garden, der er aktuel med nyt album til august. Herefter gik turen til Aarhus Congress Center ved siden af Musikhuset. Her skulle hip hop/jazz bandet Ahead spille sammen med den pladeaktuelle rapper Jaden Castro. Ahead er vel det tætteste vi kommer på et The Roots lignende band herhjemme. Bandet inkluderer blandt andet trommeslageren Mathias Fischer og guitaristen Glen Montanaro. Jaden Castros rapflows er knivskarpe og sikre, hvilket blev bakket godt op af bandets fede groves. Der blev stille og roligt fyldt op foran scenen. En lækker koncert der giver lyst til mere. En lyst jeg kan få styret i Aalborg, hvor de spiller hver måned på El Mundo sammen med forskellige kunstnere.


Årets Spot skulle sluttes af med manér. Det sikre valg ville være Smag på dig selv, som jeg har set mange gange. I stedet havde jeg besluttet at det skulle værre AySay der spillede på samme tid i Lille Sal i Musikhuset. Den plan blev spoleret, da jeg løb ind i en der gav et hot tip. Jeg havde ikke lagt mærke til Akabanga i programmet. De skulle spille på Turkis. Da jeg fik at vide hvem det var der skulle på scenen, så var jeg ikke i tvivl. Jeg havde nemlig oplevet dem for halvandet år siden under et andet navn; De Place/Gambula/Bøgh - og det havde jeg ikke glemt. Det var burning afro med masser af electro og house. 


Trommeslageren fra Total Hip Replacement, Jakob De Place, guitaristen fra Faratuben Mikas Bøgh og bassisten fra Athletic Progression, Justo Gambula har med bandet Akabanga skabt noget af de fedeste afro, der kan opdrives herhjemme. Både Bøgh og Gambula spillede mere på keyboards end på deres vanlige instrumenter. De rammer lige ned i tendenserne og musikken der strømmer ud fra det afrikanske kontinent, hvor hip hop, house og electro smelter sammen med afro af forskellige slags. Turkis var proppet og der blev hoppet og danset. Akabanga er en fest - og kan, uden at det virker underligt, være et godt midnatsnavn på adskillige festivaler, inklusiv de jazzede.


Det var en suveræn afslutning på et Spot, der for mit vedkommende blev mindeværdigt - særligt på grund af Kaleiido og Akabanga.

søndag, maj 07, 2023

Spot Festival 2023 - indtryk fra første dag, fredag

 

Det er ved at være nogle år siden, jeg sidst var på Spot Festival i Aarhus. Hvor er det skønt at være tilbage. Der er meget for en jazzcentrisk blogger at komme efter. Der er helt regulære jazzkunstnere og så er der alle dem der på den ene eller anden måde sniger jazzen ind i deres musik - bevidst eller ubevidst. 

Koncertarrangøren, aarhusianske Sunship havde fået deres egen scene på Katapult på Godsbanen. Her oplevede jeg Lav Sol og Christina Dahl Trio. Lav Sol spillede forrige weekend til Jazzahead i Bremen, hvor de var blandt JazzDanmarks udvalgte bands til Club Night. Det er trommeslageren Anders Glännestrand der står bag projektet, der plejer at være en trio, men i dagens anledning er reduceret til en duo, grundet en brækket fod. Han var sammen med den slovakiske saxofonist  Michaela Turcerova, der bor i København. De leverede en supersonisk jazzkoncert, der placerede sig uden for tid og rum. Det var en vild oplevelse midt i det store flagrende Spot-marked med beats og drøn. 


Sunship havde skabt en god scene til jazzen, hvor man fik ro til fordybelse i musikken. Selv om Spot koncerter kun varer 30 minutter, kan man godt nå at få nogle indtryk af musikken, der sætter sig. Det var saxofonisten Christina Dahls trio et godt eksempel på. Hun var sammen med Anders Filipsen på piano og synthesizere og Peter Bruun på trommer. Christina Dahl har skabt et nyt univers, hvor der er mere rum og plads. Det som er den helt store gevinst, er Christina Dahls sikre saxofonspil, der befinder sig godt i det univers.

Dagen på Spot var allerede startet lige over middag, hvor Ungemiljøernes Takeover på Godsbanen bød på koncerter på to scener i den Rå Hal. Køz var først ude. Afroinspireret musik med tre kvindelige blæsere og sangere i front var svær at blive i dårlig humør over. De havde den proppede sal i deres hule hånd. Lige efter dem, var det kvartetten Vingborg/Valencias tur i den anden ende, hvor scenen var på gulvet og publikum stod hele vejen rundt om dem. Deres stille og nordisk inspirerede jazz kunne godt klare udfordringen med en summende sal i baggrunden. Begge bands er værd i følge i fremtiden. Hannah Vingborg kunne iøvrigt fortælle at deres debutplade kommer til sommer.


Min første dag på Spot var lidt spredt. Trioen Ki!’s koncert på Folkestedet var en tumultarisk blanding af surf, soul, kung fu funk og regulære pop toner. Så var der svenske The Boo Boo Bama Brothers på Headquarter, der spillede udknaldet stonerfunk med inspiration fra hashens verden. Deres glimmerindsmurte sceneshow var en sikker vinder. 

Første dag var fuld af jazz og så var det i øvrigt koldt og blæsende udenfor.


fredag, maj 05, 2023

Andreas Bøttiger & Casper Christensen: Stardust (Gateway) LP/DL/stream

 

Der er ikke så mange dikkedarer på den her plade. Det er rendyrket kærlighed til jazzen der strømmer mig i møde når jeg hører duoen Andreas Bøttiger og Casper Christensen på albummet Stardust. De spiller henholdsvis tenorsaxofon og guitar. 

De har valgt 7 numre til pladen. 3 fra standardjazzens store overdrev, Stardust, Valse Hot og Estate og hvis du kender de numre, så er du også sporet godt ind på duoens egne numre Det er amerikanske jazztraditioner med et skandinavisk twist i balladetempo. 

Duoen er helt klassiske i deres jazzudtryk. Det vil sige, at det eneste de kan gemme sig bag er deres personlige tone. Her er deres styrke først og fremmest det fine samarbejde, der lyder om en konversation, en samtale eller dialog mellem to ligesindede. Det er ikke diskussion eller brok. Det er detaljerne i enkelheden der trækkes frem. Andreas Bøttiger har en fyldig og let mørk tone på saxofonen mens Casper Christensen kan minde om Jim Hall - og det gør jo ikke noget. 

Har du brug for en late night jazzplade, en god grund til ikke at gå i seng. Så kan du roligt sætte Stardust på - og bliver det alt for sent - du kommer måske endda for sent op næste dag - men hvad gør det, når det er en late night jazz lytte session der er skyld i det.

Andreas Bøttiger

torsdag, maj 04, 2023

Henrik Olsson: Hand of Benediction II (Barefoot Records) LP/DL/stream

Den svenske guitarist Henrik Olsson har gennem en del år, gjort sit til at den københavnske scene for fri improvisation, noise og eksperimenterende musik har været et spændende sted. Det trækker den nye plade Hand of Benediction II ikke ned på. Det er en opfølger til Hand of Benediction fra 2019, hvor det var en trio, der udover Olsson bestod af Jeppe Skovbakke på bas og Rune Lohse på trommer. Trioen er denne gang udvidet med nordmanden Egil Kalman på modular synth. Det er rigtig god tilføjelse der udvider trioens free jazz rockede udtryk.

Jeg kommer flere gange til at tænke no wave jazzen fra de tidligere firsere. Der er det samme abrupt kantede og primitivt punkede afsæt. Oven i det skal tilsættes et eksplosivt, ekspressionistisk og larmende temperament. Kalmans industrielle og spacede blips og blops klistrer det hele sammen. Det er Lohses trommer der med en omskiftelig rocket rytme lægger bunden mens Skovbakkes insisterende bas væver musikken og Olsson digter lystigt afsted på guitaren.

Det er en meget anbefalelsesværdig plade til jazzlytteren med avantgarde og punk i blodet. Der er endda en chance for at den lytter vil synes, at det er noget af det bedste vedkommende har hørt i lang tid.

Bandcamp

 

onsdag, maj 03, 2023

Henrik Lindstrand: Klangland (One Little Independent) LP/DL/stream

 

Efter at svenske Henrik Lindstrand startede med, at lave soloklaverplader i 2017 med Leken og siden med Nattresan og Nordhem, har han føjet et vægtigt kapitel til en karriere der også inkluderer rockbandet Kashmir og flere sidemen tjanser i jazzen, ikke mindst sammen med landsmanden Thommy Andersson der også bor i Danmark.

Det nyeste album fra Henrik Lindstrand, Klangland er med strygersektion, hvor Thommy Andersson selvfølgelig er med på kontrabassen. Klangland udvider Henrik Lindstrands musikalske rum. Det er nordisk helt ind i sjælen. Der er ro og meget højt til himlen. Det føles som om Henrik Lindstrand fylder rummet ud, mellem os nede på jorden og den store blå himmel. Han folder et mol-farvet tæppe ud hvor jeg blidt svæver afsted.

Klangland er rolige klavertoner der understøttes af en stor strygersektion på 16 mand. Det er fyldigt uden , at blive svulstigt. Det har en neo-klassisk stemning, hvor elementer fra ambient, jazz og filmmusik udgør et væsentligt tillæg.

Det er en meget velfungerende og vellydende plade der godt kan finde et stort publikum.’

Henrik Lindstrand

tirsdag, maj 02, 2023

A Plane to Catch: Moko Jumbie (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er en farverig knaldperle af en jazzplade der lægger op til dans og fest. Det er den hellige treenighed jazz, soul og afro, der med et skud funk direkte ind i blodårerne udgør grundlaget for den københavnske kvintet A Plane to Catch.

De fandt sammen under corona nedlukningen i 2020, hvor de ikke kunne komme ud at spille. I stedet skabte de bandet A Plane To Catch, hvor de spillede og øvede sammen i øvelokalet i Bolsjefabrikken på Ydre Nørrebro. Andreas Toftemark på saxofon og komposition, Rolf Thofte på trompet, Mads Nørgaard på guitar, Anton Langebæk og David Besiakov på trommer har skabt et band, hvor Motown soul, ethiojazz a la Mulatu Astatke, funky grooves og en rå og upoleret lyd er afsættet for albummet Moko Jumbie

Rolf og Andreas’ blæsere på toppen er direkte in your face og giver lyst til at hoppe til det danseinviterende groove der skabes af gruppen, der i øvrigt suppleres af Simon Eskildsen på orgel (og cover artwork) og Yohan Ramon på percussion på flere numre, som eksempelvis de uimodståelige Ethiopiques og Lingon Grove. 

Det er en festplade, hvortil der skal drikkes øl, ryges smøger og danses hele natten.

A Plane To Catch Bandcamp

mandag, maj 01, 2023

Pladesamlerne - en larmende minoritet *Ny podcastserie*


 Udover at være jazzblogger er jeg også pladesamler. Jeg samler ikke kun på jazzplader - men også på andre genrer. I det hele taget fascinerer samleriet mig. Derfor har jeg lavet en podcast, hvor jeg taler med andre pladesamlere. Der er mange der samler på plader. Her i podcastserien kan du møde nogle vilde samlere der er lidt ud over det normale. I den første sæson har jeg bla. talt med nogle musikere, der udover at spille musik også lytter til meget musik og derfor har fået en stor pladesamling. Jeg har også mødt samlere der fokuserer på italo, heavy, reggae og singler. 

I første afsnit er det jazztrommeslageren Kresten Osgood der udover at have stor pladesamling også har nogle skarpe synspunkter i forhold til samleriet. 

Det er en tale-podcast - altså uden musik. I stedet kan man høre musikken der tales om, på en playliste på Spotify eller Tidal.

Podcasten kan fanges på Spotify, Apple, Google og Podimo. 











Pladesamlerne Podcast på Apple

Pladesamlerne Podcast på Spotify

Kresten Osgood playliste på Spotify

Kresten Osgood Playliste på Tidal

Eva Cassidy with The London Symphony Orchestra: I Can only be me (Blix Street)

 

Da jeg var en ung knægt i firserne købte jeg ofte magasinet Hi-fi & Elektronik. Her var der udover al grejet også musikanmeldelser. Man brugte 13 skalaen som karakter. Her havde man delt det op i Musik, fremførelse, teknik og omslag. Jeg kunne fristes til at tilføje kvalitet på det færdige produkt. Det bliver aktuelt når jeg sidder med det nye album med Eva Cassidy. Jeg har fået fingrene i deluxe udgaven, der er på 2 plader og skal afspilles på 45 omdrejninger. Vinylkvaliteten er i top og helt rolig når der afspilles. Det er i samme liga som det kendes fra det danske presseri Nordsø Records eller de tyske genudgivelses-connoisseurs Speakers Corner. Vi befinder os i klassen lige under MoFi og Analogue Productions. Kendere ved at de koster kassen. Det gør Eva Cassidy pladen ikke. Den sælges i normalt prisleje. Fedt, at der er nogen der holder kvalitetsfanen højt uden at tage ekstra for det.

Musikken er perfekt til en stille aften med partneren eller til en hi-fi anlægs blæresession med vennerne. Det står rasende skarpt.

Der er efterhånden gået 27 år siden sangerinden Eva Cassidy døde i en alder af 33 år. Så det er ikke nyt - men halvnyt materiale som er på pladen. Hun opnåede gigantisk succes med opsamlingen Songbird, der kom 2 år efter hendes død. Pladeselskabet tænkte mange år senere over hvad Eva Cassidy ville have gjort i dag. Der er valgt 9 numre fra hendes repertoire, hvor man har arrangeret musikken for symfoniorkester. Den spilles af London Symphony Orchestra - der suppleres med hendes originale vokalspor og enkelte instrumenter fra originalindspilningerne. Det kunne lyde som gravrøveri. Det gør det ikke. 

Det er gjort nænsomt og resultatet er storladen musik med inspiration fra jazz, folk, blues, soul, pop og country. Det fungerer rigtigt godt med jazzstandards som Autumn Leaves og You’ve Changes og soul-klassikere som People Get ready og Ain’t Sunshine. 

Mine karakterer i bedste Hi-fi & Elektronik stil med tilføjelse af kvalitet på produkt:

Musik: 9

Fremførelse: 10

Teknik: 11

Omslag: 5 (med pil ned)

Kvalitet: 11

Blix Street