torsdag, februar 22, 2024

farvel: farvel (Movement shaped like a heart) digital

 

Det er ikke nødvendigvis musik man direkte sætter en label på og hvis man gør, så kunne det lige så vel gå i retning af støjrock som eksperimenterende jazz. Den aarhusianske trio farvel skriver konsekvent bandnavnet med lille begyndelsesbogstav og har givet titlerne på albummet der også hedder farvel, numre i stedet for titler. 8 kommer efter 29 og 30 og før 14.

Det er i musikken at budskaberne skal findes. De går fra det introverte til det ekstroverte. Det svinger mellem melodi og fuldstændig opløsning. De tre musikere Halfdan Magnus Stefansson på guitar, Gustav M.K. Lauridsen på bas og Jens Højbøge Mosegaard på trommer skaber poetisk støj og en knitrende stærk stemning med deres musik. 

De lukker albummet ned med det eneste nummer der har fået en titel, “alt stort er stille” - og det kan man så passende tænke over, mens pladen og musikken lige så langsomt diffunderer ind i krop og sjæl.

Movement shaped like a heart

onsdag, februar 21, 2024

Simon Toldam: Fem små stykker med tid (ILK) LP/digital

 

Det er konkret i samme grad som hvis albummet havde heddet Klaver spiller af et menneske med hoved, hænder og fødder. Det er Fem små stykker med tid som Simon Toldam spiller på albummet af samme navn.

Simon Toldam fortæller, at musikken handler om mellemrum, og giver lytteren mulighed for at være tilstede mellem lyde, toner og klange. Som et Hammershøi ́sk tableau, der ikke fortæller en konkret historie, men giver dig mulighed for at digte din egen. 

Når jeg hører pladens første nummer, To linjer er der langt mellem hvert klaveranslag. Faktisk er der provokerende langt, når det sættes i forhold til den tid som vi lever i. En tid hvor fremskridt, udvikling og vækst sker i så høj fart, at vi glemmer det der skete for et øjeblik siden. Simon Toldam vover sig ind i et musikalsk rum, hvor han giver lytteren plads til ro og eftertanke. 

Den er udgivet på klar vinyl i et gennemsigtigt stift akrylcover. Jeg har desværre ikke fået et af de 77 eksemplarer til denne anmeldelse. Jeg måtte nøjes med en promo-CD i papcover. LP coveret er en væsentlig del af den kompromisløse udgivelse. Simon Toldams plade folder sig først ud, når den rammer den enkelte lytter, der skaber sit eget rum og sine egne billeder. Pladen er optaget i Sendesaal i Bremen og meget flot og ren lyd.

Simon Toldam

lørdag, februar 17, 2024

Inger Marie Gundersen: Five Minutes (Stunt) >> Emilie Schiøtt: like a sunday (ETCO)

 

Det er ikke fordi at det er en tendens. Det har været her i mange år. Sangere af hunkøn i den poppede ende af jazzen finder altid et stort publikum. Jeg kunne også have tilføjet noget med singer-songwriter og Joni Mitchell. Særligt kan man med en stil, hvor musikken er organisk, håndspillet og i et roligt balladetempo, finde et stort publikum. Her er Norah Jones' gigantiske og uforudsete gennembrud med Come away with me fra 2002 og Eva Cassidys posthume succes med Songbird to gode eksempler på genren, hvor det ikke handler om hurtige hits. Det handler om varme, ro og tændte stearinlys (hvilket ikke skal forstås negativt).

Her er to aktuelle eksempler på genren. Den første er med norske Inger Marie Gundersen, der befinder sig aldersmæssigt i midten af 60'erne. Det danske pladeselskab Stunt har med stor succes udgivet plader med hende i over 18 år. De følger som regel en ret fast skabelon med cover versioner af både kendte og ukendte sange. På den nye gælder det eksempelvis The Rolling Stones' Wild Horses, Dire Straits' Why worry og Rod Stewarts' Sailing. Pladen er blevet til i samarbejde med den succesrige norske musiker og producer Espen Lind, der nok kan skære et pophit men rent faktisk også går ind i Inger Marie Gundersens musikalske univers med respekt. Det er der kommet et behageligt album ud af. Inger Marie Gundersen er ikke stagneret - hun kan stadig flytte sig indenfor den ellers ret afgrænsede genre.

Danske Emilie Schiøtt har allerede haft godt fat i streamingpublikummet med 2017-albummet After the rain. Nu er hun klar med en opfølger, hvor hun har allieret sig med erfarne folk som Chris Minh Doky på bas, Mathias Heise på mundharpe, Gustaf Ljunggren på diverse strenge, Pelle Fridell på saxofon, Jonas Krag på guitar og flere andre. Emilie Schiøtt går ikke cover-vejen. I stedet er det den 77 årige Michael Soltau der har skrevet musikken, ligesom han havde skrevet den på det forrige album. Stine Luise har skrevet teksterne. Soltaus værker har ikke tidligere set dagens lys. Stilistisk befinder hun sig i jazz, pop, country, bossa og blues stilarterne. Fælles for dem alle, er at det foregår i balladetempo. Mon ikke hun atter finder mange lyttere til sin musik. 

Inger Marie Gundersen

Emilie Schiøtt på Facebook

fredag, februar 16, 2024

Bévort 3: Northbound (Bévort 3) CD/digital

 

Det er ikke den tvivlende eller søgende jazz, der præger Bévort 3's nye album. Bandleader, komponist og saxofonist Pernille Bévort efterlader ikke hendes to musikere, trommeslageren Espen Laub og bassisten Morten Ankarfeldt alene på perronen. Der er udstukket en klar og tydelig plan for det der skal ske. Form, farve, struktur og retning lægges frem og det er ikke musik for tal eller farveblinde (altså i overført betydning). 

Det er røvkompliceret jazz som Pernille Bévort udsætter sine to musikere og ligeledes lytteren for. Det er ikke den slags der vinder ved, at skulle dele opmærksomheden med noget andet. Til gengæld er det jazz der bliver ved med at give. Der er så mange lag og teksturer i Pernille Bévorts opsætning af musikken. 

Når man så sætter fokus på en ting, musikken, udfolder Bévort den på fineste vis. Der er den rolige og kølige åbner Northbound der fører os over til næste nummer, My Soft spot, hvor der kommer mere varme. Sådan bliver vi ledt gennem et vellykket album fra en dansk saxofonist der insisterer på at holde jazzfanen højt. 

Pernille Bévort

torsdag, februar 15, 2024

Gunde on Garner: At Termansens (Termansen Music) LP/digital

 

Henrik Gunde er af de helt store jazzpianister i Danmark. Om det er stort med DR Big Band, intimt med Jan Harbeck, salmer med Janne Mark eller nordisk med Jesper Bodilsen og Morten Lund så sætter han sit personlige aftryk. Han har en stor bredde og leverer altid med stor indlevelse og nærvær. Som eksempelvis hans kærlighed til pianisten Errol Garners meget markante spillestil, som han har kredset om i mange år. Nu er han atter tilbage ved Errol Garner i Gunde on Garner projektet, hvor han spiller numre som Errol Garner ville have spillet dem. Han har tidligere lavet tre plader med Gunde on Garner. 

Denne gang er han sammen med Nicolas Kock på bas og Karsten Bagge på trommer, tjekket ind på det lille spillested Termansens i Ribes midtby. Det er også pladeselskabet med udgangspunkt i spillestedet der har udgivet pladen - på vinyl og streamning, selvfølgelig. Det er den første fra deres side - og det er en god start.

Det er definitionen på veloplagthed der strømmer lytteren i møde allerede fra starten. Trioen kommer ud over rampen med det samme. Henrik Gunde har valgt melodier fra pop og jazz. Fra USA, Danmark og England. Det er en fornøjelse at høre så væsensforskellige melodier som Stevie Wonders Have a talk with god og Fuzzys tema til TV-serien En by i provinsen i fuldstændigt samme vibe. Eller hvad med Shu-Bi-Duas Knuden eller Dario Campeottos Angelique? Det er en jazzplade, hvor der er en overhængende fare for at du forbliver i godt humør resten af dagen, når du har hørt den. 

Det er selvfølgelig bedst med LP’en - men der er noget der tyder på, at den burde have været et dobbeltalbum, da der er seks ekstra numre på streamingtjenesterne, bla. The girl from Ipanema og Hotel California.

Termansens

onsdag, februar 14, 2024

Dan Hjorth: Dama Dama (Jaeger Community) digital

 

Pianisten Dan Hjorth har lavet et spændende debutalbum. Jeg har oplevet ham som pianist med Niels Munks Fantasilaboratoriet, hvor han gjorde stort indtryk. Nu er han gået sammen med to stærke personligheder fra den danske jazzscene, bassisten Jens Mikkel fra I Think You’re Awesome og trommeslageren Thomas Eiler fra SVIN. Hvis man kender noget til de to herrers meritter, så ved man, at det ikke er en standardhyldevare som de byder ind med. 

Det taler til Dan Hjorths fordel at han kan tøjle og udfordre de to. For det er lige det han gør med albummet Dama Dama. Det er den abstrakte og improvisatoriske jazz der danner udgangspunkt for Dan Hjorths musik. Han fører os gennem smukke melodistykker og ekspressive udladninger. Det veksler mellem spændinger og steder hvor der gives slip. Han befinder sig ikke i en tydelig nordisk, europæisk eller amerikansk stil. Han er noget andet - og har et imponerende vokabularium på klaveret. Stærk debut fra en pianist der skal længere frem i lyset.

Dan Hjorth

tirsdag, februar 13, 2024

Jacob Djursaa: Drømmesyn (Jaeger Community) LP/digital

 

Det er på mange måder en vild udgivelse. Musikalsk er det til gengæld ikke vildt i traditionel forstand. Der er en ro i musikken der maner til eftertænksomhed. Det i en grad, så jeg ville have skudt manden bag musikken til at være langt mere erfaren og noget ældre end det er tilfældet med guitaristen Jacob Djursaa. Det er en moden debutplade han har lavet. 

Han er sammen med jævnaldrende musikere, Dan Hjorth på piano, Nikolaj Bangsgaard på trommer og Samuel Kiel på bas på albummet Drømmesyn. Som den sidste mand er det den langt mere erfarne Thomas Fryland på trompet. Han passer godt ind i Djursaas musikalske dagsorden. 

Drømmesyn er ikke et album der handler om at positionere Jacob Djursaa som stjerneguitarist i dansk jazz, selv om der ikke skal herske nogen tvivl om, at jeg sjældent har hørt nogen dansk guitarist spille så sikkert guitar a la Pat Metheny (den rolige Metheny). 

Drømmesyn er Djursaas kompositioner og musik. Musik der sender lytteren gennem delikate, kraftfyldte, indadvendte og komplekse strukturer båret af en spirituel og melodisk åre. Djursaas musikere forløser kompositionerne flot og behageligt. Pladen er en kollektiv præstation, hvor jeg sidder tilbage med en ekstra begejstring over Djursaa, Fryland og Hjorth.

Jacob Djursaa

mandag, februar 12, 2024

Jacob Anderskov: I sang (April Records) LP/CD/digital

 

Dagbladet Information er begyndt på en serie, hvor de kommer med 20 forslag på den smukkeste danske sang. Jeg har det svært med den slags kåringer - og så i Information?! Heldigvis er det rimeligt forudsigeligt, at mange af sangene skal findes i Højskolesangbogen. Det samme mener Jacob Anderskov også med hans nye album I sang, hvor han fortolker 8 danske sange fra Højskolesangbogen - uden dog at postulere noget om at det er de smukkeste danske sange.

Han åbner sangene op på ny. Som Kresten Osgood så rammende skriver i pladens linernotes: “…i Anderkovs musik er der en modstand, som alle verdens rumklange ikke kan skjule. En ambivalens mellem kærligheden til disse melodier og ønsket om at åbne dem helt op. Tough love.”

Det er imponerende nok ikke noget problem for Anderskov af sende velkendte sange som Carl Nielsens Jeg ved en lærkerede eller Otto Mortensens Du danske sommer jeg elsker dig ind i et Anderskov’sk jazzunivers, hvor melodien vendes rundt og belyses fra nye vinkler. Der er så megen umiddelbarhed og dybde i fortolkningerne. 

Han er sammen med Kasper Tranberg på trompet og Jakob Høyer på trommer. Undervejs dukker Soffie Viemose og Jakob Munck op og synger - ligesom Hospitalskoret Cartilago er med på en helt forrygende Se nu stiger solen. Kasper Tranbergs mutede trompet i stil med Miles Davis på den afsluttende Jeg ved en lærkerede, er sammen med Anderskov beroligende klaver, lyden af en dansk sommer som vi kender den; uforudsigelig og alligevel elskelig. 

Jeg vil anbefale Information, at de lytter til Jacob Anderskov inden de kommer for godt i gang med alle deres ord om danske sange. Det er langt mere givende at lytte til nutidige og musikalsk kommenterende fortolkninger.

Bandcamp

søndag, februar 11, 2024

Knudsen/Bremer/Ewert: Bushbabies (Bignote) LP/digital

 

Meget kan man beskylde Niclas Knudsen for - men ikke at være stillestående og kedelig. Nu er han gået sammen med bassisten Jonathan Bremer og trommeslageren Felix Ewert der begge spiller i Tabloid - og har gang i  karrieren i så forskellige ting som Bremer/McCoy og Andreas Odbjergs liveband. Knudsen trykker den af med både Ibrahim Electric og Kalaha på landets livescener. På streamningtjenesterne er det som Niclas Knudsen Trio og The Jazz Seekers han spiller behagelig jazz - mens han i øvrigt også har lavet nogle plader hvor han synger på dansk.

Her er Bushbabies endnu et skud på Niclas Knudsens vidtfavnende musikaske træ. Selv om pladen ikke minder om noget som han har lavet før, så er jeg ikke i tvivl da jeg hører guitaren. Han har sin helt egen stemme på guitaren.

Musikken har Niclas Knudsen skrevet på en rejse til Zanzibar og det har da uden tvivl inspireret ham til afrobeat og high life tonerne der er på pladen sammen med inspiration fra cumbia og de tre danskeres ophav. Uptempo nummeret Desertmen og den mere rolige Selous hører til blandt favoritterne på pladen. Bushbabies er endnu et Niclas Knudsen projekt der er værd at bruge tid på.

Bushbabies på Facebook


søndag, februar 04, 2024

Hvalfugl & Who Killed Bambi - koncert I Musikhuset Aarhus d. 31. Jan. 2024 >> Hvalfugl & Who Killed Bambi: Drømme (Hvalfugl) >> Hvalfugl: Strømmer (Hvalfugl)

 

Trioen Hvalfugl har eksisteret i 8 år. De startede på konservatoriet i Aarhus, der ligger sammen med Musikhuset. Det var udgangspunktet for koncerten onsdag aften i den forgangne uge. Kulminationen på en lille turné, der sluttede i en forlængst udsolgt Lille Sal i Musikhuset. Her havde Hvalfugl taget den populære ag meget efterspurgte strygergruppe Who Killed Bambi med. Kombinationen af Hvalfugls smukke melodier, der har klare nordiske inspirationer og Who Killed Bambis sikre og filmiske strygere er genialt.

Det blev meget tydeligt de da mødtes på scenen, hvor vi også fik mulighed for at høre flere Hvalfugl numre med strygerledsagelse end der er på EP’en Drømme. Who Killed Bambis leder og braschist Mette Dahl Kristensen har arrangeret strygerne og det lyder mildest talt perfekt. Hun sanser og fornemmer Hvalfugls musikalske univers - og har lavet strygerarrangementer der komplementerer og udvider lyden af Hvalfugl.

EP’en og koncerten blev indledt med Kaskader af glemsel der blev spillet alene af strygerne. Nummeret er også med på de to foregående EP’er. Til slut i koncerten fik vi den endnu en gang, nu med alle musikerne. Nummeret bruges til at beskrive lyden af det igangværende projekt. En indikator for hvor Hvalfugl er lige nu.

På den forrige EP, der udkom sent i efteråret 2023 var den selvfølgelig også med. Den lukker EP’en Strømmer ned. Her spiller Jonathan Fjord Bredholt den på harmonium. Han spiller ellers overvejende på opretstående klaver og på et præpareret flygel. Hvalfugl der også tæller guitaristen Jeppe Lavsen og bassisten Anders Juel Bomholt har en meget stærk identitet og lyd. De har skabt noget unikt og originalt der lyder som noget man har hørt før og alligevel ikke.

Da koncerten sluttede, rejste den fyldte sal sig begejstret og klappede intenst og længe, som tak for en koncert der indeholdt så meget af det, der gør en levende musikoplevelse til noget særligt. Nærvær, fællesskab og koncentration.

EP’erne er en god forlængelse af koncerten og i øvrigt nr. 2 og 3 i Hvalfugls EP-serie.

Hvalfugl

fredag, januar 26, 2024

Camilla Dayyani: Mine miniaturer (Camilla Dayyani) CD/digital

 

Hun har været aktiv på den danske (aarhusianske) jazzscene i mange år. Både som udøvende med flere udgivelser og mange koncerter bag sig, underviser og som arrangør. Sidstnævnte har hun lige fået en pris for. Årets Koncertoplevelse ved DMA Jazz for lidt over en måned siden. Det var for Bazarjazz som hun laver i Aarhus-forstaden Gellerup. 

Det nye album startede hun med i 2020, hvor hun for første gang i mange år atter fik mulighed for at rejse til den iranske hovedstad Teheran. Hendes far er fra Iran og hendes mor er fra Vestjylland. I Teheran skrev hun Mit liv, mit land, der er dedikeret til de unge mennesker i Iran, der er præget af håbløshed. Det er uden tvivl det mest personlige album som Camilla Dayyani har lavet. Hun lader de to kulturer hun er vokset op i, mødes med jazz, iransk musik og klassisk kammermusik. Det betyder bla. at man hører tre forskellige ensembler, en jazztrio med Fredrik Lundin, Artur Tuznik og Thomas Sejthen, en iransk duo med Nazanin Ranjpour og Mohammad Ali Mearti og strygerne Arto String Quartet. 

Teksterne er af persiske poeter, særligt Khayyam og danske af Piet Hein og Karen Blixen. Sproget er både dansk, persisk og lidt engelsk. Det lyder af meget og Camilla Dayyani behersker det uden problemer. Der er et flow og en historie i pladen. Der er stoltheden og respekten over den tusindårige persiske kultur koblet med en nutid, hvor det er svært for mange iranere. Koblingen til den danske kultur effektuerer hun med stor elegance. Tag med på en musikalsk rejse du sent vil glemme. 

Camilla Dayyani

torsdag, januar 25, 2024

Jeppe Zacho: Introducing (April Records) LP/CD/digital

 

Jeg har allerede hørt den her plade mange gange for lang tid siden. Det er der en ganske god grund til. Jeg har nemlig skrevet pladens liner-notes. Her, bremser du nok op og tænker hvorfor jeg skriver en anmeldelse af pladen. Det gør jeg heller ikke. Jeg skriver bare om pladen her på bloggen - hvad jeg synes om den og hvorfor der er en god grund til, at du skal bruge din lytte-tid på pladen.

Jeppe Zacho er en erfaren saxofonist fra den Københavnske jazzscene, der debuterer i eget navn i en sen alder (alt er relativt - han er ikke gammel - bare ældre end de fleste debutanter). Der er selvfølgelig flere god grunde til, at lytte til pladen. Han har samlet et stærkt og unikt hold omkring sig. Trompetisten Jonas Due fra OTOOTO (er det bare mig, men ligner han ikke Chet Baker, på pladens bagsidefoto?) shiner sammen med Jeppe Zacho. Det gør han bla. fordi de spiller moderne bebop. Den hårdt swingende rytmegruppe med Thomas Bornø på piano, Anders Fjeldsted på bas og Henrik Holst Hansen på trommer ved hvordan det skal lyde, når der sættes ild og kraft til Jeppe Zachos musik. 

Lige fra åbningsnummeret Self-Express til afslutteren Bülow’s way (en hyldest til Zacho’s underviser fra konservatoriet Christina von Bülow) flyder jazzen modent og fyldt med overskud. Den cubanske congas-konge fra København Eliel Lazo er gæst og gør sit til, at de to numre Loyal Soldier og El Bravado får det sidste skud energi. En dejlig debut med den helt ægte jazzsjæl.

Bandcamp

onsdag, januar 24, 2024

Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital

 

Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.

Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. 

Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.

Facebook

tirsdag, januar 23, 2024

Mads Ole Erhardsen: Inhaling Life (Mads Ole Erhardsen) digital

 

Saxofonisten Mads Ole Erhardsen springer ud som sanger på albummet Inhaling Life. Det begyndte i sen-sommeren sidste år, hvor den første single kom. Det var Something stupid, nummeret som Frank Sinatra sang sammen med datteren Nancy. Siden kom Bruce Springsteens Dancing in the dark og Jaques Brels Ne me quitte pas. Fælles for dem alle er at Mads Oles versioner er dybt originale og personlige.

Mads Ole dyrker ikke jazzvokalen i klassisk forstand. Når han synger lyder det som en forlængelse af saxofonen. Intonering og teknik er ikke noget problem for ham. Det pudsige er at jeg kommer til, at tænke på David Sylvians stemme når han synger Billie Holiday-klassikeren Don’t explain og det tror jeg er helt utilsigtet. Jeg synes kun at det fortæller noget om standarden hos Mads Ole, der heller ikke holder sig tilbage for at spille en tilsvarende god saxofon på albummet.

Han får hjælp af Heine Hansen på piano, bassisterne Klaus Nielsen, Thomas Sejthen og Morten Ankarfeldt, Janus Templeton på trommer og desuden medvirker Lily Ann Hertzman på et enkelt nummer. Det er skønsom blanding af standards og lignende suppleret med danske sager som eks. Kuling fra Nordvest. Mads Ole befinder sig flere steder på kanten til, at snakke når han synger og det bliver ekstra stærkt på sidste nummer, hvor han på nummeret Hvis handicap synger om, at det handler mere om os end om dig. Tak for den og hele udgivelsen i det hele taget.

Mads Ole Erhardsen på streamingtjenesterne

mandag, januar 22, 2024

Jiyu: Totem of quiet mystic (Dubsoul Records) LP/digital

 

Lækker tilbagelænet mellow jazz med hip hop, soul og bossa toner er den korte beskrivelse af Emil Jonathan Søgaards projekt Jiyu, der er aktuel med et nyt album. Den forrige som jeg var meget begejstret for kom i 2021. Han fortsætter i samme gode stil. Det er musik til de sene aftentimer. Musik hvor der spredes magisk lækker stemning. Bo Rande på flugelhorn og trompet, Lukas Rande på tenorsax og fløjte og Gustav Rasmussen på trombone og flugabone laver de lækre hornstykker, der binder numrene sammen. 

Selv er Emil Jonathan lidt over det hele i musikken, hvor han både spiller guitar, keyboard, melodica og bas. Det er den analoge lyd er der er i centrum. Det kan både være spirituel jazz som på Seven faces of Naima og blå natstemning som på Quiet Mystic Places, der kommer lige efter den førnævnte. Det vidner om pladens spændvidde. Der løber en rød tråd gennem musikken. Jiyu er til dig der har brug for en rolig plade til en sen aften, hvor der godt må skrues op for anlægget - da det er der, hvor pladen i sandhed kommer til sin ret. Prøv bare med åbningsnummeret Black Coffee, hvis du tør blive overbevist.

Bandcamp

søndag, januar 21, 2024

Wolfgang Muthspiel: Dance of the elders (ECM Records) LP/CD/digital

 

Den sørgelige sandhed er, at jeg modtager meget musik som jeg aldrig skriver om. Jeg lytter dog til det meste og prioriterer næsten altid de danske udgivelser først, når der skal skrives. En gang i mellem må jeg lige dykke ned i stakken af modtagne udgivelser igen. 

Det skete for nylig da jeg på Facebook så, at den tidligere anmelder ved både Politiken og Information, Christian Munch Hansen syntes at det var en skam, at ingen danske medier havde skrevet om Wolfgang Muthspiels nyeste plade Dance of the elders. Munch Hansen skrev iøvrigt i 2004 meget rammende i Information om Wolfgang Muthspiel, at: “Det er faktisk længe siden, man har hørt noget lignende. En strengeleg smuk og nøgen så hver en klingende tone har vægt.” Det var i forbindelse med pladen Solo.

Der er næsten gået 20 år og Muthspiel har stadig så meget på hjerte, at han kan skabe musik, der er af stor betydning. Han er sammen med amerikanerne Scott Colley på bas og Brian Blade på trommer. De samme folk som Benjamin Koppel foretrækker til sin trio og som var med på Muthspiels forrige plade fra 2020.

Det er alt andet end forceret jazz. Her er tid og ro til at lade hver eneste tone vokse frem og stå vibrerende i rummet. Det er de ældstes dans. Den modnede tilgang til livet. Muthspiel spiller både på akustisk og elektrisk guitar. Sammen med Blade og Colley danser han graciøst med musikken. Der er flere højdepunkter, eksempelvis Folksong og den afsluttende Amelia. Så udover Christian Munch Hansens anbefaling, så får den også min. 

ECM Records

lørdag, januar 20, 2024

Vestbo Trio: Out of place (Dog Hound Records) LP/CD/digital

For fjorten år siden afsluttede jeg min anmeldelse af Vestbo Trios debut-EP med ordene “Vestbo har en svaghed for det lidt skramlede og upolerede. Det må han gerne dyrke endnu mere, evnerne er der ihvertfald.” Og det de (og han - bandleader Michael Vestbo) gjort med held flere gange siden da. 

Det nye album Out of place er ingen undtagelse - nærmest tværtimod. Her er uroen mellem linjerne i deres ellers ret enkle og næsten spartanske udtryk. Hele tiden træder lydene tydeligt frem. Hvert anslag på guitaren og bassen og slagene på trommerne har betydning. De træder ikke skarpt frem - men blander sig melodisk med hinanden. 

Det er derfor jeg er ekstravild med et nummer som eksempelvis Earthshine. Lydæstetikken og viben er perfekt til trioens rolige roots-orienterede rock med jazzede elementer. 

Trioen med Michael Vestbo på guitar, Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer er modnet sammen og udfordrer deres lille univers en smule - hvilket også er rigeligt - med at invitere en ekstra bassist, Mathias Gregersen og Dennis Ahlgren på diverse instrumenter ind i musikken. Det er indspillet live på Skive Teater og er i det hele taget en hyldest til den håndspillede musik, der skabes i øjeblikket.

Out of place er en forbilledlig udgivelse. Særligt hvis du får vinylen mellem fingrene. De har endnu en gang fået Paul Wilson til at lave et flot cover - gatefold selvfølgelig. Skøn musik og lyd fra en skøn trio. 

onsdag, januar 17, 2024

Mesmer: Terrain Vague (arbitrary) CD/digital

 

Emil Jensen, Victor Dybbroe og Anders Filipsen  har gennem de seneste 15 år skabt musik sammen i forskellige grupper. De har skabt gruppen Mesmer sammen. På Terrain Vague præsenterer de en serie af dekonstruerede live-optagelser taget fra 3 koncerter. Lydene er hentet fra to års lydforskning og kreative udbrud med inspiration i feltoptagelser fra udkanten af København.

Der er numre med titler som Refshaleøen og Teglholmen, der placerer de lyde som vi hører. Synthesizere, percussion og en smule trompet frembringer musikken. Stilistisk er det moderne elektronisk improvisationsmusik. Det er sprængfyldt med lækre og spændende lydoplevelser. Der er en spændvidde og en musikalsk dynamik i trioen. Filmiske sekvenser og rytmer sender lytteren på en spændende lydrejse. 

Arbitraryproject.com

tirsdag, januar 16, 2024

Svaneborg/Kardyb: NPR Tiny Desk Sessions (Gondwana) LP/digital

 

Der er ingen tvivl om at Svaneborg/Kardybs deltagelse i den amerikanske musik-serie på Youtube, NPR Tiny Desk Sessions har været med til, at rykke dem tættere på udlandet og mulighederne der. De havde allerede indgået kontakt med det engelske selskab Gondwana inden programmet blev lagt ud for halvandet år siden. For et år siden kom LP'en Over Tage på Gondwana - og nu har selskabet så valgt at udsende de fire numre for sessionen på plade. 


Det er en god måde, at holde gryden i kog, mens Svaneborg/Kardyb går og brygger på ny musik. Desuden er det en mulighed for det internationale publikum at opdage de ældre Svaneborg/Kardyb ting. For en som jeg, der har fulgt dem tæt, så er det nu ikke en ligegyldig plade. Snarere tværtimod. De spiller Et lite øyeblikk bara fra deres første album uden vokal, hvilket giver nummeret nye og helt andre dimensioner. Det samme sker med de andre numre. Nye vinkler på numrene er aldeles velkomment.

Bandcamp

mandag, januar 15, 2024

Som Os: Mosaik (Som Os) LP/CD/digital

Da violinisten Annelene Toft Christensen debuterede i eget navn i 2021 medvirkede bandet Som Os på flere numre. Det var en rigtig god debut. 

Derfor er det kun en ekstra stor fornøjelse at skulle bruge tid på et helt album med Som Os, hvor Annelene Toft Christensen selvfølgelig er medlem. Hun er sammen med Tim Ewé Jensen  (kornet/trompet), Jakob Kragesand (bas), Michael Hornhaver (guitar) og Chris Falkenberg (trommer). Hvis du kender Tingo, hvor Tim Ewé er medlem og som var DMA Jazz nominerede i år, så har du en idé om hvad det er. Hvis ikke, så kan det bedst beskrives som en sammensmeltning af skandinavisk folkemusik og jazz.

Som Os har er dejligt pågående udtryk hvor elementer fra rock/funk ligger og lurer nede i musikken. Melodiske forløb veksler med rytmiske breaks, som eksempelvis på en af mine favoritter, Varm asfalt. Det er samspillet mellem Annelenes violin og Tim Ewés trompet der er en af styrkerne i bandet Som Os. Noget som bla. er tydeligt på åbningsnummeret Lyden af Frihed. Det er glad og positiv musik. 

Som Os

 

fredag, januar 12, 2024

Morten Haxholm: Aether (Morten Haxholm) LP/CD/digital

 

Den var med i feltet af nominerede til årets DMA Jazz. I kategorien Årets Jazzkomponist måtte Morten Haxholm dog erfare at prisen gik til Karmen Rõivassepp. Haxholm har på alle sine udgivelser altid været stærk i kompositionerne, så det gav god mening at det var i den kategori man kunne støde på ham. Der har været en klar idé med musikken og han har prøvet meget forskelligt af. Det ny album Aether er ingen undtagelse. Jeg vil endda gå så langt at jeg vil udråbe den til, at være Haxholms bedste plade.

Han har samlet et stærkt hold omkring sig. Lubos Soukup på sax og klarinet, Rasmus Oppenhagen Krogh på guitar, Nikolaj Hess på piano og Jakob Høyer på trommer. Kompositionerne er af den åbne slags. Numre der byder musikerne indenfor og alle har et personligt touch, som man undervejs får lov til, at høre. 

Det er den rolige jazz, hvor tiden opløses og lige pludselig er så inderligt ligegyldig. Lige fra åbningsnummeret Hilda over Vesper og Cinnober får vi numre der har et helende perspektiv. Det er en rigtig stærk dansk jazzplade, der fortjener mange lyttere.

Morten Haxholm

torsdag, januar 11, 2024

Sidechains: Vands Transparens (Barefoot) LP/digital

Fem saxofonister fra jazzmiljøet i Danmark udgør Sidechains. De spiller musik af Sven Meinild og Maria Dybbroe, der begge medvirker på altsax. Herudover er det SVINs Henrik Pultz Melbye på barytonsax, Girls in Airports’ Martin Stender på sopran og tenorsax og den herboende italiener Francesco Bigoni på tenorsax. 

Musikerne er for de flestes vedkommende kendte for at spille ekspressivt og frit. Her er de i stedet bundet op på kompositionerne. Det bliver til en kammermusikalsk oplevelse, der grænser op til den klassiske musik. Men det er ikke klassisk eller jazz for den sags skyld. Der er plads til jazzens improvisationer og den klassiske musiks stringens. 

Det er fem stærke saxofonister, der mødes omkring et musikalsk materiale, hvor der er plads til udfordring og udfoldelse. Dybbroes musik flyder lige ud og stille afsted. Meinilds musik er af den mere urolige og boblende slags. De har fået en pladeside hver med deres musik og de matcher forbavsende godt sammen. Det er dansk saxofonekvilibrisme.

Bandcamp

 

onsdag, januar 10, 2024

Clash (AMP) CD/digital

 

Bag bandnavnet Clash finder man ikke en engelsk rockgruppe, hvis storhedstid var for mange år siden, men heller ikke er glemt. Clash er derimod fra Aarhus og med saxofonisten Michael Bladt i spidsen. Han har skrevet al musikken og er ikke bleg for at fremhæve Mezzoforte og Snarky Puppy som inspirationskilder. Han forklarer det med poppede A-stykker og komplekse B-stykker. Han er for mig også den bedste til, at spille Michael Brecker style tenorsaxofon herhjemme. At han er gået sammen med Abekejser er en skøn nyhed. Hvis der er nogen er kan spille nutidig fusionsjazz, så er det de aarhusianske gutter.

Det er tydeligvis Michael Bladts projekt og han får tæmmet Abekejseren en del. Frederik Bülows trommespil er mindre hip hop-influeret end vanligt og fortsat i høj teknisk klasse. Bülow er numero uno i Danmark, når det kommer til nutidig fusionsjazz, hvor der skal smides nogle halsbrækkende breaks ind. Jeg kan ikke få nok af det. Jon Døssing Bendixen har det godt med old school analoge keyboards og det passer godt til Bladts musik. Jeppe Lavsen på guitar og Adrian Christensen på bas leverer sikkert spil - og fornøjeligt at de aldrig ender i fusionsjazzens værste firserfælder - men holder sig til det som de er gode til, nemlig at befinde sig i nutiden.

Albummet åbner med nummeret Shapeshifter, der også er navnet på det projekt som Bladt har lavet sammen med Aarhus Jazz Orchestra. De har lige været i studiet med Bill Laurance fra Snarky Puppy som producer. Nummeret er måske også det nummer der kommer tættest på Snarky Puppy magien. Hyldesten til Jonas Vingegaard, der blot hedder Vingegaard er et dejligt nummer i et roligt tempo, hvor Bladts saxofon sætter sig på det hele. Afslutningsnummeret Funky Eric åbner op for alle sluserne og Jon Døssing holder sig ikke tilbage.

Er du fusionsjazzfreak - og tør lytte til andet end 40-50 år gammel musik, så er Michael Bladts Clash et godt sted at være. Det udfordrer genren med respekt for de klassiske dyder.

AMP Music

tirsdag, januar 09, 2024

Human Being Human: Disappearance (April Records) LP/CD/digital


 Det er kun lidt over et år siden, at Aarhus-trioen Human Being Human udgav debutpladen Equals. De er allerede klar med en opfølger - og det er kun positivt at de holder fast og bliver ved med at udvikle sig. Det er bassisten Torben Bjørnskov der har skrevet melodierne som pianisten Esben Tjalve og trommeslageren Frederik Bülow er med til at sende ud i verden.

Bjørnskov er en forrygende iscenesætter. Han har bassistens groove, der løber som rød tråd i musikken, mens der flyder en melodisk åre i numrene. Det er numre, hvor der er noget at hente for både pianisten og trommeslageren. Pladen byder på en blanding af de rolige og de mere powerfyldte numre. Fælles for alle numrene er den dybde og dynamik, der er i musikken. 

Jeg er ikke blevet mindre Frederik Bülow-fan af det her. Hans trommespil er med kant og nerve - og afbalanceret i forhold til Torben Bjørnskovs musik. Esben Tjalves klaverspil er præget af en lethed og et overskud, der kan mærkes når man lytter. Disppearance er et sammenhængende album, der placerer trioen Human Being Human solidt på den danske jazzscene.

Bandcamp

mandag, januar 08, 2024

Søren Bebe Trio: Here Now (From out here Music) LP/CD/digital


 Da jeg købte Keith Jarretts Standards Live i slut-firserne tog mit liv med musik en radikal drejning. Kombinationen klaver-bas-trommer flyttede permanent ind i mit hjerte. Jarrett blev en reference, der heldigvis er udfordret mange gange siden hen. 

2023 har været et godt trio-år hørt med danske ører. Der er eksempelvis kommet to gode live albums, Treasures og Tales med indspilninger fra danske Bill Evans-koncerter i 60’erne. 

Året fik lige et ekstra nøk op ad på trio-skalaen. Danske Søren Bebe Trio, der aldrig har skuffet, udsendte sit sjette album siden 2010 - denne gang på vinyl. Bebe har endda benyttet lejligheden til at genudgive to ældre albums, Home og Echoes på vinyl. 

At jeg nævnte Jarrett og Evans i indledningen er ingen tilfældighed. Søren Bebe havde lydt anderledes uden Jarrett, ligesom Jarrett havde lydt anderledes uden Evans. Men når det så er sagt, så er Søren Bebe rundet af meget andet. Hans danske ophav, de nordiske toner og klassisk musik.

Der er sansen for melodien, hvor der dryppes nordisk melankoli og skønhed i. Der er god tid til at lade det hele vokse frem. Tid til eftertanke - her er ikke noget der forceres. Her er Kasper Tagels bas og den nye mand i trioen Knut Finsrud gode partnere. De er i Bebes musik og forstår den. 

Søren Bebe beriger os med nogle skønne melodier. Der er Folksy (to Jan), der er en uforfalsket tribute til Nordens største jazzpianist nogensinde, Jan Johansson. Eller hvad med Grateful? Den indrammer følelsen og taknemmeligheden når jeg lytter til Søren Bebe. Jeg kan ikke få nok af Bebes vidunderlige musik. 

Søren Bebe

fredag, januar 05, 2024

Palle Mikkelborg/Jakob Bro/Marilyn Mazur: Strands (ECM) LP/CD/digital

 

Det er indiskutabelt at denne trio indeholder de tre største nulevende danske jazzmusikere - også ud fra et internationalt synspunkt. To af dem har endda spillet med Miles Davis. 

De begyndte at spille sammen i corona-sommeren 2020, hvor de spillede en koncert i Haveselskabets Have på Frederiksberg. Jakob Bro lagde ud med at konstatere at han var den eneste der ikke havde spillet med Miles Davis. Det er ganske velkendt at både Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur har spillet med legenden over alle jazzlegender. Til gengæld er Jakob Bro kommet ganske godt efter dem. At de tre musikere finder sammen og endda får udgivet deres plade internationalt, fortæller noget om trioens format. Det får vi lov til at høre på Strands, der er indspillet sidste år i DR Koncerthusets store sal.  

Det bedste ved pladen er at det er meget tydeligt hvilke tre musikere der spiller sammen. De har nogle stærke personlige udtryk på hvert deres instrument. At de også kan mødes i det er ikke så overraskende når man kender deres musikalske mentalitet. De kan veksle mellem ekspressive udladninger og mere nedtonede, næsten indadvendte faser. Det er Jakob Bros kompositioner der danner grundlaget for mødet mellem de tre musikere med undtagelse af Youth som er skrevet af Palle Mikkelborg og Returnings som Bro og Mikkelborg har skrevet sammen. De fleste numre var også med på Bro/Mikkelborg pladen Returnings fra 2018. I de nye udgaver er der en anden luft, et andet overskud end på den første. 
Strands er dansk verdensklasse jazz. Hvor er det skønt at opleve.

ECM Records

torsdag, januar 04, 2024

Fabrizio Paterlini: Riverscape (Memorec) LP/digital >>
Kristel Schneider: Riverscape - bog

 

Den franske flod L’Allier har sit udspring i Massif Centrale og løber nordpå hvor den slutter sig til Loire-floden, der ender i Atlanterhavet. Den 425 km lange flod er en af de sidste utæmmede floder i Europa. 

Den hollandske fotograf Kristel Schneider der bor i Frankrig tæt ved floden tog kontakt til den italienske musiker Fabrizio Paterlini om et samarbejde. Hendes fotobog med billeder af floden og naturen omkring skulle have et soundtrack, en LP som Fabrizio Paterlini skulle stå for.

Paterlini er en pianist der bevæger sig i moderne klassisk musik med referencer til ambient musik. Det er rolige klavertoner med en masse rum og tid til at lade klangen tindre i luften. Han supplerer med elektroniske klangflader der kan fylde meget og massivt - endda til den let dystre side. De komplementerer en flod der ikke lader sig styre. 

Fotobog og LP er superflotte og hænger godt sammen. Der er givet fuld gas på udformningen. LP’en er på klar vinyl og bogen ligger godt i hånden. Det er en god oplevelse, at sidde i stuen og mærke floden der er så langt væk. De bringer den tæt på.

Bandcamp