onsdag, oktober 31, 2018

Frk. Jacobsen: Thin Dry Sticks (Eget Værelse) LP/DL/stream

LP’en kan sammenlignes med et teaterstykke. Teksterne er arrangeret som et skuespil, hvori forskellige karakterer indtræder på scenen og synger deres replikker. Hovedrollerne indtages af moren Ida og hendes datter Miranda, men også det ældre ægtepar Mr. og Mrs. Scorpii, samt Thanatos (døden) og poeten Stesichoros er med på rollelisten.

Ideen med skuespillet udspringer fra oplevelsen af subjektet, som noget der udfolder sig på mange forskellige planer og i forskellige roller på samme tid. Selvet opleves ikke som noget statisk/uforanderligt, men som noget der opstår og forandrer sig gennem de relationer det indgår i. Albummet “Thin Dry Sticks” præsenterer de mange lag, spændinger og roller som eksisterer simultant i et menneske; i dette tilfælde en kvinde, der rummer mor, datter, fødsel, død og ægtefælle på samme tid.

Det er musikeren og komponisten Anja Jacobsen alias frk. Jacobsen (fra Eget Værelse og Selvhenter) der har lavet albummet, der ikke bare tekstmæssigt byder på en omkring sig gribende historie. Musikalsk sendes vi også ud på en tur. Anja Jacobsen, der spiller trommer, percussion, keyboards og synger får musikalsk hjælp fra Lil Lacy på keyboards, vokal og cello, Nicolai Kaas Claesson på bas og cello og Lars Bech Pilgaard på guitar. Hun tager udgangspunkt i popmusik fra hele verden. Det er ikke en etnografisk rejse. Det er i stedet en musiker, der plukker og snupper som det passer ind i det vidtfavnende musikalske skuespil. Her er noget fra Afrika og Asien. Noget fra Danmark og andre eksotiske steder. Jeg kommer enkelte gange til, at tænke på Frisk Frugt, der også har noget af det samme fra freepoppen - eller hvad man kalder den slags. Thin Dry Sticks er som samlet udgivelse på LP med tekster på coveret en mageløs oplevelse. Gad vide om den ikke også kunne være det på en teaterscene?

tirsdag, oktober 30, 2018

Jeppe Zeeberg: Eight seemingly unrelated pieces of piano music (Barefoot) LP/DL/stream

Jazzen og i særdeleshed jazzhistorien er spækket med eksempler på regler og love for, hvordan jazzmusikken skal spilles. Det gælder både bebop, swing, fusion og såmænd også free jazzen. Gudskelov er der også mange eksempler på lovovertrædere, der gør som de har lyst og talent til. Her er den danske pianist Jeppe Zeeberg er godt eksempel på en lovovertræder, der insisterer på at gøre det på sin egen måde. Det er ikke fordi han ikke har styr på jazzens love. Han ved godt hvordan en ragtime skal spilles. Det handler mere om at Zeeberg blander lovene. Noget han gør med lige dele humor og alvor. 

Når Zeeberg laver en soloplade er det en plade, er det nærmest selvfølgeligt at den er indspillet på tre forskellige kontinenter. Lige fra kirken i Sønder Ho over Dresden og Tokyo til New York. Han er rejsende i jazz. Rejser i jazzen. Rejser sig i jazzen. Undervejs møder vi Zeeberg ved kirkens orgel, ved stumfilmens uptempo klaverbokser tirader, ved improvisation over en imaginær højskolesang, ved freejazzens balstyriske frigjorthed og ved ragtimeklaveret. 

Jeppe Zeeberg er så meget jazz og sig selv, der både imponerer og triumferer. De otte tilsyneladende ikke relaterede  stykker piano musik, er Zeebergsk jazz, når den er bedst. Jeg føler at jeg har overværet en fest i jazzens tegn. Omtumlet og tumultarisk. Smukt og insisterende virtuost.

mandag, oktober 29, 2018

Snorre Kirk: Beat (Stunt) LP/CD/DL/stream

Det er så rent som en norsk elv. Der er ingen forurening. Kun den rene friske jazz der løber smukt i elven, både som en vilter brusen og som en stille piblen. Det er Snorre Kirk der er på spil igen. Den i Danmark bosatte, norske trommeslager har lavet sit fjerde album i eget navn. Han har et veletableret band, signaturlyd, stilart og coolness. Det er doseret i de rette doser. Det er afstemt og vellydende. Duke Ellington har sat sit tydelige præg på Snorre Kirks musik, hvor han har skrevet al musikken, pånær Zanzibar, der er skrevet af Juan Tizol (ham der også skrev Caravan). Pladens stemning er lummerfræk lige fra starten på nummeret Exotica med Jan Harbecks intime tenorsax. Han bakkes godt op af Magnus Hjorth på piano, der smider nogle små kække klavertoner ind i den eksotiske stemning. Til sidst toppes det af Tobias Wiklunds pivende(frække) kornet. Dæmpet belysning og rødt velour. Jeg bliver helt svedt.

Det er godt at der kommer et uptempo nummer, 18th & Vine, lige efter. Så lummersveden kan fjernes. Snorre Kirk rykker frem på trommestolen med nogle gode kantslag, mens blæserne, der også inkluderer Klas Lindquist på altsax, leverer en lækker blæsersektion. Bassisten Lasse Mørck sætter et tydeligt og samtidig diskret aftryk i musikken, det høres lige fra starten på nummeret Monaco, hvor han med pondus, timing og suveræn swing-fornemmelse sætter nummeret igang med en smittende og dansende basgang.

Side 2 åbner med Portrait. Et stille pianonummer, hvor Magnus Hjorth med let melankoli og Snorre Kirk med diskrete køller på trommerne skaber den føromtalte stille piblen. Beat er det fjerde album fra Snorre Kirk og han begejstrer endnu en gang med jazz, der nok kan lyde som om den var skabt i 40’erne eller 50’erne og samtidig har et friskt og nutidigt touch på udødelig jazz.

søndag, oktober 28, 2018

Magnus Broo Trio: Rules (Moserobie) LP/CD/DL/stream

Den svensk/norske kvintet Atomic er uden tvivl et af de mest markante nordiske jazzorkestre fra dette årtusinde. På et solidt grundlag fra 60'ernes amerikanske free jazz har de skabt et godt bud på, hvordan nutidig nordisk jazz også kan lyde. Atomics trompetist Magnus Broo har netop udgivet sin første trioplade sammen med Atomic bassisten Ingebrigt Haaker Flaten og trommeslageren Haakon Mjåset Johansen. Broo har, meget overraskende, valgt at spille syv standards. 

Det er den store amerikanske sangbog der leverer materialet til trioen. Her er den fuldstændigt sønderspillede standard Summertime, der endnu en gang kan lyde fedt, når den bliver spillet så overbevisende og friskt som trioen gør i deres uptempo udgave. Broos tone på trompeten er uforlignelig. Der er spor tilbage til 30'ernes New Orleans og frem til 50'ernes Miles og Dizzy. Han kan spille insisterende intenst. Han forlanger at vi lytter, som f.eks. på Like Someone in love. Albummet Rules er høj klasse og er en fornøjelse fra start til slut.

lørdag, oktober 27, 2018

Orpheus: Walk on water (Gateway) DL/stream

Det er 7 år siden, at de fik en Danish Music Award som årets nye danske navn indenfor jazzen. Året efter udsendte Orpheus så et endnu et album, Metamorpheusis. Siden har der været stille omkring kvartetten med saxofonisterne Aske Drasbæk og Frederick Menzies, William Larsson på keys og Magnus Hylander Friis på trommer. Nu er de atter sammen på albummet Walk on water. Det bevidste fravalg af bas og tilvalg af bas-synth passer godt ind i deres stil. Det korte album med 5 numre åbner med det rolige nummer Davidas Vals, hvor William Larsson spiller på flygel, mens Aske Drasbæk og Frederick Menzies supplerer saxofonen med fløjte. 

Allerede på pladens andet nummer Deadline åbnes der op for mere synth og el-klaver. Magnus Hylander Friis lægger et godt groove der besvares af de to blæsere. Orpheus finder sammen om de melodiske og groovy sager, hvor det især er Drasbæk og Menzies spil der er en af hovedattraktionerne.

fredag, oktober 26, 2018

Sloth-Vinding-Harbeck: Kind of green (Gateway) CD/DL/stream

Det er så rivravruskende banalt, at det næsten bør gå galt - eller måske er det derfor, at det ikke går galt. Den nordjyske pianist Ole Sloth har teamet op med noget nær de bedste jazzmusikere, der kan opdrives her til lands. Tenorsaxofonisten Jan Harbeck og bassisten Mads Vinding er med til at give Ole Sloths projekt vinger, selv om det er ganske jordnære og velkendte melodier som temaet til Matador, Kim Larsens Joanna, John Mogensens Så længe jeg lever og højskolesangbogs klassikere som Solen er så rød mor og I skovens dybe stille ro.

Et af pladens højdepunkter kommer allerede som skæring to. Fortolkningen af salmen Dejlig er jorden, rammer lige midt i hjertekulen. Jeg kommer til at tænke på Kenny Drew og NHØP's legendariske duoplader, nu bare med saxofon i Paul Gonsalves klassen. Jøsses da, siger jeg bare. Harbeck har sin egen tone, som han smører bredt ud over Sloths arrangementer. Det samme kan siges om Mads Vindings alt for sjældent hørte bas. Det rolige og afklarede basspil stråler langt ud i rummet. 

Ole Sloths klaverspil er ikke i samme verdensklasse som de to medvirkende gæster. Til gengæld er han god i akkompagnatørens rolle. Hvis min morfar stadig var i live, så havde jeg givet ham pladen. Hans medswingende højre fod ville straks komme i bevægelse.

torsdag, oktober 25, 2018

Pardans: Spit and image (Third Coming Records/Tambourhinoceros) LP/DL/stream

Der er numre der er som sprøjtet ud af 70'ernes beskidte no wave kanyle. Der hvor den pislugtende rendesten er komfortabel som en hotelseng. Pardans byder indenfor i et parallelunivers hvor de er Spit and Image af en punket underverden. Forsanger Gustav Berntsen står på lyden af en ung og utilpasset Nick Cave, der aldrig forlod punken. Gruppen kommer fra miljøet omkring spillestedet Mayhem, hvor ligesindede som Iceage også har slået deres folder. Det er også de to Pardans-medlemmer Patrick Rathbun på bratsch og piano og Daniel Honore på saxofon, der også spiller live med Iceage, der er den umiddelbare grund til, at mit hjerte banker så hårdt for Pardans.

Der er det forrevne nummer When come the rats, hvor Rathbuns bratsch er med til at hælde gift ned i nummeret. Der er Views into vastness, hvor Daniel Honores saxofon skærer luften i stykker. På min favorit på pladen, Love run loose er Honore sendt ud i baggården, hvor han forenes med natten og bandet i et flot nummer, hvor “Beauty is in the eye of the beholder”, som Gustav Berntsen synger. Pardans har lavet et af årets bedst dunstende punk-albums, hvor bagsiden er forsiden. Der hvor det grimme bliver smukt. 

onsdag, oktober 24, 2018

Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo feat. Chloe Feoranzo & Jason Marsalis (Sumi Records) CD/DL/stream

Det er kun ganske få plader med vaskeægte traditionel jazz, som jeg gennem årene har anmeldt her på bloggen. Det er der flere grunde til. En af dem er, at der ikke bliver udsendt ret mange plader med traditionel jazz i Danmark. Nu har jeg så endelig fået fingrene i en spritny traditionel jazzplade. Genren lever ellers i bedste velgående rundt omkring på torve og pladser og har sine egne festivaler, hvor Silkeborgs tudsegamle Riverboat er et godt eksempel. Det er Norbert Susemihl, der har være så frisk at sende sit nye album til mig.

Han har samlet et stærkt hold af musikere omkring sig. Det er selvfølgelig rimeligt iøjnefaldende at New Orleans trommeslageren Jason Marsalis med de fine aner er med på holdet. Derudover medvirker den unge amerikanske sangerinde og klarinetist Chloe Feoranzo. Hun kommer med erfaring fra både Pokey LaFarge og Postmodern Jukebox. Danske Jens Kristian Andersen tager sig af bassen, svenske Hans Ingelstam spiller trombone og norske Morten Gunnar Larsen spiller klaver. Trompetisten Susemihl, der bor i Danmark har siden 80'erne brugt flere måneder hvert år i New Orleans på at spille og suge erfaring til sig. 

Han har totalt og aldeles styr på New Orleans jazzen. Vi præsenteres for 15 numre, der er indspillet under en turné rundt i Danmark og Sverige tilbage i februar i år. Musikken er rimeligt rå og live, der er ikke lavet alt for mange finpudsninger i efterbearbejdningen, hvilket selvfølgelig afspejler stemningen, men også giver et uroligt udtryk. Det samme kan man sige om det ikke særligt kønne cover. Nå, men musikken fejler ikke noget. Chloe Feoranzo er en særskilt fornøjelse på både sang og klarinet. Udvalget af numre afspejler, at Susemihl ikke kun går efter de lavest hængende frugter. De musikalske ambitioner er høje. Pladen er et fint musikalsk visitkort, når den travle musiker er på turné.

tirsdag, oktober 23, 2018

Adam Forkelid: Reminiscence (Moserobie) LP/CD/DL/stream

Vejret går mod vinter. Efterårsferien har været smuk og mild. Her til morgen viste termometret dog nådesløse 5 grader. Det betyder at handskerne skal findes frem. Nu vender det. Det bliver koldere, der skrues op for termostaten. Indenfor, under sømandstrøjen er der lunt og rart.

Fra højtalerne strømmer pianisten Adam Forkelids nye trioplade, hvor han er sammen med den levende legende, bassisten Georg Riedel og den jævnaldrende trommeslager Jon Fält. Det er svensk jazz der passer til årstiden. Vi er midt mellem sommer og vinter. Stemningen er lettere melankolsk, himlen er blå og det er koldt. Forkelid har skrevet alle melodierne på denne skønne trioplade. Den er anbefalelsesværdig til yndere af nyere aftapninger fra den svenske jazzkilde. Her er både mol og sol.

mandag, oktober 22, 2018

Eske Nørrelykke: Seqvens (Eske Nørrelykke) 10"vinyl/stream

Jeg har modtaget en vinyl-udgivelse, der en af de mest gennemførte udgivelser jeg har set længe - og niveauet er i forvejen højt, når det gælder danske vinyl-udgivelser. 

Bassisten Eske Nørrelykke, som jazzlyttere kender fra Jan Harbeck kvartet har lavet en 10” vinyl, hvor der kun er musik på den ene side. På den anden side er der en radering med teksten til det digt, som engelske Neil Bennun har skrevet og læser op på side 1. Han ledsages af Nørrelykke på bas, 2 musikere på cello, 2 på violin og 1 på bratsch, suppleret af Mads Emil Nielsens elektronik. Selv fonten som al tekst på cover og vinyl er skrevet med er unik. Eske Nørrelykke har lavet musikken med særlig hjælp fra cellisten Jakob Kullberg, der også medvirker på pladen.

Musikalsk befinder vi os i et område af musikken der står ovenpå elementer fra den klassiske kammermusik. Undervejs i udviklingen af musikken, der har taget adskillige år, har Eske Nørrelykke gennegået en proces med hjælp fra Jakob kullberg, hvor Nørrelykke bl.a. er begyndt at spille radikalt anderledes med buen. Kullberg har kastet Nørrelykke ud på dybt vand og undervejs er Nørrelykke gået fra at være sideman til at stå i front. 

Neil Bennuns ord og stemme fylder meget i starten af det lidt over 7 minutter lange nummer. I løbet af meget kort tid siger han: “Viking time is animated by the current of myth and violence generated voltaically in the cells between its boreal cathode and agricultural anode”. I teksten på Seqvens følger der flere metaforer, der både har grobund i musikken og ordene.

Eske Nørrlykke har skabt et fuldendt værk, der kommer til, at stå som et monument i karrieren, både personligt og musikalsk. Er du til vinyl og musik på kanten, der giver stof til eftertanke og undren, så er der ingen vej udenom. Den skal erhverves i den fysiske udgave. 


søndag, oktober 21, 2018

Jazz i poppen vol. 1 - når jazzmusikere hjælper poppen

Pop hittet er næsten i hus. Der mangler lige det sidste touch - det der løfter nummeret og giver det sjæl og karisma. Løsningen er at ringe til en jazzmusiker. Jeg har fundet en række kæmpehits frem, hvor markante jazzmusikere spiller en væsentlig rolle, enkelte gange endda ukrediteret.

Dizzy Gillespie - trompet
Stevie Wonder: Do I do.  No. 13 (US) 1982 - Dizzy medvirker ikke på singleversionen, der kom på hitlisterne. Han medvirker på den 10 minutter lange version på albummet Musiquarium, hvor han introduceres med ordene: "Ladies and gentlemen! I have the pleasure to present on my album: Mr. Dizzy Gillespie! Love!."

Jimmy Smith - orgel
Michael Jackson: Bad. No. 1 (US) 1987 - Jimmy Smith spiller midi(!) orgel på det Quincy Jones producerede nummer

Sonny Rollins - saxofon
Rolling Stones: Waiting on a friend. No. 13 (US) 1981 - halvvejs inde i nummeret dukker Sonny Rollins op med en fyldig saxofon. Han er ikke krediteret på pladecoveret. Joshua Redman medvirker på 1997 live indspilningen, der kan høres på albummet No Security fra 1998.

Phil Woods - saxofon
Billy Joel: Just the way you are. No. 3 (US) No. 19 (UK) 1977- den erfarne jazzsaxofonist Phil Woods havde allerede medvirket på sessions med Steely Dan og Paul Simon. Her leverer han lækker midnight sax til hotel-lobby hittet over alle hotel-lobby hits (altså inden der gik loungemusik i hotellobbyerne)

Maceo Parker og Fred Wesley - saxofon og trombone
DeeLite: Groove is in the heart no. 2 (UK) no. 4 (US) 1990. - James Brown sidemen og deltidsjazzerne Parker og Wesley på sax og trombone, sammen med en række markante samples, som f.eks. Herbie Hancocks Bring down the birds fra Blow up soundtracket.

Miles Davis - trompet
Scritti Politti: Oh Patti (Don't Feel Sorry For Loverboy). No. 13 (UK) 1988 - Miles Davis spillede Scritti Politti’s sang Perfect Way på 1986-albummet Tutu og kvitterede med en gæsteoptræden på dette semi-hit. Bare der dog fandtes optagelser af de sessions som Miles Davis eftersigende lavede sammen med Prince. 

Mike Mainieri - vibrafon
Dire Straits: Private Investigations. No. 1 (NL) No. 2 (UK) 1982 - Steps Ahead vibrafonisten Mike Mainieri spiller marimba på et af Dire Straits’ allerstørste hits fra LP’en Love over gold.

Branford Marsalis - saxofon
Sting: If you love somebody (set then free) No. 3 (US) No. 26 (UK) 1985 - det første samarbejde af mange mellem den amerikanske saxofonist og den engelske popsanger. Jeg mindes at have set dem på Roskilde Festivalen i 1988.

Tom Scott - saxofon
Paul McCartney & The Wings: Listen to what the man said. No. 1 (US) No. 6 (UK) 1975 - Scott’s sopransax er med hele vejen. Lyden blev senere plagieret af Kenny G. Tom Scott medvirkede på en lang række pop-plader i 70’erne.

Pat Metheny - guitar
David Bowie & Pat Metheny Group: This is not America. No. 1 (NL) No. 2 (Sverige) No. 14 (UK) 1985 - titelsangen fra en film som de fleste har glemt.

Joe Sample - keyboards
Hues Corporation: Rock the boat.  No. 1 (US) no. 6 (UK) 1974. 5 år senere lavede Joe Sample fra The Crusaders, hittet Street Life, der blev no. 36 (US) og no. 5 (UK). Han var også en efterspurgt session musiker.

Gerard Presencer - trompet
US3: Cantaloop (Flip fantasia) No. 9 (US) 1993 Det er Herbie Hancocks Cantaloupe Island, der danner grundlaget jazz/hip hop hittet med det senere DR Big Band medlem Gerard Presencer i en central rolle

Barney Kessel - guitar
Ike & Tina Turner: River deep, mountain high. No. 3 (UK) No. 88 (US) 1966. På grund af den dårlige hitlisteplacering i USA, trak sangens producer Phil Spector sig desillusioneret fra musikbranchen i 2 år. Barney Kessel derimod, var en meget efterspurgt sessionmusiker i Los Angeles og spillede bl.a. med Elvis Presley.

Michael Brecker - saxofon
James Taylor: Don’t let me be lonely tonight. No. 14 (US) 1972. Michael Brecker var uden tvivl en af de mest brugte session musikere i 70’erne. James Taylor nummeret er et af de første hits som han medvirkede på. Brecker og Taylor genindspillede den på 2001 albummet The Nearness of you.

Du kan lytte til numrene her på Spotify

fredag, oktober 19, 2018

Lars Jansson Trio: Just This (Storyville) CD/DL/stream

Det er et uomgængeligt faktum, at Lars Jansson er vanvittig god til at skære en melodi og efterfølgende omsætte den til den lækreste triojazz. Det gør han med allerstørste tydelighed på det nye album Just This, hvor han som vanligt har Thomas Fonnesbæk (bas) og sønnen Paul Svanberg (trommer) med, hvilket han også har haft på de seneste 5 trioplader. Det er en blanding af nye og enkelte gamle melodier som han er vendt tilbage til. Der er f.eks. Waltz for Bill, hyldesten til Bill Evans som han oprindeligt lavede til Bohuslän Big Band i 2003. Det er indlysende at hylde Bill Evans, da Lars Jansson er det tætteste man kommer på hvordan Bill Evans ville lyde, hvis han kom fra Sverige.

Melodierne flyder som den reneste standardjazz. Den der står ovenpå populærmusikken, der hvor de er så stærke og sangbare, at man finder sig selv nynne med flere gange undervejs. Lars Jansson er en musikalsk poet, der fortæller historier om mekanikeren Mustapha, der reparerer Janssons bil så godt, at Jansson ville ønske at han var lige så god til at spille piano som Mustapha er til, at reparere biler. Der er Turn the whole thing upside-down, der er en hyldest til vinmageren Manfred Krankl og vinen Sine Qua Non, der kan bevæge vin-elskeren Lars Jansson til tårer. Just This er et yderst vellykket trioalbum af den fineste nordiske slags, som kan anbefales til et stort publikum. Her er både blues, melankoli, temperament og midsommer.


torsdag, oktober 18, 2018

Jacob Anderskov: Mysteries Kinetics live in Köln (ILK) LP/DL/stream

I forbindelse med den trilogien Habitable Exomusics fra Jacob Anderskov i 2015, var en af pladerne med bassisten Adam Pultz Melbye og trommeslageren Anders Vestergaard. De tre musikere havde startet samarbejdet i 2014 under navnet Kinetics, hvilket nu kan høres på LP’en Mysteries, der er optaget på det legendariske spillested LOFT i Köln. Lige op til optagelsen af koncerten, havde trioen været på tur med saxofonisten Evan Parker. Det er abstrakt triojazz, hvor der skiftes mellem det frie spil uden puls og det mere tighte spil, hvor pulsen er omdrejningspunktet.

Det er tre musikere, der forstår hinanden på et dybere plan, der hvor ord og forklaringer hører op. Der hvor der kommunikeres med musikken. De taler sammen i et sprog, der kan synes svært. Det er alligevel ikke ekskluderende for lytteren. De byder os indenfor i det vidtfavnende landskab, hvor begge pladesider former sig som et langt nummer. På side 2 kommer vi gennem tre numre på over tyve minutter. Det er åbningen af andet sæt fra koncerten. Den starter med Mysteries, der er filosofisk beskrivende, herefter kommer Snap, Pans, et råswingende bluespræget nummer, der får kroppens puls til at synkronisere med musikken - ja, jeg er begejstret. Side 2 lukker med Origami Megalith, hvor det bliver mere abstrakt. Det er ganske enkelt triojazz med stil, styrke og stamina. Triojazz af den langtidsholdbare slags, der fungerer perfekt til en intens lyttestund ved anlægget - fordi man får så meget.
Bonusinfo: 
Jacob Anderskov er nomineret til Nordisk Råds Musikpris, hvor vinderen kåres d. 30. oktober.

onsdag, oktober 17, 2018

Marcin Wasilewski Trio: Live (ECM) LP/CD/DL/stream

Selv om de alle aldersmæssigt er i starten af 40'erne, har de alligevel spillet sammen i næsten 25 år. Polske Marcin Wasilewski Trio fik det store gennembrud, da de blev fast backing for den polske trompetist Tomasz Stanko i 1999. Siden fulgte tre udgivelser sammen med Stanko for ECM Records og adskillige turnéer, der også bragte dem til jazzens moderland USA. Med den erfaring i baggagen er Marcin Wasilewski Trio blevet et etableret navn på den europæiske jazzscene. De har lavet tre trioplader på ECM Records og enkelt med den svenske saxofonist Joakim Milder.

Den aktuelle plade er en live indspilning fra Antwerpen i 2016, hvor de spillede på Middelheim Jazz festivalen. Der er blevet plads til 6 numre på pladen, hvor Police-hittet Message in a bottle, et nummer de har spillet sammen siden de startede og Herbie Hancocks Actual Proof er de eneste udefra kommende numre. Pladen er aldeles vellykket. Det er triojazz, hvor der er en masse overskud der forløses i det flotte sammenspil. Det har uden tvivl også givet trioen et ekstra boost, at de spillede i en sal med 4000 tilskuere. Et af pladens højdepunkter er den smukke ballade Austin.


tirsdag, oktober 16, 2018

LRK Trio: Urban Dreamer (Losen) CD/DL/stream

I løbet af de snart 15 år, som min blog har eksisteret, så er det kun sket en gang tidligere, at jeg har anmeldt en russisk kunstner. Nu er det blevet tid til endnu en russisk jazzplade. Det er  LRK Trio, der har indspillet deres musik i Moskva og ligesom med deres forrige album, er den udgivet af det norske pladeselskab Losen Records - grunden til at den overhovedet er havnet på mit anmelderbord.

Trioen består af den erfarne pianist Evgeny Lebedev, der i perioder har opholdt sig i New York, bassisten Anton Revnyuk og trommeslageren Ignat Kravtsov. Der er flere gæsteoptrædender undervejs, ligesom alle tre musikere supplerer deres hovedinstrumenter med diverse elektronik. Det er næppe forkert at påstå at Esbjörn Svensson Trio har haft en vis indflydelse på trioen. Det er powerjazz, med halsbrækkende breaks og lignende musikalske stunts. Det hele er båret af en melodisk kerne, så det aldrig stikker helt af. Trioen blev inspireret til at lave pladen efter, at de var på turné i Japan. Pladen er ganske fin men efterlader ingen dybere spor i mig.


mandag, oktober 15, 2018

Tord Gustavsen Trio: The Other Side (ECM) LP/CD/DL/stream

Det er en af den slags plader, der virker og lyder fedt med det samme. Den norske pianist Tord Gustavsen er endelig tilbage i pianotrioudgaven, der er min yndlingsudgave af ham. Han har lavet et album, hvor han har suppleret sine egne kompositioner med to gamle hits fra J.S. Bachs hånd, Schlafes Bruder og Jesu meine freude. Desuden har han lavet en forrygende udgave af den danske Lindeman-salme, Kirken, den er et gammelt hus. Gustavsen har fået en ny bassist, Sigurd Hole med i trioen, siden det seneste trioalbum fra 2007. Trommeslageren hedder som altid, når det er en Gustavsen plade, Jarle Vespestad.

Det er en tydelig nordisk åre i musikken som man hører på pladen. Det er både i forhold til inspirationen fra gamle norske folkemelodier og den velkendte nordiske, lyrisk melankolske stemning der gennemsyrer albummet. Det lyder måske som noget du har hørt før. Alligevel føjer Gustavsen nye højder og dybder til det nordiske område af jazzen. Det er chill out jazz med kraft og tyngde nok til, at kunne holde hele vinteren. Stærkt anbefalelsesværdig!


torsdag, oktober 11, 2018

Morten Haxholm Quartet: Vestigum (Storyville) CD/DL/stream

På de to første plader med bassisten Morten Haxholm i hovedrollen, havde han to prominente amerikanske musikere med i kvartetten. Det drejede sig om guitaristen Jonathan Kreisberg og trommeslageren Ari Hoenig, der begge passer perfekt ind i den musik som Haxholm laver. Nu er de atter sammen på Haxholms 6. plade i eget navn, hvor Nikolaj Hess tager sig af pianoet og saxofonisten Frederick Menzies er gæst på tre numre.

Lad det være sagt med det samme. Det er new yorker jazz af den benhårde slags. Den slags jazz, hvor man næsten ikke tør trække vejret af skræk for, at gå glip af noget.

Pladen åbner Occam’s Razor, som Haxholm har skrevet sammen med Kreisberg. Det er en-to-tre-bum-så-kører-jazzbussen. Det blues-baserede nummer er god starter. Ari Hoenigs trommespil er pushy på den fede måde. Ved tredje nummer på pladen, er det tid til at trække vejret. John Coltrane’s ballade Central Park West byder på gode solosager fra både Kreisberg og Hess. Deepsea Explorer er et af den slags numre, der helt sikkert er superkompliceret at spille, når der skiftes mellem taktarterne. Det er der hvor Haxholm virker til at have det bedst. Det er jazz på allerhøjeste niveau. Pladen lukker ned med standard-klassikeren All or nothing at all. Den er både afslappet og fyldt med virtuositet. Der er ingen udenoms snak. Vestigum er jazz fra øverste hylde. 

tirsdag, oktober 09, 2018

Karsten Vogel: This is it (Storyville) CD/DL/stream

Karsten Vogel er blandt meget andet, en helt fra jazzens tidlige avantgarde i 60'erne med Cadentia Nova Danica, fra rocken i Burnin' Red Ivanhoe og fra jazzrocken med Secret Oyster. I de senere år har han lavet plader, hvor han har spillet ren Charlie Parker eller avantgarde med Per Aage Brandt. På den aktuelle plade, som han profetisk kalder This is it samler han tråden op fra 70'ernes Birds of Beauty og Secret Oyster. Det er fusionsjazz med et melodisk sigte. 

Han spiller selv på diverse saxofoner, violin, keyboards og programmering. Han har indkaldt nogle musikalske personligheder til, at klare resten. Bassisten Thomas Ovesen er med på hele pladen. Det er pianisten Daniel Fridell og trommeslageren Klaus Menzer også med undtagelse af nogle enkelte numre

Weather Report-inspirationen er tydelig på Second of may. Den sidste drink indtages på natklubben med This is it, hvor der spilles akustisk. A golden song (of love) åbner med den samme scratchlyd som Herbie Hancock brugte på megahittet Rock it i 1983. Hvorefter den skifter over i et mellow laid back tempo, med en indladende saxofon, der gudskelov aldrig bliver Kenny G-klam. 
Keyboard-legeden Kenneth Knudsen medvirker på fire af pladens numre, hvilket er en fornøjelse - bl.a. med en skøn solo på Ouleeka. Han giver det sidste til nogle numre, hvor Karsten Vogel serverer suverænt saxofon-spil. I pressematerialet står der, at Vogel ikke har planlagt flere udgivelser, så pladen lever sandsynligvis op til titlen This is it. Heldigvis er der planer om at 75 årige Vogel vil ud, at spille med musikken til næste år.

mandag, oktober 08, 2018

Ingi Bjarni Trio: Fundur (Dot Time Records) CD/DL/stream

Som jazzblog placeret i det sydlige del af det man kalder norden, så sker det meget ofte, at begreberne den" nordiske tone" eller "nordisk jazz" bliver brugt. Ganske enkelt fordi der udkommer ret meget af den slags fra Norge, Sverige og Danmark. Der er selvfølgelig store og små regionale forskelle mellem landene. 

Det er sjældnere at Island dukker op, når jeg bruger begreberne. Af den simple grund at landet ikke er så stort. Det er til gengæld værd at spidse ører, når den musikalske lava flyder fra landet. Det gælder bl.a. denne udgivelse fra Ingi Bjarni Trio, der tidligere på denne blog har fået ord med på vejen som medlem af trioen Skarkali. Ingi Bjarni tager sig af klaveret, mens Bárður Reinert Poulsen spiller bas og Magnús Trygvason Eliassen spiller trommer.

Det nordisk jazz af den smukkeste slags. Ingi Bjarni bruger sin lyriske åre til at skabe nogle melodier, hvor det nordiske jazztonesprog er så rent og behageligt som en varm kilde i Island. Heldigvis er Ingi Bjarni Trio ikke uden kant. Her skal særligt trommeslageren Magnús Trygvason Eliassen fremhæves. Han gerne sender nogle geyserlignende eksplosioner ind i alt det pæne og velpolerede. Fundur er en godkendt og stærk islandsk jazzudgivelse.

søndag, oktober 07, 2018

Anders Holm: The Human Experience (Gateway) CD/DL/stream

Er du jazzmand, så kender du ham fra trommerne i Jan Harbecks kvartet. Ellers er Anders Holm også manden ved trommerne hos Naja Rosa Koppel, Social Club og ikke mindst Savage Rose. Han udgav i foråret denne plade, hvor han er sammen med det som jazzkendere ville kalde en stjernebesætning. Tre fjerdedele af det legendariske band Sex Mob (minus trommeslageren), Tony Scherr (bas), Steven Bernstein (trompet) og Briggan Krauss (sax) udgør sammen med keyboardspilleren fra Brian Blade Fellowship, Jon Cowherd på Fender Rhodes og danske Nikolaj Hess på synth/keys, Anders Holms band. 

Grundlaget for en vellykket plade er tilstede. Anders Holm topper det med 9 selv- og velskrevne numre. Han formår at udnytte de enkelte musikeres store kapaciteter. Det er musik, hvor man føler at man er landet i en second hand shop, hvor der sælges ting og sager fra de seneste 50 år. Det hele blandes sammen i et dragende og farverigt perspektiv, hvor man ikke dvæler for meget ved detaljer. I stedet er der højt til loftet. Her er jazz, rock og roots i en skønsom blanding. Anders Holm har styr på virkemidlerne og har lavet en vaskeægte perle, der ikke kan eller vil sættes i bås. Forestil dig situationen. Det er fredag. Sidst på eftermiddagen. Alt er muligt. Weekenden er åben. Anders Holms The Human Experience sættes på. Weekenden starter godt, når Jon Cowherds Fender Rhodes sætter ind på The Eternal Now. God weekend og fornøjelse.

lørdag, oktober 06, 2018

Kasper Tranberg: Strawboss (ILK) CD/DL/stream

Trompetisten Kasper Tranberg samlede denne fine sekstet i 2017, hvor han turnerede med dem under Vinterjazzen. De sluttede af på Copenhagen Jazzhouse, hvor denne indspilning stammer fra. Gruppen består af Tony Malaby (sax), Pandelis Karayorgis (piano), Nils Davidsen (cello og bas), Adam Pultz Melbye (bas) og Yasuhiro Yoshigaki (trommer).

Tranberg har komponeret de fire numre på pladen. Det er moderne og krasbørstig avantgarde, hvor der gives plads til hele ensemblet. Det er egentlig ret spøjst, da pladens titel Straw Boss henviser til personen der udfører chefens ordrer. Lige det som Kasper Tranberg oftest gør, når han er sideman i alle mulige forskellige konstellationer. I stedet burde Tranbergs trompet fylde mest på den aktuelle plade - hvilket ville passe mig fint, da Tranbergs tone i disse år er i særklasse. 

Tranberg viser sig i stedet som igangsætteren - den ægte bandleader. Ham der presser de enkelte musikere i gang og får de bedste sider frem. Her fungerer albummet Straw Boss perfekt. Tony Malaby er en mester og sammen med basduoen Davidsen/Pultz Melbye blandt højdepunkterne på pladen, der vil tilfredsstille avantgardejazzlytteren med hang til 60'erne. I den sidste halvdel af nummeret Shadow bliver det tydeligt hvorfor Tranberg er noget særligt. I et smukt samspil med Karayorgis og de to bassister skaber Tranberg overjordisk musik.

fredag, oktober 05, 2018

Mythic Sunship: Another shape of psychedelic music (El Paraiso) LP/DL/stream

Det er bandets andet album i år. Og den fjerde på vinyl siden 2016. Det nye album markerer en udvidelse af det musikalske territorium for Mythic Sunship, da saxofonisten Søren Skov, kendt fra Debre Damo Dining Orchestra er kommet med i bandet. Allerede fra starten viste bandet sit slægtskab med den kosmiske jazz i bandnavnet, hvor der er referencer til John Coltrane og Sun Ra. Musikalsk tager de bl.a. afsæt i den tyske krautrock. Lange astrale forløb, hvor soloer og det store kollektive udtryk smelter sammen.

Pladen er indspillet i Causa Sui guitaristen Jonas Munks studie, han medvirker også på et par numre. Der er ellers allerede to guitarister i bandet. Det er slet ikke for meget når man tager et kosmisk syrebad i lyden fra Mythic Sunship. Det er psykedelisk rock med tværdiagonale prikker af heavy metal, løsthængende afrobeat frugter og spirituelle jazztoner. 

Det er mange stærke sager på en gang. Stærke fordi Mythic Sunship er spacede og langt ude og samtidig bevarer kontakten til lytteren. Pladen åbner med min favorit, det kvarter lange nummer Resolution, hvor Søren Skov lader saxofonen føre an i en spirituelt ladet hymne, hvor Frederik Denning roder løs på trommerne mens guitaristerne Emil Thorenfeldt og Kasper Stougaard Andersen maler med de brede fuzzpensler. Det er meditativt og sjælefuldt på den fyldige måde - og ender selvfølgelig i en vild eksplosion.

Another shape of psychedelic music er Mythic Sunships mesterstykke. Hvor de med den største tydelighed viser, at nutidig psykedelisk musik er noget andet og meget mere end det der blev skabt for 50 år siden. Velkommen ombord på det mytiske solskib.

torsdag, oktober 04, 2018

Mathias Heise & The Danish Radio Big Band: The Beast (Giant Sheep) LP/CD/DL/stream

Det er vist første gang, at en 25 årig dansk kunstner har komponeret og arrangeret al musikken til en albumudgivelse og turné med DR Big Bandet, hvor han desuden selv står i spidsen som solist. Det er godt set og hørt af DR Big Band, at lade mundharmonikavirtuosen Mathias Heise, et af de største talenter i dansk jazz i mange år, stå i spidsen for big bandet. Særligt fordi Mathias Heise er gået aldeles uimponeret til opgaven. Han ved hvad han vil bruge big bandet til.

Albummet åbner med en melodi tilegnet Mathias Heises mor, Para mi madre, hvor han folder en smuk og festlig melodi ud i valsetempo, der får yderligere luft under vingerne af nogle forrygende soli fra Gerard Presencer på flugelhorn og Nicolai Schultz på fløjte. Pladens andet nummer, Hjernesuppe, er big band blæs for alle pengene, der suppleres med syret sang fra basunisten Jakob Munck. Pladens titelnummer, Bæstet, handler om at tæmme det store big band, hvilket ikke er noget problem for Heise, der med stor selvfølgelighed får indfanget og styret det store dyr.

Mathias Heise er gået til opgaven med en overbevisende modenhed. I alle solostykkerne spiller han med en let ligefremhed. Sansen for melodiens betydning samtidig med at big bandet bliver udfordret lykkes til fulde. Heise har tidligere lavet et par albums med gruppen Quadrillion, hvor det pågående jazz er en vigtig del. Den er ikke glemt på The Beast, hvor han har fundet en af de første kompositioner, Sudden Ascent frem, som også var titlen på Quadrillion debutpladen fra 2014. Her har saxofonisten Hans Ulrik en knivskarp solo, der passer godt ind i Heises verden.

Big Bandet og Heise er som skabte for hinanden. Han er god til at bevare overblikket, hvilket big bandet besvarer med en sublim præstation under ledelse af Nikolai Bøgelund. Bæstet - The Beast er åbenbaring i dansk jazz. En vellykket forening af det gamle etablerede big band og den unge virtuos, der kan samle et publikum på tværs af generationer. Der hvor det “bare” handler om den gode musik. Hurra for Mathias Heise og DR Big Band - og kom så afsted og få hørt dem eller køb pladen.
Bonusinfo:
Mathias Heise og big bandet spiller i Heises hjemby, Rødovre på Viften d. 9. okt. Herefter venter Musikhuset i Rønne d. 10. okt. DR Koncerthuset d. 11. okt. og Tversted Jazzy Days d. 13. okt.

onsdag, oktober 03, 2018

Trinelise Væring: Du går ind ad en dør (Word for word) LP/CD/DL/stream

Trinelise Væring er en musikalsk kamæleon, der undervejs i karrieren har skiftet form og farve flere gange. Det er gået fra vokaljazz i 90'erne til et bredt defineret singer/songwriter fundament. Det nye album Du går ind ad en dør, markerer et nyt ryk i karrieren. Hun har samlet et band af musikere, der overvejende kommer fra jazzen. Det er musikere der er i stand til, at forstå og omforme Trinelise Værings musikalske idéer og arrangementer. 

Når man hører Du har ik' fortjent en sang, er det tydeligt at Væring finder grobund i popmusikken - og giver den et kvalificeret indspark . Hun kombinerer Otto Sidenius' Hammond B3 og Una Skotts guitar på forrygende vis, sammen med blæserne Maj Berit Guessora på trompet og flygelhorn, Mia Engsager på trombone og Fredrik Lundin på sax. Jeppe Skovbakke tager sig af bassen og Anders Provis af trommerne. 

Der er en god dosis retrosoul i lydbilledet, som man bl.a. kender det fra Sharon Jones & The Dap Kings. Trinelise Væring forsøger dog ikke på at lave en retrosoul-plade. Dertil er hun alt for væringsk. Det er med andre ord en både original og særegen plade.

tirsdag, oktober 02, 2018

DMA Jazz 2018 - de nominerede

Så er årets nominerede til DMA Jazz 2018 afsløret. Vinderne kåres ved DMA Jazz showet på Bremen i København d. 12. nov.

Der er, for at sige det pænt, et kanonhårdt felt af nominerede kunstnere. Det er selvfølgelig spændende at se om Jakob Bro får prisen, for årets bedste danske jazzudgivelse for fjerde gang med albummet Returnings. 

Blandt de andre nominerede, der har prøvet det før er Christina von Bülow, der blev nomineret i 2012 i kategorien, sammen med Fredrik Lundin for pladen Silhouette. Michael Blicher fra Blicher/Hemmer/Gadd var nomineret sammen med The Kutimangoes sidste år. Hvis du presser mig rigtigt hårdt og spørger hvem jeg synes der skal vinde, så vil jeg svare: "jakobbro-blicherhemmergadd-frandsrifbjerg-ithinkyoureawesome-christinavonbülow", helt vildt hurtigt.

I vokaljazzkategorien kan Sinne Eeg hive sin femte statuette hjem i den kategori, mens Indra, IKI og Kira Skov alle har mulighed for, at vinde for anden gang. Den sidste er Janne Mark. Selv om Sinnes plade måske er den bedste hun har lavet og både Indra, IKI og Kiras plader er stærke, så vil jeg alligevel sætte mine penge på outsideren Janne Mark. 

I debutantkategorien er der for fjerde gang ud af fire mulige, nomineret en udgivelse fra Fiol Records. Det er endnu ikke lykkedes at komme helt til tops. Måske bliver det denne gang, hvor det er saxofonisten Søren Høst der har mulighed for at få prisen. I de andre kategorier finder man f.eks. DMA-kendinge som Maria Faust og Emil de Waal. Feltet er stort i år. Så der bliver fyldt godt op på de nomineredes pladser i salen i år.

På scenen vil der være musik fra Nikolaj Hess & Anisette, Jakob Bro, Phronesis, storbandet Maluba (Marilyn Mazur, Fredrik Lundin og Kasper Bai), Kresten Osgood og Anders Fjeldsted Sextet. Master Fatman er vanen tro vært ved showet sammen med forskellige gæsteværter. P8 lever stadig og vil endnu en gang uddele deres ildsjælspris. 
Jazznyt er selvfølgelig tilstede ved festen. 

Årets Danske Jazzudgivelse
Blicher/Hemmer/Gadd - Omara (C-Nut Records)
Christina von Bülow - On the brink of A Lovely Song (Storyville)
Frands Rifbjerg Quintet - Songs and Melodies (Gateway)
I Think You're Awesome - Kiss Your Darlings (Jaeger Community Music)
Jakob Bro - Returnings (ECM Records)

Årets Danske Jazzkomponist
Anders Holm - The Human Experience (Anders Holm)
Fredrik Lundin - 5 Go Adventuring Again (Stunt Records)
Jakob Bro - Returnings (ECM Records)
Lars Møller & Aarhus Jazz Orchestra - Glow of Benares (Dacapo Records)
Maria Faust - Machina (Stunt Records)

Årets Særudgivelse
August Rosenbaum - Vista (Tambourhinoceros)
Gunde & Munck - Frit Efter Carl Nielsen (Røffel Records)
Gustaf Ljunggren/Emil de Waal - Gustaf Lunggren/Emil de Waal (Emil de Waal/DME)
IKI - Oracle (DME)
Peter Jensen & DR Big Band - Crystal Palace (ILK Music)

Årets Danske Vokaljazzudgivelse
IKI - Oracle (DME)
Indra Rios-Moore - Carry My Heart (Verve)
Janne Mark with Arve Henriksen - Pilgrim (ACT)
Kira Skov - The Echo Of You (Stunt Records)
Sinne Eeg - Dreams (Stunt Records)

Årets Nye Danske Jazznavn
Aloft Quartet - First Year (AMP Music & Records)
Søren Høst - Fiol Sessions (Fiol Optik)
Karmen Rölvassepp Quartet - Dance of Sounds (AMP Music & Records)

Børnejazzprisen
Av Godaw
Flensborg/Venndt Duo

Brumbasserne