Fabrizio Paterlini: Riverscape (Memorec) LP/digital >> Kristel Schneider: Riverscape - bog

 

Den franske flod L’Allier har sit udspring i Massif Centrale og løber nordpå hvor den slutter sig til Loire-floden, der ender i Atlanterhavet. Den 425 km lange flod er en af de sidste utæmmede floder i Europa. 

Den hollandske fotograf Kristel Schneider der bor i Frankrig tæt ved floden tog kontakt til den italienske musiker Fabrizio Paterlini om et samarbejde. Hendes fotobog med billeder af floden og naturen omkring skulle have et soundtrack, en LP som Fabrizio Paterlini skulle stå for.

Paterlini er en pianist der bevæger sig i moderne klassisk musik med referencer til ambient musik. Det er rolige klavertoner med en masse rum og tid til at lade klangen tindre i luften. Han supplerer med elektroniske klangflader der kan fylde meget og massivt - endda til den let dystre side. De komplementerer en flod der ikke lader sig styre. 

Fotobog og LP er superflotte og hænger godt sammen. Der er givet fuld gas på udformningen. LP’en er på klar vinyl og bogen ligger godt i hånden. Det er en god oplevelse, at sidde i stuen og mærke floden der er så langt væk. De bringer den tæt på.

Bandcamp

Benjamin Koppel: Annas sang (Gyldendal) bog >> Benjamin Koppel: Anna’s Dollhouse (Cowbell/Turn it over Records) LP/DL/stream

 

Der er en medrivende fart over Benjamin Koppels debut-roman. Mange personer bringes i spil - og jeg får følelsen af, at være med i den jødiske skrædderfamilie i 30’ernes København, hvor mor Bruche forsøger at holde fast i traditionerne. Jeg sidder og sprutter af grin, når jeg læser om de dramatiske optrin i familien, når den fjerde søn, ligesom de tre foregående, annoncerer at han skal giftes med en dansk pige. Stemningen ændres til det mere alvorlige undervejs. Krigen kommer og familien må flygte fra nazisterne til Sverige. Traumer og et arrangeret ægteskab kommer efter krigen. 

Det er Benjamin Koppels historie om grandtanten Anna, der flyttede til Paris efter krigen og som den eneste af de fem søskende levede i et arrangeret jødisk ægteskab. Han fortæller om jødiske traditioner, kulturer og mad med sans for detaljen, så man som læser næsten kan smage og lugte maden. Det er en sand - fiktionaliseret - historie. En familiesaga, der er så levende fortalt at den virker som en film.

Benjamin Koppel er fortælleren der skriver med en glødende passion. En passion han bla. er blevet smittet af fra grandtanten. Musikken var en væsentlig del af Anna’s liv. Hun var pianist og havde drøm om at blive koncertpianist. Der er flere indsigtsfulde og sanselige beskrivelser af den musik der betyder mest for Anna undervejs i bogen. 

Allerede inden Koppel var gået i gang med bogen, havde han lavet musik til kvinden, der var Benjamins farfar, Herman D. Koppels lillesøster. Det er den musik som kan høres på albummet Anna’s Dollhouse. Her har Cæcilie Norby skrevet tekster ud fra Benjamins fortællinger om Anna. Det er selvfølgelig også Cæcilie der synger teksterne, der i en passende stemning ledsager den vilde historie om Anna. 

Musikerne er, udover den danske percussionist Jacob Andersen, hentet i udlandet; Kenny Werner på piano, Peter Erskine på trommer og Johannes Weidenmueller på bas - Benjamin Koppel spiller på altsax. Desuden suppleres der med strygere. 

Det er en dramatisk fortælling, hvor livet ikke altid er let og samtidig leves med en stædig vedholdenhed. Det besvares og bevares i musikken. Benjamin Koppel har ikke begået et mesterværk - han har begået to. Hør  musikken, læs bogen, hør musikken igen. 

Benjamin Koppel skrev bogen under coronanedlukningen, hvor koncerter blev aflyst og der pludselig var en masse tid til at skrive. Den tid brugte han godt. Jeg er sikker på, at den Anna jeg har lært, at kende og elske gennem Benjamins fortælling og musik ville være stolt.

Benjamin Koppel

De 10 bedste bøger om dansk jazz - udvalgt af Jazznyt.com

 

Siden jazzen kom til Danmark for 100 år siden er der skrevet adskillige bøger om jazz. Den første, C.E. Bundesens Jazz kom i 1929. Der er siden kommet mange bøger med særligt fokus på den amerikanske jazz og jazzens historie. Her er Erik Wiedemanns Jazz og Jazzfolk fra 1958 i særklasse. Desuden findes der en lang række billedbøger, digte og artikelsamlinger. Oftest handler det om amerikansk jazz og foregår i årene omkring 60’erne

Jeg har valgt at holde mit fokus på bøger om dansk jazz og jazzmusikere. De handler overvejende om noget der er sket for ret længe siden. Det skyldes ikke uvilje mode ny dansk jazz fra min side. Der findes desværre ikke noget om nyere dansk jazz i bogform. Derfor har jeg til sidst lavet en liste over 10 bøger der burde skrives om dansk jazz.

De fleste bøger kan findes antikvarisk eller på biblioteket. God fornøjelse - og brug gerne kommetarsporet til at tilføje dem som du synes mangler.

1. Politikens Jazzleksikon

Politiken 1953-2003

Det var her jeg startede. Min første jazzbog var leksikonet fra 1986. Den er gennemtrawlet utallige gange for oplysninger. Det var fjerde version af leksikonet der kom første gang i 1953. Den første havde kun havde få opslag om danske jazzmusikere. Det ændrede sig løbende i 1962 og 1969. I 1969 var der bla. en diskografi over danske jazzplader. I 1986, hvor Kjeld Frandsen stod i spidsen som redaktør, valgte man at samle de danske musikere til sidst. Over 42 sider kom man fra Niels Abild til færøske Brandur Øssursson. Den seneste kom i 2003 - og mon ikke det bliver det sidste leksikon i den udformning, hvor man i dag har internettet til at finde meget af det som står i et leksikon.

Jeg er dog så old school, at jeg stadig holder meget af disse leksika, hvor ekstremt vidende forfattere har skrevet biografierne. I 2003 udgaven - som Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren stod i spidsen for - er der 28 sider om dansk jazz fra 1950-2003. Der er 66 sider med danske biografier fra Emmanuel Abdul-Rahim til Erik Ørum von Spreckelsen.

2. Jazz i Danmark - i tyverne, trediverne og fyrrerne 1-3 

Erik Wiedemann

Gyldendal 1982

Doktordisputatsen der i 3 dele inklusiv dokumentation og musikeksempler på kassettebånd, graver dybt i de tidlige år i den danske jazz. Fra pionererne over guldalder jazzen til beboppens ankomst til Danmark og en ny æra for dansk jazz. Erik Wiedemann er omhyggelig og tilbundsgående. Det er en af den slags bøger der blæser dig omkuld med et overflødighedshorn af vild viden, om alt det du ikke vidste du skulle vide. En af de store og uomgængelige udgivelser om dansk jazz, der trods en alder på fyrre år stadig holder.

3. Jazz i Danmark 1950-2010

Olav Harsløf & Finn Slumstrup

Politiken 2011

Opfølgeren til Erik Wiedemanns doktordisputats Jazz I Danmark - der fortsætter hvor han slap. Den skal selvfølgelig med på listen over de 10 bedste bøger om dansk jazz. Det er særligt kapitlerne om 70’erne (af Jens Jørn Gjedsted), 80’erne (af Christian Munch Hansen) og 90’erne (af Ole Matthiessen) der får bogen til at shine. Her mødes indsigt, formidling og kærlighed til emnet på fineste vis.

Det er i øvrigt noget af den eneste der findes i bogform om nyere dansk jazz - altså om den danske jazz fra de seneste 50 år.

4. Montmartre - Jazzhuset i St. Regnegade 19, KBHVN K 1959-1976

Frank Büchmann-Møller & Henrik Wolsgaard-Iversen

Jazzsign & Syddansk Universitetsforlag 2008

Montmartre er en legende i dansk jazzliv med historier så mange, at ingen kommer op på siden af spillestedet, der i første inkarnation eksisterede i St. Regnegade i årene fra 1959-1976. Hvordan indfanger man den historie? Hvordan bliver det interessant for dem, der aldrig har sat sin fod på stedet, men gerne vil komme tættere på sjælen. Der er så mange myter, anekdoter og løgnehistorier, der er farvet af, at Montmartre også var et værtshus hvor alkoholiske drikke blev flittigt udskænket - og ikke mindst indtaget. Hukommelsen har det med at blive selektiv på sin egen underfundige måde, når de første pilsnere er drukket.

Bogen er skrevet af Henrik Wolsgaard-Iversen og Frank Büchmann-Møller. Det er en jætte-indsats, de har bedrevet. De har talt med gamle medarbejdere, musikere og andet godtfolk der havde sin gang på stedet. Wolsgaard-Iversen har bla. skrevet musikerportrætterne af de amerikanske musikere, der om nogen var med til at gøre stedet berømt. Büchmann-Møller har skrevet den kronologiske gennemgang af historien, der aldrig bliver kedelig. Bogen er spækket med sjove anekdoter. Den er et mesterværk!

5. Jazz i Reprisen

Jens Jørn Gjedsted

Her & Nu 2016

Jens Jørn Gjedsted fortæller historien om hvordan en række koncerter i biografteatret Reprisen i Holte, under navnet Jazz i Reprisen satte nogle dybe fodspor i den danske musikhistories støv. 

Der blev afholdt 100 koncerter i perioden 1967 til 1970 i en københavnsk forstad, hvor musikerne ikke fik nogen hyre, til gengæld blev de rige på oplevelser. Her kunne man opleve markante personligheder der i de følgende år, var med til at påvirke jazzens udvikling i Danmark. Fra Pierre Dørge til Carsten Meinert.

Den gamle MM redaktør og DR medarbejder, Jens Jørn Gjedsted beretter levende som førstehåndsvidne de mange spændende historier.

6. Cool Scandinavians 

Morten Windelev & Anders Peter Andreasen

Nyt Nordisk Forlag 2008

Hvis du hører til den særlige type af mennesker der bliver erotisk opstemt af at kigge på pladecovers - og hvis det skal være dansk og jazz, så bliver det ikke frækkere end det her.

Pladesamleren og DJ’en Anders Peter Andreasen aka. Soul Anders/DJ Wunderbaum har sammen med Morten Windelev lavet en billedbog med samtlige(!) danske jazz pladers covers i perioden 1950-1970 (minus swing, trad. og underholdningsmusik). Pladerne er ikke lette at finde eller købe, med mindre du har mange penge. Her kan du lade drømmene flyve afsted - mens du lytter til Sahib Shihab & The Danish Radio Jazz Group på Spotify.

7. NHØP

Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren

Gyldendal 2005

Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren har talt med en række personer som stod NHØP nær på forskellig vis. De tre første interviews er med hans søskende, som ligeledes havde musikken tæt inde på livet lige fra starten. Herefter følger nogle af de første musikerkolleger. Ole Kock Hansen. Bent Axen som tog ham med i jazzgruppe 60. Alex Riel som han spillede utallige koncerter sammen med i 60'erne på Montmartre. Pladeselskabsdirektøren Nils Winther, som stod bag en nærmest endeløs række af udgivelser med NHØP i 70'erne. Oscar Peterson, som NHØP spillede med siden 1970, og skulle have været på turné med samme år som han døde. Jonas Johansen, trommeslageren som endte med at blive fast medlem af NHØP efter, at flere var prøvet af.

Bogen er fyldt med billeder taget af Jan Persson, fotografen som fulgte NHØP trofast gennem alle årene. Bogen er en uomgængelig udgivelse for alle NHØP-fans.

8. Alex Riel Manden bag trommerne

Hans Barfod

Saxart 2010

Han sad bag trommerne på Montmartre i 60'erne, hvor Dexter og Webster var blandt kongerne. Ved mange af koncerterne spillede han sammen med NHØP og Kenny Drew. Sidstnævnte brød sig ikke om Riel, hvilket Riel i bogen ikke skjuler var gengældt. Bill Evans spillede han sammen med flere gange. Han spillede både med Savage Rose, Sebastian, symfoniorkester, Cirkus Revyen, Riel/Mikkelborg Kvintetten, V8 etc. Den tidligere Jazz Special redaktør Hans Barfod kommer tæt på legenden.

9. Jesper Thilo Man ska’ ku’ se komikken

Erik Moseholm

L&R Fakta 2000

Kombinationen af Erik Moseholm, der har skrevet og saxofonisten Jesper Thilo der fortæller om sit musikalske liv, er blevet til en særdeles underholdende og morsom bog. Thilo har det allerbedst i den jazz, hvor det swinger. Han har spillet klassisk og underholdningsmusik. Han har spillet med radioens big band og via Arnvid Meyer spillede han med en lang række af de amerikanske jazzkoryfæer. Det er her, hvor bogen er på toppen. Thilo har en god hukommelse og sans for de sjove anekdoter. 

“I en jamsession med saxofonisterne Paul Gonsalves og Dexter Gordon synes Don Byas, at han faldt lidt igennem og insisterede på at spille NØGEN! 

“I wanna play naked”, råbte han og begyndte at tage skjorten af. Det lykkedes ham også, hvorefter en venlig person forhindrede ham i at gennemføre forehavendet 100%

Det er nu ærgerligt, for så havde historien været bedre.

Men der er altid nogen, der skal ødelægge det, når der endelig er ved at ske noget!”

10. Right out of Kansas City

Cim Meyer

Stunt 2008

Jazz Special redaktøren Cim Meyer har skrevet bogen om sin far, Arnvid Meyer. Han var muligvis ingen gudsbenådet trompetist, men havde nogle fænomenale evner som organisator, kontaktskaber og ikke mindst øre for hvad der holdte rent musikalsk. Ude i landet og i København var der bud efter orkestret med gode danske jazzmusikere. Ofte havde de op gennem 60'erne en gæstemusiker med; Don Byas, Benny Carter, Harry Sweets Edison, Coleman Hawkins, Brew Moore, Charlie Shavers og selvfølgelig Ben Webster. Bogen er et fantastisk dokument over en periode dansk jazz, der har sat sig dybe spor. Den inkluderer 5 CD’er og en enkelt DVD.

10 bøger om dansk jazz der endnu ikke er lavet

1. Debut Records
2. Biografier: Palle Mikkelborg, Marilyn Mazur, John Tchicai, Kresten Osgood, Jakob Bro
3. ILK, Loco, Sunship, Barefoot, Mandagsklubben, Klub Primi, Mayhem - vildskaben i dansk jazz
4. Free jazz i Danmark 1962-2022 - 60 år!
5. Jazzstævner - Vallekilde, Summer Session, Brandbjerg
6. Jazz i provinsen
7. Stunt Records 1983-2023 - fyrre år!
8. Dengang jazzen kom på konservatorium
9. Danske jazzudgivelser gennem hundrede år 1924-2024 - fra lak til Spotify
10. Danmarks Radio og jazzen

Müntzing/Wikström/Callesen: Ping Pong Punktum (ILK) bog+kassettebånd

 

Der var engang før iPad’en fandtes, hvor godnathistorieoplæsningen blev truet af kassettebåndsbøgerne. Det var små bøger med tilhørerende kassettebånd med eventyr. Her blev historierne læst op på båndet, hvilket godt kunne være lidt mere spændende end moders oplæsninger.

Herman Müntzing og Qarin Wikström har lavet lydledsagelse til Jan Oksbøl Callesens billeder med udgivelsen Ping Pong Punktum, der er en bog med tilhørende kassettebånd. Müntzing og Wikström er begge erfarne lydkunstnere, der benytter sig af diverse maskiner, elektronik, effekter og vokal. De har skabt abstrakt dadaistisk lydværk, hvor klangflader, støj og stemmer blandes og mødes. 

Der er lavet 12 billeder, der kan betragtes sammen med lyden. Ligesom med kassettebåndseventyrerne, kommer der er en lyd, når man skal bladre til et nyt værk. Det er godt tænkt af de tre, at lave lydkunst med tilhørende billeder, som man meditativt betragter mens lydene fører hjernen rundt i et, til tider noget dystert univers, hvor der også er sprækker med lys. 

Den kan både købes med kassettebånd og med et kassettebåndslignende USB-stik.

Ping Pong Punktum

Mark Solborg: Tungemål I-II (ILK) bog+CD/DL

 

To bøger og næsten to og en halv times musik udgør guitaristen og komponisten Mark Solborgs nyeste værk Tungemål. Det er i den sammenhæng vigtigt at tilføje, at Solborg også er grafiker og har lavet pladecovers til alle sine foregående udgivelser, så han har selvfølgelig selv stået for bogens formmæssigt smagfulde grafiske udtryk.

I indledningen til den første bog skriver Solborg bla: “ …I find that automation and predictability, regardless of genre, holds a boring, in worst case scenario dangerous, lack of consciousness: Less presence, dynamics and authenticity between beings.” Det er en meget beskrivende sætning for det som man ikke finder på denne udgivelse. Der udforskes og afprøves nye steder i musikken - det bliver ikke kedeligt eller forudsigeligt. 

Solborg har inddelt musikken i nogle kategorier med tilhørende piktogrammer. Han forsøger at indramme den abstrakte og ellers utæmmelige musik. Han sætter ord på musik, der ikke findes ord for. Det er en blanding af det undersøgende og det pædagogiske med et vist opdragende element. Mark Solborg er på mission for musikken og for lytteren. 

Bøgerne beskriver i konkrete detaljer det tekniske setup i studiet. Der er noder og der er ord der står som manisfest eller grundlag for selve grunden til at Mark Solborg gør det han gør. Det er bøger man kan til og fra, kan læse sammen med musikken - vende tilbage til. Det er en helt særlig æstetisk oplevelse. Musikken er en blanding af solo, duo og nogle enkelte trioting. Solborg er sammen med Lars Greve, Simon Toldam og Francesco Bigoni. Tre musikere, som han kender indgående - og det er en af grundene til, at Solborg kan kaste sig ud i eksperimenter, der aldrig klasker sammen. Der er liv og intensitet hele vejen. Jeg kan forestille mig, at Solborg har tømt sig selv med udgivelsen af dette vigtige værk. For os som lytter og læser, er der materiale til mange tanker og timer fremover.

Mark Solborg Tungemål

Den Danske Salmeduo: Du skønne land (Aero Music) CD+bog

En af jazzens klassiske dyder og helt store styrker, er måden hvor man skaber noget nyt ud fra noget bestående. Jazzens standards, hvor man giver gamle stærke musical- og showsange en ordentlig omgang jazz, er for mange selve kernen af jazz.

Danske melodier har pletvist siden Bruno Henriksens Arenaorkester tilsatte en ordentlig dosis swing til Marken er mejet i 30’erne, også fået sin omgang jazz. Nogle har endda rendyrket det. Ligesom Den Danske Salmeduo der i sagens natur primært har beskæftiget sig med salmer. Undervejs har enkelte ikke-kirkelige sange sneget sig ind på saxofonisten og klarinettisten Christian Vuust og pianisten Hans Esbjergs repertoire.

Det nye album Du skønne land tager udgangspunkt i de sange som man sang i Sønderjylland i årene efter krigen i 1864. En periode hvor man ligefrem fik sin egen sangbog i det tidligere danske område. Enkelte sange var endda i perioder forbudte at synge, da de blev en tand for nationalistiske for tyskerne.

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Kong Christian X red over grænsen på den hvide hest. I forbindelse med 100 års jubilæet har Den danske salmeduo indspillet 25 sikre hits fra dengang og enkelte nye, skrevet i samme ånd. I den medfølgende bog er der forord af biskop Marianne Christiansen og en indsigtsfuld og spændende artikel om sange og sangtradition i Sønderjylland skrevet af museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen.

Katrine Nyland Sørensen har skrevet om de enkelte melodier, så de bliver sat ind i den rette kontekst. Hvorfor er de en del af den Sønderjyske historie. Det alene er spændende. Den danske salmeduo er skarpe i deres jazz og bruger både Erroll Garner, Ben Webster og Keith Jarrett som inspirationskilder, når de meget danske melodier bliver til jazz. Det er vel at mærke jazz, som den spilles af nogen der har melodierne med i blodet og sjælen.

Det er den hidtil stærkeste udgivelse fra Den danske salmeduo - og det siger ikke så lidt. Deres indbyrdes sammenspil og flow skinner om kap med de smukke melodier.

I en tid hvor der bliver sagt meget ævl om nationalisme, er det fornøjelse at høre og læse om en tid i Danmarks historie - der set i et nutidigt lys ikke drukner i en kvalmende og ekskluderende nationalisme.

Den Danske Salmeduo

Lars Greve & Fryd Frydendahl: Solhverv (Roulette Russe) LP+Bog

De er begge to fra det vestjyske. De har gået sammen på Vostrup Efterskole og Ringkøbing Gymnasium. Mange år senere, da de mødtes i New York, begyndte projektet at tage form. Kunstfotografen Fryd Frydendahl og musikeren Lars Greve har sammen lavet Solhverv, der både er en bog og en LP. Det er et audio-visuelt portræt af den geografisk kæmpestore og meget natursmukke Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lars Greve har komponeret musik for Ringkøbing Big Band, Videbæk Harmonikaklub, Fjordvang Efterskole, Stadil-Vedersø Friskoles el-guitar ensemble, Stok & Steen Koret i Tarm, kirkeorglet i Hover og flere andre. Det hele er indspillet mellem de to solhverv, startende med sommersolhvervet i juni og sluttende med vintersolhvervet i december. Den længste og den korteste dag. Den lyseste og den mørkeste dag. 

Fryd Frydendahl har taget billederne i bogen og optaget lyde og samtaler i hele kommunen. Det allerførste billede i bogen er fra Lyngvig Fyr, det er også der, hvor Lars Greve har optaget noget af musikken til side B, hvor det udelukkende er Lars Greve der spiller. Rummene hvor musikken er indspillet, spiller også med. Her spiller han klarinet og saxofon. Side A åbner med den tidligere alkoholiker, der forlod Indre Mission og valgte musikken. Den første side er en lydmontage med snak, musik og knallertstøj. Når man som jeg har Vestjylland i blodet, er det genkendeligt, det som Greve og Frydendahl har indfanget og lavet deres version af. 

I Fryd Frydenndahls billeder er vi ude på marken ved køerne, hjemme på teenageværelset ved tvillingerne, ude ved vesterhavs-solnedgangen og i sportshallen. Med en rå og kærlig montagestil lig den, som Lars Greve bruger i musikken, får vi et kærligt og inspirerende portræt af Ringkøbing-Skjern Kommunes mennesker og natur. 

Det hele er pakket ind i en flot indbundet bog med guldbogstaver. Som et værk, der vil bestå i mange år og kunne tages frem af kommende generationer. De vil få et stemningsmættet kig ind i en tid…et øjeblik.

Roulette Russe

Torben Kragsbjerg: That’s Right - Miles Davis in the 1980’s (bod.dk) bog

Det er her, hvor mit jazzliv starter for alvor starter. Miles Davis i firserne. Efter at jeg havde opdaget ham i midten i firserne gik der flere år, inden jeg hørte Kind of Blue. Elektriske firser-Miles var svaret på mine bønner.

At der ligefrem findes en bog der dissekerer den musik, som Miles Davis lavede i firserne er næsten for meget af det gode. Så er du advaret! Der er dømt nerd-alert helt oppe i det røde felt.

Det er danske Torben Kragsbjergs universitetsspeciale That’s Right fra 1991, der nu ser dagens lys i bogform. Han har sat Miles Davis’ musik fra firserne ind i en historisk kontekst. Herefter har han beskrevet og analyseret en række numre fra perioden under de hovedoverskrifter: Blues, Spanish modes, Pop og Modern Composition.

Miles Davis forsvinder fra offentligheden og laver ingen musik fra midten af 70’erne og frem til 1980. Nogle af de musikere som han havde brugt i forskellige sammenhænge, stod til gengæld på toppen af jazztinderne: Shorter og Zawinul i Weather Report, Corea i Return to Forever, Herbie Hancock i Headhunters og V.S.O.P. etc. Dem beskriver Kragsbjerg ganske kort inden han starter med nørderiet.

Det er en bog der henvender sig til flere; musikstuderende, jazzmusikere med hang til den gode del af firserjazzen og såmænd også en jazzblogger, der ikke spiller jazz på et instrument - men på pladespilleren. Det er yderst lærerig læsning, når Torben Kragsbjerg tager os med helt ned på kussehårsniveau (den er god nok, de fandtes i store mængder i firserne). 

Han holder os i hånden og ørerne, når vi kommer ind under huden på nogle af de vigtigste indspilninger fra den periode. F.eks. sætter Torben Kragsbjerg ord på musikken fra Aura albummet, hvor Palle Mikkelborg havde lavet musikken. 

Kragsbjerg formår at beskrive og fortælle på en så konkret måde, at læserens egne evner til at bedømme er intakt. En meget anbefalelsesværdig bog til Miles-freaks og nydere - særligt dem der sætter stor pris på firser-Miles.

Bod.dk

Lasse Mørck: The Aztec Creation Myth Suite (Lasse Mørck) CD/DL/stream + bog

Jeg fandt mit gamle eksemplar af Charles Mingus’ legendariske album Tijuana Moods frem, da jeg havde hørt instrumentkollegaen Lasse Mørcks The Aztec Creation Myth Suite. Hvordan var det nu den lød, Mingus’ gamle plade?

Her kunne det ret hurtigt konstateres at der ikke var nævneværdige musikalske sammenfald mellem de to bassisters mexicansk inspirerede musik.

Lasse Mørck er fra Danmark og nutiden. Mingus er fra USA og fortiden. Mingus’ plade er underholdende og ret beset en turistplade. Her går Lasse Mørck helt anderledes til værks. Han har skabt sine kompositioner med udgangspunkt i aztekernes skabelsesberetning. 

Lasse Mørck har tidligere boet i Mexico, hvilket satte ham i gang med at lave musikken. Iøvrigt flyttede han atter til Mexico i begyndelsen af 2019, så han er langt fra færdig med Mexico. Han har samlet et stærkt hold af danske og mexicanske musikere omkring sig på pladen. Jakob Sørensen på trompet, Jesper Løvdal på saxofon og klarinet, Raphael Gimenes på guitar, Yohnanier Ramon på percussion og Snorre Kirk på trommer var med i studiet. 

Der er lavet en lille bog, hvor Lasse Mørck har beskrevet historierne bag kompositionerne. Den er illustreret med nogle smukke træsnit af den dansk/mexicanske kunstner Rama King Nash. Enkelte numre er med tydelig mexicansk inspiration, som f.eks, Tezcatlipoca og Quetzalcoatl. Mørcks fabulerende og mytologiserende jazz er inspirerende og spændende at dykke ned i. Han skaber musik og historier med mange dybder. Det er en plade, der er som skabt til lænestolen og fordybelsen. Sole, guder, blod, sved, tårer, kærlighed, bjerge, floder og alt muligt flyver om ørerne på dig, når du først åbner for Lasse Mørcks musikalske eventyr. Det er meget stærkt og langtidsholdbart albumudspil fra Lasse Mørck. Meget anbefalelsesværdig til den eventyrlystne jazzglobetrotter.

Lasse Mørck

Fyrre kunstplakater, én jazzfestival - Copenhagen Jazz Festival 1979-2018 (Fahrenheit) bog

For fyrretyvende gang ligger københavnske gader, pladser, parker, caféer, værtshuse, klubber, spillesteder og koncertsale scene til Copenhagen Jazz Festival. Det er ved at være mange år siden, at man passerede over 1000 koncerter i løbet af de 10 dage, hvor festivalen er i gang. Et samlende punkt for festivalen har været plakaten, hvor der ikke har stået andet end Copenhagen Jazz Festival og årstal. Ikke noget med hovednavne eller anden information. Plakaten har fungeret som et visuelt fikspunkt. Et billede af den store pulserende organisme som Copenhagen Jazz Festival har været og stadig er.

Copenhagen Jazz Festival fejrer 40 års jazzfestival med udgivelsen af en bog med alle plakater i stort format og til rimelige penge (200,-). Her kan man se den første plakat, hvor der ikke var kunstneriske ambitioner. Det var en sort/hvid plakat med programmet. Så begyndte det at tage fart.

Den første plakat jeg rigtigt kan huske er den fra 1986, hvor jeg som 18 årig for første gang oplevede Copenhagen Jazz Festival. Her havde jeg bla. fede oplevelser på Ridebanen (David Sanborn) og på De Tre Musketerer. Grunden til at jeg husker 1986 plakaten så godt, er mest pga. af det lille område fra plakaten, en klassisk Jens Jørgen Thorsen farve-ejakulation, der blev brugt på årets t-shirt, som jeg købte og brugte længe efter.

Bogen er minder for dem der har besøgt Copenhagen Jazz Festival. Den er også en kalejdoskopisk rejse gennem lang række flotte plakater af kunstnere som Per Arnoldi, Per Kirkeby, Tal R, Ib Spang Olsen, Henrik Vibskov, Bjørn Nørgaard, Halfdan Pisket, Jørgen Nash, Leif Sylvester og mange andre. Det er en Coffee-table hyggebog, som man kan tage frem og hyggebladre i. Det er ikke en bog, der fortæller historien om Copenhagen Jazz Festival. Her kan Christian Munch Hansens By af jazz, der kom i 2008 i forbindelse med 30 års jubilæet i stedet anbefales.

Er du en af de faste jazzfestival gængere, så er bogen uundværlig. Den er en komprimeret tidsrejse, som bliver ekstra dejlig at tage frem til januar, når sommer og jazzfestival er meget langt væk.

Jazz.dk

Martin Kirkegaard: Artvectum - ledsagelse/ord/lyd/første - digte fra jazzens vold (DaFuGa/Forlagt for ophobet litteratur) digtsamling

For et par år siden startede jeg en facebookgruppe Jazzogvinyl, hvor jazznørder, freaks og hipsters kan mødes og dele deres begejstring for jazz - og i særdeleshed jazz på vinyl. Her var der i en periode en fyr ved navn Nitram Coltyard, der slog sine digte op, om forskellige plader han havde hørt. 

Nitram Coltyard var et alias for Martin Kirkegaard, der nu har samlet digtene og flere til i en bog. Digtsamlingen Artvectum har fået undertitlen ledsagelse/ord/lyd/første og underundertitlen digte fra jazzens vold. Han er næsten uudtømmelig i ordrigdom og fantasi. Noget han omsætter, når han sætter ord på jazzlytningen. At han også er guitarist er en anden historie.

Pladerne som han har sat ord på, er som taget fra mine pladehylder. Allerede her, spændes min interesse til det yderste. Martin Kirkegaard har fordomsfrie og nysgerrige ører.

små springperler i knas drejer rundt

i et uforudsigeligt ostinat der spiser sig selv

vinylens åndedræt af støj

toner på vådt sandpapir vibrerer sig gennem nålen

svagt dansende i rillen på den blanke snurrende sorte overflade

…

- støj i vinylland #1

Gamle mestre: Mingus, Komeda, Miles, Ayler, Coltrane og Webster. Århusianske stjerner: Jakob Bro og Jakob Buchanan. Men også belgiske The Bureau of Atomic Tourism, svenske e.s.t., tyske Brötzmann, danske Carsten Meinert og norske 1982. Der er et digt om Johannes Røds diskografi Free Jazz and Improvisation on Vinyl og Lars Greves Breidablick. Martin Kirkegaard sætter ord på stemninger. Improviserer med ord. Leger med ord. Smager på ord. Beskriver.

…

a fine crystal falder ud på gulvet

bliver liggende og skinner i lang tid

uden at fortælle mig andet end den er smuk

hård men alligevel blød som smør

en vidunderlig lille vals i tre

minder mig om at alt er det hele værd

sådan kan det også være 

når året ledes mod sin ende (note: skrevet den 31.12.15 - påbegyndt kl. 19.35)

- The Art Farmer Quartet feat. Jim Hall To Sweden with love

I de lyrisk svingende passager og fortællinger om sine mentale jazzoplevelser, kan han sine steder minde om Jørgen Leth. De vil begge informere og sætte ord på følelser. Det er forklarende og har man først den samme jazz, som Martin Kirkegaard, inde under huden er det både rørende, bevægende og fedt med nogle velplacerede ord. Martin Kirkegaard kan bruges som en guide, en mentor og katalysator. I den sidste del af bogen har han skrevet sit manifest. Om at skrive sit navn i jazz, om at blive berørt af musikken og om at købe vinyl. 

Jeg har modtaget nr. 7 ud af 50 nummererede eksemplarer. Det er smal musik der beskrives i et format, der heller ikke sælges i shitloads. Hvis du har læst denne anmeldelse til ende, så er der en god chance for at du tilhører den lille målgruppe for denne skønne bog. Det er en bog der har fulgt mig rundt på min sommerferie og beriget den med gyldne øjeblikke af ord. Køb den. Den vil blive taget frem igen og igen.

dafuga.dk

Jens Jørn Gjedsted: Jazz i Reprisen (Bogforlaget Her&Nu) bog

Som ung musikinteresseret i 80'erne var musikmagasinet MM en af mine foretrukne informationskilder. Dengang vidste jeg ikke at MM at stod for "Med mere" eller at bladet var startet som en samling kopierede A4 ark i slutningen af 60'erne. Det kan man blive meget klogere på i Jens Jørn Gjedsteds bog Jazz i Reprisen. 

Her fortæller han historien hvordan en række koncerter i biografteatret Reprisen i Holte, under navnet Jazz i Reprisen satte nogle dybe fodspor i den danske musikhistories støv. 

Der blev afholdt 100 koncerter i perioden 1967 til 1970 i en københavnsk forstad, hvor musikerne ikke fik nogen hyre, til gengæld blev de rige på oplevelser. Her kunne man opleve markante personligheder der i de følgende år, var med til at påvirke jazzens udvikling i Danmark. Kenneth Knudsen, Pierre Dørge, Carsten Meinert, Jesper Zeuthen, Ole Streenberg og ikke mindst nogle af dem der stod bag Jazz i Reprisen; Jens Jørn Gjedsted, Ole Matthiessen og Claus Bøje. 

Forfatteren Jens Jørn Gjedsted var førstehåndsvidne til Jazz i Reprisen. Han spillede og arrangerede koncerterne i biografen. Det er ret logisk at det er Gjedsted, der laver denne bog, da han også er en formidler med sans for detaljerne. De detaljer der er med til at gøre det levende at læse og andet end neutrale opremsninger. Jens Jørn Gjedsted har talt med vidner fra tiden i Reprisen. Både musikere og publikum kommer til orde. Det er tydeligt at det har lagt Gjedsted meget på sinde, at alle sten skulle vendes. Han vil have dokumenteret tiden og situatioerne så tydeligt som muligt. Han sætter ofte hændelser i Reprisen ind i en større sammenhæng, med den øvrige musikscene i hovedstadsområdet og tidens politiske situationer.

Han har ladet sig inspirere af jazzbogs klassikeren Jam Session fra 1956. Her har forfatterne Nat Hentoff og Nat Shapiro brugt udsagn fra musikere til at fortælle jazzens historie. På et enkelt markant punkt adskiller Gjedsted sig dog fra stilen. I stedet for at skrive vidnets navn først og herefter lade dem komme til orde, har Gjedsted valgt at navnet står til sidst. Det har betydet at jeg hele tiden er hoppet frem og tilbage i teksten, for først at se hvem der sagde noget for så, at gå til starten. Det er selvfølgelig en smags sag. Jeg synes at det er vigtigt at vide hvem der siger noget, mens jeg læser det. Det er ikke underordnet om det er en musiker eller et publikum der siger noget.

Når det er sagt, så holder jeg meget af bogen. Den er overlæsset med historier om stort set alt, hvad der skete i Reprisen. Det er både en lokalhistorisk bog - om Repriseteatret i Holte - og en musikhistorisk bog - om en spændende og udviklende tid i dansk jazz. Her er historier om Dollar Brands koncert i 1968. Om Carsten Meinert Kvartets musik, der førte frem til albummet To You. Om dengang trommelegenden Philly Joe Jones spillede med de noget yngre danske musikere: Jens Jørn Gjedsted, Erling Kroner, Jan zum Vohrde, Knud Bjørnø, Ole Mathiessen og Hugo Rasmussen. Om John Tchicais Cadentia Nova Danica (med Lee Konitz). Om de mere rockede bands, Blue Sun, Maxwells, Day of Phoenix og Furekåben.

Efter at have læst bogen kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til det nutidige spillested Mayhem. Spillestedet i Københavns nordvest. En spillested, drevet af nytænkende entusiaster og musikere. Et spillested der står udenfor den etablerede musikscene. Et spillested der ikke er bange for at gøre op med vanetænkning i forhold til koncertafvikling. Et spillested der ikke er bange for konventioner om hvordan bestemte genrer skal lyde. Sådan var Jazz i Reprisen og sådan er Mayhem.

jazzireprisen.dk

Christian Vuust & Aaron Parks: Storytelling (Aero)

Sidste år udkom Urban Hymn, Christian Vuusts første plade sammen med den amerikanske pianist Aaron Parks. Dengang spillede de Vuusts melodier og var også rundt på en mindre Danmarksturné. Under indspilningen af albummet fandt de ud af, at de havde en fælles forkærlighed for de stærke sangbare melodier. De startede med Foolin’ myself som Billie Holiday gjorde berømt. Vuust fik en idé om at lave en duoindspilning med Parks. Han introducerede nogle af de gode danske melodier for Aaron Parks, der straks var fanget af dem. Jazzen fortæller historier og det er sigtet med denne CD, hvor der også er en bog med. Teksterne til sangene er sammen med historier om musikken med i bogen. 

Christian Vuust spiller med en afslappet ro i tonen. Det kan høres at han er på hjemmebane i melodierne. På de danske melodier er Aaron Parks ikke direkte på udebane. Han har ikke haft dem inde under huden som de fleste voksne danskere har. Til gengæld tager ham dem ind og spiller nogle uimponerede og medrivende udgaver af Månestrålen, En yndig og frydefuld sommertid og Man binder os på mund og hånd. Jeg har hørt dem før i andre jazzversioner. Det som Vuust og Parks formår at gøre sammen er i helt egen klasse. Digteren Peter Laugesen skriver i den medfølgende bog: “Jazzen fortæller oaser i sovende kulturs ørken. Den bygger broer mellem kulturer.” 

Saxofonisten og pianisten bygger en stærk og holdbar bro mellem amerikansk og dansk kultur. De lader dem smelte sammen, så Sebastians Vårvise som det naturligste efterfølges af Billie Holiday klassikeren Ghost of yesterday. Det er ganske enkelt stærkt hørt af Vuust og Parks. Storytelling er meget anbefalelsesværdig og gjort af langtidsholdbart stof. Smukt!

Bonusinfo:

De er startet på en lang Danmarksturné i dag, hvor de kan høres i Skive, Thisted, Århus, Ålborg, Sæby, Silkeborg, Kolding, Herning, Hammel, Struer og København

christianvuust.com