Der var godt gang i jazzen for mig i sidste uge. I weekenden stod den på Jazzahead i Bremen. Tirsdag aften var det Bagland på Fermaten i Herning - dem kunne jeg sagtens høre igen - de var fantastiske - og da de spillede onsdag aften i Kolding var det nærliggende. Jeg var dog taget til Kolding af en anden grund. Amerikanske Yellowjackets skulle spille på Godset. Sammen med min jævnaldrende jazzbuddy Per var jeg taget på fusionsjazztur. Vi havde ligesom de fleste til koncerten i Kolding passeret de 50 år.
I det første nummer Spirit of the west fra 1998-albummet Nocturne kan det høres at de lige skal i gang. Saxofonisten Bob Mintzer er tøvende. Han vågner dog hurtigt op. Det samme med bassisten Dane Alderson der kommer afventende i gang med soloen. Herefter sætter han fusionsild til den seks-strengede bas og alle er tilfredse i den godt fyldte sal. Allerede i andet nummer The Red Sea fra 1993 hiver Bob MIntzer den legendariske elektriske sax, EWI’en frem. Bløde saxede synthtoner breder sig i salen på spillestedet Godset, hvor den lokale jazzklub Jazz6000 præsenterer koncerten.
Selv om Yellowjackets tilhører fusionsæraen i 80’erne og 90’erne befinder de sig også i nutiden og spiller et par numre fra den kommende plade, hvor Early er en af de svære (som i en taktart jeg ikke kunne tælle mig frem til) og Entry er klassisk lydende Yellowjackets - komplicerede figurer der spilles samtidig af bas og sax afløses af et melodiforløb, der så går over i en bassolo. Han spiler på seks strenge og bruger dem alle sammen. Så er der en rytmisk medrivende klaversolo. De holder ikke tilbage på alle de fede virkemidler. Bob Mintzer spiller med usvækket styrke og sikkerhed.
Pianisten Russell Ferrantes hyldest til Monk, hedder Monk’s Habit. We’ve jacketized Monk som Bob Mintzer siger i præsentationen. Højt tempo og Will Kennedy spiller trommer der swinger. Russell Ferrante der lige er fyldt 70 år, spiller med runde hjørner. Både Mintzer og Ferrante lægger små Monk citater ind undervejs i deres soli. Ferrante er den eneste der har været med hele vejen siden bandet startede i 1977. Bob Mintzer kom til i 1991, Will Kennedy har været med i to omgange første gang fra 1987 til 1999 og anden fra 2010 til nu og australske Dane Alderson der endnu ikke er fyldt 40 år, har været med siden 2015.
I pausen sagde min sidemand, da vi havde tømt fadølsglasset med Rød Tuborg, at han ikke havde noget imod at bassen havde været længere fremme i lydbilledet, hvilket jeg kun kunne give ham ret i. Til gengæld var der skruet helt op for publikums entusiasme. Yellowjackets havde spillet med WDR Big Band i Aalborg, dagen før og skulle have gentaget kunststykket i i København i DR Koncertsalen. Den koncert gik i vasken. Så i stedet for at de skulle fise den af på et hoteværelse fik de lavet en aftale med folkene i Kolding - dog uden big band.
De åbnede andet sæt med et par numre fra pladen Jackets XL som de lavede sammen med WDR Big Band for et par år siden. Her får vi den EWI solo som vi havde drømt om inden koncerten. Humor og synthesizer fedme kombineret med stor musikalitet strømmer os i møde. I nummeret Samaritan af Will Kennedy står Bob Mintzer som en glad zen mester og udstråler saxofonistisk ro og afklarethed. Nummeret er tilbagelænet og kører langsomt afsted. Det var ved at være tid til lidt hard core New Yorker fusion, hvor de gule taxaer flyver forbi og neonlyset spejler sig i den våde asfalt. Højt tempo og et vildt teknisk niveau sender Kolding publikummet i boblende ekstase. Vi sendes ud i en vild bassolo med tryk på octaver pedalen. Fusionsjazzen sprøjtes ud over os. Til sidst skrues der ned for tempoet i et soulinspireret ekstranummer. En god afslutning på en vellykket aften i Kolding.
