Luca Curcio: La Bomba (Boomslang Records) LP/CD/digital

 

Det er næppe nogen hemmelighed for den faste læser af bloggen, at jeg ofte er begejstret for den musik jeg hører og skriver om. Hvorfor skulle jeg også bruge min tid på, at lytte til musik jeg ikke kan lide? Eller endnu værre, bruge tid på at skrive om det? Jeg er selvfølgelig ikke lige begejstret for det hele. Så skriver jeg mere neutralt om musikken.

Denne gang er problemet at jeg har brændt så mange positive gloser af på de plader, jeg synes er mere end almindeligt gode, at jeg ikke ved hvordan jeg skal rose denne plade. Den er tæt på at være den bedste nye jazzplade jeg har hørt i et år - overhovedet! Det er den italienske bassist Luca Curcio der står bag pladen La Bomba - og den titel er helt passende. Det er en veritabel jazzbombe.

Luca Curcio har boet i København siden 2015. Det er her han har mødt musikerne, Francesco Bigoni på tenorsax, Sölvi Kolbeinsson på altsax, Erik Kimestad på trompet og Simon Olderskog Albertsen på trommer som er med på pladen. Han har indspillet den akustiske jazz, som han efterfølgende har bearbejdet og sendt i nye retninger. Curcio spiller både kontrabas og el-bas suppleret med percussion og sampler. Blæserne kan i den grad køre vildskaben, der støttes af luftigt og åbent groove. Det er jazz anno nutiden, når det er allerbedst. En hybrid af akustiske instrumenter, improvisation og en produktion der flytter jazzen i nye retninger.

Luca Curcio har overblikket og som den bassist han er, så har han sørget for at der er en solid bund. Det er musik, der skal høres højt. Den får gigantisk anbefaling herfra. 

Bandcamp

Mark Hurrell: EP (Mark Hurrell Music) digital

 

Den herboende britiske saxofonist Mark Hurrell har samlet de tre singler som han har udgivet i løbet af 2025, sammen med to andre numre og udgivet denne EP. Han har samlet et hold af musikere som man skal holde øje med. Engelske Christos Stylianides på trompet, den herboende italienske Pasquale Rinaldi på piano, danske Philip Akrofi på bas og svenske Malte Wibell på trommer har hjulpet Mark Hurrell med musikken.

Det er en ambitiøs udgivelse der holder et højt teknisk niveau på alle fem numre. Hans saxofonspil har en direkte tilgang til jazzen, hvor der sker en masse. Hans medmusikanter understøtter med et dynamisk drive og en dejligt pågående adfærd. Trænger du til kraftfyldt akustisk jazz, så bliver du næppe skuffet her.

Mark Hurrell

Kaptajn Ørentvist + Pierre Bastien: Vanishing worlds//Kaptajn Ørentvist + Giancarlo Schiaffini: Grappa rules//Kaptajn Ørentvist + Jimi Tenor: Paradox Island (Ninth World Music) CD/digital

 

Tre udgivelser fra Jørgen Teller og PO Jørgens’ band Kaptajn Ørentvist på en gang i tre forskellige samarbejder har sendt lyttelapperne på overarbejde. 

På den første er Kaptajn Ørentvist sammen med den franske multiinstrumentalist Pierre Bastien. Bastien laver selv instrumenter, hvor metalbyggelegetøjet Mecano altid har været en del af instrumentariet. Han spiller også på præpareret kornet, negle violin, rotererende fløjter og diverse elastikinstrumenter. Det fortæller en hel del om den ukonventionelle musikers tilgang til musikken. Derfor passer han også godt sammen med Kaptajn Ørentvist, der på ingen måde gør det forventede. Det er tre legelystne, ekstremt nysgerrige musikalske væsener der mødes i et improvisatorisk hav af muligheder.

Den 83 årige italienske Giancarlo Schiaffini spiller trombone og intet andet. Han er bla. kendt fra samarbejder med Lol Coxhill og Thurston Moore. Her bevæger Kaptajn Ørentvist over i et mere europæisk klingende free jazz lignende univers. Jørgen Teller holder sig til en akustisk guitar med stålstrenge mens PO Jørgens er i percussionhjørnet. En højeksplosiv og meget intens plade.

Min favorit i stakken er samarbejdet med finske Jimi Tenor, der spiller fløjte, tenorsax og keyboards. Her er Kaptajn Ørentvist udvidet med Erik Kimestad på trompet og Kristian Tangvik på tuba og elektronik. De fem musikere finder sammen på en bund af PO Jørgens frie rytmer, der aldrig løber tør for energi. PO Jørgens har suget alverdens musik til sig - og ud kommer der nye veje der sender tankerne i mange retninger. Her er mere elektronik end på de to andre plader. Det er som om at det musikalske vokabularium er uendeligt. Der sker hele tiden noget uventet. Det er særligt Jimi Tenors og Erik Kimestad soli der får min opmærksomhed. Lyt feks. til det uforlignelige nummer Black Blood. PO Jørgens skaber et grovve fra en anden verden. Pladen får en stor anbefaling herfra.

PO Jørgens på Facebook

Maria Faust Sacrum Facere: Marches Rewound and Rewritten (Stunt) LP/CD/digital

 

Den dansk/estiske saxofonist og komponist Maria Fausts værker er kendt for hendes samfundskritik. Det har handlet om kvinders plads og formål i et kristent og ikke kristent samfund, om kvindelig identitet til reproduktive forhold og rettigheder. På korværket Mass of Mary var det ofre for vold i hjemmet der kom i fokus. På det nye album retter hun opmærksomheden på verdenstyranier, hierakier, vold og livets værdi.

Da hun voksede op som barn i Sovjetunionen, var marcher en velkendt del af propagandaen. Maria Faust vender det rundt og tager det tilbage. Lilletrommen, mesterligt spillet af Emanuele Maniscalco, er i centrum. Der er noget fedt over en komponist som Faust, der med stor alvor og indsigt tager fat i et militant musikalsk udtryk. Hun bringer liv til musik, der ellers brugt til at indgyde respekt, autoritet og sprede død.

Sammen med et stjernehold af store musikalske personligheder, lige fra Francesco Bigoni på saxofon og klarinet til Peter Ole Jørgensen på stortromme og percussion har Maria Faust lavet endnu et stærkt værk. Vi har mere end nogensinde brug for musikere, der gør opmærksom på vanviddet der hersker alt for mange steder lige nu. Med dette værk finder man et frirum, et helle i dagligdagens malstrøm af nyheder med plads til eftertanke.

Bandcamp

Rasmus Sørensen: At the right time (April Records) LP/CD/digital

 

Den unge jazzpianist Rasmus Sørensen er ikke til at stoppe. Ligesom man troede at sæsonen for triojazzplader var ovre, så sparker han døren ind med den meget overbevisende At the right time. Pladen er indspillet i foråret 2024, lige efter at April Records havde udgivet de to første plader med Sørensen. Det var med hver sin trio, den amerikanske og den europæiske. Den europæiske trioplade var fra 2022, hvor den kun udkom digitalt. 

Nu er han atter aktuel med den europæiske trio, hvor han er sammen med svenske Jon Henriksson på bas og den italienske trommeslager Francesco Ciniglio, der bla. har turneret med Wynton Marsalis Quartet på det seneste.

Rasmus Sørensen spiller med et overskud og en lethed, der minder mig om dengang hvor Peter Rosendal var på vej frem. Forskellen er at Sørensen har tilbragt en længere periode i New York. Det har farvet musikken. Hvis Brad Mehldau, Fred Hersch eller Vijay Iyer siger dig noget, så er du godt på vej. Hvis ikke, så kan du glæde dig over skønne melodier som The Sun, Perennial Youth eller titelnummeret At the right time. Der lige præcis det som denne plade er. På det rette tidspunkt.

Bandcamp

Anna Bignami Sextet: Nocturnes (Anna Bignami) digital

 

Der er nogen som er i stand til fremdyrke de smukkeste små jordlodder i jazzens vidtfavnende verden. Det er italienske Anna Bignami, et af de bedste eksempler på. Hun bor i Danmark, hvor hun er i gang med studier på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Fokus er komposition og arrangement. Hun har allerede gjort sig så positivt bemærket, at hun har fået Aarhus Jazzfestivals talentpris.

Nu er hun aktuel med første plade i eget navn. Som Anna Bignami Sextet har hun lavet Nocturnes. Det er en mini udgave af et big band. Hun spiller ikke på et instrument - men dirigerer og komponerer. Hun har samlet et stærkt hold af musikere til at fremføre musikken, heriblandt de to danskere Jakob Rønne Danielsen på saxofon og Tobias Stavngaard på trombone, der begge kommer med solid ensemble-erfaring. 

Anna Bignami har et overblik i musikken, hvor hun maler med store strøg og med en imponerende sans for fine detaljer. Sextetten fylder godt ud i numrene der kunne blive spillet af et big band. Det er aftenmusik. Musik til den rolige stund. Den todelte Seeking Refuge og arrangementet af Chopins Opus 9 No. 1 er genialiteter, der viser Bignamis store potentiale. 

Anna Bignami

Fabrizio Paterlini: Riverscape (Memorec) LP/digital >> Kristel Schneider: Riverscape - bog

 

Den franske flod L’Allier har sit udspring i Massif Centrale og løber nordpå hvor den slutter sig til Loire-floden, der ender i Atlanterhavet. Den 425 km lange flod er en af de sidste utæmmede floder i Europa. 

Den hollandske fotograf Kristel Schneider der bor i Frankrig tæt ved floden tog kontakt til den italienske musiker Fabrizio Paterlini om et samarbejde. Hendes fotobog med billeder af floden og naturen omkring skulle have et soundtrack, en LP som Fabrizio Paterlini skulle stå for.

Paterlini er en pianist der bevæger sig i moderne klassisk musik med referencer til ambient musik. Det er rolige klavertoner med en masse rum og tid til at lade klangen tindre i luften. Han supplerer med elektroniske klangflader der kan fylde meget og massivt - endda til den let dystre side. De komplementerer en flod der ikke lader sig styre. 

Fotobog og LP er superflotte og hænger godt sammen. Der er givet fuld gas på udformningen. LP’en er på klar vinyl og bogen ligger godt i hånden. Det er en god oplevelse, at sidde i stuen og mærke floden der er så langt væk. De bringer den tæt på.

Bandcamp

Barre Phillips & György Kurtág jr. Face à face (ECM) >> Enrico Rava & Fred Hersch: The Song is You (ECM) >> Lubos Sokoup & Christian Pabst: Levitas (Animal Music) >> Anders Koppel & Henrik Dam Thomsen: Gently (Cowbell Music)

Der skal tango til to eller noget i den retning. Her har jeg sat fokus på fire nye plader med to mennesker der mødes med hver sit instrument.  Nogle er mere traditionsbundne i jazzen end andre, der kun har lidt med jazz at gøre. 

På den første møder vi en legende ud i improjazz. Den 88 årige bassist Barre Phillips krydser klinger med den langt yngre ungarer György Kurtág jr. der er søn af komponisten af samme navn. Sønnen bruger elektronikken. Han er også improviserende. Det er i et labyrintisk samspil at gnisterne opstår. Det er fascinerende underfundigt.

Italienske Enrico Rava hører vi i et mestermøde med den amerikanske pianist Fred Hersch. Rava spiller på flugelhorn. Den varme og rolige tone besvares af et dybt empatisk klaverspil fra Hersch. De er tro mod jazzens traditioner og har en masse at fortælle. De spiller både standards og spontane improvisationer. En stærk og anbefalelsesværdig plade. 

Den herboende tjekkiske saxofonist Lubos Sokoup har lavet en plade sammen med den tyske pianist Christian Pabst. Han har spillet i Sokoups kvartet i mange år. Her er det kammerjazz i både lyd og stil. Nærværende og vellydende som stod de i stuen overfor dig. Der er elementer af noget klassisk musik - ellers er det primært jazzens energi og dynamik der driver dem. 

Jeg har gemt det bedste til sidst. Det er kun to år siden deres første duoplade kom. Anders Koppel på Hammond B3 og Henrik Dam Thomsen på cello har spillet sammen i over 25 år - og har dyrket duoformatet mere intenst i de senere år, hvilket giver god mening, når man hører Gently. Det er musikalsk magi, når Koppels malende Hammond og Dam Thomsens flydende cello mødes. Det er filmisk, levende og en stor lytteoplevelse.

Enrico Pieranunzi: Something Tomorrow (Storyville) CD/DL/stream

Den uhyre produktive italienske pianist Enrico Pieranunzi har lavet adskillige plader sammen med danske bassister, Jesper Lundgaard, Mads Vinding og Thomas Fonnesbæk. Med sidstnævnte har nu udgivet en tredje plade, hvor det er den 75 årige franske trommeslager André Ceccarelli der sidder ved trommerne. Han har i øvrigt, apropos danske bassister, både spillet med Niels Henning Ørsted Pedersen og Chris Minh Doky i Birelli Lagrenes trio.

Der sker en masse, der er både tempo og dynamik. Det er som at sætte sig i den dybe lænestol, hvor man omgives af varme og tryghed. Overskuddet som de tre musikere spiller med giver ro. Her er ikke noget der skal forceres eller klemmes igennem i balladerne. Det er naturligt og behageligt. Når triojazz der har rødder i Bill Evans traditionen spilles så elegant og gennemført som her, så siger jeg, ja tak.

Storyville Bandcamp

Enrico Rava: Edizione Speziale (ECM) CD/DL/stream

 

I 2019 fyldte jazzfestivalen Festival Middelheim i Antwerpen 50 år. Her optrådte den italienske trompetist Enrico Rava sammen med et band bestående af yngre landsmænd, bla. Giovanni Guidi på piano. Flamsk radio var på pletten og sørgede for at koncerten blev optaget. Det er den som ECM Records synes at vi skal høre.

Koncerten er en sprængladning. Den er humør- og energifyldt. Særligt guitaristen Francesco Diodati og tenorsaxofonisten Francesco Bearzatti er leverandører til flere fede indspark. Rava, der kan sin jazz - både den frie vilde og den mere klassiske - er langt fra faldet af på den, trods de 80 år på bankbogen. 

De spiller Legrands evigt smukke Once upon a Summertime og et udvalg af Ravas egne numre. Pladen afsluttes med den cubanske klassiker Quizas, quizas, quizas i en løssluppen version med en masse musikalsk overskud. En flot finale på et godt live-album.

Enrico Rava

Høbama: II (AMP) CD/DL/stream

 

Trompetisten Claus Højensgaard lavede med Høbamas første plade i 2018 et af årets bedste danske jazzplader. Nu er han atter aktuel med sit dansk/italienske projekt og lad mig være ærlig fra starten. Han skuffer ikke.

Der er sket en lille ændring på holdet siden sidst. Anders AC Christensen er kommet med på bas. De er sammen med Emanuele Maniscalco på tangenter og Nelide Bandello på trommer. Musikken er indspillet i efteråret 2019 i Brescia i Italien.

Tilføjelsen af AC er ikke uden betydning. Selvfølgelig i forhold til det rent hørbare med bassen, men også i forhold til den time, som AC giver musikken. I pressematerialet nævnes trioen Giuffre, Bley og Swallow som en væsentlig inspirationskilde sammen med europæisk og amerikansk free jazz fra 60’erne og 70’erne. Her er Heavy Water en skøn påmindelse om, at der er hentet inspiration i fortiden, i forhold til feks. AC’s heftige bas og at musikken samtidig placerer sig i nutiden med Maniscalcos synthflader og free form udtryk.

En af mine favoritter, Tumbleweed, fra den første plade får en ny omgang i Tumbleweed Revisited, hvor der er mere fasthed i nummeret. Højensgaards utroligt smukke og melodiske trompetspil står atter lysende klar på den italienske nattehimmel.

Claus Højensgaard har en klar idé med Høbama. De har udviklet deres egen sound i mødet mellem det nordiske og det italienske. Jeg vil endnu en gang give Høbama en kæmpe anbefaling.

AMP Music Records

Il Sogno: Graduation (Auand/Gotta Let It Out) >> Wood Organization: Drimpro (Gotta Let It Out) >> Maneri/Kalmanovitch/Jacobson/Osgood: Variations on No Particular Theme - Part 1 (Gotta Let It Out) >> Sun Arraw + Tomo Jacobson: VHW7 (Gotta Let It Out/Sun Ark)

 

På Bandcamp har den polske bassist Tomo Jacobson, der bor i København sat fem nye udgivelser til salg alene i år. I 2017 udgav han 12 soloplader. Han er meget aktiv på den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene.

Her sætter jeg fokus på fire af de fem udgivelser. I trioen Il Sogno - drømmen på italiensk - er Jacobson sammen med italienske Emanuele Maniscalco på Würlitzer og synth og danske Oliver Laumann på trommer. Graduation er trioens andet album. Den er så vild, den her plade. De bevæger sig hæmningsløst mellem skæve kakofoniske udladninger og rolige melodier der kan indtages sammen med søndags krydderen. Emanuele Maniscalco er et overflødighedshorn på Würlitzeren. Det understøttes smukt af Laumanns intuitive trommespil og Jacobsons diskrete og sikre basspil.

I Wood Organization er Jacobson sammen med Szymon Pimpon Gasiorek. Her er det drømmende impro - Drimpro - som der arbejdes med. Tomo Jacobson supplerer kontrabassen med midi ribbon, noise generator og stemme. Szymon Gasorek tager sig af trommer, percussion, OP-Z og stemme. Det er småsyret og meditativt. Tilsyneladende tilfældigheder finder sammen i tilfældige ligefremheder. Et soundtrack til en verden hvor man svæver mellem himmel og jord.

Mat Maneri og Tanya Kalmanovitch der begge spiller bratsch, er sammen med Tomo Jacobson og trommeslageren Kresten Osgood om at spille Variations Om Particular Theme. 5 variationer uden tema er fri musik. Mat Maneri har et hav af udgivelser bag sig. Amerikaneren og den jævnaldrende canadier Kalmanovitsch er en overflod i fri improvisation, der svæver mellem kammermusik og jazz. Jacobson og Osgood spiller op til de to strygere. Det er krøllet, rodet, kosmisk, intuitivt og udfordrende på højt niveau.

Sammen med Sun Araw har Tomo Jacobson lavet soundtracket til computerspillet Velocity Holomatrix Warp 7. Det er indspillet i forbindelse med Vinterjazzen 2017, hvor de spillede i Koncertkirken. De har tidligere turneret og indspillet sammen. L.A. musikeren Cameron Stallones aka. Sun Araw spiller på guitar og synth. Han har bla. erfaring fra psykedelisk rock. VHW7 er en sci-fi psykedelisk free improv oplevelse, der tager en lille time, hvor der bevæger sig gennem tid, rum og steder der ikke har et navn.

Gotta Let It Out

Maria Faust Sacrum Facere: Organ (Stunt) LP/CD/DL/stream

Det store brusende orgel sammen med jazzmusikere, der spiller noget der minder mere om moderne klassisk musik end om jazz. Sådan åbner åbner Maria Fausts nye album Organ med gruppen Sacrum Facere. Det er ubærligt smukt. 

Hun er rundet af jazz fra randområderne og hjemlandet Estland, hvor musikken er indspillet. Hun har også en baggrund i den klassiske musik, hvor landsmanden Arvo Pärt helt sikkert har påvirket Maria Faust. 

Der er gået ti år siden jeg første gang skrev om en Maria Faust plade her på bloggen. Det var hendes album nr. 2 Warrior Horse. Siden har jeg skrevet om alle Fausts udgivelser og det har været en vild udvikling at følge. Maria Fausts tydelige baggrund i den klassiske musik og det estiske ophav er sammen med nysgerrigheden ind i jazzen brugt til, at lave en stribe plader, hvor der er sket en udvikling. Udviklingen er nu fremme ved albummet Organ, der har orgelet - og dette tilfælde kirkeorgelet - som hovedperson. Hun har været i Estland for at indspille musikken, hvor hun har medbragt sine vanlige musikalske kombattanter;  Emanuele Maniscalco (orgel), Ned Ferm (saxofon), Tobias Wiklund (trompet), Mads Hyhne (trombone), Francesco Bigoni (klarinet) suppleret med svenske Jonatan Ahlbom (tuba) og den estiske orgelvirtuos Ulla Krigul.

Organ er endnu et kapitel i Maria Fausts forunderlige musikalske fortællinger, hvor mesterværk er et kodeord. Lyt selv til dette unikke møde mellem improviseret musik, klassisk musik og Estland.

Maria Faust

Enrico Pieranunzi: The Copenhagen Concert December 2 1996 (Storyville) CD/DL/stream

Alt efter hvor gammel du er, så kan 1996 føles som i forgårs eller som dengang dinosaurerne ikke kun var et skelet på et naturhistorisk museum. Hvis jeg nævner Steve's Books & Records og DR's OB-vogn parkeret i Niels Hemmingsensgade udenfor Copenhagen Jazzhouse, så føles det som meget lang tid siden, ligegyldigt hvor gammel du er.

I 1996 fyldte Steve Scheins nu hedengangne plade og bogforretning 20 år. Det blev fejret med en koncert på Copenhagen Jazzhouse med den italienske stjernepianist Enrico Pieranunzi sammen med de næsten endnu større amerikanske stjerner, bassisten Marc Johnson og trommeslageren Paul Motian. DR kendte deres besøgelsestid og optog koncerten, som Storyville har valgt at udsende nu 24 år senere.

Det er der mange grunde til. Først og fremmest er det en boblende vital trio, der står på scenen. Det er jazz der står ovenpå og viderefører Bill Evans-traditionen. De spiller flere af jazzens helt store klassikere. Et nummer som Body and soul er hørt mange gange før. Enrico Pieranunzi går så tæt på, at det nærmest overskrider intimsfæren. Det forstår de to amerikanere til fulde og er med i diskretionens tjeneste. Det er beskrivende for et meget velkomment tilbageblik på lyden af international jazz i København for næsten et kvart århundrede siden.

Red Kite: Theory of colours (Jellymould) CD/DL

Henne i Brexit-land bor den danske pianist Esben Tjalve. Han har gruppen Red Kite - som ikke noget tilfælles med den norske prog-jazz gruppe af samme navn, som jeg skrev om for et halvt års tid siden. Esben Tjalves karriere som jazzmusiker har foregået i Storbritanien. Jeg har tidligere skrevet om ham når han har været sideman på landsmanden Henrik Jensens plader.

Red Kite består af den østrigske guitarist Hannes Riepler, den italienske trompetist Fulvio Sigurta, britiske Ross Hughes på basklarinet og britiske Tim Giles på trommer. I dette internationale sammenrend er der også blevet plads til den danske stjernebassist Jasper Høiby.

Musikken er et personligt take på lyden af nutidig jazz. Der lefles ikke for noget. Andet end en rigtig god jazzet grundstemning. Der trækkes forskellige elementer ind i musikken, hvor Sigurtas lettere distortede trompet på åbningsnummeret In Line er et godt eksempel. Hughes’ basklarinet placerer sig tydeligt i lydbilledet og giver en distinkt stemning.

Esben Tjalve bruger keyboards sammen med klaveret, som på Journey’s End, hvor han spiller en Moog-lignende basgang i tæt parløb med Høibys kontrabas. Høiby er i det hele taget god til at spille en groovy bas, som på den reggae inspirerede The Meeting eller på Silver Fox.

The Theory of Colours er et stærkt anbefalelsesværdigt album. I pressematerialet står der at de spiller på Jazzahead i Bremen til april. Jeg er helt sikkert på plads.
Note: Efter anmeldelsen af albummet har jeg fået at vide, at Esben Tjalve ikke længere bor i England, men er flyttet til Århus!

Jellymould

Louis Sclavis: Characters on a wall (ECM) >> Stephan Micus: White Night (ECM) >> Avishai Cohen & Yonathan Avishai: Playing the room (ECM) >> Gianluigi Trovesi & Gianni Coscia: La Misteriosa musica delle Regina Loana (ECM)

Det er snart 50 år siden, at Manfred Eicher udgav sin første plade på pladeselskabet ECM. Det var med Mal Waldron og er næppe den første plade man tænker på, når snakken falder på det stadig uafhængige pladeselskab, der står bag over 1600 udgivelser. ECM er Keith Jarrett, Jan Garbarek, John Abercrombie og mange andre store jazznavne. En af selskabets helt særlige kvaliteter er den store bredde af kunstnere de repræsenterer. Her er fire plader, der på hver sin måde er “klassisk” ECM.

Det er den franske klarinettist Louis Sclavis’ 13. album, der er udgivet af ECM. Han har ladet sig inspirere af Ernest Pigeon-Ernest’s vægmalerier fra både Rom og Ramalla, der også er afbildet i CD-hæftet. Han er sammen med en fransk kvartet, der spiller lyrisk smuk jazz. Musikken er stærkt stemningsskabende.

Tyskeren Stephan Micus har siden midten af firserne været tilknyttet ECM og er nu aktuel med sit 23. album på selskabet. Som en af få kunstnere har han fuld kontrol over hele processen (Manfred Eicher er eksempelvis ikke producer). Han spiller selv på alle instrumenterne, der er en veritabel samling af instrumenter fra hele verden, han skriver og producerer også selv musikken. Han laver helt bogstaveligt verdensmusik. Der er både inspiration fra Østen, Arabien, Afrika og sikkert også flere andre steder.

De to israelske musikere Avishai Cohen (trompet) og Yonathan Avishai (Piano) har spillet sammen siden de var teenagere. På deres første duoalbum sammen, har de valgt at spille John Coltrane’s Crescent, Ornette Coleman’s Dee Dee, Abdullah Ibrahim’s Kofifi Blue, Stevie Wonder’s Sir Duke og flere andre. Det er kammerjazz af den smukkeste slags. Et meget anbefalelsesværdigt album.

Den italienske duo Gianluigi Trovesi (klarinet) og Gianni Coscia (akkordion) har lavet deres nye album som en hyldest til den afdøde forfatter Umberto Eco, som Coscia havde et livslangt venskab med. De spiller både Basin’ Street Blues, As Time goes by og ene masse selvskrevne numre. Det er italiensk når det er bedst. Meget medrivende og fuld af liv.

ECM Records

Michele Rabbia/Gianluca Petrella/Eivind Aarset: Lost River (ECM) LP/DL/stream

Kung Fu legenden Bruce Lee sagde en gang noget i retning af: “Be like water”. Vær ligesom vand, hvor du tager form efter omgivelserne. Er vandet i et glas, så former det sig efter glasset. Er vandet i en sø...og så videre. Pointen er blandt andet, at vandet stadig er vand selv om det er i nye omgivelser. 

Guitaristen Eivind Aarset som jeg bedst kender fra samarbejdet med Nils Petter Molvær og trombonisten Gianluca Petrella som jeg bedst kender fra samarbejdet med Enrico Rava, er de to musikere som trommeslageren Michèle Rabbia bruger på albummet Lost River. En overraskende kombination og så alligevel ikke. Det er ECM, når det er bedst. Petrella og Aarset er ligesom vand.

Vi befinder os i ambient jazz universet, hvor Jon Hassell er guruen. Og for ligesom at fuldende vand-metaforen, så har Rabbia’s flydende numre fået titler som Flood, Night sea Journey og What The water brings. Musikken har en lettere dyster grundtone. Noget der er meget klædeligt og passende for den filmiske musik.

ECM Records

Bill Frisell/Thomas Morgan: Epistrophy (ECM) LP/CD/DL/stream >> Giovanni Guidi: Avec le temps (ECM) CD/DL/stream

Det føles som hvis de var inviteret hjem i min stue for at spille en koncert. Bill Frisell og Thomas Morgan er atter aktuelle med et duoalbum. 

Bill Frisell har en fortællende guitarspil. Det handler om gamle dage og nye steder han har besøgt. Han tager den gamle popsang Save the last dance for me og bruger den som løftestang for en længere fortælling om samvær og en tid der var. Han tager os med ind musikken. Thomas Morgan sørger med bassen for, at fortællingen bliver belyst på den rette stemningsfyldte måde.

Duoen begiver sig også ud i fortællinger uden umiddelbar retning. Som Mumbo Jumbo, der som titlen angiver, bliver en nonsens snak. Frisell og Morgan tager os på denne live indspilning fra Village Vanguard omkring en række fede jazzstandards; Lush Life, Epistrophy etc. Det er meget let at anbefale denne plade. Lyt med hjertet og resten følger med.

Thomas Morgan er også aktuel på en anden ECM indspilning. Den italienske pianist Giovanni Guidi har haft Morgan med i sin trio i adskillige år, hvor Joao Lobo spiler trommer.

Denne gang har Guidi udvidet med guitaristen Roberto Cecchetto og saxofonisten Francesco Bearzatti, der ligesom Guidi har spillet med Enrico Rava.

For nylig sagde Giovanni Guidi om Thomas Morgan, at han ikke kendte til andre musikere, der var så meget inde i musikken og omkring hver enkelt tone, at han hele tiden fangede alt det der skete.

Det er Thomas Morgan! Det er derfor jeg bliver ved med at finde ham spændende. Der sker noget i musikken og Morgan forstår og omsætter det. Det er Guidi’s plade et godt eksempel på. Pladen åbner og lukker iøvrigt med trionumre. Endnu en stærk europæisk jazzplade fra Manfred Eicher og co.

ECM Recrds

Maniscalco/Bigoni/Solborg - koncert på 5e - torsdag 11. juli CJF 2019

5e i Kødbyen, hvor den efterhånden legendariske Mandagsklubben holder til året rundt, byder på en lang række koncerter i den eksperimenterende ende af jazzen. Mange af dem med et internationalt snit.

Her er guitaristen Mark Solborgs nu syv år gamle samarbejde med italienerne Francesco Bigoni på klarinet og saxofon og Emanuele Maniscalco på trommer, effekter og lidt klaver, right down my alley. De har lavet to fantastiske LP’er og da jeg endnu ikke har hørt dem live, så ligger det lige for.

Maniscalco plejer at spille mere på piano, men har fravalgt det ved denne koncert, hvor han næsten udelukkende holder sig til trommerne og et lille keyboard, der bruges til underliggende soundscapes. Trioen præsenterer en blanding af nye og gamle kompositioner, hvilket ikke er så vigtigt. Det handler om øjeblikket, hvor vi som lyttere væves sammen med trioens musik og 5e’s rå lokale. 

Bigoni har en helt særlig smuk tone på klarinetten, hvor hans empatiske spil med Solborg er berigende. Undervejs bevæger trioen sig mellem den helt frie og rå jazz til den enkle og melodiske jazz. Det gør det på en utvungen og naturlig måde. Jeg får en følelse af at trioen kunne spille i et døgn og stadig ville have nyt at fortælle.

Maniscalco/Bigoni/Solborg var en next level free jazz oplevelse.

Paolo Fresu/Richard Galliano/Jan Lundgren: Mare Nostrum III (ACT) LP/CD/DL/stream >> Lars Danielsson/Paolo Fresu: Summerwind (ACT) LP/CD/DL/stream >> Landgren/Wollny/Danielsson/Haffner: 4 Wheel drive (ACT) LP/CD/DL/stream

Der er en gruppe af svenske jazzmusikere, der har været tilknyttet det tyske pladeselskab ACT Records gennem en årrække. Det går helt tilbage til 1995, hvor Nils Landgren blev tilknyttet selskabet og udgav den første plade med Funk Unit. Han sørgede senere for at anbefale flere af de gode svenske kolleger, bl.a. Esbjörn Svensson. Her er et par andre.

Jan Lundgren er med i Mare Nostrum sammen med italienske Paolo Fresu og franske Richard Galliano. De har lavet deres tredje pladen sammen. De spiller overvejende musik som de selv har skrevet. I valget af af andres musik, er det den nyligt afdøde Michel Legrands The Windmills of your mind, der sætter barren ustyrligt højt. Legrand’s tæft for den gode melodi forstås af trioen, der skaber billeder i den improviserede fremstilling af musikken. Det er europæisk kammerjazz, med sydeuropæisk charme og skandinavisk coolness.

Paolo Fresu har også lavet en duoplade sammen med bassisten Lars Danielsson. Summerwind er mødet mellem italienske og svenske traditioner, der hvor Krzystof Komeda placerer sig, temperamentsmæssigt midt imellem. De spiller også en enkelt melodi fra Komeda's soundtrack til Rosemary’s Baby, Lars Danielson tager celloen frem. Det er det smukke interplay mellem to store europæiske jazzpersonligheder, der skal nydes her.

På den sidste plade er Lars Danielsson også med. Det lanceres som et gruppeprojekt med Nils Landgren, Danielsson og de to tyskere Michael Wollny og Wolfgang Haffner. Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke er imponeret. Det starter ellers så godt med Wollnys dynamiske Polygon. Herefter falder det helt fra hinanden med en overflødig cover af Another day in Paradise, der senere på pladen undergåes af Just the way you are, Det er hotellobbyjazz uden nogen form for hjerte og smerte. Ærgerligt at de kommer til at fylde på en plade, der i øvrigt slutter med et fint nummer, 4WD af Lars Danielsson. Igen er der power og dynamik. Men ikke nok til at redde pladen.

ACT Records