IKI: Oracle (DME) LP/CD/DL/stream

Der er gået 7 år siden vokalgruppen IKI hentede en DMA jazz pris for debutpladen. Nu er de aktuelle med deres tredje album. På det forrige album Lava samarbejdede de med islændingen Hilmer Jansson, mens de på nye album samarbejder med electronica-musikeren Mike Sheridan. Gruppen er gået fra 8 til 5 medlemmer. Johanna Sulkunen, Kamilla Kovacs, Guro Tveitnes, Anna Mose og den nytilkomne Jullie Hjetland har lavet musikken sammen med Sheridan. Deres ordløse vokaler er et instrument på samme fod som Sheridans maskiner. 

Mødet mellem stemmerne og maskiner er fuld af stærke stemninger. Albummets titel ORACLE sætter scenen for et mytisk og mystisk univers. IKI er fascinerede af det kønsløse, mytologiske og religiøse orakel, som man søger til for at få svar, men som er tåget og flertydigt, og overlader den søgende til at finde egne veje frem. Musikken kredser om det ceremonielle og tribale. Sangene er ordløse, men har meget konkrete titler, som kan sætte gang i en process i lytterens egen fortolkning. 

Netop det tvetydige står stærkt på udgivelsen. På pladecoveret har IKI masker på, lavet af den norske kunstner Damselfrau, der også tidligere har lavet masker til Björk og Beyonce. Maskerne er med sine stærke farver og mønstre, ikke masker der gemmer på noget. De åbner op. Op for noget nyt og uventet. Det er det samme pladen gør. Den bevæger sig mellem det dystre, det forunderlige, det håbefulde og livet. 

Ikivocal.com

Signe Bisgaard: Never Ending Shanghai (Kong Orange) LP/stream

Det er nogle måneder siden, at jeg modtog albummet her på vinyl, men det er altså først nu at jeg får skrevet om den. Det er egentlig underligt. For det er med mit yndlingsbigband Blood Sweat Drum + Bass, der oven i købet spiller musik af Signe Bisgaard som jeg før har været oppe, at ringe over. Det handler ikke nødvendigvis om kvaliteten af musikken. Det handler også om, at der hele tiden ligger en stak på 50 plader, der venter på at blive anmeldt. Der er nogen der ryger bag i køen, uden nærmere forklaring. Det her var en af dem.

I det medfølgende pressemateriale kan man læse, at musikken er skrevet med udgangspunkt i den digitale tegneserie Pigen fra Shanghai. Tegneserien kan læses på iPad eller computer. I tegneserien møder vi pige Luping i 1927 i Shanghai. Tegneserien er en del af et større projekt og indgår som undervisningsmateriale lavet til folkeskolen. I 20’ernes Shanghai havde en lille hvid overklasse ophobet store formuer, hvor kapitalister og gangstere delte rovet. Det er en del af historien. Tegneserien bruger mulighederne som iPad eller computeren giver i forhold til små animationer og andre kreative løsninger. Det fungerer godt sammen med de flotte og stilrene tegninger. Når man sidder og bladrer i serien, er der også underlægningsmusik på siderne. Her kommer Signe Bisgaard ind i billedet.  

Det er den musik som vi møder på LP’en Never Ending Shanghai. Musikken er delt op I to, på hver sin LP side. SIde 1 starter med Morning Dance og side 2 starter med Shanghai Rain. Det udvidede big band under ledelse af Chappe har guitaristen Mark Solborg med som gæst, desuden medvirker Girls in Airports trommeslageren Victor Dybbroe, som tredje trommeslager i det 24 mand store ensemble. Det er stor musik, der former sig en symfoni, hvor der bygges op og skabes stemninger. Musikken er mindre brutal og elektronisk end det man ofte har hørt fra Blood Sweat Drum + Bass. Det klæder dem helt sikkert. Bisgaard er god til, at bevare overblikket i musikken og kommer rundt omkring alle musikerne. Det er stemningsfuld musik, der ikke prøver at illudere et eller andet kinesisk tingeltangel musik, men i stedet er et selvstændigt vellykket værk.

Der findes også en tilhørende app, som består noget grafik, der er som snydt ud af et computerspil fra halvfemserne. Jeg forstår ikke helt, hvad det går ud på, da det ikke på nogen måde komplementerer musikken. Musikken er til gengæld særdeles vellykket og klarer sig som en selvstændig udgivelse.

www.bisgaard-rathschau.dk

www.shanghai-modern.com/app/

Laser Nun: Brother (Insula) LP/DL/stream

Det er et par år siden, at jeg skrev om duoen Laser Nun’s første udgivelse, der var et kassettebånd. Denne gang er duoen, der består af guitaristen Lars Bech Pilgaard og trommeslageren Anders Vestergaard, rykket over på vinyl. Laser Nun er en kompromisløs noisejazzduo, der med elementer fra eksperimenterende rock og free jazz eksperimenterer med instrumenternes mindre pæne sider. Lars Bech Pilgaard er en feedbackvirtuos, der dyrker de lyde der ellers normalt forsøger at blive undgået i den pæne rock. Han rendyrker det grimme, så det får et nyt og vitalt liv. Feedbacks som en forlængelse af et nummer er ikke ukendt i rocken, det er bare ikke så tit, man får lov at nyde et feedbackklimaks ud over en hel pladeside, hvor der bygges op til en afslutning af orgasmelignende dimensioner… Uden egentlig at afslutte.

Pladens to sider byder på to forskellige sessions, Silver og Like Color to the concrete. Anders Vestergaard kan spille trommer på den der trashede og udsplaskede måde, som mange punktrommeslagere helt sikkert drømmer om at kunne spille, men ikke er i stand til. Lars Bech Pilgaard og Anders Vestergaards musikalske kommunikation er afgørende for at Brother lykkedes så godt. Det er noisejazz i verdensklasse.

soundcloud.com/laser-nun

Jeppe Højgaard: Skrig hvis du har lunger (Kontentum) LP

En af de mest mærkværdige udgivelser jeg modtog sidste år var Jeppe Højgaards Gennem Glasset. En udgivelse der satte dybe spor i min lyttesjæl. En stærk konkurrent ud i det mærkværdige var Rasmus Kjærs LP Orgelimprovisationer, der var produceret af Jeppe Højgaard og ligeledes udkom sidste år. Højgaard har brugt outtakes fra Rasmus Kjærs LP som grundlag for Skrig hvis du har lunger. 

Jeppe Højgaard udtaler i forbindelse med udgivelsen, at: “Vinklen på mit album kunne godt have været, at jeg stiller mig i opposition til mangt og meget og udkæmper mange oprør. For der er en masse jeg har været imod igennem tiden, og det ville passe fint ind i forhold til musikken; men samtidigt ville det også forfladige den.” Ja, Højgaard har endnu en gang lavet en mærkværdig plade. Den kan betragtes som en oppositionel plade, hvis man sætter den i relation til anden musik. Hvis man i stedet lytter til den uden, at relatere den til andet end pladen selv. Så begynder der at ske noget.

Højgaards ultraminimalistiske tekster eller digte er skrappe ledsagere til musikken og lydene: “Skrig du har lunger. For stenene knuser. Mens træerne bruser. Alt hvad der har tunger”. Højgaard ledsager de få tekster med betydningsfulde ord, med Kjærs kirkelorgelimprovisationer, der er processeret og bearbejdet af Højgaard, der også spiller på casio keyboard, klaver og støj. Det nævnes ikke at han spiller saxofon på titelnummeret. Måske er det støjen i Jeppe Højgaards tilværelse. Saxofonen var oprindeligt det instrument han etablerede sin musikalske karriere med, i den eksperimenterende ende af jazzen.

Skrig hvis du har lunger er et af årets højdepunkter i stakken med de plader, der ikke kan og vil indhegnes. Meget anbefalelsesværdig til oppositionelle lyttere, der trænger til at slappe af fra det oppositionelle.

jeppehojgaard.com

Kontentum.net

Ran Blake/Kresten Osgood: The Dorothy Wallace Suite (ILK) LP/DL/stream

Kresten Osgood er ingen novice ud i at samarbejde med amerikanske jazzlegender, der på den ene eller anden måde, har været med til at forme jazzen. Paul Bley, Dr. Lonnie Smith, Sam Rivers, Yusef Lateef, Oliver Lake og som den nyeste, pianisten Ran Blake. 

Han er måske ikke den der har tiltrukket sig de største overskrifter i jazzen. Den 82 årige pianist har gennem årene, ofte arbejdet i duosammenhæng med sangerinder. I slutningen af 60'erne blev han hyret af Gunther Schuller til New England Conservatory som underviser og var sammen med ham, med til at starte Third Stream afdelingen. Han underviser stadig på konservatoriet, bl.a. har han et kursus om film noir og jazz. 

Kresten Osgood har fulgt Blake siden sine teenageår, hvor han sidenhen opsøgte alt hvad han kunne komme i nærheden af med Blake på plade. Dengang troede han aldrig at han skulle komme til, at spille sammen med Blake.

Pladen The Dorothy Wallace Suite er en hyldest til en kvinde, der har haft stor betydning for Ran Blakes udvikling som kunstner. Ran Blake fortæller historien om den unikke kvinde på pladecoveret. Musikken er nyskrevet og suppleret med Thelonious Monk's Pannonica og Duke Ellington's Mood Indigo. 17 skæringer på 39 minutter vidner om et intenst forløb. Der er ikke overladt plads til tilfældigheder. Det er som et opkog, et koncentrat af Blake's og Osgood's musikalske evner. 

Der er spor tilbage til Blake's første soloplade fra 1965 og flere af dem han har lavet senere i karrieren. Osgood er i sin rolle som den lyttende musiker, den reflekterende, der supplerer Ran Blake's smukke klaverspil. Det er et stemningsmættet klaverspil, hvor klassisk musik, Monk og jazzens historie kigger frem. Der er både noget sårbart og noget skrøbeligt blandet op med en beslutsomhed og insisterende fortælling. Det passer Osgood. The Dorothy Wallace Suite er et stærkt og holdbart udspil fra Blake og Osgood. 

ilkmusic.com

Klimaforandringer: Slægt (Mom Eat Dad Records) LP/DL/stream

Alle musikerne har berøring med de eksperimenterende dele af den danske jazzscene. Klimaforandringer, der nu er aktuelle med deres andet album Slægt, er ganske vist eksperimenterende. Jazz det dog ikke i hvert fald ikke i traditionel forstand. Lars Bech Pilgaard på guitar og vokal, Taus Bregnhøj Olesen på guitar, Peter Skibsted på bas og vokal, Rasmus Kjær på keyboards, Rune Lohse på trommer og vokal og Anders Vestergaard på trommer udgør det meget originale band. De trækker på inspiration fra afro, psych, kraut, rock og andet godt fra musikkens overflødighedshorn.

De insisterende og pågående grooves der flere steder understøttes af firserglade electrotrommer vokser frem som en avantgardistisk version af Talking Heads. Det er muligvis på grund af afroinspirationen. Der er også de krøllede guitarfigurer der snor sig om de pulserende grooves. Der er Rasmus Kjærs afsindigt skønne synthesizer der maximodulerer lyde. Prøv f.eks. at hør nummeret En tilstand, hvor Kjær giver den som en dansk udgave af en mellemøstlig bryllupsmusiker. Der er også vokalerne, der sejler i effekter. Alt det giver et album, der er som skabt til lytterne der trænger til et alternativ til det alternative. Slægt er ude på vinyl i gennemsigtig orange. 

klimaforandringer.bandcamp.com

Debre Damo Dining Orchestra: DDDO2 (DDDO) LP/DL/stream

Grønne syrebobler brister i den orange nat. Ekkoet smelter ude på savannen - mens hyænen løber om kap med en vesterbrohipster. Debre Damo Dining Orchestra er tilbage på pladespilleren med en ny LP. Efter den overbevisende debutplade, der kom for et år siden har det københavnske ethiojazz band Debre Damo Dining Orchestra lavet 6 nye sange. Der er skruet en smule ned for krautrock inspirationen og mere op for jazzlummerheden. The Wizard of Woo er med sit slæbende beat og Peder Mertner Vinds 70’er lækre el-piano som skabt til natten der siger farvel.

Det er stadig ethiojazzen der er omdrejningspunktet for bandet, mens krautrocken er med som passager på svamperus. På Sleep of Siloam sender Rasmus Karkov sin altsaxofon ud i en desperadosolo. Poppy Blue er indadvendt i en ætertåge. 

Bandet har arbejdet mere med udtrykket på de enkelte numre, der er mere sofistikerede end det man hørte på debutpladen. Festen er under alle omstændigheder sikret med gruppens anden plade. Den afroinspirerede jazz har aldrig haft det bedre i Danmark, med de forskelligartede bands Addisabababand, The Kutimangoes og Debre Damo Dining Orchestra.

facebook.com/debredamodiningorchestra

Son Ash: Easy Listening for The Hearing Impaired (År & Dag) LP/DL/stream

Det er første udgivelse fra den nye sammenslutning År og Dag, som Michael Mørkholt, Anders Lauge Meldgaard, Mads Forsbye og Andreas Pallisgaard står bag. Sammenslutningen vil søge mod, at udvide rummet omkring albumformatet og skabe udveksling og dialog om musikkens metodik, dens potentialer og dens forbindelseslinjer indadtil og udadtil. Det er Pallisgaard der er Son Ash. Han har tidligere udsendt tre albums med bandet Pinkunozio og produceret albums med Selvhenter, Nils Gröndahl, August Rosenbaum, Lars Greve, Frisk Frugt etc. 

På albummet Easy listening for the hearing impaired bruger han udelukkende synthesizers, sequencere og spolebåndoptager. Han eksperimenterer med klange, lyde, rytmer og former. Musikken eller lydene virker som et åbent laboratorium. Vi kommer med helt ind i molekylerne, hvor klangfladernes stråler skinner som et evigt solskin. Det er der hvor det elementære og enkle vokser op og giver en sitrende og berusende følelse. Det er musik og lyde der er i al sin enkelhed fremstår som no nonsense minimalisme, som på numrene SIngular og Night Twain. Andre gange stikker det helt af og er out of space.

Der er paralleller til flere af den danske elektroniske musiks gudfædre og kvinder. Her tænker jeg specielt på Gunnar Møller Pedersen, der pt. er aktuel i forbindelse med genudgivelsen af albummet Stoned fra 1974. Det er ikke svært at holde af Son Ash og den nutidige behandling af old school instrumenterne, hvis man har et blødt punkt for synthesizere.

facebook.com/aarogdag

Bog Bodies: Sligo (Migro Records) LP

Bog Bodies er en trio bestående af danske Anders Holst på guitar, Robert Stillman på saxofon og irske Sean Carpio på trommer. Alle tre supplerer desuden med elektronik. Trioen har eksisteret siden 2015 og skaber musik i et spændingsfelt mellem improvisation, komposition, elektronisk og akustisk lyd. 

Deres første LP Sligo tager udgangspunkt i et multimedieprojekt, som de har lavet sammen med den eksperimenterende filmkunstner Benjamin Rowley. Han har skabt nogle filmloops på 16 mm film, der er en integreret del af projektet. Musikken kan sammen med billederne opleves på bandets website. Musikken er i sig selv meget visuel og billedskabende. 

Det er felter af noise og droneflader der smelter sammen med Stillmans saxofon, der har reminiscenser af jazz. Anders Holsts guitar har et spaltet sfærisk præg. Bog Bodies nævner selv så forskellige kunstnere som James Blood Ulmer, Archie Shepp, Supersilent og Sunn O))) blandt deres inspirationskilder. 

Jeg synes at det lyder som industrial jazz. Det er opstået af grønne syredampe, der siver langsomt op fra undergrunden på en forladt og neonoplyst containerhavn i det nordligste Sibirien. Der er en spændt og intens stemning på hele albummet, der på det varmeste kan anbefales til syreresistente (nødvendigt, ellers ætser du op) eksperimentaljazzlyttere. LP udgivelsen inkluderer fire dobbeltsidede tryk fra Rowley’s film.

Bogbodies.info

Lasse Mørck Quartet: Imagining places I’ve never been (Lasse Mørck) LP

Hvis jeg kun skulle anmelde denne plade ud fra pladecoveret alene, så ville roserne komme ret hurtigt. På coveret kan jeg se at 3 af musikerne er fra mit yndlingsjazzensemble Snorre Kirks Quintet. Jeg er med andre ord stærkt forudindtaget. På den anden side er forventningerne også skruet umanerligt meget i vejret. Er det muligt at lave noget i samme lækre klasse som Snorre Kirks musik? Bassisten og manden bag pladen, Lasse Mørck må om nogen vide det, da han har ageret fast mand hos Kirk i flere år. Selv om der er mange ligheder med Snorre Kirks musik, er der ingen tvivl om, at det er Lasse Mørcks projekt.

Tobias Wiklund på trompetens mindre pæne forfader kornetten er på plads og får masser af rum i musikken, da der ikke er noget piano med i kvartetten. Wiklund giver musikken en mindre pæn kant, der er meget klædelig. Snorre Kirk sidder urokkeligt ved trommerne og på saxofon og en smule klarinet er det uforlignelige Jesper Løvdal. 

Musikken er som at tage på en jazzrejse i technicolor. Vi befinder os i en parallelverden med inspiration fra westerns, drønhede ørkener og mexicansk mysticisme. El Conquistador er den sejrende. Prairie Sunset er den ensomme rytter på vej hjem. Danza de Yucatan er mystik og tågede drømme. Afslutningsnummeret Under the coconut tree får temperaturen til at stige. Det er en rejse til steder som Mørck ikke har været. Måske findes stederne heller ikke. Det er ikke så vigtigt. Mørck er med på bassen og rejsen som en tro følgesvend, der viser os til rette. Han viser os en blanding af det kendte og det ukendte. Det er både originalt og personligt. 

Mørcks debutplade er meget overbevisende. Anbefales til mange, men også kritiske jazzlyttere, der gerne orienterer sig mod ældre pre-bebopjazz og ikke gider at høre noget de har hørt før.

Lassemoerck.dk

Rasmus Oppenhagen Krogh: Distill (Centrifuga) LP

Den 22 årige guitarist Rasmus Oppenhagen Krogh startede i 2015 et samarbejde med den jævnaldrende trommeslager Oliver Laumann og den langt mere erfarne bassist Anders “AC” Christensen. Samarbejdet inkluderede senere trompetisten Kasper Tranberg. Musikken er flydende strømninger og stemninger. Det er balladejazz i samme vibe som vi kender det fra f.eks. Paul Motian og Jakob Bro. Diskret og alligevel meget præcis i tone og lyd. Kroghs enkle kompositioner danner grundlag for skabelsen af improviserede flader af lange rolige trompettoner fra Kasper Tranberg. AC’s bas er om nogen diskret. Vigtigheden af bassen i Kroghs musik er nærmest omvendt proportional med hvor lidt fremtrædende den egentlig er. Det er bassen der styrer flowet.

Distill er en meget imponerende og anbefalelsesværdig debutplade, der med varme og nærvær viser en ung jazzguitarist, der godt ved hvordan man skaber jazz der både er enkel og kompliceret. Han er afhængig af de andre og lader det smelte sammen til en enhed, hvor øjeblikke flyder sammen til et stort og smukt billede.

Pladen er selvfølgelig tilgængelig på de digitale platforme og kan streames. Men den er altså også ude på LP. Endda en meget smuk en af slagsen. Den er trykt hos Nordsø Records, hvor kvaliteten mærkes med det samme. Er du en gammel vinylhaj, så kender du også fornemmelsen af den skarpe yderkant. Det er der ikke på en presning fra Nordsø Records. Det har ikke en pind med lyd at gøre. Det har til gengæld noget med den fysiske oplevelse at gøre. Der er en lækkerhed og seriøsitet omkring produktet, der forplanter sig over i kroppen, når hænderne møder musikken inden den møder ørerne. Det er god stil.

Centrifuga.dk

Simon Eskildsen Trio: Introducing the Simon Eskildsen Trio (Simon Eskildsen) LP

Det var da en skøn overraskelse. Som mangeårig ynder af triojazz, hvor der både er plads til Peterson, Monk, Evans og Jarrett - alt efter humør - i mine ører, så er denne plade med Simon Eskildsen Trio meget mere end godkendt.

Pianisten Simon Eskildsen får hjælp fra to andre Aarhus-helte, Thomas Sejthen på bas og Daniel Sommer på trommer. Eskildsen debuterede tidligere i år med en duoplade, hvor jeg kom til at skrive at Eskildsen havde taget skiftet fra klassisk til jazz. Det var ikke tilfældet, har jeg siden erfaret. Men hvor der var tydelige inspirationer fra den klassiske kammermusik i samarbejdet med Himpel, så er vi helt og holdent i jazzland på denne plade.

Det syder, sprøjter og svinger om ørene på trioen. Sejthen er kendt for sit insisterende steady basspil. Daniel Sommer placerer sig tæt sammen med Sejthen. Det giver et mættet spil. Simon Eskildsen animerer trioen via sit rytmestærke klaverspil. Improvisationerne vokser frem af melodierne, der er fulde af varme og nærvær.

Endnu en gang kommer der en anbefalelsesværdig jazzplade fra Aarhus, der sætter en tyk streg under at byen i disse år er inde i en gylden jazzperiode. 

simoneskildsen.dk/trio

Jonas Johansen: Charmcatcher (Hurra Records/DME) LP

I de senere år har kritikken ofte raset mod Det Rytmiske Musikkonservatorium. Uviljen mod at uddanne “rigtige” musikere, der f.eks. kan spille "rigtig" jazz har ofte været fremme. Så er det jo ekstra spændende når en mangeårig lærer fra konservatoriet udgiver et album, hvor han ligefrem sniger konservatoriets internationale forkortelse RMC med i pladens titel. Han har endda valgt at lave pladen sammen med helt unge studerende fra konservatoriet. Musikken er inspireret af Indien set og hørt fra Danmark og på rejse i Indien sammen med de unge musikere. 

Det er trommeslageren Jonas Johansen der står bag pladen Charmcatcher. Den er med Johansens egne ord en plade med avanceret rytmik, metriske modulationer, sekvensering og polyrytmik. Han fortæller at brugen af kvintoler, septoler og de metriske modulationer som han anvender er stærkt personlige. Det er blandingen og mødet mellem den danske og internationale musiker Jonas Johansen og den indiske musik. 

Det er polske Kuba Wicek (alt- og sopransax), danske Peter Sabroe (piano), norske Tobias Pfeil (guitar) og danske Anders Fjeldsted (bas) der leverer den afsindigt gode backing til Johansens musik. Det er helt sikkert pivsvært at spille. Men! Ih du godeste da, hvor lyder det godt. Johansen har udstukket nogle skrappe og krævende retningslinjer og presset de unge musikere til at yde deres bedste. At man overhovedet kan tvivle på, at der ikke længere uddannes “jazz”musikere fra RMC bør forstumme, når man hører denne plade.

Det er Jonas Johansen der har skrevet al musikken ud over en enkelt melodi fra Indien. Han får desuden percussion støtte på et par numre af inderen Abhijit Banarjee på tablas og på et enkelt nummer af Jacob Andersen på bongos. Fra et jazzlytterperspektiv, hvor der ikke tælles takter men lyttes på musikken, så er Charmcatcher ikke bare charmerende. Den får bl.a. rettet mine ører i retning af nogle unge musikere, som jeg ikke kender så godt. Polakken Kuba Wicek er en stjerne i svøb. Det er så skarpt og præcist skåret. Melodierne og den smukke fremførsel smelter sammen med mit gamle jazzhjerte.

Jonasjohansen.dk

Damaztra: Flag of time (ILK) LP

Det er tre erfarne musikere der har sat hinanden stævne i trioen, der på bedste ABBA-vis har lavet et navn ud fra de tre medlemmers navne. Peter DAnstrup på bas, Marilyn MAZur på percussion og Kasper TRAnberg på trompet og kornet har lavet en plade, hvor improvisationen fylde alt. Det er ikke tvivlende eller undrende improvisationer. Det er musikere der alle kender deres værd og ved hvad de vil. De er formet af lange karrierer hvor jeg uden, at sammenligne alt for meget vil drage saxofonisten John Tchicai ind i billedet. Han har haft stor betydning for alle tre musikere. Undervejs rammes jeg af den samme intense sanselighed, som jeg altid bliver ramt af når jeg lytter til Tchicai. 

Inspirationen fra Miles Davis kigger også forbi undervejs. Tranberg har ham helt inde under tungen. Mazur kan stadig danse en Miles Davis som ingen anden og Danstrup ved hvordan man laver en abrupt basgang. Damaztra er dog alligevel helt og aldeles dem selv. Nysgerrigheden og eventyrlysten er hele tiden til stede. Det er blevet til en meget fin plade som ikke umiddelbart har konkurrenter. Selv om udgivelsesoutputtet for eksperimenterende improjazzplader er stort for et lille sprogområde som Danmark, så falder den her ned i sin egen lille hyggelige redekasse. Der er både lunt og rart at være. Favoritterne på pladen er den rolige Sound Cooking og bulderbassen In Town.

Ilkmusic.com

Richard Andersson: Nor (Hobby Horse Records) LP

Bassisten Richard Andersson har en tendens til at sende sin musik ud i klumper. For 5 år siden kom den første plade med Richard Anderssons UDU, nogle måneder senere kom Intuition, hvor han var sammen med to amerikanske musikere. For kort tid siden udsendte Andersson så, album nr. 2 med UDU og nu kommer der så atter en plade fra Andersson, der går i en anden retning end UDU. Richard Andersson har boet i en længere periode på Island, hvor han har samarbejdet med flere forskellige islandske jazzmusikere. 

Anderssons eget projekt Nor er med saxofonisten Oskar Gudjonsson og trommeslageren Matthias Hemstock. Herhjemme har vi tidligere nydt godt af Gudjonssons samarbejde med guitaristen Søren Dahl Jeppesen på et par gode albums. At Gudjonsson også er kendt for at spille med Mezzoforte er underordnet i denne sammenhæng. Gudjonsson spiller med en støvet intens intimitet.

Anderssons basspil er tilpas loose i kanterne, mens Gudjonssons saxofon står sikkert og trommerne placerer sig skønt midt i mellem de to. Det er ret vildt at opleve de tre musikeres rejse i tid og rum, hvor time er væsentligt og alligevel kan drejes og forståes på en ny måde. Det er stærkt nordisk balladespil med temperament og meget anbefalelsesværdigt.

richardandersson.dk

Sermon Organ Combo (Gateway) LP

Guitar, Hammond og trommer. Så er grundlaget for den gode stemning sikret. Når man så vælger at køre ned ad den vej, hvor man møder souljazz, Memphis-soul, blues og en sjat cubansk musik, så er der ikke langt til mit hjerte. Guitaristen Bergur Nielsen står i spidsen for trioen Sermon Organ Combo. Han debuterede med pladen West of Somewhere for tre år siden. Dengang var stilen støvet og twangy nordisk jazz. Det er vi meget langt fra denne gang. Han er sammen med Rasmus Stenholm på Hammond, der selv har et par gode Hammondjazz plader på samvittigheden og trommeslageren Lasse Funch Sørensen.

Spørgsmålet er så om verden behøver endnu en Hammondjazz-plade? Ja det gør den da, når man smider sådan en sag på gaden, som Sermon Organ Combo. Det er et ubesværet og dejligt selskab med råswingende grooves. Bergur Nielsens guitar placerer sig fornemt i rummet, hvor Grant Green kigger over skulderen. De spiller med så meget overskud, at de kan tillade sig at læne sig tilbage i musikken, så kanten bliver løs og levende. Det er et kæmpeplus for en stil der kan spilles af mange. Det handler ikke kun om at spille. Det handler også om , at hælde sin sjæl ned i instrumentet og lade det bløde. Det gør Sermon Organ Combo.

Bonusinfo:

Trioen spiller d. 4. juli kl. 21.30 på Nørrebro Bryghus. 10. og 12. juli kl 19.00 på Tango y vinos, 14. juli kl. 22.30 på Café Bopa og 16. juli kl. 20.00 på Studenterhuset.

facebook.com/SermonOrganCombo

Jan Harbeck Live Jive Jungle: Elevate (Stunt) LP

Han lægger ikke skjul på at inspirationen kommer fra jungle jazzen. Gene Krupa's heftige trommespil på eksempelvis Benny Goodman's Sing Sing Sing er et pejlepunkt. Det er jazz med swing og svedige riffs der taler til fødderne. 

Endnu en gang har Jan Harbeck sammensat et fedt band der giver musikken kant og originalitet. Thor Madsen på guitar, Jeppe Skovbakke på bas og Peter Leth på trommer udgør sammen med Jan Harbecks tenorsax Live Jive Jungle.

Det er pulserende storbyjazz, hvor et uptempo beat sender pulsen og humøret i vejret. Thor Madsens guitar er et scoop for Live Jive Jungle. Han kan uden problemer veksle mellem det funky, det bluesy og det twangy godt suppleret med et saftigt wah wah-spil. Samarbejdet med Jan Harbeck er naturligt flydende, hvor de supplerer hinanden. Peter Leth ved trommerne kaster sig ind i mellem ud i den klassiske junglerytme på tammerne, så man som lytter (og danser) aldrig falder hen. Her er sidste nummer på LP'ens side A The Chaser et skønt eksempel. 

Den utvetydigt store stjerne er selvfølgelig Jan Harbeck der har skrevet alle numrene på pladen. Han har aldrig skuffet og med Live Jive Jungle føjer han et nyt kapitel til karrieren. Harbeck er tenorsaxofonist og holder sig til den. Jan Harbeck er en mester i det store blå balladespil, som han har rådyrket på de forrige plader og ligeledes demonstrerer sine evner i på Throughshine, der er sidste nummer på LP’en. På CD’en er der blevet plads til yderligere et nummer. Fly by night er en ægte råhyler, hvor Harbeck sekunderet af Thor Madsens orgellignende guitarspil giver os endnu et bølgende og swingende nummer. 

Pladen og Jan Harbeck får et kæmpestort jazzpartyplus herfra. Han kan meget mere end balladerne.

Bonusinfo:

Jan Harbeck Live Jive Jungle spiller på La Fontaine d. 8. juli I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

janharbeck.com

Mark Solborg & Christian Skjødt: Omdrejninger (ILK) LP+USB

Subsoniske balustrader af lyd kommer op til overfladen. De svømmer ind over os. Går i opløsning. Lyden bliver et med din krop.Tranceskabende droner sendes rundt. Lavfrekvente lyde, susen og støj blandes sammen. Omdrejninger er et nyt album med Mark Solborg og Christian Skjødt ved roret. Udgivelsen kommer i et flot gatefold cover, hvor der udover 2 LP’er også er en downloadkode og et USB-stik, desuden har jeg også modtaget musikken på CD. Det var Wundergrund festivalen (nu G((o))ng Tomorrow) der bestilte værket, der blev opført første gang i november 2014.

Formidlingsmæssigt er Omdrejninger noget af det mest imponerende jeg har set længe fra danske kunstnere. Helt centralt står den visuelle del. Instruktøren Laurits Flensted-Jensen har skabt en videoudgave med tilhørende lyd i surround. Vi kommer helt tæt på musikken i KoncertKirkens stemningsmættede rum. De intime sort hvide billeder viser musikerne midt i rummet, omgivet af publikum. Musikken er indspillet over to omgange.

Den tyske trompetist Axel Dörner, kendt fra bl.a. Monks Casino sammen med von Schlippenbach og Mahall medvirker på begge dele. Han spiller på en specialbygget slidetrompet med indbygget  elektronik. På den første optagelse, som er albummets anden del, medvirker Michael Rexen (vokal), Jakob Kullberg (cello) og Bjørn Heebøll (trommer). Anden del blev opført var i juli 2015, hvor norske Ingar Zach medvirkede på Gran Cassa (stor orkestertromme) og percussion.

De to dele er forskellige og står alligevel på et fundament af Solborg og Skjødts musikfilosofiske idéer, hvor de bruger rummet og en realtime processering af musikken, der består af komponerede og frie elementer. Man ser i videoen, hvordan Skjødt er beskæftiget med at bearbejde lyden og måden, som musikere og publikum får den præsenteret. I albummets første del bringer Zachs store tromme en snigende, lidt urovækkende stemning ind under musikken. I den anden del er Michael Rexens hjerteskærende vokal med til at give musikken suspense. 

Omdrejninger er et album der på flere planer er meget anbefalelsesværdigt. Det færdige produkt med gatefoldcover, en flot grafisk udformning, det medfølgende hæfte med billeder af bl.a. Peter Ganushkin og videoen er i særklasse. Det lydmæssige indhold holder det samme høje niveau. Så er du til eksperimenterende eller abstrakt musik, er dette album nr. 1 på listen over de næste plader du skal købe.

solborg.dk

ilkmusic.com

Marc Levin Ensemble: Songs Dances and Prayers (Centrifuga) LP

De entusiastiske vinylarkæologer fra Centrifuga har atter lavet lækkerbisken til pladespilleren. Efter sidste års forbilledlige genudgivelse af Tom Prehn pladen, har de atter fundet en godte frem til genudgivelse. Den blev oprindeligt udgivet i 1973 i få eksemplarer som privat udgivelse og har siden været tæt på uopdrivelig. Amerikaneren Marc Levin lavede i 1967 freejazzpladen The Dragon Suite sammen med Bill Dixon. Han boede i New York og var en del af den jazzscene, der konstant eksperimenterede med former og udtryk. Denne plade har han lavet kort før han flytter til Danmark og begynder at arbejde som psykolog. I Danmark fortsætter han med at spille musik, men i et omfang, hvor det kun er få der opdager ham.

På Songs Dances and Prayers har han samlet et band i den allerbedste 70’er ånd. Det at være til stede og være i et med mangt og meget, var en styrke. Det er hippiejazz med inspiration fra østen og kreditering af sangerinden Jay Claytons nyfødte barn. Pladen åbner med Bala Krishna på sitar, han havde bl.a. spillet med Miles Davis. Sitaren farver musikken og skaber en stemning med østlig mystik. Marc Levin er kendt som freejazzmusiker. Denne plade efterlader et indtryk af en nysgerrig jazzmusiker med et åbent sind, hvis store styrke er at samle et musikalsk kollektiv og få dem til at skabe god og spændende musik.

To cellister, den klassisk skolede Tom Moore og Calo Scott, der havde spillet med Levin gennem flere år er sammen med saxofonisten Brian Ross, som Levin fandt under et træ i Central Park. De suppleres af Frank Clayton på bas, der egentlig skulle have spillet trommer, men da den oprindelige bassist meldte forfald, trådte Clayton til, da han allerede have spillet bas med gruppen. I stedet blev det Billy Hart på trommer. Desuden medvirker Jay Clayton på vokal.

Samlet er Songs Dances and Prayers er et fantastisk tidstypisk dokument fra en nysgerrig og søgende tid. Det interessante er at tiden ikke er løbet fra musikken. Den tidligere P8 Jazz vært og nuværende TV-meterolog og søn af Don Cherry, Christian Cherry har skrevet nogle gode og indsigtsfulde linernotes.

centrifugarecords.bandcamp.com

Tigers Mind: Paradiso Pudding Mix (JVTLandt) LP

Ustyrlige uforudsigeligheder. Kanaliserende kanonader. Afvæbnende atonaliteter. Trioen Tigers Mind med Danielle Dahl på sax og EWI, Niklas Adam på electronics og guitar og Thomas Eiler på trommer har lavet albummet Paradiso Pudding Mix. På åbningsnummeret Magma Holtz tages vi med på en ubådstur, hvor en sonarlignende lyd bruges til at skabe illusionen af, at være nede i det dybe hav, hvor farver vi end ikke vidste eksisterede flimrer forbi vores ører. På Uncertainty Matrix bekender trioen freejazzkulør, hvor noise og punk hældes ned i freejazz gryden. Det bliver til en massiv omgang, hvor Eilers trommer buldrer frirytmisk og potent, mens Dahl sax hviner og Adams guitar lyder som dommedags-surf. 

På side 2 sender trioen en hilsen til saxofonisten Christian Kyhl I form af nummeret Three-Step for Kyhl. Pladen er indspillet i december 2014, så det er ikke fordi, at Kyhl er død, at de har lavet nummeret. Det er i stedet en hilsen til Kyhls musikfilosofi. Side 2 afsluttes med den 15 minutter lange Mid Haste, som er pladens højdepunkt for mig. Her blander trioen på betagende vis freejazzen, eksperimenterende electronica med en grundlæggende legesyg nysgerrighed. Det hvirvler, bimler, knaser, brager, hyler og hviner. Pladen er udgivet af det dansk-japanske pladeselskab JVTLandt, der endnu en gang sætter en høj standard for hvordan en eksperimenterende jazzplade skal lyde. 

Jvtlandt.com