Anne Efternøler with Maria Laurette Friis and Johanna Borchert: We are. Profoundly. Predisposed. To Drowning (Relative Pitch) CD/digital

 

Det er ikke musik, der skal forstås inden for en ramme, hvor det handler om melodi eller rytme. Det er åben og abstrakt musik skabt af tre stærke improvisatorer: Anne Efternøler på trompet, Maria Laurette Friis på stemme og Johanna Borchert på piano. Musikken er indspillet i Koncertkirken og hjemme hos Anne Efternøler og udgivet af det New York-baserede pladeselskab Relative Pitch Records, der er eksperter i free jazz og eksperimenterende improvisationsmusik.

Det er let nok at beskrive det konkrete og håndgribelige. Det er straks mere udfordrende at beskrive det, jeg hører, da det kommer til at handle om det øjeblik, jeg befinder mig i, når jeg lytter til musikken. Det er på én gang ganske krævende at lytte til og alligevel ikke.

Det er tre musikeres samtale gennem musikken om livet, hverdagen og relationer. Ord og følelser omsættes til toner, harmonier, rytmer og kunstneriske udtryk.

Konklusionen må være, at det her er musik, der ikke først og fremmest skal analyseres, men opleves. Det er en udgivelse, der åbner et rum for eftertanke og nærvær, og som viser, hvor stærkt improviseret musik kan være, når den tør være helt fri.

Bandcamp

Amalie Dahl’s Dafnie EXTENDED: Live at Molde Jazz (Sonic Transmissions) LP/Digital

 

Hvis man på nogen måde er faldet for norske og svenske halvstore og store orkestre som Fire Orchestra, Gard Nilssen’s Supersonic Orchestra eller Paal Nilssen-Love’s Large Unit, så er der ingen vej uden om Amalie Dahl’s Dafnie EXTENDED. De er the new kid in town og ledes af en dansker, der bor i Norge.

Det er efterhånden 10 år siden, at jeg hørte altsaxofonisten Amalie Dahl første gang. Det var som medlem af Bo Stiefs talentudviklingsprojekt PlaygroundLive. Siden er det kun gået fremad. Forrige år fik hun en Jazz DMA for Årets Single med nummeret We Don’t Want Your Stupid War sammen med bandet Dafnie. Det nye album er med en udvidet udgave af bandet og er et foreløbigt højdepunkt i Amalie Dahls karriere.

Musikken med de 12 musikere blev fremført på Molde Jazz Festival i 2025 og er en kollektiv præstation. Selv om det er Amalie Dahls musik, og hun træder frem en gang imellem med altsaxofonen, er det bandet – med to trommeslagere, to bassister (den ene er freejazz-veteranen Ingebrigt Håker Flaten), en akkordeonspiller, blæsere og en pæn del elektronik – der skifter mellem intense, løse grooves, sarte elementer og ren løssluppenhed.

Amalie Dahl giver musikerne nogle strukturerede elementer, der er tilpas åbne, hvortil de føjer deres egne stemmer. Overordnet set er hele pladen meget vellykket. Der sker så meget undervejs, at der ikke er tid til at miste fokus.

https://amaliedahl.bandcamp.com/album/live-at-moldejazz

Hyper Elastic Jinx: We vote force majeure (Barefoot Records) CD/digital

 

Prøv lige at smag på bandnavnet. En vildt bøjelig forudsigelse om at noget ikke kan gå galt og alligevel gør det. Vi er helt ude i den eksperimentelle jazz, hvor rytme og melodi er gået i opløsning. Det er de to danske saxofonister Signe Emmeluth (der bor i Norge) og Nana Pi der er sammen med den japanske guitarist Keisuke Matsuno der bor i Berlin, ligesom bandets koreanske trommeslager Halyn Kim.

Kvartetten sender et politisk budskab til lytteren – et budskab, der minder os om, at verden og de strukturer, vi lever i, hverken er socialt, økonomisk, økologisk eller politisk bæredygtige og kun gavner et mindretal af mennesker. Albummet er ikke en påkaldelse af katastrofe, men en længsel efter en overlegen og uimodståelig kraft, som mennesker ikke kan ignorere – en kraft, der sætter fokus på sociale værdier, kulturel udveksling og økologisk bæredygtighed.

Med en force majeure håber Hyper Elastic Jinx på en uimodståelig global forandring i perspektiver og tankesæt. 

Det kunne lyde som et indlæg i en politisk debat i det igangværende valg til Folketinget. Det er det desværre ikke. I stedet vil jeg opfordre politikerne til, at sætte sig ned, smide deres naive og magtsøgende overbudspoltik ad helvede til og lytte til Hyper Elastic Jinx. Hvis de ikke forstår det første gang, skal de lytte igen og igen, indtil det er feset ind. Hvad der i et musikalsk udtryk er umiddelbart grimt og ikke lettilgængeligt, er i stedet et budskab der handler om tage den verden vi lever i alvorligt. Jeg stemmer på Hyper Elastic Jinx.

Bandcamp

Lueenas: Tender Anger (Barkhausen Recordings) LP/digital

 

Genrerne er cinematic, experimental rock, post-rock, nordic folk og post-metal. Lueenas er aktuelle med deres andet album. Den første udløste en masse ros og kom for 3 1/2 år siden. Maria Jagd og Ida Duelund på henholdsvis violin og kontrabas er indhyllet i effekter. På åbningsnummeret Vølve medvirker Rikke Emilie List fra doom metal gruppen Konvent. Hun kan growle, så man fornemmer den fortættede damp i mosen. Det er et dybt betagende åbningsnummer.

Tempoet er tungt og slæbende. Det nærmest kravler hen over gulvet. Det er mættet med stemning. Nummeret Canis Lupus er en af mine favoritter. Her medvirker Jakob Høyer på trommer, ligesom han også gør på flere andre numre. Det er en slow motion metal trance, der slutter i et hvinende støj-inferno. 

Jagd og Duelund fortæller historier gennem deres musik. Det falder ikke fra hinanden og er hele tiden på vej til at gøre det. Man får lyst til at følge dem ind i mørket for at se lyset.

Bandcamp

Kaptajn Ørentvist + Pierre Bastien: Vanishing worlds//Kaptajn Ørentvist + Giancarlo Schiaffini: Grappa rules//Kaptajn Ørentvist + Jimi Tenor: Paradox Island (Ninth World Music) CD/digital

 

Tre udgivelser fra Jørgen Teller og PO Jørgens’ band Kaptajn Ørentvist på en gang i tre forskellige samarbejder har sendt lyttelapperne på overarbejde. 

På den første er Kaptajn Ørentvist sammen med den franske multiinstrumentalist Pierre Bastien. Bastien laver selv instrumenter, hvor metalbyggelegetøjet Mecano altid har været en del af instrumentariet. Han spiller også på præpareret kornet, negle violin, rotererende fløjter og diverse elastikinstrumenter. Det fortæller en hel del om den ukonventionelle musikers tilgang til musikken. Derfor passer han også godt sammen med Kaptajn Ørentvist, der på ingen måde gør det forventede. Det er tre legelystne, ekstremt nysgerrige musikalske væsener der mødes i et improvisatorisk hav af muligheder.

Den 83 årige italienske Giancarlo Schiaffini spiller trombone og intet andet. Han er bla. kendt fra samarbejder med Lol Coxhill og Thurston Moore. Her bevæger Kaptajn Ørentvist over i et mere europæisk klingende free jazz lignende univers. Jørgen Teller holder sig til en akustisk guitar med stålstrenge mens PO Jørgens er i percussionhjørnet. En højeksplosiv og meget intens plade.

Min favorit i stakken er samarbejdet med finske Jimi Tenor, der spiller fløjte, tenorsax og keyboards. Her er Kaptajn Ørentvist udvidet med Erik Kimestad på trompet og Kristian Tangvik på tuba og elektronik. De fem musikere finder sammen på en bund af PO Jørgens frie rytmer, der aldrig løber tør for energi. PO Jørgens har suget alverdens musik til sig - og ud kommer der nye veje der sender tankerne i mange retninger. Her er mere elektronik end på de to andre plader. Det er som om at det musikalske vokabularium er uendeligt. Der sker hele tiden noget uventet. Det er særligt Jimi Tenors og Erik Kimestad soli der får min opmærksomhed. Lyt feks. til det uforlignelige nummer Black Blood. PO Jørgens skaber et grovve fra en anden verden. Pladen får en stor anbefaling herfra.

PO Jørgens på Facebook

Zeki Jindyl: STRETCH//RELATIONS (Pink Cotton Candy) digital

 

Da jeg hørte den første single, Wounded, fra Zeki Jindyl’s album STRETCH//RELATIONS blev jeg både overrasket og imponeret. Her var et møde mellem nutidig r’n’b, ambient, jazz, vilde synths og en sårbarhed, der kunne mærkes. Da resten af albummet kom, var der mere af den slags. Zeki Jindyl har spillet med Narcosatanicos, Caktus, Klokke og flere andre som saxofonist. På albummet i eget navn har fundet sin egen vej. Han synger og spiller på saxofon, EWI, guitar, messinginstrumenter, fløjter percussion, trommer, synths og piano. Han får lidt supplerende hjælp af andre musikere undervejs. 

Der er flere ting som gør at det her er en helt særlig udgivelse. Jindyl har skabt sit eget unikke musikalske rum, hvor eksperimenterende elektronisk musik, sarte klangflader og dybe brutale drøn mødes med Jindyls stemme og tekster. Numrene veksler undervejs og skifter pludselig stemning. Det er som at lytte til musikalske historier med følelser og spænding. Jindyls saxofon og EWI er gennemgående. Det kan anbefales at høre albummet fra start til slut, hvor numre som Lake of Hurt og Arms stretched gør dybe indtryk, ligesom hele albummet. STRETCH//RELATIONS er en af årets store udgivelser i det, der kan betegnes som udkanten af dansk jazz.

Bandcamp

Håkon Berre: Mirror Matter (Barefoot Records) CD/digital

Den herboende norske trommeslager og lydkunstner Håkon Berre har lavet et soloalbum med udgangspunkt i en gran cassa, hvor han på gulvet har placeret en masse forskellige objekter som han kan skabe lyde med, inklusiv en stortromme der ligger ned. Berre har i over tyve år været en central person i jazzens yderkanter i Danmark, hvor han bla. er en væsentlig drivkraft bag pladeselskabet Barefoot Records. Free jazz, avantgarde, eksperimentaljazz eller improv. You name it. Han har været der.

Solopladen er et ypperligt eksempel på det. Pladens 13 numre er et sammenrend af lyde frembragt af noget man kan slå på. Percussion, trommer og alt muligt andet suppleret med en computer, der udvider mulighederne med objekterne. Det er ren improvisation eller en slags lydteater, hvor man kommer ind i et univers af forunderlige stemninger og oplevelser. Er man bekendt med Christian Windfelds projekter, rammer man noget lignende med Håkon Berres Mirror Matter.

Bandcamp

 

Bloomers: Cyclism (Relative Pitch Records) CD/digital

 

Titlerne på numrene på pladen bærer et stednavn og en dato, eksempelvis åbner den med Seneca Falls May 12th 1851 og slutter med Mollis, Switzerland June 13th 1782. Der er ikke yderligere oplysninger på coveret, der bringer mig i retning af hvorfor de hedder sådan. Heldigvis har pladeselskabet sendt en pressemeddelelse med, der kan gøre mig klogere på udgivelsen på trioen Bloomers med Anne Efternøler på trompet, Maria Dybbroe på klarinet og altsaxofon og Carolyn Goodwin på klarinet og basklarinet.

Titlerne henviser til små og store begivenheder i kvindefrihedskampen. Den første er dato og sted for Angela Bloomers fødsel. Hun har udover at give navn til trioen også været med til, at starte en kvindekamp, der i 1800-tallet handlede om at iføre sig løse bukser aka. Bloomers, så man kunne cykle uden, at skørtet sad fast i kæden eller lignende. Det sidste nummer på pladen er en henvisning til dato og tid for den sidste hekseafbrænding. Der er yderligere tretten numre, hvor eksempelvis begivenheden der ligger til grund for Tehran september 16th 2022, desværre er alt for langt fremme i min hukommelse. Det var dagen hvor Mahsa Amini døde efter at det iranske moralpoliti slog hende ihjel under mystiske omstændigheder.

Bloomers’ tre musikere har lavet musikken sammen. Det er intens improviseret kammermusik, der både besidder ro og energi. Cyclism er et inderligt og vedrørende statement. Det eneste jeg mangler er, at der fulgte en lille beskrivelse med af de forskellige numre - ja ja, I know, jeg kan godt google.

Bandcamp

Spot Festival, lørdag d. 3. maj

 

Lørdag blev en forrygende dag, hvor saxofonen skinnede om kap med den sol, der skulle have været der. Det regnede en del i løbet af lørdag, det lod publikum på den udsolgte festival sig heldigvis ikke påvirke af

SHOOM - Alléscenen

Jeg var egentlig på vej til noget andet, da jeg i pisregnvejr krydsede Frederiks Allé, der var spærret af i anledning af Spot Festival. Der var stillet to scener op. Her hørte jeg noget der lød af den vildskab som kendetegner den jazzede del af no wave scenen fra starten af firserne, som jeg holder meget af.

Spot app’en blev åbnet og jeg fandt ud af, at det var en hollandsk gruppe, Shoom, der stod på scenen. Her stod der noget om Black Midi, Charlie Parker, Talking Heads og MF Doom som inspirationskilder. Jeg blev hængende og hørte en ung sortklædt gruppe iført solbriller, der udover attituden også spillede fedt. En saxofonist der vidste hvornår han skulle trykke den af, to guitarister, der kunne flænse et nummer og en bassist og trommeslager, der sørgede for de teknisk krævende breaks og skæve indslag. En meget godkendt performance med en skøn saxofonist.

VERONIKA RUD - Havescenen, 

Regnen havde fået godt fat i Aarhus, hvilket var et ret fesent udgangspunkt for rolig balladejazz på en eftermiddag. Musikkens transformerende og samlende væsen blev demonstreret i eftermiddagens regnvejr, hvor Veronika Rud spillede på Havescenen. Ja, det kunne have været fedt i solskin. I regnvejret rykkede vi til gengæld sammen med musikken om en god oplevelse. Veronika Rud var tydeligt rørt over det store fremmøde. Hun er en vokalstjerne i svøb. 

Hun har hjemme genren der også er kendt som jazz-jazz i disse genremodulerende (lad være med at tjekke ordet på google, det var noget jeg lige fandt på) tider. Veronika Rud har en stemme der dybt funderet i jazzen. Hun har styr på vokal traditionerne og bruger dem med balanceret ro. Sammen en velspillende trio trodsede hun regnen og skabte solskin i vore sjæle.

NAUSIA - Århus Bowlinghal

Den noget anderledes scene i bowlinghallen blev introduceret sidste år. Scenen var placeret ind over nogle baner - i den anden ende var der stadig åbent for at vælte nogle kegler. Jeg var så heldig at mødes med et par gutter der også blev grebet af bowlinghal stemningen. Vi fik øl og cowboytoast inden koncerten.

Nausia’s nye udtryk, hvor de trækker mere over indierocken var et klart hit hos det unge publikum. Personligt (jeg tilhørte den alderstunge del af publikum) synes jeg også at det var fedt. Isak Schiødt og Oskar Faye på saxofonerne var sammen med Christoffer Beese Nielsens guitar helt fremme. De præsenterede udelukkende numre far den nye plade, hvor særligt Eco-death altid er et hit.

IDA DUELUND - A-Huset

I A-Huset ved Institut for (x) holdte Sunship atter til, hvor de præsenterede en række koncerter, der kulminerede med Ida Duelund, der tidligere i år udsendte albummet Sibo. Hun har gennem adskillige år været bassist i mange forskellige projekter. Nu er hun gået solo med sit eget projekt, hvor hun også synger. 

Det er et dadaistisk projekt, der trækker på inspiration fra bla. Broadway’s jazzstandarder, kormusik fra Hildegard Von Bingens middelalder, og moderne klassisk kompositions- og improvisationsmusik. Hun havde allieret sig med viola og blæsere udover Rasmus Oppenhagen Krogh på guitar og Jakob Høyer på trommer. Ida Duelund sang på et eget konstrueret sprog, der fremstod meget poetisk og i balance med et legende musikalsk menneske. Jeg tænkte både på noget italiensk, fransk og en masse andet. Til sidst slap jeg de tanker og blev grebet med.

BITOI - Turkis

Der var noget der pegede på et sprogligt tema for mig. Endnu en gang hørte jeg et eget konstrueret sprog. Denne gang med udgangspunkt i et fugleatlas, hvor de latinske navnes fonetiske udtryk blev brugt. Jeg havde allerede hørt BITOI’s album, Sirkulu adskillige gange inden koncerten. BITOI, der står for Bass is the only instrument, bestod af den svenske bassist Cassius Lambert og tre vokalister. 

Koncerten blev en medrivende oplevelse, hvor de tre vokalekvilibrister Alexandra Shabo, Anja Tietze Lahrmann og Agnes Åhlund imponerede med et overskud og en teknisk præcision, der sammen med Cassius Lamberts out-of-this-world solobasspil (manden havde et massivt arsenal af pedaler foran sig) var en helt særlig oplevelse, der bevægede sig mellem det skrøbelige og det voldsomme. Mellem det mørke og det lyse.

TABLOID - Rytmisk sal, Musikhuset

Der var en monsterlang kø til Tabloid koncerten - og selv om jeg er anmelder, havde jeg ikke særlig adgang, så jeg hoppede (snød mig) ind i køen. Det blev en eksorbitant fed oplevelse, hvor gammelfar lige pludselig kunne nyde lyden af noget der mindede om firsernes (min ungdoms) funky jazz sammen med en sal fuld af unge mennesker, der jublede ekstatisk, når Oilly Wallace trykkede den af på saxofonen eller fløjten.

Johannes Wamberg på guitar, der står i spidsen for bandet, introducerede kort og herefter var der fuld fart på bandet og publikum. Det blev en hæsblæsende omgang af de helt store. Tabloid er et powerhouse af god energi og musikalitet. Det er sgu’ da fedt, at instrumentalmusik kan få så mange op at ringe. En stor stor oplevelse.

Henrik Pultz Melbye: Drømmene (Wetwear) Kassettebånd/digital

Saxofonisten Henrik Pultz Melbye, som bla. er med i SVIN, laver også nogle spændende soloting. Han er ligesom guitaristen Lars Bech Pilgaard fra SVIN, også aktuel med et soloalbum dette efterår. Henrik Pultz Melbye benytter sig af saxofoner, EWI og effekter. Inspirationen kommer fra Brian Eno, Jon Hassel, Harrold Budd, Kate Bush, Jules Reidy og mange andre.

Albummet åbner med Drømmen, hvor saxofonen står rent og alene uden effekter. Gentagelser, der ændrer sig en lille smule undervejs, minder om minimalistisk musik. Henrik Pultz Melbye undersøger stederne, hvor drømmene kommer fra og opstår. Drømmene fra søvnen om natten eller dagdrømmerierne.

Musikalsk er det et filmisk univers, hvor han tager os gennem det storladne og fremtidsagtige som nummeret Månen. Der er det støjende og grumme som nummeret Himlen. Det infernoagtige og summende som nummeret byen. Henrik Pultz Melbyes musikalske fortællinger om Drømmene er som taget ud af underbevidstheden. Farligt og fascinerende.

Bandcamp

 

Lars Bech Pilgaard: Folklórica (Mom Eat Dad) LP/digital

 

Den altid aktive og musikalsk nysgerrige guitarist Lars Bech Pilgaard er spændende at følge. Siden jeg har hørte ham første gang i bandet Magnus Fra Gaarden for 15 år siden, har det været SVIN, Slowburn, Lasernun, HEX, Bisses band, Klimaforandringer, Maria Faust Jazz Catastrophe, Frk. Jacobsen og flere andre, hvor den ukonventionelle guitarist har slået sine folder og som regel har flyttet mine tanker om hvad en guitarist er i stand til.

Nu er han aktuel med en soloplade, hvor han samler sine idéer, teknikker og inspirationer. På akustisk guitar, banjo, elektrisk guitar og guitar spillet med bue tager Lars Bech Pilgaard os med ind i en meget original og særegen musikalsk verden. 

Hver pladeside repræsenterer noget forskelligt. På de to første pladesider A & B er det nærmest avantgardistisk med elementer af nordisk folkemusik, særligt den norske og improviserede flader, hvor han bla. bruger violinbue på guitaren, en præpareret akustisk guitar og banjo. Side C er med elektrisk guitar og et klangfladebåret nummer. På den sidste pladeside er det den elektriske guitar, hvor han trykker på pedalen og får en tungere guitarlyd. Det er lange lyde, der læner sig op ad feedback. Det kan godt minde om Lou Reeds mesterværk Metal Machine Music. 

Folklórica er et meget originalt udspil fra Lars Bech Pilgaard. Han laver primært noget som der ikke er hørt før - og laver musikalsk grundforskning på de fire pladesider. Lyt med, særligt hvis du har ører der indrettet til fordomsfri og nysgerrig lytning.

Bandcamp

Maria Bertel: Monophonic (Eget Værelse) LP (Relative Pitch) digital

 

Hun er bedst kendt fra noisejazzrock gruppen Selvhenter, der sidste år velfortjent fik en DMA-pris for årets bedste jazzudgivelse efter, at de havde udgivet deres første album i 10 år. Maria Bertel spiller trombone i gruppen og har nu lavet en soloplade, ligesom Selvhenters andre medlemmer Sonja LaBianca og Jaleh Negari tidligere har gjort. 

Kender man lyden af Maria Bertel fra Selvhenter, så er man bekendt med hendes brutale udtryk på trombonen. En lyd der trækker på effekter fra den dybe kælder. Det er det som hun præsenterer på albummet i en ren og uforfalsket udgave.

Det er hypersoniske kaskader af messing tilsat distortion. Det er fri improvisation i noise-genren af den bedste slags. Maria Bertels kompromisløse måde, at bruge trombonen på er befriende. Er man til eksperimenterende og grænsesøgende musik er Maria Bertels Monophonic en plade man er forpligtet til at bruge tid på. Jeg er iøvrigt ret vild med lyden på pladen. Den er så ren i alt det brutale. Stor plade. 

https://relativepitchrecords.bandcamp.com/album/monophonic

VoicEquilibrium: Depth & Ease (AMP) CD/digital

 

Pernille Mejer har tidligere lavet et par plader med tydelig base i jazzen. Albummet Iris fra 2018 var på mange måder opløftende, bla. med flere ordløse improvisationer. Det forfølger hun fuldt ud på albummet VoicEquilibrium, hvor der sættes fokus på stemmen. Hun er alene med stemmen, en loop station og et klaver. 

Det er ordløs sang i nogle helt afskrællede arrangementer, hvor det enkle og rene sættes i fokus. Hun har ladet sig inspirere af så forskellige emner som safran, New York City, ørkenen etc. 

Det er en plade skabt ud fra en nysgerrighed og oprigtighed. Hun dykker ned i stemmen og mulighederne. Hun vover sig ud, hvor det næsten vakler. Det er derfor jeg synes at det er vigtigt at lytte til pladen. Tag det som en udfordring. Du flytter dig undervejs i den abstrakte verden, hvor ikke alt er som du tror.

https://voicequilibrium.bandcamp.com/album/depth-ease

Signe Emmeluth: Banshee (Motvind) LP/digital

 

Den danske saxofonist Signe Emmeluth har boet i Norge i mange år. Her har hun fundet fri- og ånderum til sin musik. Den aktuelle plade var et bestillingsværk til Vossajazz i 2021. Hun har samlet en septet af markante musikere fra Norden, herunder danske Anne Efternøler på trompet. Instrumenterne inkluderer vibrafon, tuba, bas, klaver, violin, diverse elektronik og vokal. 

Det er et album, hvor den frie improvisationsmusik er grundlaget, der udfordres af stukturerede smadrede rytmer, vilde vokaler, afsøgende larm og sarte soli. Der er en vedvarende intensitet i musikken der er overført til indspilningen. Åbningsnummeret 1 er et dynamisk festfyrværkeri.

Pladen har fået navn efter en kvindelig ånd i den irske mytologi, der varsler død. Det er et nummer 5 1.2 et godt eksempel på. Banshee’ernes skrig varsler snarlig død i familien. Her “skriger” alle 7 musikere og varsler at der sker noget. Det gør der også på pladen, der fortæller en musikalsk historie båret af kollektivet og originaliteten

Bandcamp

Christian Windfeld FØRSTEPERSONENTAL: I am a deadbeat repercussionist (Kørfirs Records) LP/digital

 

Måske falder den ind under genrebetegnelsen Musique Concrete? Christian Windfeld kalder sig for en deadbeat repercussionist - noget der måske skal forståes som en percussionist, der ikke giver en rytme eller et beat til eksempelvis andre musikere. Hvilket heller ikke betyder så meget, da det er en soloplade. Han har lavet et fascinerende album med optagelser, der strækker sig over 10 år og det meste af kloden.

Side 1 er en collage med field-optagelser fra 2012-2022 og eksotiske steder som Lofoten, Tibet og et lager udenfor Sydney. Der er vilde trommeudladninger, simpelt klaverspil, tale, støj og et virvar af lyde.

Side 2 er et stykke for fire bækkener, der fokuserer på støjens æstetik, den fine samklang mellem bækkenerne og deres store frekvensområde. Stykket starter i det lavmælte, hvor det som en drone vokser langsomt frem i horisonten. Det bliver mere og mere og kommer tættere på. Han fordrer bækkenerne med slag og de fremavler en summende vild klang. Det er intenst i en voldsom grad.

Christian Windfeld er som ingen anden musiker herhjemme og har lavet sit eget udforskende område, hvor man som lytter får lov til, at høre noget som man aldrig har hørt før. Albummet får en stor anbefaling og i særdeleshed til lyttere der er vant til at bevæge sig i eksperimenterende lydkunst. Andre vil få en bagovervæltende oplevelse, der kan ændre ens musiklytterliv.

Bandcamp

Tomo: What is jazz?, toise/- (Gotta Let it out) LP/digital

 

Den i Danmark bosiddende polske musiker Tomo Jacobson har I en årrække huseret i udkanten af jazzen i mange forskellige eksperimenterende projekter. Han er også manden bag pladeselskabet Gotta Let it out, hvor han har udsendt en split-LP med sig selv i hovedrollen. Den ene plade(side) hedder What is jazz? Og den anden hedder toise/- Selv om det drejer som en en LP, så har hver pladeside fået hvert sit katalognummer. 

Tomo Jacobsen benytter sig af en række billige Yamaha keyboards og trommemaskiner fra firserne - og to ældre optagere fra Fostex, en digital og kassette. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tomo benytter sig af instrumenterne på en måde, som man næppe havde forestillet sig i Yamaha udviklingsafdeling i Japan i firserne.

Det er synthpop vendt ud af sin egen digitale svøbe. Som hvis instrumenterne var blevet træt af altid at spille det forudsigelige pop og gjorde oprør. Der vendes op og ned på konventionerne. TOMO kategoriserer selv musikken som lo-fi, Nu-80s, ADHD, ASD, inside-out, ultimate-stoner, proto-dance, naiveté, electro-shamanic, spiritual, toddler-jam, magical realism og space-emo. Det kan ikke udtrykkes mere præcist.

Pladen er til dig der trænger til en plade der vender op og ned på det hele. En plade med eksperimenterende elektro improv. 

Bandcamp

Hex & Doravideo: Multi (Wetwear) Kassette/CD/DL/stream

 

Duoen Hex med Lars Bech Pilgaard på guitar og diverse og Anders Bach på trommer mødes på albummet Multi med japaneren Ichiraku Yoshimitsu aka. Doravideo, der spiller på modular synthesizer. Han har en omfattende karriere indenfor eksperimenterende musik i Japan i bla. bandet Acid Mothers Temple bag sig.

Her er det en åben eksperimenterende omgang med elementer af noise i sig. Det er improviseret musik med nerve og puls. Anders Bachs fritflydende rytmer og Lars Bech Pilgaards ukonventionelle guitarspil befinder sig godt sammen med de japanske synth-toner.

Bandcamp

ecoegoe (Cairecords) LP/DL/stream

 

Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.

Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.

Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.

B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.

Bandcamp

Kresten Osgood/Bob Moses/Tisziji Munoz: Spiritual Drum Kingship (Gotta Let it out) CD/DL/stream

 

Der findes en helt særlig kategori af musikere, der sætter sig selv, hinanden og lytterne i spil. Musikere der udfordrer, inspirerer, flytter grænser og udvikler musikken. De er i musikken. Til den kategori hører uden tvivl trommeslageren Kresten Osgood og hans amerikanske instrumentkollega Bob Moses. De har lavet en trioplade sammen med Tisziji Munoz, som jeg ikke kendte i forvejen - men hurtigt fandt ud af, også tilhører den samme kategori som Osgood og Moses. Han er udover at være guitarist også producer, komponist, forfatter og astrolog. Han har udgivet over 70 plader på sin egen label Anami, hvor han han bla. spiller sammen med John Medeski, Billy Hart, Paul Schaffer, Marilyn Crispell og Dave Liebman.

Munoz har ofte brugt Rakalam Bob Moses i sine projekter - og Kresten Osgood havde undersøgt Munoz’ musik nøje inden dette møde i et studie i Richmond, Virginia. Pladens titel Spiritual Drum Kingship indrammer de næsten tre kvarters musik godt. Det er en løssluppen improviseret og spirituel affære. Her er tre musikere der når hinanden på et dybere plan. De sanser og omsætter øjeblikket. Jeg må ærligt erkende, at det er  en af de bedste free jazz lignende udgivelser som jeg har hørt længe. Det er ikke decideret free jazz. Det rækker ud og nærmer sig - det er frihed.

Bandcamp