Future Sounds of Jazz vol. 16 (Compost) LP/CD/digital

 

Der er gået 31 år, siden den første plade i compilationserien Future Sounds of Jazz udkom. Dengang var det, for real, fremtidens lyd af jazzen. Det var dér, hvor jazz og electronica smeltede sammen og i en periode blev kaldt nu jazz. Det er lang tid siden. Men serien eksisterer i bedste velgående. Nu er det blevet tid til Vol. 16. Holder det stadig? Har de tabt pusten?

Det er stadig Compost-pladeselskabsbossen Michael Reinboth, der har samlet musikken, og det stritter i alle mulige retninger. Det er selvfølgelig stadig elektronisk, og der er både house, ambient og spiritual. En enkelt stilart glimrer dog ved sit fravær, og det er hiphop, der ellers blev krydskontamineret med jazz på samme tidspunkt, som Future Sounds-serien opstod.

På pladen finder vi bl.a. Felix Laband, der nok har fremtiden bag sig og leverer et – til gengæld ret fedt – track, der lugter af nullerne. Amerikanske Bitchin’ Bajas leverer et forrygende eksperimenterende nummer. Nublu-bagmanden Ilhan Ersahins Birds får mig til at tænke på Tullio De Piscopos Stop Bajon fra 1984 – Ersahin tilføjer dog andre dimensioner med sin spacede saxofon. Remixet af Emanative & Jessica Laurens’ Om Supreme er en godbid, der understreger, at jazz og electronica godt kan mødes i 2026 og stadig lyde nutidigt. Brittany Davis, der synger og spiller piano, bidrager med et helt akustisk nummer, muligvis det første nogensinde i Future Sounds-serien. Sådan kunne jeg blive ved.

Måske er fremtiden fortid for Future Sounds-serien. Det ændrer ikke på det faktum, at Vol. 16 byder på så mange forskellige godbidder, at serien stadig er et yderst velkomment indslag, når man godt kan lide mødet mellem jazz og electronica, der ikke ender som ligegyldig loungemusik.

Bandcamp

Jiyu: Wild Things (Dubsoul Records) LP/digital

 

Jiyu er det japanske begreb for selvstændighed, uafhængighed og at kunne handle frit. Det er også navnet på københavnske Emil Jonathan Søegaards band, der er aktuelt med sit tredje album siden 2021. På Wild Things er der skiftet lidt ud på musikersiden. Ny mand er bl.a. Rasmus Kjærsgaard på saxofon og fløjte, der har et skønt, tiltalende og gennemjazzet udtryk på begge instrumenter, hvilket også sætter sit præg på pladen. I det hele taget har Jiyu fået et mere organisk udtryk, og der er en skøn livefeeling i musikken.

Emil Jonathan spiller guitar og synth, Thomas Dietl spiller trommer, Ken Linh Doky spiller wurlitzer, Nicolai Land spiller bas, og Jacob Vikkelsø medvirker på de fleste numre på percussion. Her er f.eks. pladens afsluttende nummer Deep Woods helt genialt: Vikkelsø på congas og Kjærsgaard på fløjte i et dejligt roligt tempo i det lækre, organiske udtryk, hvor Emil Jonathan tilføjer effekter undervejs. En fabelagtig afslutning på en rigtig god plade.

Stilen er downtempo, organisk og soulet med et dejligt sammenhængende udtryk på det, der må betragtes som Jiyus bedste plade til dato. Det starter med perlen The Sun, igen med Kjærsgaard på fløjte. Så er der Cumulus & the Subterranean, hvor Mai Lan Doky medvirker på vokal – endnu et godt eksempel på Jiyus lækre, organiske downtempojazz med spirituelle jazzelementer, der flyder med underneden.

Bandcamp

Cort Lunde: Postkort fra Skagen (Sounds for eathly survival) LP/digital

 

Skagen er smagen af sommer, sol og lethed. Jeg har været på rigtig sommerferie i Skagen et par gange. Første gang som barn, hvor vi boede på Jeckels Hotel, der var charmerende nedslidt, jeg kan stadig huske stofledningerne. Anden gang var som ung for over 30 år siden sammen med vennerne, hvor vi gik i byen, var fulde og havde det sjovt.

Nu har jeg fået et Postkort fra Skagen. Det er duoen Cort Lunde med Thomas Cortes og Erik Lunde, der efter at have lavet plader om planter og livet under vandet, er kommet til Skagen. De har lavet en LP med musik inspireret af byen og naturen omkring den. Pladen er blevet til i samarbejde med kunstmuseet SKAL Contemporary. Musikken er skabt på baggrund af en række studieture, omfattende research, feltoptagelser og en række livekoncerter på forskellige lokationer i Skagen i 2024.

Duoen har skruet ned for de mere eksperimenterende elementer, som var langt fremme på det forrige album, Hydrophilia. Her er beats, bas og lange toner fra trompeten i centrum på Postkort fra Skagen, som eksempelvis på hyldesten til bævreasp, Populus Tremula, som man finder i naturen omkring Skagen. Der er nummeret til det lokale spøgelse Den Hvide Dame med gæsteguitar fra Casper Hejlesen. På Hærfugl er Cecilie Strange med på saxofon, der er dejligt fortættet i stemningen. Min favorit er Torden, der trækker på inspiration fra nullernes jazztronica, med et dybt beat, muted trompet og lækker bas.

Postkort fra Skagen er som en skøn og vellykket tur til Skagen. Det er Cort Lundes lette og lyse plade. 

https://www.facebook.com/CortLunde

Hoffy Beats & Tonion: Diorama (Effortless Audio) digital

 

Danske Jonas Hoffman alias Hoffy Beats og tyske Tim Binder alias Tonion har netop udgivet Diorama, der allerede er et stort hit på Spotify, hvor åbningsnummeret Jetty har rundet 4.3 mio. afspilninger. Det handler om lo-fi, chill out genren - den frække slægtning til jazz, electronica og hip hop, der sniger sig ind på lytteren og tager ophold i ørerne, mens hjernen har travlt med alt muligt andet. Tempoet er langsomt, beatsene er nærmest slæbende. Stemningen er positiv og opløftende.

Hoffy Beats er ekstremt produktiv og har siden 2020 været blandt de dominerende kunstnere i genren på verdensplan. Han er involveret i mange samarbejder med andre kunstnere over hele verden. Nogle af samarbejderne foregår via nettet, andre gange mødes han også med dem i virkeligheden. Ligesom det var tilfældet med Tonion, hvor musikken er blevet til i studier i Danmark, Norge, Tyskland og Frankrig. 

Selvom de enkelte numre kan høre hver for sig, fortjener Diorama, at blive lyttet til som et samlet hele. Det er en rejse, hvor klaver og keyboard undervejs møder både saxofon, cello og trompet. Det kan være svært at holde styr på hele Hoffy Beats’ produktion. Diorama er værd at fokusere ekstra meget på. Særligt grundet det høje ambitionsniveau, der holder hele vejen. Det er lo-fi fra allerøverste hylde.

Spotify

Sunbörn (Tramp) LP/CD/DL/stream

 

The Kutimangoes har skiftet navn og ændret stilen en smule . Nu hedder de Sunbörn - det er stadig Gustav Rasmussen og Michael Blicher der skriver musikken og medlemmerne af bandet er de samme. Der er stadig afrobeats og noget af det der lugter af Fela Kuti. Men! De spiller også et covernummer på pladen, der indikerer at de sniger nye tendenser ind i musikken. De spiller nemlig Kraftwerks Metropolis og det elektroniske får en fremtrædende plads. 

Det er repetitive danserytmer skabt i et spænd mellem afromusikken og techno. Blæserne med Gustav Rasmussen på trombone, Michael Blicher og Aske Drasbæk på saxofon byder op - men Johannes Buhl Andresen på keyboards sammen med Magnus Lindgaard Jochumsen på perkussion og Casper Mikkelsen på trommer skaber den rytmiske bund, som der kan danses. Pladen byder på adskillige sikre hits, som Under the same sky og Night Sweats. Der er mange steder hvor de stadig minder om The Kutimangoes og det er kun dejligt. På den anden side, gjorde det heller ikke noget at de flyttede sig lidt. 

Sunbörn

Marijke Florien: Anætomy (Marijke Florien/No Technique) LP/DL/stream

 

Belgieren Marijke Florien, der bor i København, hvor hun lige har fuldført en kandidatgrad fra det Rytmiske Musikkonservatorium, har tidligere udgivet musik under aliasset Audri. Hun følte sig fastlåst af det musikalske udtryk - og har derfor valgt at udgive albummet Anætomy under eget navn. 

Hun kalder det for en personlig abstrakt rejse gennem kroppen. Med titler som Thunder (Brain) og Violence (Hands) henleder hun opmærksomheden på kroppens enkeltdele og hvad der sker eller kan ske med delene. Hun fortæller: “Jeg tror, det er noget, vi alle døjer med. De emner, jeg berører, er personlige og individuelle, men adresserer samtidig vores samfund. Fra angst, rastløshed, søvnløshed og uretfærdighed til kvindelighed, depression og selvudfoldelse. Jeg udforsker dualiteten, som ofte ligger i os. Det er en rejse gennem glæde og smerte med et mål om forhåbentlig at kunne finde ro inde i sig selv.”

Musikalsk er det et enkelt udtryk, der kan minde om 80’ernes avantgarde pop og elektroniske musik med enkelte jazzelementer. Jeg kommer umiddelbart til, at tænke på noget af den musik som Laurie Anderson lavede. Marijke Florien synger i stedet for at tale ligesom Laurie Anderson. Marijke Florien spiller de fleste instrumenter og suppleres af lidt saxofoner og trommer. Det er ikke en plade der ligner ret meget andet, der kan høres på dagens musikscene.

Bandcamp

Spejderrobot & Emil de Waal: Brugt (Unit Shifter/Minimum Recordings) LP/DL/stream

 

De har spillet sammen de seneste 15 år - hvor særligt Kalaha har fået megen opmærksomhed. Men samarbejdet mellem electronicamusikeren Spejderrobot og trommeslageren Emil de Waal går længere tilbage end Kalaha og er fortsat efter at Spejderrobot ikke længere er med i den groovy crossover gruppe. De er aktuelle med deres fjerde fuldlængde album sammen.

Brugt fokuserer som udgangspunkt på musikken der opstår mellem numrene. Det burde give et rastløst og rodet udtryk, som den erfarne duo ret hurtigt får sendt i retning af hooks, melodier, akkorder, percussion og sci-fi synthesizere. Det der skulle blive kaotisk, bliver i stedet et effektivt og intenst udtryk, hvor de vender det hele lidt på hovedet.

Det er boblende, spontant, omskifteligt, udadvendt, inkluderende og fyldt med en masse humor. Særligt har numrene Frotteret og Higet hjemsøgt mig efter, at jeg har haft den på pladespilleren. Det er højt tempo sammen med skønne og skøre synths. Duoen har skabt deres egen vej indenfor den elektroniske musik. Det er sprudlende originalt.

Bandcamp

Cort Lunde: Flora Electronica (Cort Lunde) LP/stream

 

Duoen Cort Lunde har lavet en hyldest til nogle blomster fra Flora Danica - og en enkelt farisær, solsikken, der ikke er med i Flora Danica. Stilen er jazzet eletronica eller jaazztronica, som det blev kaldt en gang. Erik Lunde Michaelsen på trompet, flygelhorn og elektronik og Thomas Cortes Thorup på guitar og elektronik. Det er et elektronisk take på det organiske. 

De har valgt otte blomster og ladet sig inspirere af blomstens udseende, farve, størrelse og lignende, eksempelvis blomstens habitat. Det er trompeten og flygelhornet, både som sig selv, muted eller tilsat effekter der står i centrum. Herunder har de to musikere lagt et organisk lydende lag af knistrende beats, lyde, stemninger og alt muligt andet godt fra elektronik-kassen. De har styr på virkemidlerne og overlæsser aldrig. Der er behageligt og roligt drive i numrene. Selv om det ikke er decideret ambient - er der masser af klangflader. 

Cort Lundes projekt lykkedes fordi de holder sig til det enkle og tager den med ro. De går i et med blomsterne, der heller ikke forcerer noget - men tager sig tid til at vokse frem. I det medfølgende skrift til albummet, har de beskrevet de enkelte planter; ukrudtsplanten Knuder Pileurt eller Sump Hullæbe, der selv om den indgår i Flora Danica kan findes i både Nordafrika, Asien og Europa. De har ladet sig inspirere af både Mulatu Astatke og Albert Ayler i det nummer.

Flora Electronica er en meget anbefalelsesværdig plade, hvis interessen går i retning af jazz og electronica. Den er nærmest et must have, hvis du også er i besiddelse af en pladespiller - så kan du få den på grøn vinyl.

Cort Lunde på Facebook

August Rosenbaum: Songs people together (Escho) LP/DL/stream

 

Det er lang tid siden der sidst er kommet noget fra August Rosenbaum, der for 12 år siden debuterede som jazzpianist i eget navn med nogle skønne trioplader. Han havde også en sideløbende karriere, hvor han spillede med Coco O og Robin Hannibal i Quadron. Her var stilen elektronisk r’n’b og det er den vej han har forfulgt på det nye album, hvor jazzen er på afstand. 

Der er enkelte jazzede lysglimt der sniger sig gennem sprækkerne, som eksempelvis på Selfish kind of love, hvor stemningen er jazzet. Tempoet er til den rolige side. August Rosenbaum iklæder musikken nogle luksuriøse rober, hvor han får hjælp fra forskellige vokaler undervejs ligesom han også selv synger.

Robin Hannibal er med på det meste af albummet både som sangskriver og leverandør af diverse rytmer, beats og synth. 

Jada er med på et par numre, Coco O. er også med. På den dragende Empire medvirker den legendariske rapper Kool Keith fra Ultramagnetic MC’s sammen med trommeslageren Moses Boyd fra Binker & Moses. Songs People Together er flot og gennembearbejdet. I øvrigt siger mine popører, at Hypnotized med Jada burde blive et hit.

August Rosenbaum

Kalaha + Hilal Kaya with Aarhus Jazz Orchestra: Tutku (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Det er kulminationen på samarbejdet mellem electrojazz bandet Kalaha og sangerinden med de tyrkiske rødder, Hilal Kaya. Efter at have været med som gæst på Kalaha albums i ‘19 og ‘21 træder hun nu ind i en mere fremtrædende rolle. Den rolle tager hun med overskud, elegance og finesse. For at toppe det, så var Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af “Chappe” også med i studiet. 

Du skal forestille dig en blanding af tyrkisk pop og psych, electronica, big band og al den jazz. Det er storslået, festligt og forførende. 

Albummet åbner med introen Tutku, der går over i hittet Cok Küstüm, dyb dansebas, big band messing riffs og Hilal Kayas vokal, der skinner så flot og klart. Hilal Kaya sang står også tydeligt i den tindrende Dinle Dünya, hvor anatolsk røgelse stiger fra pladen mens Niclas Knudsen sender en velplaceret guitarsolo afsted.

Disconummeret Disko Yolu er en højdespringer.  Melodi Grand prix stemning som i 70’erne tilføjet mellemøstlig mystik og sang. Jeg er lykkelig. Blæserarrangementet af Søren Bang Rasmussen er i Allan Botschinsky klasse. Den efterfølgende Ince Ince er et cover af Selda Bagcan’s sang fra 1976. Den er en forrygende hyldest til tyrkisk psych-folk.

Tutku er med alle sine retninger og inspirationer en sammenhængende og meget anbefalelsesværdig plade - ikke mindst i kraft af Hilal Kaya!

Kalaha Bandcamp

Hoffy Beats & My Friend Thor: Exotica (Retro Jungle) stream

 

Lo Fi Beats er en populær blanding af lo-fi, hip hop, Do it yourself attitude, den afdøde beatmester J Dilla, nu jazz, vinylknas og organisk electronica. Musikken kan bruges som soundtrack til hverdagen. Det er smooth med hip hoppens skarpe lilletromme.

Danske Hoffy Beats aka. Jonas Hoffmanner debuteret på streamingtjenesterne i år med sit bud på musikken. Han har allerede udgivet 120 numre, hvoraf to numre har passeret de magiske 1 mio. afspilninger på Spotify. Han medvirker desuden på flere vinylcompilations. Hoffy Beats samarbejder med musikere over hele verden, hvor de sender deres digitale filer til hinanden. Blandt andet har lavet en stribe numre sammen med trompetisten Farnell Newton fra Portland, Oregon. Ham kender jeg fra samarbejdet med sangeren Jarrod Lawson. 

Nyeste EP-udspil er Exotica, hvor guitaristen Alexander Nørgaard alias My Friend er med på alle numre. Det tager lidt over 10 minutter at komme gennem de 5 numre. Det er tilbagelænet med synthflader, de karakteristiske beats og så guitaren, der giver mindelser om en pæn guitarsolo i fusionsjazzen.

Jeg vil anbefale, at du prøver at tjekke Hoffy Beats ud på din foretrukne streamingtjenesten. Det er brugsmusik, der fint kan ledsage dig rundt omkring i din tilværelse.

Hoffy Beats på Instagram

Søren Gorm: Pneumatisk Sæson (Escho) LP/DL/stream

Søren Gorm er lydkunstner og bassist og medlem af den eksperimenterende musikersammenslutning SKRÆP. Han har gennem mange år samarbejdet med Jørgen Teller i forskellige projekter. Nu er han aktuel med andet album i eget navn siden 2015, hvilket vel er ret godt gået af en mand født i 1946. 

Albummet Pneumatisk Musik har fået sin titel fra en science fiction bog, hvor begrebet nævnes. Søren Gorm kan iøvrigt ikke huske i hvilken bog det nævnes. Det er heller ikke så vigtigt. Ordet satte gang i tankerne hos den erfarne eksperimental musiker, der på albummet beskæftiger sig itu-klippede samples fra Best Service lydbiblioteket. De er sat sammen på ny og ud af det er kommet et forunderligt album, der både lyder bedaget og af fremtid på en og samme gang. Som hvis man skulle lave musik til en fremtids film fra 80’erne, der foregår i 2020 - med det twist, at musikken er lavet i 2020.

Alle pladens titler leger med ordet “Pneuma”. De hedder feks. Pneumalyse, Pneumarama, Pneumacyd eller Pneumakose. Leksikonet Store Danske skriver: “Pneuma, begreb, der optræder i antik græsk litteratur (efter Homer) med betydningerne 'luft, vind, ånde, ånd'. Inden for filosofien fik begrebet en central plads i stoicismen som et "femte element" (ved siden af jord, vand, luft og ild), der gennemstrømmer, former og holder sammen på alt i verden.”

Søren Gorms pneumatiske musik er uptempo og kluborienteret. Det er berusende intenst og heftigt. Der er elementer fra 70’ernes tyske krautrock, 80’ernes britiske synthpop, 90’ernes ravetechno og 00’ernes minimalistiske electronica. Det er Tangerine Dream, Pet Shop Boys, Aphex Twin og Four Tet i et stramt cut up remix. For at være helt præcis så er det Pneumagodt.

Escho

Q: Up Up Up (ILK) LP/DL/stream

12 sange på under 40 minutter overholder til fulde den krævede popmelodilængde. Det er nu ikke fordi du bliver blæst omkuld af popmelodier på albummet, der aldrig nogensinde ville komme i betragtning til populærmusikkens Danish Music Awards. Så er det jo heldigt, at der findes en Danish Music Awards for jazzen - en genre Qarin Wikström nok hører mere hjemme i end i poppen - og netop er nomineret i kategorien Årets danske jazzudgivelse ved jazzens DMA. Hvorfor hører hun hjemme i jazzen? Der er ihvertfald noget jazz DNA i musikken.

Qarin Wikström synger, spiller og har skrevet det hele på albummet. Hun har taget udgangspunkt i en gammel 90’er synthesizer, der med sine knapt så indladende og elegante lyder, skaber grundlaget for musikken. Det er som et stort sammenvævet tæppe, hvor du genfinder genkendelige elementer midt mellem alle de nye former og farver.

Qarin Wikström udfordrer sig selv lytterne med en berigende omgang jazzpop, der ikke ligner den jazzpop du ellers hører. 

Qarin Wikström

Q - LOSING from Qarin Wikström on Vimeo.

Danmarks Dyreste Jazz Mixtape - koncert Alice - lørdag 13. juli CJF 2019

Sceneskiftet kunne næsten ikke være større. Et kvarters cykeltur fra Tivoli og Gregory Porter til Nørrebro og spillestedet Alice, der lagde scene til koncert med Danmarks Dyreste Jazzmixtape. P8jazz værten Jonas Visti havde samlet nogle bidder fra de dyreste danske jazzvinyler. 

Han opførte sit Jazzmixtape live med hjælp fra DJ’s og producerne, Shatter Hands, CHLLNGR (der også spillede saxofon) og Dust Masta Hits. I halvmørket hørte vi bidder fra de dyre jazzplader, der blev understøttet af electronica, scratch og tunge beats i et roligt tempo. Ind imellem dukkede der også snak op med folk fra jazzmiljøet, der talte om dengang. Det hele var sat lækkert i scene - og for en pladenørd som mig var det sjovt at quizze med sig selv og se om jeg kunne gætte hvor bidderne kom fra. 

Louis Hjulmand og Oscar Pettiford og Radiojazzgruppen var blandt de udvalgte. Jonas Visti har tidligere spillet mange DJ-jobs sammen med Master Fatman , hvor de bla. har dyrket deres fælles interesse for brasiliansk musik. Visti brugte en intro, hvor Fatman talte om musikken i Brasilien og at bassen i brasiliansk musik er det fedeste. Her satte introen til et af de bedste danske, brasiliansk inspirerede numre nogensinde, Heavy Jokers Leaving for Calabassa festen i gang. Jonas Visti spillede selv på vuggende brasilianer-bas. Det var en fed finale på en lækker aften på Alice. Båndet Danmarks Dyreste Jazzmixtape bliver snart udgivet.

Bévort/Grangaard: Gopler og andre urovækkende fænomener (Bevort/Gateway) LP/DL/stream

Det er en højst overraskende og meget velkommen udgivelse som saxofonisten Pernille Bévort har lavet i samarbejde med illustratoren Jeppe Grangaard. Den er blandt andet overraskende fordi det er en soloplade. Bévort er kendt fra mange forskellige sider af jazzen, men denne side kendte jeg ikke.

Pladen lander som kaldet i en tid, hvor der er brug for handling på klimaområdet. Der er brug for kunstnere der udtrykker sig med sanser og følelser. De irrationelle og ikke målbare fornemmelser og meninger omsættes til lyd og ord.

Pernille Bévort siger det så klart i spoken word nummeret Gopler og andre urovækkende Fænomener, der også er pladens titelnummer: “En overlever. En invasiv maritim organisme. Der fejrer bløddyrenes snarlige verdensdominans.”

Goplen er god metafor for alle de stokdøve og snotdumme politikere og finansfolk, der har vendt det døve øre til advarsler og fornuftige råd om klimaforandringerne.

Jeppe Grangaard har illustreret den flotte booklet, hvor både de gule veste og Greta Thunberg er med. Sidstnævnte er gudskelov med. Der er håb. Men ellers er pointen klar. Det ser sort ud.

Pernille Bévort bruger sine evner på diverse saxofoner og fløjter samt basklarinet som udgangspunkt. Hun spiller med sig selv i flere lag. Der er brugt field recordings og effekter til at lave det forunderlige univers med mærkelige lyde, fænomener, hændelser og Pernille Bévorts smukke og afvekslende saxofonspil, hvor der eksperimenteres på en helt anden måde end det jeg har hørt før fra andre solosaxofonister. Den elektroniske side hylder både det sanselige og det urovækkende.

Der er mange lag og endnu flere dybder på et album, der fortjener at man tager sig tid til, at dvæle ved musikken. Det er et vellykket og ambitiøst udspil, der kan anbefales til den nysgerrige og klimabekymrede musiklytter der savner holdning og synspunkter fra kunstnerne.

Gopler site

Analogik: Havnens perle (Jenka) LP/DL/stream

Så er Analogik endelig tilbage efter 7 års pladepause. De har deres helt egen plads på den danske musikscene. De har en helt unik lyd og eget udtryk. Musikken er nutidig med de tunge hip hop beats. Oven i det får vi med lige alvor og humor blandet håndspillet vibrafonette, et gammelt pivfalsk klaver, surf guitar, sømandskor, tuba, diverse saxofoner, percussion, trompet, synths, sav, banjo, violin og en masse elektronik.

Der hersker en fed buldrende og boblende stemning, med balkan, jazz og en hel verden af musik. Der er ingen tvivl om at det er meget velkomment comeback, hvor de holder fast i Analogiks særlige lyd og alligevel har udviklet sig hen mod mere eftertænksomhed. Festen er der stadig, den har bare fået et twist. Det er blevet tungere og mere stramt. Det er stadig sjovt, bare mindre fjollet. Og det klæder dem. 

Rillbar

Kalaha: Mandala (DME) LP/DL/stream

Man kan tale om grænseoverskridende adfærd. Der hvor man føler sig invaderet og krænket. Man kan også tale om, at åbne grænserne op - eller måske simpelthen bare nedbryde grænserne, fordi de ikke giver mening. Jeg ved godt, at jeg roder lidt rundt med begreberne. Grænseoverskridende adfærd er problematisk når det handler om noget mellemmenneskeligt og bliver ødelæggende. At åbne grænser op, handler også om at vi ikke lukker os om os selv. Her er en plade, hvor der ikke eksisterer musikalske grænser. Konventionerne er lagt til side. Der er helt sikkert nogle lyttere, der bliver udfordret på deres lyttegrænser. Det interessante er, at gruppen ikke er ude på at provokere. De gør det, fordi det falder naturligt.

Kalaha har udgivet deres tredje album Mandala, med et flot cover lavet af Zven Balslev. Gruppen består af Emil de Waal, Niclas Knudsen, Rumpistol og Spejderrobot. Det er jazz og electronica musikere, der mødes om musik der hviler på et beat - og så ellers lader sig inspirere af verden. Det afspejles blandt andet i gæsterne der dukker op undervejs på pladen. Dansk-tyrkiske Orhan Özgür Turan og Hilal Kaya synger på den tyrkisk inspirerede pop-perle Cok Küstüm. 

Negalesiske Mamadou Sene synger på pladens åbnings-nummer Mama Mandala. Koreanske Music Group NaMu er gæster på Dakke. Der også den tunge og funky Malaika, hvor Louis Winding Børresen er med på bas. Jeg kommer til at tænke på Vulfpeck, når jeg hører den. I øvrigt medvirker den legendariske bassist Flemming Muus på Dragon Jenny, hvor han spiller på båndløs bas, mens Niclas Knudsen leverer boblende skøn afro-guitar.

Mandala er et supervellykket album, der sender os på en klimavenlig rejse jorden rundt, hjemme ved pladespilleren. Er du en jazzlytter, hvor både electronica og world nydes med stor glæde, er der ingen vej uden om. Så er det årets album.

Bandcamp Kalaha Mandala

Kasper Staub plays Ask Kjærgaard’s Book of Moons volume 2 (Asktravagant Records) DL

Kasper Staub kender jeg bedst fra Kaspers egen trio og fra bands som I Think You're Awesome og Fabel. Han er også medlem af indierock bandet Lowly der lige har udsendt et album, hvor jeg har læst rosende anmeldelser i både Information og Politiken. 

Han er aktuel på endnu en udgivelse. Kasper Staub har lavet musik til Ask Kjærgaards Book of Moons projekt, som jeg skrev om første gang i januar 2018, hvor Rasmus Kjær stod for musikken. Dengang skrev jeg at Ask Kjærgaard havde lavet 70 kompositioner på 3 måneder. I forbindelse med den nye udgivelse er det ændret. På 3 år er det blevet til 155 kompositioner - en for hver navngiven måne i solsystemet. Ask Kjærgaard har overladt sine kompositioner til Kasper Staub, der har haft helt frie hænder i processen.

Kasper Staub har lavet et album med en blanding af eksperimenterende pop, electronica og en lille sjat jazz. Der er et nummer som det korte soloklaverstykke Thrymr, der er ren jazzet nordisk klavermagi. Så er der Phoebe, der er en skøn lille weirdopop sag med sang. Kasper Staub bruger elektronisk manipuleret vokal på flere af albummets numre.

Dione er let fordrejet klaver og akustisk guitar, hvor Nils Frahm og August Rosenbaum ikke er langt væk. Flere gange tænker jeg, at det bliver ambient - men afbrydes hele tiden i den tanke, da Kasper Staub ikke har lavet flydende klanglandskaber. Der er mange skift og afbrydelser undervejs på albummet. Book of moons volume 2 er et forrygende og afvekslende album fra en musiker, der ikke lader sig sætte i en musikalsk genrebås.

Bandcamp Ask Kjærgaard

Jon Hassell: Listening to pictures - Pentimento volume one (Ndeya) LP/CD/DL/stream

Det er en af mine gamle helte der endelig er albumaktuel igen. Og det med gammel er helt bogstaveligt. Trompetisten Jon Hassell er blevet 81 år. Han har ikke udgivet musik i 9 år. Så det var med en vis skepsis, at jeg satte mig ned og lyttede.

Har han mistet grebet? Kører han rundt i de samme riller som tidligere? Lige så innovativ og nyskabende som han var i 1980, hvor han lavede Fourth World vol. 1 Possible Music sammen med Brian Eno er han ikke. Hvis Hassell/Eno-albummet også at finde blandt dine favoritter, så bliver du alligevel ikke skuffet over det nye album.

Det er fourth world music i en nutidig lyd opsætning. Store varme klangflader, ofte skabt via trompeten, spredes ud i hele lydlandskabet. De kontinuerlige lyde ændres og passerer hinanden undervejs, i et stærkt stemningsmættet univers. Det er electronica med overblik og sammenhæng. Jon Hassell har ikke mistet grebet. Så selv om det måske ikke er nyskabende, så er det til gengæld noget af det bedste electronica jeg har hørt længe.

Jonhassell.com

Frans Bak: Sort Symfoni (Unit Shifter) LP/DL/stream

TV-thriller og krimigenren Nordic Noir var ikke klart defineret lige efter årtusindeskiftet. Filmkomponisten og jazzmusikeren Frans Bak havde lavet musik til samtlige film som instruktøren Birger Larsen havde lavet, f.eks Lad isbjørnene danse fra 1990, film der ikke tilhørte krimigenren eller var noir. Selvfølgelig var det Frans Bak der skulle lave musikken til TV krimien Wallander: Den femte kvinde fra 2002. Han lavede musikken før der var billeder at arbejde ud fra. Idéen var at skabe nogle lange dystre sekvenser, der kunne bruges i tv-serien. Frans Bak fik mulighed for, at bruge Sveriges Radios Symfoni Orkester, hvor Ture Larsen havde arrangeret musikken. Han havde to dage med dem; 10. og 11. september 2001. Samme tidspunkt som World Trade Center og USA blev udsat for terrorangrebet. 

Efterfølgende skete der meget med tv-serien og musikken, der ændrede sig. Siden da har Frans Bak lyttet mange gange til musikken fra indspilningerne. Sidste år mødtes han med electronicamusikeren Spejderrobot, der sammen med Frans Bak omarrangerede indspilningerne. De delte den op i fire dele eller movements. Sort Symfoni var skabt. Det er en dyster og dragende omgang, der er et musikalsk svar på nordic noir krimigenren. Der graves dybt, det er mørkt, det regner, rusten tærer på sjælen og først hen mod slutningen fornemmes der en vis lysning. Jeg er flere gange gået direkte til side 2 og 3rd Movement, hvor jeg ikke er blevet direkte bange, men tryg er jeg heller ikke. Sort Symfoni er musik til en tv serie, der ikke findes og så alligevel. Det er meget anbefalelsesværdig og vellydende udgivelse.

unitshifterrecords.bandcamp.com